Husk det nu… Haven er et sted hvor vi skal slappe af og nyde livet udendørs – det er ikke et sted, hvor vi skal få stress, fordi vi vil iscenesætte det perfekte udendørsliv. Ja, der er meget ukrudt lige nu, hvor det er varmt og der har været regn – men gør hvad du nu formår… og husk at nyde haven også.
Forleden holdt jeg
foredrag for en grundejerforening. Jeg spurgte før jeg gik i gang: ”
Hvor mange af jer har drømmehaven?”. Kun to hænder kom op. ”Hvor mange har en god have?”. Mange hænder kom op. Og så brugte jeg halvanden time på at overbevise forsamlingen af
haveglade grundejere om, at de allerede har drømmehaven (eller er godt på vej til det, ved at være glade for deres stykke jord). Drømmehaven, eller den ultimative have, det er den have, der passer til os. Det er en hverdagshave. Det behøver ikke være en stor have. En slotshave. En have med havudsigt. En have med gartner. En have hvor der ikke er en eneste mælkebøtte, ikke noget skvalderkål, ikke nogen vildskud. Den ultimative have er ikke perfekt. Faktisk er det
perfekt, hvis den ikke er perfekt.Den ultimative have er en have, der passer til de livssituationer vi er i. Vores alder. Om vi har små børn eller børnebørn eller ingen børn. Drenge eller piger. Om vi bor alene eller om vi er mange i haven. Om vi har masser af tid til have – eller næsten ingen tid til haven. Om vi er meget hjemme eller meget ude. Den ultimative have kan for mig sagtens være baghaven hjemme hos mig, hvor der roder, hvor høns går frit rundt og laver ulykker, hvor hunden kravler op i hytten for at fange katten, hvor børnene rykker rundt på alting og hvor vi bruger mere tid på at lege, hoppe, læse, mødes og spise, end på at ligge på knæ og kæmpe med ukrudtet.
For mig kan den ultimative have sagtens være den have, hvor børn kommer til at slå en rude itu den ene dag, hvor de laver en dam til tudser i et gammelt kar den næste dag og et papkasse-gaffatape-hus til killinger den næste. Kønt er det ikke, men det er alt sammen
tegn på liv. Og hvad skal en have egentlig kunne andet end det? Andet end at være
vores livline til naturen? Være der hvor sjove livlige ting sker? Hvor noget gror, der hvor det ikke er planlagt, at det skal gro? Hvor børnene, der nemt kommer til at sidde inde foran skærmen og spille computer eller kommer til at hænge i sofaen som sofakartofler, kommer ud? Haven kan fungere som et
udendørs klasseværelse, hvor børn kan lære om
dyr og forplantning (vi har kyllinger lige nu), om fotosynteser (at noget gror, når det får lys og vand), om biodiversitet, om årsag-virkning og om hvordan man gør praktiske ting, som at bygge en hule (og hvad der sker, når man hopper ned fra taget af den). I min version af den ultimative have er der hyggeligt. Og der er sådan set også grimme ting. Mine børn har grimme behov i haven. De har fx en trampolin, sådan en er der ikke i smukke drømmehaver på tv, men sådan en er god i en have, hvor drenge har krudt i benene og hvor det er en ekstra kvalitet ved haven, at børn kan blive forpustede og trætte derude.
Hvor mange af jer har ved nærmere eftertanke drømmehaven? Hvad skal der til for at I får den? Drøm ikke små drømme for de rører ikke menneskers hjerter, sagde Goethe. Drøm gerne skøre, store, vilde drømme for din have – og vent ikke med at leve dine drømme ud i haven. Vent ikke med dine planer. Før dem ud i livet. Livet er kort – og det skal leves for fuld udblæsning. Helst udendørs. God weekend.
Denne blog er produceret i samarbejde med Lithos Natursten, hvor jeg gæsteblogger: http://www.lithos.dk
