Du kan være sikker på, at jeg altid skriver, hvis et indlæg er sponsoreret/reklame. Jeg skriver det som det første ord. Hvis det ikke står der, så er det fordi, der ikke er tale om et lønnet indlæg.
Jeg har lavet sponsorerede indlæg siden 1.1.2017. Jeg laver ganske få nøje udvalgte samarbejder, der passer til min profil. Jeg skriver kun om noget som jeg kan stå hundrede procent inde for – og som jeg kunne have skrevet om uden samarbejdet.
Jeg er glad for samarbejderne med annoncørerne. Jeg synes, sponsorerede indlæg generer mine læsere langt mindre end blinkereklamer og betalingsmure. Tværtimod synes jeg, at annoncør-samarbejderne til glæde for mine læsere, da de giver mig mulighed for at dykke ned i nogle ting, som jeg ellers ikke ville have tid til og som passer godt til min pen. Eksempler er et samarbejde med Grohe vandhaner, hvor jeg skrev om plastforurening af verdenshavene. Et samarbejde med Toyota om de bæredygtige verdensmål og hybridbiler. Fiskars, som arbejder med FSC-træ. XL-byg, der har lavet et ambassadørsamarbejde med mig i forbindelse med ny bæredygtighedsstrategi. Eller Økologisk Landsforening og Netto, der har fået mig til at fortælle om hvordan man kan “stemme på en landmand”.
Hvis du ønsker et samarbejde, kan du kontakte mig på signe@signewenneberg.dk
Som læser skal du have kendskab til etikken i min journalistik. Derfor specificerer jeg lige her. Det kan godt være, at jeg roser et eller andet eller kommer med et godt råd, der indeholder et produktnavn, det kan også være jeg anbefaler en udstilling eller en restaurant eller en destination. Eller en bestemt fødevare. Men. Hvis der ikke står “reklame”, så er det bare almindelig begejstring.
Jeg går op i en god etik og en høj faglig standard på dette område. Jeg følger løbende forbruger-ombudsmandens retningslinjer og jeg følger den nationale og internationale debat vedrørende ”native advertising”, ”sponsoreret indhold” og ”influencers”.
Hvis du er imod den slags, så spørg dig selv, hvornår du sidst har betalt en uafhængig journalist for hendes eller hans arbejde. Man kan betale mig via mobilepay. Men ikke særligt mange gør det. Så. Kig dernæst på hvor pengene kommer fra, på de andre medier, du følger. De kommer fra Mediestøtte (Statskassen), de kommer fra annoncer (banner og blinkende annoncer og film) og de kommer fra abonnement, som medfører betalingsmur.
Jeg har som uafhængig skribent valgt en anden vej, som giver mine læsere en bedre læseoplevelse, fordi alle kan tilgå mine artikler og alle kan læse med – og ingen bliver bremset af betalingsmur, ingen bliver forstyrret af hverken blinkende reklamer eller insisterende telefonsælgere. Til gengæld er der fra tid til anden et sponsoreret indlæg, for noget jeg kan stå 100 procent inde for, ellers skrev jeg ikke om det. Forretningen skal hænge sammen. Og selv om jeg i nogle typer af blogindlæg – for eksempel den ugentlige haveklumme, som jeg har friholdt for sponsorsamarbejder – beder læserne om at donere til mit virke, så er der lang vej hjem, hvis man skal kunne leve af at være uafhængig skribent uden mediestøtte. Økonomien hænger i vore dage – hvor aviserne ikke længere betaler freelancere (!), for at skrive (men gerne vil have vores tekster gratis) – kun sammen, hvis der sponsorsamarbejder i ny og næ. Tag godt imod dem, nu du kender baggrunden. De er grunden til, at det kan lade sig gøre for mig, at fortsætte med at skrive så meget til dig.
