Som man kan læse i POLTIKEN I BYEN skærtorsdag d. 5.april, så holder jeg nogle meget små og næsten udsolgte havekurser hjemme i min egen have… Vi skal også forbi køkkenet, værkstedt, hønsehuset og drivhuset.

Det skal handle om alt det, der er vigtigst i verden – livet, kærligheden, maden, glæden ved det uperfekte, jorden, komposten, det grønne affald, bæredygtigheden, dyrene og det, at få noget til at gro. Og der er INGEN dumme spørgsmål til dette kursus. Spørg om ALT og tro ikke, at der bliver talt botanisk latin!

Jeg holder foreløbig to kurser – et med og et uden børn:

BYBØRN i haven… LØRDAG DEN 5.maj. kl. 12.00-15.00.

Et barn kan komme med en forælder. Barnet skal være mellem 6-12 år. Min mor, der er en super-dygtig lærer hjælper mig med dette kursus og hjælper også i køkkenet…

Jeg kommer til at fortælle alt hvad jeg ved, og alt det, der står i min nye bog. Vi lærer om elementerne, jord, luft, ild, vand, sol. Og så passer vi høns og lærer alt om hvordan man gør. Vi laver kompost, vi får en lille intro til at dyrke i drivhus og vi får fingrene i jord og laver både frøbomber og forspiring. Vi taler om pasning af dyr og om pasning af børns egen mini-have. Vi spiser grøn mad og kage og helst i haven – ellers i køkkenet. LILLE HOLD. Begrænset antal pladser. FROKOST + KURSUS + SPIS DIN HAVE (min nye bog til 300 kr). Pris alt i alt for det hele – 995 kr plus moms. Prisen uden bog er 695 kr.

FINDER STED LØRDAG DEN 5.maj. kl. 12.00-15.00.

BYMENNESKER I HAVENkursus uden børn. LØRDAG DEN 21. april kl. 12.00-15.00.

HØNSEKURSUS MM. Dette kursus er for de botaniske analfabeter, der ikke fik lært, hvad de ikke ved, at de ikke ved, dengang børn kom i institutioner fremfor at gå rundt hjemme i baghaver og undersøge æblesorter. På dette kursus lærer voksne alt om at nyde livet udendørs! Og holde op med at tale om vejret, det sure slid, det onde havearbejde og alt det man ikke kan finde ud af og alt det, der ikke er perfekt. Denne dag skal vi i dybden med hvordan man stopper spild af mad,  laver kompost ud af grønt affald – og vi laver frøbomber, lærer hvordan man holder høns (og hvordan man installerer sig med høns også i byer), bruger husdyrgødning, dyrker drivhus, planter, sår, høster… Og det skal også handle om grøn mad fra haven/altanen. MEGET LILLE KURUS. BEGRÆNSET ANTAL PLADSER.

995 kr plus moms inkl. alt – det vil sige FROKOST + KURSUS + BOG. Prisen uden bog er 695 kr.

Der kommer en hemmelig special guest star til dette kursus. LØRDAG DEN 21. april kl. 12.00-15.00.

SKRIV en mail hvis du er interesseret. signeSNABELAsignewenneberg.dk

 

 

Facebook kommentarer

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...