BØRSEN SKRIVER 17.MARTS: “Bogen er appetitligt og moderne layoutet og garneret med slagord og banneragtige overskrifter som “Velbekomme – danskerne er verdens største kødædere” og “Det er meget, meget punkt-rock-agtigt at være ude i en baghave og dyrke sin egen mad” (Citat rock-ikonet Pink). Derudover er den fuld af historisk materiale, referencer fra nær og fjern og oplevelser fra Wennebergs egen verden. Alt i alt en inspirerende bog, der må gøre det svært for læserne ikke at få lyst til bare at så et lille bitte frø eller spise de grønne rester fra i går”.
Ugebladet Søndag var de første til at skrive om bogen, der udkommer den 30.marts.
Jeg gav et interview i bladet og fortalte om bogen, om kompostbunkerne verden over, som jeg har besøgt, om økologi, om mine mærkesager og hvordan jeg egentlig reagerede efter Folketingsvalget. Det er første og eneste gang jeg fortæller den historie. Jeg trak mig som bekendt som kandidat i september 2011. Og er ikke aktiv i politik mere. Jeg er aktiv græsrod i stedet. Det giver mere mening for mig nu.