Bygningskulturarv

Nyeste nedrivning – hus til 28 millioner

Villa solgt til 28 millioner rives nu ned i Charlottenlund. Vi mangler lovgivning, så vi kan passe på bygningskulturarven

Strandvejen Charlottenlund

Det bliver vildere og vildere, ikke? Jeg researcher og deler nedrivninger for at sætte lys på, at vi mangler lovgivning i Danmark, så vi kan passe på huse og bygninger i tide.

Andre europæiske lande kan finde ud af at passe på bygningskulturarv og ressourcer. Hvis huse ikke er fredede eller kategoriseret bevaringsværdige, så har danske kommuners forvaltninger ikke de nødvendige redskaber, til at afvise fuldkommen skøre nedrivninger af:

1. Bygningskulturarv og huse med sjæl.

2. Huse, der repræsenterer materialer, ressourcer og alt det, som næste generation kommer til at mangle i en tid med eskalerende klima- og ressourcekrise.

De planetære grænser er overskredet

Det betyder, at vi ikke kan regenerere. Der er ikke flere jomfruelige byggematerialer tilbage. Derfor må have #byggestop. Vi må bevare. Altid bevare. Altid bevare ressourcer, der hvor de fungerer som huse og ikke som byggeaffald og stumper.

Men de rigeste danskere bygger løs. Rager til sig af de nye byggematerialer, som næste generation får brug for.

Ingen kvaler, næste generation betaler på klimakontoen

Vi skulle have haft en lovgivning mod nedrivninger tilbage i 2023, det blev lovet inden jul, så blev det rykket til 2024. Der skete stadig INTET. Så sprang Pernille Rosenkranz Teil fra som Boligminister. Så tog Sophie Hæstorp over, der jo havde tilsluttet sig Reduction Roadmap som Overborgmester i Kbh. Vi venter på lovgivning stadigvæk. Og imens ryddes gader, veje, bydele – kommunerne er nødt til at agere nyttige idioter for rige typer, der vil rive ned i hele landet.

Nu er vi så kommet til Gentofte. Der har majoritet af Konservative i byrådet. Mange konservative udtaler, at de vil passe på kulturarven. Men ikke i Gentofte. Som kunne have vedtaget bevarende lokalplaner.

Renoveret fra A-Z er ingen sikkerhed for bevaring

Home Charlottenlund – som var ejendomsmægler på handlen – skrev denne lykønskning til den nye køber på Facebook: ”Denne villa højt hævet over Strandvejen med kig til Øresund er netop blevet solgt. Beliggenheden er i en klasse for sig, da vejen ender blindt og villaen ligger perfekt på grunden. Villaen er renoveret fra A-Z i ejers tid. Vi ønsker køber og sælger stort tillykke med handlen”.

Del gerne!

Støt journalistik + research her på Den lille grønne avis MobilePay 580587