Onsdag (Sankt Hans) talte jeg om stauder i morgen-tv (tryk på linket og se indslaget).
Stauder er blivende blomster, som kommer igen år efter år med et minimum af indsats. Man skal planlægge sit staudebed ordentligt fra start, så man slipper for at ærgre sig senere.
Mange mennesker tror, at det er nemmere med græs end med staudebede. Men det passer ikke. Hvis et staudebed er planlagt godt og tilplantet korrekt, behøver man (næsten) ikke at luge eller nappe ukrudt. Hvert efterår ser man staudebedet efter. Er der stauder, som er blevet for store og skal deles? De deles med en spade, og den tiloversblevne klump plantes et andet sted i haven eller byttes væk, men en, der har noget godt at bytte med. Sådan kan staudebedet hele tiden forny sig.
Sidste år hjalp jeg nogle venner med at omlægge et staudebed: Alt stod hulter til bulter. Dem til skygge og fugt stod sammen med dem til tørke og fuld sol (hortensier med lavendler). Der var potteplanter stukket ned (pelargonier), og gamle stauder som storkenæb mikset sammen. De lave stod inde bag de høje. Bedet var aldrig blevet anlagt, men havde bare været parkeringsplads for, hvad man nu var faldet for i supermarkedet eller på planteskolen. Det er godt, at du tænker over sagen, før du går i gang.
1. Tænk over, hvilke stauder du bedst kan lide (se dig omkring i parker, haver og i haveblade). Skriv navne i en notesbog, anfør også højde og krav til voksested.
2. Tænk over, hvilke blomster der minder dig om din barndoms/andre gode staudebede: Lav en liste.
3. Planlæg dit bed. Find nemme stauder i samarbejde med den lokale planteskole. Og hold igen! Tag ikke for mange slags. Det fortryder man.
4. Vælg stauder, der er gode at plukke af, og som afløser hinanden i blomstringen, sådan at bedet blomstrer hele sæsonen.
5. Find et solrigt sted i haven, hvor jorden er god (ellers må jorden skiftes). Der skal være god afvanding, men heller ikke for tørt. Et staudebed under en birk har det tørt, da birken sluger vandet.
6. Få alle stauder hjem på en gang og læg dem på det klargjorte bed for at få overblik. Husk at de kommer til at fylde meget mere i omkreds end nu. Plant dem med tanke på højde og omfang. Gerne på en regnvejrsdag. Der skal vandes meget den første tid.
7. Sæt lidt løg (tulipaner) og udplant frøblomster – for eksempel ærteblomster og tallerkensmækkere – i staudebedet. Sæt også krydderurter som salvie og oregano ind i staudebedet.
8. Sørg for, at de højeste er bagerst – eller i midten – og de små lave er forrest.
9. Lav meget gerne en sti (med belægning i en smal stribe) ind gennem staudebedet, sådan at det også bliver en slags urskov for mindre børn.
10. Hvis der er mange bolde i haven, hvis børn slår græs eller kører i motoriserede ting på græsset op mod staudebedet er det godt at lave en meget robust kant. Det kan være runde sten, mursten, brosten, eller det kan være en lavendel- eller buksbomhæk, der kan tegne en streg i græsset: Hertil og ikke længere.
11. Husk, at der også er mulighed for at lave dejlige bede med skygge eller halvskygge. Plant løvefod, sølvlys, hortensier og hosta, der fås i mange grønne nuancer og endda med striber på bladene og med fine violette og hvide blomster.
Det er mig egentlig imod at komme med navne på gode stauder, for det er jo så individuelt, hvad man kan lide, og mulighederne er så mangfoldige, at det er dumt, at jeg anbefaler nogle blomster frem for andre – og hvad bilder jeg mit ind, at vælge en frem for en anden? Alligevel nævner jeg her nogle af det bedste. Men lov mig at finde flere selv.
Min staudeliste
Akeleje – som så sig selv og er så smukke og gode i buketter hele sommeren. Asters til sensommer og helt hen på efteråret. Blå anemone til foråret, er tidligere end den hvide og gule anemone. Dagliljer er nemme og frodige fra det tidlige forår til november. Engletrompet trives i danske haver om sommeren, men er ikke vinterhårdfør. Floks – nem sommerstaude i mange nuancer. Gudeblomst – fin lille staude. Høstanemoner lyser op i skygge og klarer sig fint i sol, breder sig meget og er meget nemme også gode i buketter med roser – kan blive meget højre. Hjortetrøst, en fantastisk to meter høj staude, der er smuk i sensommeren. Julerosen blomstrer om vinteren – som regel senere en jul, er meget bemærkelsesværdig og til stor glæde, når der ikke er meget andet i staudebedet. Kattehale trives både i et sumpbed og et staudebed med en fugtbevarende jord, og den tiltrækker sommerfugle og andre insekter. Knopurt – stærkt lilla hårdfør sommerstaude med godt gråligt løv. Krybende læbeløs er en meget fin blå bunddækkestaude, som blomstrer i begyndelsen af maj måned. Kærminde og kærmindesøster – knaldblå blomster i april og maj, god i buketter, sol og halvskygge. Lammeører må der være i et staudebed, hvor børn kommer – de mærker på bladede og regner ud, hvor planten fik sit navn fra – fint gråligt løv og blomster. Lungeurt er en skovbundsplante, der blomstrer om foråret og er ideel i havens skyggefulde hjørne. Løjtnantshjerte – fine hjerteformede blomsterranker om sommeren. Løvefod kommer frem tidligt om foråret og står flot sommeren igennem. Det er glimrende bunddækkeplanter, som trives i næsten al slags jord. Margeritter er nemme og hårdføre kræver sol, gode i buketter. Martsviolen tiltrækker insekter og er så fin. Moskuskatost – i slutningen af juli står moskuskatosten i fuldt flor med sine hvide eller rosa blomster. Pragtrøllike lyser op i staudebedet med sine gule blomsterstande sidst på sommeren – glem ikke andre rølliker i hvide, rosa og røde nuancer. Primula er velegnet til skyggebede, altan og krukker. Pæoner er fantastiske – blomster i tre vidunderlige uger i maj-juni og så er det slut, skal stå i sol. Riddersporer er giftige og smukke, kan næsten ikke undværes. Sankthansurt blomstrer fra august og har læderagtige blade. Solhat trives bedst i fuld sol og er god i buketter. Stolt kavaler skal med alene pga navnet men også for sine fine blomster. Stokrose, nem og spiselig – skal have sol. Stjerneskærm er nem og god i buketter. Storkenæb er en favoritstaude der passer til at blande med roser, den vokser som skidt og fylder godt – er meget nem og fås i alle højder og nuancer. Sæbeurt – forstås mange steder som ukrudt, breder sig og bør begrænses, dufter dejligt. Treblad – fin lille hvid forårsblomst. Tidselkugle står fra midt juli til september med flotte runde blå blomsterstande. Vinca er den almindelige bunddække, der er stedsegrøn og har fine lilla blomster, skal holdes i ave. Violfrøstjerner til høje lilla pletter inde i staudebedet. Vinteradonis fortæller, at forår er på vej.
