Etik vedrørende sponsorerende indlæg

Journalister lever ikke af luft. De fleste bliver inddirekte lønnet af annoncer, hvis de ikke er statsansatte. I mange, mange år lykkedes det mig alene at udkomme med min gratis journalistik på min blog og på min Instagram-kanal – der jo for mig fungerer som en avis, hvor jeg har næsten 80.000 faste abonnenter – ved at hive penge hjem på foredrag. I de senere år har jeg åbnet op for ganske få meget velvalgte annonce-samarbejder – altid kun for noget, der ikke belaster jordkloden. Det er min norm. Det heldige er, at jeg kan bestemme selv – var jeg på en papiravis, var jeg nødt til at leve med, at skrive kritisk om fossilt forbrug – lige overfor en annonce for flyrejser. Her sker det ikke.

Du kan være sikker på, at jeg altid skriver, hvis et indlæg er sponsoreret/reklame. Jeg skriver det som det første ord. Hvis det ikke står der, så er det fordi, der ikke er tale om et lønnet indlæg.

Jeg har lavet sponsorerede indlæg siden 1.1.2017. Jeg laver ganske få nøje udvalgte samarbejder, der passer til min profil. Jeg skriver kun om noget som jeg kan stå hundrede procent inde for – og som jeg kunne have skrevet om uden samarbejdet.

Jeg er glad for samarbejderne med annoncørerne. Jeg synes, sponsorerede indlæg generer mine læsere langt mindre end blinkereklamer og betalingsmure. Tværtimod synes jeg, at annoncør-samarbejderne til glæde for mine læsere, da de giver mig mulighed for at dykke ned i nogle ting, som jeg ellers ikke ville have tid til og som passer godt til min pen.

Hvis du kommer fra en virksomhed, der ønsker et samarbejde, kan du kontakte mig på signe@signewenneberg.dk direkte

Som læser skal du have kendskab til etikken i min journalistik. Derfor specificerer jeg lige her. Det kan godt være, at jeg roser et eller andet eller kommer med et godt råd, der indeholder et produktnavn, det kan også være jeg anbefaler en udstilling eller en restaurant eller en destination. Eller en bestemt fødevare. Men. Hvis der ikke står “reklame”, så er det bare almindelig begejstring. 

Jeg går op i en god etik og en høj faglig standard på dette område. Jeg følger løbende forbruger-ombudsmandens retningslinjer og jeg følger den nationale og internationale debat vedrørende ”native advertising”, ”sponsoreret indhold” og ”influencers”.

Hvis du er imod den slags, så spørg dig selv, hvornår du sidst har betalt en uafhængig journalist for hendes eller hans arbejde. Man kunne engang betale mig via mobilepay. Men der var ikke særligt mange der gjorde det.

Kig dernæst på hvor pengene kommer fra, på de andre medier, du følger. De kommer fra Mediestøtte (Statskassen), de kommer fra annoncer (banner og blinkende annoncer og film) og de kommer fra abonnement, som medfører betalingsmur.

Jeg har som uafhængig skribent valgt en anden vej, som giver mine læsere en bedre læseoplevelse, fordi alle kan tilgå mine artikler og alle kan læse med – og ingen bliver bremset af betalingsmur, ingen bliver forstyrret af hverken blinkende reklamer eller insisterende telefonsælgere. Til gengæld er der fra tid til anden et sponsoreret indlæg.  Økonomien hænger i vore dage – hvor aviserne ikke længere betaler freelancere (!), for at skrive (men gerne vil have vores tekster gratis) – kun sammen, hvis der sponsorsamarbejder i ny og næ. Tag godt imod dem, nu du kender baggrunden. De er grunden til, at det kan lade sig gøre for mig, at fortsætte med at skrive så meget til dig.

Pin It on Pinterest