Verden i vindueskarmen

Kultur: Her er min tale fra åbningen af den fantastiske udstilling “Plantefeber – verden i vindueskarmen” på Ordrupgaard Museum:

Tak for ordet. Tak for den smukke udstilling – hvor vi for første gang ikke bare har planterne som æstetisk dekoration i baggrunden – men hvor planterne og deres betydning for os mennesker trækkes helt frem i forgrunden. Planter er vigtige! Tak for at jeg må sige et par ord om det.

Men gæster her med en særlig god hukommelse, vil kunne huske mig tilbage fra Politiken eller fra DR, hvor jeg lavede haveprogrammer – jeg interviewede mange spændende mennesker i deres haver: Ghita Nørby blandt alle hendes roser. Og jeg var vist den første og eneste journalist, der fik lov til at interviewe det tidligere statsministerpar Nyrup/Dybkjær derhjemme om betydningen af at være udendørs i haven også i svære tider. Fra denne samtale kan jeg huske, at Poul Nyrup fortalte mig, hvordan haven havde virket som terapi, da han mistede sin datter og at han kun havde den særligt vigtige telefon åben – og en gang ringede Bill Clinton fra Air Force One og Nyrup lod som om han slet ikke var i haven! Men haver og planter ER vigtige. Selv for statsledere.

Blomster og planter kan være haveterapeutiske

Nogle af jer har måske også på et eller andet tidspunkt bladret i en af mine havebøger Den første hed slet og ret ”Den første have” – jeg var en ung mor og boede ikke langt fra museet her, da jeg skrev den – lige ovre på Hovmarksvej – og jeg havde kastet mig over min første have.

Min metode til at skrive en guidebog for første haveejere og ”botaniske analfabeter” fra den unge generation – som jeg skrev i forordet – var, at gå ind i hvad haver og planter havde betydet for mig. Og for min familie historisk.

Havehukommelsen

Men også at forsøge at komme i tanke om, hvad jeg selv havde været glad for, i de haver jeg var kommet i som barn – og hvilke planter og blomster, der havde fulgt min familie, siden min oldemor havde en lillebitte lejlighed og en kolonihave i Aalborg, som hun kunne være næsten selvforsynende fra.

Til min mormor, der havde brede vindueskarme med flotte urtepotteskjulere i lejligheden på Forhåbningsholms Alle på Frederiksberg (se potte her!).

Til min barndoms have på landet, hvor min mor havde roser, krydderurter og masser af planter inde i vindueskarmene, som det var meget vigtigt at tale med, måtte vi forstå.

Planterne skulle passes, nippes, bindes op og tales med! Og man skulle lave aflæggere. Jeg står med en her! En geranie. (Endda i en potteskjuler jeg selv har designet i genbrugsplast – det sidste sagde jeg ikke da jeg talte).

Jeg gav mig også til at læse gamle havebøger og samle på dem

De gamle havebøger er altid de klogeste, skal I vide. Og i den om ”Stueplanter i farver fra 1955” kan vi læse noget, der passer rigtig godt til udstillingen her i 2025:

”Uden at forfalde til selvros kan man med sikkerhed sige, at intetsteds i verden findes der saa mange smukke planter indenfor hjemmets fire vægge som i danske hjem.

Navnlig i den sidste menneskealder er interessen for grønne stueplanter vokset enormt, stærkt støttet af moderne arkitekturs store krav til levende udsmykning ved hjælp af smukke træer og buske udendørs, og store dekorative stueplanter i de lyse opholdsrums store vinduer.

Samtidig har gartnerne ved botanikernes hjælp fundet en mængde smukke planter fra fjerne lande, som viser sig at være særlig velegnede til dyrkning i stuer med tør centralvarmeluft, og det udvalg vi i dag har at vælge af, er rigt på skønne bladformer, ejendommelig vækst og desuden ofte farverige blomster.

Vi kan bogstavelig talt samle hele jordens vidunderlige planteverden i vore vinduer og regne med at den Hibiscus som blomstrer i vore vinduer rimeligvis med nogle relativt faa generationer som mellemled stammer direkte fra en stor hibiscusbusk ved foden af et gammelt tempel paa Java, at vor frodiggrønne »Mor og barn« er hentet fra endeløse grønne tæpper, som breder sig i Nordamerikas store dunkle skove, medens vor nøjsomme »Radiatorplante«, Peperomia vokser som ukrudt i Brasiliens store udyrkede egne.

Og vi kan ogsaa dyrke mange af vore bedstemødres yndige stueplanter, som er fulde af minder og duft fra gamle hyggelige hjem: Rosengeranie, Myrte, Voksblomst, Heliothop og Bethlehemsstjerne”. CITAT SLUT.

Se nu fik vi bevæget os over i at planterne, som vi kender som stueplanter, ofte kommer fra fremmede egne

Det vil I se vidnesbyrd om på udstillingen. Det, at vi rejste ud og fandt ud af at bringe planter hjem i dertil indrettede kasser – se en på udstillingen – betød at borgerskabet fik adgang til eksotiske planter, planter til vindueskarme, planter til opvarmede væksthuse og man gav sig til at male disse pragteksemplarer. Planter hænger også sammen med vores kolonitid, det vil I også kunne se på især et billede på udstillingen. Og det hænger sammen med køn, klasse og kultur.

Det er meget spændende at dykke ned i på udstillingen.

Jeg vil slutte med mit yndlingscitat om planter. For nogle år siden var jeg – som jeg ofte har været – på rejse i det østlige Afrika, hvor jeg selv påbegyndte min skolegang – i Kenya – og hvor jeg ofte er tilbage som frivillig journalist. Jeg var langt, langt ude på landet for at se på betydningen af ”Farmer Field Schools” for forældreløse børn, der har mistet forældre til AIDS og som bor med søskende i ”child headed households”. Her mødte jeg en uforglemmelig skoleleder, som viste mig rundt – også i en stor køkkenhave, hvor han lærte børnene at dyrke og vi kom ind i søskendeparret Linus og Irenes lille lerhytte. Her var et bord med to stole.

På bordet stod en buket blomster, i den lille vindueskarm stod en potte med en stikling og foran hytten var plantet blomster i den røde jord og det var tydeligt, at blomsterne var blevet vandet:

– ”Blomster er vigtige, må du forstå” sagde skolelederen til mig og fortsatte: ”Jeg insisterer på, at børnene skal have en blomsterbuket på bordet når de spiser og de skal have blomster foran deres hoveddør. Blomsterne viser dem, at de er vigtige som mennesker. At de er værd at elske. Der skal være blomster, der hvor de er, fordi børnene er værdige. Og når de lærer at tage sig af køkkenhaven og af blomsterne, så vil de også kunne lære at tage sig af en familie i fremtiden og tage sig af andre og mærke andres behov. Blomster er vigtige, må du forstå”.

Velkommen til verden i vindueskarmen!

Tak for ordet!

Ordrupgaard – 2.september 2025

Bonusinfo