Demokrati

Truslen fra Øst

Sikkerhedstruslen mod Danmark har ikke været højrere siden den kolde krig. Rusland rører på sig og der er grund til forsigtighed

Torsdag var forsvarsminister, forsvarschef og chef for Forsvarets Efterretningstjeneste ude på et pressemøde for at fortælle om den alvorlige situation. Trusselsniveauet er meget højt nu. Det har ikke været mere faretruende højt siden den kolde krig.

Forsvar – Beredskab – Sikkerhed

Forud for pressemødet havde jeg – fordi jeg er forsvars- udenrigs- og beredskabsordfører – været til briefing i Forsvarsministeriet. I de seneste uger har der i det hele taget været en del møder både her og i Det udenrigspolitiske nævn.

Vi har fået grundig information. Jeg kan melde, at der er styr på det. Jeg er imponeret af de ministre, de embedsfolk og de politi- og militærfolk, der har ansvaret – og som har brugt meget tid på at orientere.

Jeg er i den situation, at jeg både deltager i de her hemmelige møder, som jeg naturligvis aldrig kommer til at referere fra – jeg fortæller blot, at de finder sted. Samtidig er jeg journalist og har mange, der læser med her – og har dermed mulighed, ja nærmest en forpligtelse til, at orientere, om det der meldes ud offentligt.

For at skabe tryghed. Ikke frygt.

Forsvarsminister Jeppe Bruus orienterer. Billede fra hans Instagram.

Rusland er blevet voldsomt aggressiv og er meget presset. Også på en måde vi ikke har set før. De er presset på slagmarken, de er økonomisk pressede, de er pressede i deres militære industri.

Den russiske leder er ikke tilfreds med, at Ukraine har holdt stand så længe – og gennem 2026 har gjort store fremskridt.

Derfor har vi på det seneste set øget risikovillighed og hybridangreb. Der har været episoder i Tyskland, Polen og ja, også Danmark (i sidste uge – helikopter v Gedser – det var alvorligt. Mere alvorligt end det først blev meldt ud. Fredag blev der fortalt mere offentligt).

NATO er en fredsalliance. Vi står sammen

Der kommer ikke krig.

Men der er reel risiko for angreb mod infrastruktur, transport, havne, vand, varme, tele, information, cybersikkerhed med mere.

Så vær årvågen. Pas på snyd på nettet. Pas på cyberkriminalitet. Pas på i lufthavne. Pas i det hele taget på.

Hæv lidt kontanter, hav lidt vand og mad hjemme. Plus en gasflaske, gasblus og batteridrevet lys. Følg myndighedernes anbefalinger.

Der er brug for beskyttelse af personer og af virksomheder. Der er brug for at vi som civilsamfund har omtanke og påpasselighed.

Men vi skal ikke være bange. Som beredskabsminister Lisbeth Bech Nielsen (Lisbethbp) skriver på sin Instagram:

“Det er tid til at vi rykker sammen og passer på hinanden og på Danmark”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *