Hverdagsaktivisme

Myndighed anbefaler industriæg og advarer mod havehøns

Hønsefolk fortørnede over, at blive anbefalet at spise industriæg – på meget tyndt datagrundlag

Forleden fik Danmarks indehavere af havehøns deres morgenæg galt i halsen. Fødevarestyrelsen gik bredt ud på deres sociale medier med en anbefaling om, at vi nu skal til at spise industriæg som supplement til vores egne æg fra glade høns.

Det lød ret vanvittigt af flere grunde

Fakta: Der er anslået 100- 125.000 hold af hobbyhøns i haver i Danmark (ifølge landbrugsorganisationer). Der er blevet indleveret 53-54 prøver (begge tal er fremme) fra nogen, der har afgivet prøver til Fødevarestyrelsen (efter et call på Facebook). Dem, der indleverede prøver havde en bekymring og ville gerne have tjekket, om deres høns kunne gå på forurenet jord. Altså ikke randiomiserede prøver. Af de prøver var der 16, som havde for højt indhold af giftstoffer (dioxin og PFAS, altså gift af typen der – og det har har jeg spurgt forskerne om – typisk kommer fra maling og afbrænding).

Det er et datagrundlag, som bestemt kunne danne grundlag for videre spændende forskning, for det er helt uden for diskussion godt, at forske i sundhed, giftstoffer og fødevarer. Men det er ikke et datagrundlag, der kan medføre en konklusion om, at ALLE de 100-125.000 flokke af havehøns leverer giftige æg.

Styrelsen anbefaler, at alle dem, der har høns og dermed friske æg fra fritlevende høns supplerer med industriæg fra indelukkede høns (for at fortynde risikoen, må vi forstå).

Spørgsmålene hober sig op i diskussionen:

Gik Fødevarestyelsen industiens ærinde? Hvordan kunne de finde på at gå ud med en advarsel på et så tyndt datagrundlag? Hvad med den grundlæggende snak om hvordan vi skal leve og hvordan dyr skal have det?

Nyhed: Det har jeg nu spurgt ministeren om i min egenskab af folketingsmedlem og dyrevelfærdsordfærer. Hvordan gik det til, at FVST fandt på at gå ud med en advarsel på dette datagrundlag? Det skal blive spændende at læse svaret fra ministeren.

Fødevarestyrelsens opslag – som kom ud på et alt for tyndt datagrundlag.

Hønsefolket gik ret meget amok i tråde på sociale medier. Og de tippede mig straks. Jeg fik således nys om udmeldingen, fordi jeg pludselig fik tilsendt den samme historie rigtig mange gange. Så ved man, at noget er på færde.

Kunne det virkelilg være rigtigt, at Fødevarestyrelsen, der er sat i verden for at holde fokus på sundhed og dyrevelfærd, nu anbefalede noget, der er i modsat dyrevelfærd?

Hønsefolk elsker deres høns – som har individuelle personligheder og får navne – og hønsefolket har dermed svært ved at udholde de kår, som høns bydes i industrien.

Jeg må indrømme, at jeg blev ligeså paf som alle dem, der sendte indlægget til mig. Og jeg skrev derfor en historie på Instagram og Facebook, som bredte sig til nationale medier.

Det provokerer os, der arbejder med sund fornuft

Fordi sagen jo er:

Det er fødevarestyrelsens opgave, at have fokus på dyrevelfærd.

Det er ikke fødevarestyrelsens opgave, at sprede frygt i befolkningen på et meget tyndt datagrundlag.

Det er ikke fødevarestyrelsens opgave, at være tæt forbundet med Landbrug & Fødevarer – sådan som Fødevareministeriet var i gamle dage før 2026.

Det er ikke Fødevarestyrelsen opgave, at gøre reklame for industriens købe-æg frem for folks egne sunde gratis æg fra deres egne haver og hjemmeberedskab.

Jeg skrev derfor denne opsang

Jeg skrev et indlæg om sagen på Instagram og Facebook.
Opfølgning på sagen.

Sådan har høns, der leverer supermarkedsæg det

Høns er dyr. De er ikke produktionsmaskiner.

Buræg: 13 høner pr. m² i bure, max 10 høner pr. bur – 750 cm² pr. høne (A4-ark), hældende netgulv. Nul adgang til det fri. Ofte 20-50.000 høner pr. anlæg. Ingen krav om vinduer.

Hvem husker burhønen Maggie – der overlevede i min have og som stiftede Burhønsenes Befrielsesfront, der ved hendes død i 2013 havde 13.000 medlemmer og som kæmpede for at få fokus på burhønsenes vilkår og få alle buræg ud af dagligvarehandlen (og lykkedes!). Der er dog stadig buræg i alle mulige produkter ligesom buræg er på vej tilbage på hylderne i disse trælse tider i dansk dagligvarehandel.

Skrabeæg: 3.000-10.000 høner indendørs. 9 høns pr. m². Ingen øvre grænse for flokstørrelse, staldene uden vinduer. Ingen adgang udeliv.

Frilandssæg: Som skrabeæg. Eneste forskel er en lille teoretisk mulighed for udeliv i gigantiske flokke.

Øko æg: Max 6 høner pr. m², adgang til mindst 4 m² udeareal pr. høne, flokke begrænset til op til 3.000 høner. Krav om dagslys + adgang til hønsegård (stor flok).

Derfor anbefaler jeg havehøns. Stadigvæk. Men lad være med at få høns hvis du bor på en giftgrund. Få høns, hvis du går ind for dyrevelfærd, næsten gratis sunde æg og hygge med høns.

Støt Den lille grønne avis. Del endelig nyhedsbrevet med dine venner og familie – og fortæl dem, at de skal skrive sig op. Støt på Mobilepay 580587 eller med abonnement.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *