Kommunikation

Nu er den her! Den efterspurgte abonnementsløsning

Nyhed: Den lille grønne avis har nu en månedlig abonnementsløsning

Signe Wenneberg

Kære læsere – mange tak for tålmodigheden. Mange tak for at have støttet Den lille grønne avis på enten 10’er (det er en platform) eller via MobilePay 580587 – mens vi ventede på løsningen, der lovligt kan trække abonnement.

I næsten et år har jeg kæmpet for at få lavet den stærkt efterspurgte abonnementsløsning til jer. Til sidst hjalp min gode ven A. mig. Han satte sig ned i slutningen af sin sommerferie og lavede denne her vanvittigt professionelle løsning til os. Hurra!

Vi kunne ikke være kommet i luften her på websitet uden jeres hjælp

Husk at fortælle alle, at vi er i gang med denne transition – væk fra techgiganterne – og over på en uafhængig platform til uafhængig journalistik. Jeg siger selv til ALLE at de skal skrive sig op til nyhedsbrevet.

Læsernes abonnementsbetalinger går til driften

Det koster – ja, det tænker man nok ikke over – mange penge at sende nyhedsbreve ud, at drive et website via et bureau, at få professionel hjælp.

Min egen løn kommer stadig fra foredrag, moderator-jobs og bestyrelsesarbejde. Jeg arbejder på “mit rigtige lønnede arbejde” om aftenen og i weekender – og laver grøn avis om dagen. Det er ikke holdbart i længden, det kan jeg godt mærke, at arbejde dobbelt. Det blev heller ikke til meget sommerferie – for nyhedsbrevet måtte ud og der var også lige noget med en nedrivning og nogle russiske bot’s.

Vi har ikke fået ansat en ny studentermedhjælp – vi har måttet bruge alle pengene på drift – så vi mangler stadig ekstra hænder. Og en praktikant. Og en administrativ og en webmaster – hvis nu Medienævnet svarer positivt på den seneste ansøgning. Men det lysner.

For nu er der abonnementsordning. Hurra!

Du ser den her!

PS. Mange synes, at læsere skal kaldes medlemmer – ligesom på det gode medie Zetland – og jeg er enig. Jeg har bare aligevel lidt svært ved at skrive det, for jeg synes, der skal være mere medlemsforning for medlemmerne før vi giver os til at kalde dem det. Hvad synes du?

13 kommentarer

  1. Jeg sætter så stor pris på at du gør hvad din samvittighed byder. Jeg vil derfor glad kunne kalde mig abonnent.

    1. Vigtigt indhold. Tak for det.
      (Ville ønske nyhedsbrevet ikke så ofte landede i mit spamfilter)

      1. Tak for din besked. Jeg ved ikke hvad jeg kan gøre, for at undgå at nyhedbrevet havner i din spam. Desværre. Kh Signe

    1. Ja! Tak fordi du spørger. Man kan støtte via bankkonto fra udlandet. Det har vi allerede flere der gør og tak for det! Man kan sætte det op til en fast betaling. Hvis det kommer over 10er.dk – så tager de 10% af alle indbetalinger og det er jo lidt tosset. Kontonummer står nederst. Og du får det også her. Det er naturligvis erhvervsnummer: 3667-4201328624

  2. Hej Signe
    Jeg støtter vi 10’er.dk
    Kan jeg blive ved med det, eller skal alle over på den nye abonnementsløsning?
    Venlig hilsen
    Karen Riemenschneider

    1. Tusind tak for din støtte – det betyder virkelig alverden. På 10er tager de 10 % af alle beløb. På MobilePay er det næsten det hele, der går ubeskåret til abonnements-støtte… Det er forskellen. Og jeg er taknemmelig uanset

      1. Tak for svar.

        Jeg har skiftet fra 10’er til abonnement via Mobilepay. Så får Den Grønne Avis mere ud af det, som jeg forstår. Og sådan skal det være.

        Tak for dit utrættelige engagement!

  3. Super, Signe. Medlemmer er da fint – det lyder mere forpligtende. Ikke mindst, når du får brug for os! Man kan jo lave et call til sine medlemmer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *