En læser, der har en have i byen, har sendt mig ugens udvalgte spørgsmål.
Det er et spørgsmål, som jeg er særligt glad for at give fokus. Haver er relevante. Haver er mulighed for at vi føler os stærkere i en sårbar tid, fordi vi kan dyrke noget mad selv og komme i kontakt med jorden. Byhaver er meget vigtige i den sammenhæng.
Det går over min forstand, hvorfor haveprogrammer på tv tager udgangspunkt i kæmpehaver på landet, hvor mænd, der hedder Søren har al tid i verden til at lave have, når virkeligheden er, at mange mennesker har have i byen. Og det er min oplevelse, at særligt mange kvinder, er glade for at gå i haven. Hvorfor søren viser medierne ikke virkeligheden som den er i virkeligheden?
Dermed ikke sagt, at der er noget galt med Søren og Sørens måde at formidle have på. Det er bare ikke de haver som flest mennesker rumsterer i og har ønsker for.
Jeg har selv en byhave
Den ligger på grænsen mellem Østerbro og Hellerup – i København – lige ved Mindelunden. Min have er en gammel have med masser af frugttræer fra 1930, som jeg tilbagefører til hvordan den så ud dengang + noget vildskab. Den er normal størrelse for en byhave. Under 700 m2. Det er rigeligt til at skabe en dejlig have med høns og drivhus og biodiversitet og køkkenhave. Og meget mindre kan gøre det.
Jeg har haft en del byhaver. En walled garden i hovedgaden i Nysted på Lolland, en dejlig børnevenlig og børnerig have ved villalejligheden i Ordrup, min første have på Hovmarksvej. Det er den man ser i bogen Den første have. Det var en meget lille have rundt om huset med helt forkerte lysforhold, men det blev også en dejlig have, med køkkenhave, blomster og høns.
Jeg svarer ud fra mine erfaringer med byhaver – og med mine erfaringer fra at have skrevet om byhaver også i historisk perspektiv, hvor byhaver havde en enorm betydning for vores formødre og forfædre. Kolonihavebevægelsen er dansk. Mine fattige oldeforældre havde en kolonihave i en af de første kolonihaveforeninger i Aalborg, sådan kunne de brødføde deres fem børn – de var selvforsynende og havde høns i haven. Under krigen var danskerne nødt til at fjerne græsplæner og give sig i kast med selvforsyning og blive en del af “Victory Gardens”– bevægelsen (som jeg blandt andet skrev om under Corona og har talt om i mange foredrag). Der var dengang plakater i gaderne, som bød alle at anskaffe sig høns. Spændende at tænke på i dag!
Kære Signe
Hvor er det dog skønt at din side er oppe. Så fin og flot den er. Her kommer mit spørgsmål:
Jeg tror, at jeg som mange i byen har svært ved, at komme igang med at dyrke haven. Samt holde høns. Selv om min farmor og farfar dyrkede kolonihave. De havde et fadebur, fyldt fra kælder til loft.
Jeg bor i byen. Her er plads til høns og køkkenhave. Jeg mangler et skub. Så hvordan kommer jeg igang i den giftfri have med at lære, at dyrke og have høns
Bh Birgitte
Haven er perfekt, når den ikke er perfekt
Kære Birgitte – tak for dit spørgsmål. Tak for at du læser med! Hvordan kommer man i gang? Du er på rette vej, for du har allerede motivationen. Og så kan du derfra begynde i det små.
Det er svært for mig, at give dig rigtig god vejledning, når jeg ikke kender til haven – og størrelsen – og muligheder og begrænsninger, derfor vil jeg virkelig anbefale dig, at gøre som jeg gjorde i sin tid (jeg var teenager): Jeg kastede mig bare ud i det + lærte af alle mine fejl – og jeg læste en masse havebøger. Gamle havebøger fra antikvariater er ofte meget gode. Min yndlingshavebog er 100 år gammel og er skrevet af Karel Capek “Et år i min have” hedder den.
Sæt dig ned og kig ud på det jord, du har adgang til. Hvad drømmer du om? Tegn derpå dit havestykke op på et stykke papir. Det behøver ikke være pænt. Skriv verdenshjørnerne, det er vigtigt. Så ved du hvor der er sol og hvor der er skygge. Noter hvad der er i haven allerede. Træer skal jo altid bevares. Skal der plantes flere træer? Vælg nogen, der giver mad (æbler, blommer, kirsebær).
Hvordan er jorden?
Det er også vigtigt. Du kan få jorden undersøgt, hvis du er bange for, at der er gift i den. Hvis jorden bare har står lettere udyrket hen i nogle år (det lyder det til) så kan du gå i gang med at dyrke en giftfri have.
I køkkenhaven planter du i første omgang det, der er meget let og det, du elsker mest. Det kan være bærbuske og det kan være ærter og børnner og tomater. Men vi er ved at være i sommersæsonen, men du kan stadig nå bønner og ærter og der er stadig tomatplanter at finde. Men skynd dig.
Du planter helst en god blanding af bivenlige stauder (blomster) og hjemmehørende arter. Man kan få gode sager i gode planteskoler. Hvordan med hæk? Det er også et væsentligt sted – fordi her bor fugle og insekter og pindsvin i haven.
Du skriver, at du vil have høns. Dejligt. Det må man gerne i byen – man må bare ikke have en hane. Høns er skønne – de giver æg, gødning og god selskab for voksne og børn. Måske vil du læse mere om høns i det svar, jeg har givet til en anden læser ? Du kan også læse mere i min bog “Hvad jeg ved om høns”.
Held og lykke. Husk, at haven er perfekt, når den ikke er perfekt, som jeg altid skriver.