Såkaldt “regenerativt byggeri” omtaltes i arkitektur- og bygge-branchen som en af løsningerne på byggeriets massive CO2-udledninger. Som der ved gud grød skal gøres noget ved fordi der er klimakrise. De planetære grænser er overskredet. Og Danmark er værst i Europa på “Country Overshoot Day” på grund af byggeriet.
Nu kommer en ny rapport med en længe ventet definition og formulerer konkrete muligheder for at gå ned ad den grønne sti i byggeriet.
Jeg har stillet spørgsmål til manden bag rapporten – Mikkel Kragh, der vil være kendt for nogle af os som tidligere professor og medstifter af Center for Regenerativt byggeri på Aarhus Universitet og som nu er leder af bygningsdesign hos den internationale design- og ingeniør-virksomhed Arup. Læs med – det er en vigtig lille QA og tager ikke lang tid at læse.
Spørgsmål: I skriver i rapporten, at byggeriet bør indgå i et kommende regeringsgrundlag. Spændende! Helt konkret: Hvilke politiske beslutninger mener du, at der skal træffes først – hvis det her ikke bare skal blive endnu en rapport på hylden?
Vi kommer med hele fem anbefalinger i rapporten, så nu siger jeg det lige helt kort:
Brug regulering som accelerator. Opbyg nye kompetencer. Udvikl nye forretningsmodeller med distribueret risiko. Etabler tværsektorielle samarbejdsmodeller. Styrk praksisnær forskning og innovation.
Rapporten definerer syv handlingsspor mod et regenerativt byggeri. Målene skal vedtages politisk – det er meget vigtigt – og rapporten giver bud på målsætning for 2075.
Et nødvendigt paradigmeskifte kan kun opnås gennem en kombination af regulering og incitamenter og adfærd.
Da byggeriets betydning går på tværs af ministerier og ressortområder er det erfaringsmæssigt vanskeligt at realisere samfundsmæssige gevinster som naturligt kræver systemisk og tværsektorielt samarbejde.
Man kan indføre krav om dokumenteret lang levetid og cirkularitet
Man kunne indføre krav om undersøgelser og dokumentation før der gives tilladelse til nedrivning.
Man kunne indføre favorable vilkår for byggerier på betingelse af dokumentation af veldefinerede mål for overholdelse af planetære grænser. Her hos os i Arup har vi netop udgivet vores tanker om værktøjet Bevar eller Forklar (støttet under Realdanias program Bevar Mere). Det er et skridt mod en systematisk tilgang ved vurdering af eksisterende bygninger, når der træffes beslutning om forslag til de fremtidige muligheder.
Spørgsmål: Det er så velgørende at høre, at branchen er med på de regenerative tanker – og ideerne om “Bevar eller forklar”. Jeres guide handler om “regenerativt byggeri”. Hvordan adskiller det sig reelt fra det, som branchen allerede kalder “bæredygtigt byggeri” – og hvor ser I, at der i dag bliver greenwashed?
Begrebet Regenerativt Byggeri giver anledning til debat og det er i sig selv en pointe. Regenerativt Byggeri kan som koncept opfattes som en ledestjerne, som giver os mulighed for at forholde os aktivt til hvordan byggeri indgår i økosystemer og hvordan byggeri skal tænkes sammen med klima, natur, miljø, ressourcer, sundhed, trivsel og de planetære grænser generelt.
Bæredygtigt Byggeri har også været debatteret og det har vist sig vanskeligt at hævde (og ikke mindst dokumentere), at et byggeri er bæredygtigt. Begrebet dækker ofte over tiltag, som mindsker eller minimeret miljø og klima i betydningen at man gør mindst mulig skade. Og jeg medgiver, at det også er blevet anvendt ud over det rimelige og der tales i den forbindelse om “greenwashing”.
Det er mere hensigtsmæssigt at anvende begrebet relativt, det vil sige, at en måde at bygge på er mere bæredygtig end en anden måde, frem for at betegne et byggeri som bæredygtigt. Tilsvarende gælder det for regenerativt byggeri, at der er tale om en ideel – eller utopisk – tilstand at et enkelt byggeri er regenerativt.
Byggeri som helhed kan dog præges ved at indføre principper, som i højere grad respekterer det planetære grænser og så at sige ”tillader planeten at regenerere”
Planeten – jorden – skal regenerere
Spørgsmål: Danmark genbruger i dag en meget lille del af byggematerialer fra nedrivninger. Hvad er det største benspænd: er det lovgivning, økonomi eller manglende vilje i branchen?
Der er udfordringer på alle fronter, men der er også mange gode eksempler, som viser vejen. Der er stadig risiko i forbindelse med genbrug og godkendelse af løsninger, som ikke bygger på veldefinerede kombinationer af standardprodukter. Der er usikkerhed med hensyn til tilgængelighed af de fornødne ressourcer. Og det kan være tidskrævende at nå frem til de gode løsninger, hvilket har betydning for projektøkonomien.
Der skal afsættes mere tid til design, hvor fokus er på forhåndenværende materialer og optimering af løsninger. I takt med, at ressourcer bliver mere dyrebare, vil det blive nødvendigt at investere I “right sizing” og hensigtsmæssig brug af kombinationer af materialer. Samtidig skal de udførende skal uddannes til at gøre brug af brugte komponenter og materialer. Og så skal der udvikles forretningsmodeller og forretninger, som understøtter omstillingen.
Del mere – byg mindre
Spørgsmål: I peger på CO₂-reduktioner i byggeriet – men samtidig bygges der massivt nyt over hele landet. Skal vi i virkeligheden bygge mindre, hvis vi skal nå klimamålene?
Ja er det korte svar. Et af rapportens syv handlingsspor adresserer temaet Del mere – byg og bo mindre. Rapportens mål for 2075 omfatter for eksempel: Gennemsnitligt boligareal reduceret til 30-35m2 per person (fra cirka 54m2 i 2025); Minimum 30-40% af funktioner som arbejde, gæsteophold, mobilitet og opbevaring deles. Vi skal vænne os til at delte funktioner er standard i nybyg og ombyg og ikke tilvalg.
Spørgsmål: Hvor langt er Danmark fra at have en byggebranche, der faktisk opererer inden for planetens grænser – og hvad er det, vi ikke taler nok om i den debat?
Vi er langt fra at operere inden for planetens grænser
Vi skal accelerere omstillingen og paradigmeskiftet. Vi skal revurdere den økonomiske model for byggeriet, så vi i højere grad taler om livscyklusperspektiv (LCA). Lang levetid, kvalitet, holdbarhed, og æstetik.
Det kan ikke være rigtigt, at det ikke kan betale sig at investere i kvalitet, lang levetid og god byggeskik!
Hvis det er tilfældet, er modellen ikke hensigtsmæssig. Vi skal finde en ny måde at tilskrive byggeriet værdi. Mange af de bygninger vi holder mest af, har eksisteret i mere end 100 år. De er bygget med indgående kendskab til materialer, detaljer, klimapåvirkninger, og skønhed.
Vi får at vide, at vi ikke har råd til at bygge som man gjorde dengang. Spørgsmålet er nu, om vi har råd til at lade være?
Vi skal (gen)opfinde et marked for byggeri, som holder, et byggeri som bliver holdt ved lige, og et byggeri som bliver holdt af. Vi skal benytte os af ny viden og nye teknologier.
Det må gerne være en god forretning. Investorerne må gerne forvente et godt afkast. Men de skal belønnes for kvalitet, lang levetid, og regenerative tiltage. Det vil sandsynligvis kræve en kombination af pisk og gulerod – regulering og incitamenter.
Og mens branchen selv arbejder hårdt på konkrete løsninger, nye metoder og værktøjer, så ligger der er stor og vigtig opgave hos politikerne, som bliver nødt til at tænke langsigtet for at nå frem til et resilient Danmark.
Tak til Mikkel. Henstillingen til politikerne er modtaget!
Mikkel K. Kragh er Associate Director hos Arup, hvor han leder Bygningsdesign, som del af den danske afdeling af den internationale design- og ingeniørvirksomhed. Som medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) har han stået i spidsen for Mission Lab for Regenerativt Byggeri, som er gennemført gennem det seneste år. Mikkel startede sit professionelle liv hos Arup i London og Milano, hvor han arbejdede i internationale og tværfaglige teams, som specialist i facader. De seneste otte år har han været professor og først sektionsleder på SDU, siden institutleder på AU, hvor han blandt meget andet var medstifter af Aarhus Center for Regenerativt Byggeri. Han er nu vendt tilbage til Arup – denne gang i København, for at være med til at drive omstillingen i praksis. Arup benytter begrebet Total Design for at beskrive en tværfaglig og multifacetteret tilgang til rådgivning, og ydelserne spænder vidt, fra multidisciplinær ingeniørrådgivning til tekniske specialistydelser og arkitektur.
Mikkel K. Kragh, Associate Director, Arup, København
mikkel.kragh@arup.com
Link til nyheden i Børsen:
Ny rapport viser vejen til CO2-reduktioner i byggeriet
Link til ATV-udgivelsen (“Guiden“):
https://atv.dk/udgivelser-viden/regenerativt-byggeri
Støt Den lille grønne avis – alle økonomiske bidrag går alene til driften. Selv om der ikke er frimærker på nyhedsbreve og trykpresse til website, så er der stadig store udgifter til drift, som alene dækkes af frivillige bidrag. Så på forhånd tak til abonnenter, der støtter – og til engangsbidrag på MobilePay 580587
Billede af Mikkel i drivhus: Foto: Stine Skøtt Olesen / nxtbrand.dk. Mikkel K. Kragh fra ATV Mission Lab for Regenerativt Byggeri nedslag
Billede af Domen: Foto: Stine Skøtt Olesen / nxtbrand.dk. Fra ATV Mission Lab for Regenerativt Byggeri nedslag, som foregik i Domen i Aarhus. Arkitekt Atelier Kristoffer Tejlgaard.
1 kommentar
Hej Signe
Tillykke med din nye stilling! Jeg har et par kommentarer til regenerativt byggeri. Jeg har et hus på Nordals – “et murermesterhus” på 2 etager. Det bliver 100 år næste år. Huset har jeg løbende vedligeholdt – et hus til 4 millioner i København men på Nordals mindre end 1million. Jeg har 2 naboer som ikke vedligeholder- de har købt billigt og jeg frygter at de rejser fra dem når de ikke længere er beboelige. Mit point er at en ældre bolig på Sjælland i god stand ikke skal nedrives for at bygge et nyt og i yderområderne bør det være en vedligeholdelsespligt for at sikre mod unødvendige nedrivninger som kommunen skal betale for.