New Yorks unge borgmester, Zohran Mamdani, har sat gang i sit vilde supermarkeds-projekt. Det skal få madpriserne ned for den pressede befolkning i byen, hvor en fjerdedel lever under fattigdomsgrænsen og mange må have to jobs bare for at kunne sætte mad på bordet. De små købmænd er rasende og truer med retssag.
Når maden bliver en samfundsopgave
Forestil dig, at Københavns Kommune besluttede at åbne fem supermarkeder og kom med den her udmelding: Her skal de vigtigste dagligvarer – grønt, gryn, mel, æg, kød, fisk, mælk, ost – koste 30 procent mindre end normalt.
Og butikkerne skal ikke være forbeholdt en bestemt gruppe – dem, der samler ”food stamps”, de fattige, dem på overførselsindkomst. Nej, butikkerne skal være for alle.
Det lyder som et vildt eksperiment for en storby. Men det er hvad New York City er i gang med.
Initiativet hedder N.Y.C. Groceries og er borgmester Zohran Mamdanis meget konkrete svar på et problem, som næsten alle New Yorkere mærker: Dagligvarerne er blevet dyrere. Meget dyrere.
Der har været larm omkring åbningerne af supermarkederne på mange sociale kanaler i den forløbne uge. Mamdani har holdt taler foran hylder med supermarkedsvarer. Man kunne tro, der var tale om en indvielse af en butik. Men så langt er vi ikke endnu. Den socialistiske borgmesters første statslige lavpris-supermarked er planlagt til at åbne i Hunts Point i Bronx i 2027.
Foreløbig fem butikker i food deserts
Bystyret har afsat 70 millioner dollar til foreløbig fem butikker (cirka 450 millioner danske kroner) og er nu i gang med at finde de private virksomheder, der skal drive dem. Alle fem – én i hver af New Yorks fem ”boroughs” – skal være åbne inden udgangen af Mamdanis første borgmesterperiode i 2029.
Fra ungdomsfængsel til supermarked
Der er en historie gemt i adressen på det første supermarked. Læg mærke til det.
Supermarkedet skal ligge i Hunts Point i South Bronx, det er i det nye område ”The Peninsula” – og det skal ligge på den grund, hvor Spofford Juvenile Detention Center tidligere lå.
Spofford var i årtier et af New Yorks mest berygtede ungdomsfængsler. Det var kendt for voldelige og umenneskelige forhold indtil det til sidst blev lukket i 2011.
Nu er byen i gang med at gøre stedet til alt det modsatte værdimæssigt af det, som grunden husede før.
The Peninsula skal nu blandt andet rumme 740 boliger, som alle er økonomisk overkommelige, arbejdspladser, børnepasning, kultur- og fællesfaciliteter, mere end 50.000 kvadratmeter offentligt grønt og rekreativt areal – og så et 20.000 kvadratmeter stort supermarked med varer, der er 30 procent billigere end andre steder.
Placeringen er ikke tilfældig. Hunts Point er hjemsted for Hunts Point Produce Market, et af USA’s vigtigste centre for fødevaredistribution. En enorm del af New Yorks fødevarer passerer gennem området. Masser af mennesker er beskæftiget i lavindkomstjobs med fødevaredistribution i området. Men kan de købe maden selv?
Beboerne i Hunts Point har meget begrænsede muligheder for at købe dagligvarer lokalt. Der er tale om en af de såkaldte ”Food Deserts” – som jeg har beskrevet før, både i artikler og i bogen ”Spis din have – klimakrisen set fra køkkenhaven” fra 2012, hvor jeg skrev om de ødelagte fødevaresystemer.
Nu her hvor New York’s borgmester har annonceret placeringen af det nye supermarked – da oplyste han samtidig, at der i dag kun er ét almindeligt full-service-supermarked inden for cirka en kvart mile til at betjene et meget befolkningstæt område. Det er med andre ord en ”Food Desert”.
Næsten hver femte New Yorker modtager SNAP
I New York lever en ud af fire mennesker – børn og voksne – under fattigdomsgrænsen. Mange er afhængige af hjælp for at overleve. I USA hedder de tidligere ”food stamps” i dag SNAP, som står for Supplemental Nutrition Assistance Program. Det er det føderale program, der hjælper mennesker med lav indkomst med at kunne købe mad.
Omkring 1.8 millioner New Yorkere modtog SNAP i 2025 – cirka hver femte indbygger i byen. Det er særligt børnefamilier, ældre og mennesker med handicap, der er kvalificerede til at modtage hjælp.
Sidste år – i 2025 – blev der udbetalt mere end fem milliarder dollar i SNAP-ydelser til New York Citys knap to millioner modtagere.
Bronx er det sted i byen, hvor der er flest fattige og hvor fødevareusikkerheden derfor er størst.
Jeg kan læse mig til, at der i 2023 var 22.6 procent af Bronx’ befolkning som var usikre på, hvordan de skulle få penge til at købe næste måltid. Det svarer til omkring 320.000 mennesker. På tværs af hele New York City var tallet 16.8 procent, eller mere end 1.4 millioner mennesker.
Det er derfor, det første supermarked ligger netop i Bronx. Og så endda i et tidligere ungdomsfængsel. Borgmester Mamdani har forstået opgaven.
30 procent billigere – men ikke alle varer
Det mest opsigtsvækkende er naturligvis prisen. At der skal hakkes 30 procent af fødevarepriserne.
Metoden er spændende at iagttage – også fra den danske politiske scene, hvor mange partier vil halvere momsen på alle tænkelige fødevarer (også de meget usunde, også det konventionelle svinekød, også fishfingers, også de sundhedsskadelige varer) – en metode, som økonomer advarer imod fordi den vil koste over 17 milliarder danske kroner årligt, meget vil gå til administration og der er ingen sikkerhed for, at de mange penge når ud til forbrugerne.
I New York City har borgmester Mamdani og hans bystyre gjort noget andet. Man har besluttet, at en kurv af basale dagligvarer skal sælges 30 procent under den typiske markedspris.
Det gælder blandt andet: Alle friske grøntsager og frugter. Noget kød. Fisk og skaldyr. Mælk og andre mejeriprodukter. Brød og gryn. Samt omkring 20 andre kategorier af basale dagligvarer.
Planen er, at priserne på de centrale varer skal være stabile og fastlægges månedligt, så kunderne ikke møder de konstante prisudsving, som er almindelige i private supermarkeder i USA. Der skal ikke være rabatter eller slagpriser. Priserne skal lægges fast månedligt.
Bystyret vurderer, at modellen samlet kan reducere en almindelig New Yorkers dagligvareregning med omkring 15 procent – svarende til cirka 90 dollar om måneden eller 1.000 dollar om året.
Og alle må handle i de nye butikker, som nok skal blive populære.
Men hvem betaler?
Hvordan kan et supermarked sælge varer 30 procent billigere? Hvem betaler differencen? Varerne kommer jo fra de samme avlere, landmænd og distributionscentre? Hvem betaler for at de nye supermarkeder, kan sænke priserne med 30 procent?
New York City – kommunekassen – finansierer etableringen. Byen stiller blandt andet de nødvendige lokaler til rådighed, dækker husleje og ejendomsskatter i modellen og finansierer den indledende etablering. Men byen skal ikke køre butikkerne. Det skal professionelle, private supermarkedsoperatører.
Derfor har New York City i juli 2026 sendt et udbud ud, hvor erfarne dagligvarevirksomheder kan søge om at drive én eller flere af butikkerne. Tilbudsfristen er den 16. oktober 2026.
Det er altså en slags offentlig-privat hybrid: Kommunen ejer rammerne og sætter reglerne. En privat supermarkedskæde driver butikken.
Hvem fik idéen?
Idéen kommer fra Zohran Mamdani selv og var en del af hans borgmesterkampagne i 2025. Det var også her jeg første gang læste om det.
Jeg må indrømme, at jeg er ret besat af at følge den virkelig dygtige some-campainer Mamdani på sociale medier. For med Trump og alt hans væsen trænger man til noget nyt og solidarisk – man trænger til håb og ordentlighed – og det repræsenterer Zoran. Han er en kun 34-årig demokratisk-socialist, han er muslim, født i Kampala, opvokset i Uganda af indiske forældre – og han blev New Yorks yngste borgmester siden 1892. Han gjorde kampen mod de høje leveomkostninger – også for familier med børn – til centrum for sin kampagne. Han er gift med en kvinde, en kunstner af palæstinensisk afstamning, som han mødte på datingprofilen Hinge. Det er nye tider i New York.
Mamdani vandt borgmestervalget i november 2025 med overraskende 50.8 procent af stemmerne foran den tidligere guvernør, den skandaleramte Andrew Cuomo, som fik 41.3 procent og nedslået måtte flytte ud af Borgmestervillaen. Valgdeltagelsen var den højeste ved et borgmestervalg i New York siden 1993.
Mamdani blev samtidig den første muslimske og første sydasiatiske borgmester i New Yorks historie.
Men idéen om billige kommunale fødevarer er faktisk ældre end Mamdani. Da byen annoncerede placeringen i East Harlem, pegede bystyrets repræsentanter selv på borgmester Fiorello La Guardia, som for næsten 100 år siden etablerede et kommunalt fødevaremarked her i området med samme grundidé: At give New Yorkere adgang til billigere varer.
Lidt ligesom Københavnerne i gamle dage havde et socio-økonomisk grøntmarked på Israels Plads, hvor varerne var meget billige (i dag er Grøntorvet – som det hed i folkemunde – overtaget af Torvehallerne på adressen, her er varerne ikke billige).
Men er det ikke konkurrenceforvridning?
Det er præcis det spørgsmål, der nu truer med at blive den største politiske og juridiske udfordring for projektet. De private købmænd spørger naturligvis, hvordan en almindelig købmand kunne konkurrere med en butik, hvor kommunen betaler en del af udgifterne?
Kiosker ser konkurrencen
Vi ser nu, at en koalition af immigrant-ejede købmænd har varslet retssag mod byen og de hævder blandt andet, at de kommunale butikker vil skabe en urimelig konkurrencefordel. Koalitionen repræsenterer omkring 50 etniske handelsforeninger og mener, at de offentligt støttede butikker kan ramme de små butikkers i forvejen meget små avancer.
Det er naturligvis en alvorlig indvending. For man kan selvfølgelig ikke sige, at de kommunale supermarkeder ikke konkurrerer med de private. Det er jo hele ideen.
De nye supermarkeder skal netop sælge fornødenheder som frugt, grøntsager, mælk, æg, kød og brød billigere.
Mamdani forsøger derfor at begrænse konkurrencen på andre områder. De kommunale butikker skal ikke sælge alkohol, cigaretter, lotterisedler eller varm, tilberedt mad – varer, som er vigtige indtægtskilder for mange af New Yorks små kiosker.
Mamdani argumenterer også for, at butikkerne placeres dér, hvor behovet for adgang til billige dagligvarer er størst – ikke dér, hvor byen kan udkonkurrere flest private butikker.
Den argumentation har han jo faktisk ret i som det ser ud nu. For vi har lige været inde på, at butikkerne kommer til at ligge lige der, hvor der er ”food deserts” – altså er der ingen mad-butikker, som kan blive udkonkurreret.
Intentionen er ikke at skabe konkurrence. Intentionen er at sørge for at folk kan købe noget mad, der er til at betale, der hvor de bor. Hvis de små købmænd får sagen for retten, skal det blive spændende at se hvem der vinder argumentationen.
Hvad siger New Yorkerne?
Ikke overraskende er mange New Yorkere begejstrede over udsigten til billigere mad. Ifølge byens egne oplysninger er næsten 80 procent meget bekymrede over stigende fødevarepriser. Så der bliver taget vældig godt imod udsigten til kommunale butikker med billigere varer.
Mamdani har i det hele taget fået en bemærkelsesværdigt stærk start som borgmester for byen New York.
I en måling efter hans første 100 dage billigede 48 procent af byens indbyggere hans arbejde som borgmester, mens 30 procent var utilfredse. 55 procent havde et positivt syn på ham, og 56 procent mente, at New York bevægede sig i den rigtige retning.
Den seneste måling, som er offentliggjort i august, viser dog, at begejstringen ikke er helt så entydig. YouGov målte i juli hans popularitet til omkring 40 procent.
Noget der er ret vildt og uden for enhver tvivl er at New York er blevet markant sikrere i hans første halve år. New York har aldrig haft så få drab i årets første seks måneder
I første halvår af 2026 registrerede New York 122 drab. Det var det laveste antal nogensinde registreret i årets første seks måneder.
Der var samtidig 322 skyderier og 381 skudofre – også historiske lavpunkter. Den samlede alvorlige kriminalitet faldt med 5.8 procent sammenlignet med samme periode i 2025. Røverier faldt næsten 12 procent, indbrud næsten 16 procent og biltyverier næsten 10 procent.
Det er vigtigt at sige, at kriminaliteten i New York allerede var faldende før Mamdani tiltrådte. Man kan derfor ikke uden videre tilskrive ham og hans hold hele faldet. Men tallene er ikke desto mindre bemærkelsesværdige: De første seks måneder af 2026 var de sikreste første seks måneder i New Yorks registrerede historie.
Fem butikker – men hvornår?
Tilbage til butikkerne. Hvornår kommer de? Her er planen:
Bronx. The Peninsula i Hunts Point – 20.000 kvadratmeter. Forventet åbning i 2027. Det bliver den første.
Manhattan. La Marqueta i East Harlem – cirka 9.000 kvadratmeter. Forventet åbning i 2029.
Brooklyn: Placering endnu ikke besluttet.
Queens: Placering endnu ikke besluttet.
Staten Island: Placering endnu ikke besluttet.
Byen har åbnet en særlig portal, hvor ejere af egnede ejendomme i Brooklyn, Queens og Staten Island kan foreslå steder. De kommende butikker skal efter planen alle være åbne inden udgangen af 2029.
Det skal blive spændende at følge. Ikke bare for at se hvordan butikkerne kommer til at se ud og blive modtaget. Det er virkelig interessant og essentielt, at tale om, hvorvidt adgang til ordentlig og billig mad er et privat markedsproblem. Eller et offentligt og politisk ansvar?
Hvad mener du? Kunne du forestille dig noget lignende i Danmark? Kunne man forestille sig statslige supermarkeder – som kunne falbyde lokale varer, økologi som er så svært at finde, frugt og grønt fra små pressede avlere? Varer som kostede 30 procent mindre end i andre butikker? Ingen tvivl om, at det ville være nemmere og billigere løsning end at halvere momsen på alle fødevarer for alle danskere. Eller hvad siger du?
Støt Den lille grønne avis – skriv dig op til nyhedsbrevet
Send det videre til andre og fortæl dem, at de kan skrive sig op til nyhedsbrevet. Tegn et betalt abonnement her eller støt på MobilePay 580587. Så bliver der råd til at drive websitet og betale studentermedhjælpere. Vi modtager kun støtte fra glade læsere.