På opfordring bringer jeg hermed min klumme fra Ugebladet Søndag (der udkom 20.maj).
Der gik cirka syv år før jeg fik taget mig sammen til at få lavet et ordentligt energieftersyn. Og til at få lavet alle de der klimarenoveringer, som jeg virkelig burde havde fået lavet for længe, længe siden. Og nu vil jeg foreslå dig, kære læser, at lade være med at være lige så dum som mig.
Der var noget, jeg ikke forudså, dengang jeg blev skilt. Eller der var mange ting. Men nogle af de dem, var alle de uendeligt mange ting, jeg er så elendig til, fordi det bare er… mandeting. Og fordi jeg altid – indtil da, havde haft en kæreste eller en storebror – der kunne tage sig af den der slags. Jeg bliver aldrig nogen ørn til at tænde en grill, rydde op i en bil eller endnu værre… tage mig af et hus med tagrender, fyrkælder, vandhaner, der drypper og varmeapparater, der siger lyde for slet ikke at tale om regnskaber og renovering af tagplader på hønsehuset. Eller mus. Eller varmeregnskaber. Eller de der skruer, der skal strammes på vinduerne, for at de er tætte eller de der skruer, der skal skrues fast i dørene, når alt for mange drengegæster har flået alt for meget i de gamle døre, mens de har løbet rundt og grinet og råbt. Jeg har heller ikke forstand på at rense kloakken. Eller vandlåsen. Jeg er umulig til det hele. Til gengæld har jeg – som så mange andre kvinder – haft nemt ved at tegne og sætte nogen i gang med at lave køkken, bad og ja, have.
Hvis jeg havde taget mig sammen til energieftersyn (og renoveringer) lidt før, havde jeg været lidt rigere (og haft meget bedre klima-samvittighed). For du tror det er løgn. Nu her et år efter jeg endelig fik ordnet de vigtigste såkaldte ”klimatilpasninger” har jeg (og mine flinke overboere, som var med på renoveringen) sparet 50 procent af varmeregningen! Det er mange penge. Det er en weekendtur med veninderne. Det er et lille tilskud til en sommerhusopsparing, for jeg ønsker mig virkelig et gammelt skur med en gammel have, som jeg vil holde havefester i, når jeg bliver gammel. Eller det er helt vildt mange pakker af yndlingsslikket: Lakridschokolademandler fra den lille lækre chokoladebutik, som jeg ikke rigtig synes, jeg kan tillade mig at købe, fordi de er virkelig dyre.
Jeg opfatter mig selv som ret grøn, øko og bæredygtig. Jeg har kørt i elbil. Jeg har partikelfilter på min bil. Jeg slukker altid lyset. Jeg vasker ved under 40 grader. Jeg har høns for pokker. Jeg laver kompost. Jeg dyrker grøntsager. Men jeg havde indtil for nylig en pivhamrende utæt villalejlighed, et oldgammelt oliefyr og nogle tussegamle radiatorer. Samt en utæt tagrende, der var for lille og hullet til at klare ekstremregn, hvorfor vandet skvulpede over. Læg dertil et par uisolerede vægge, som kunne bygges op indefra. Når man bare vidste hvordan.
Jeg er flov over at sige det. Men indtil for nylig var jeg er ligesom så mange andre kvinder (og vistnok også nogle mænd). Jeg vidste godt at mit hus var fra 1880. Jeg vidste godt der skulle laves ting der havde noget med varme at gøre. Men jeg kunne ikke finde ud af hvem jeg skal ringe til. Jeg aner ikke hvad jeg skal spørge om. Jeg ved heller ikke hvad der er vigtigt.
Men så en dag var jeg ude for at holde foredrag. Jeg lignede ikke en, der var klar til at tale om termiske affotograferinger og efterisoleringer. Jeg havde kjole på og talte for et netværk af virksomhedsledere. Om at få det bedste ud af umulige situationer. Det ligner en tanke.
En af dem, der var med i netværket, Peter, fortalte om sit ret seje firma. De lavede klima- og energirenoveringer i lejligheder og huse. De kunne tage sådan nogle billeder, der viste præcis hvor varmen fes ud af huset og hvor man kunne gøre noget. De kunne klare renoveringen.
Hvad gik energirenoveringen helt konkret ud på? Nyt naturgasfyr. Nye radiatorer. Nye tagrender. Ny energineutral tilbygning med græs på taget i stedet for gammel utæt havestue. Nye isolerende dobbeltvægge på nordside med ny grøn el indeni. Nye lister i vinduer. Efterisolering af rør i kold kælder. Varmeapparat sat op i kold opgang. Enkelte nye tykke døre, hvor der før var gamle. Alt i alt var det selvfølgelig en udskrivning. Men det er et nyt køkken jo også. Og det sparer ikke noget på varmeregningen og giver slet ikke den samme tilfredsstillelse. Der er nu ikke noget, som at kunne holde varmen når vinteren er seks-syv måneder lang.
Der gik cirka syv år før jeg fik taget mig sammen til at lave et energieftersyn. Kære læser, lær af min dumhed og få det gjort nu.
PS. Selvfølgelig er der nogen, der gerne vil have Peters kontaktinfo. Her er de med min allerbedste anbefaling. http://www.holm-as.dk/kundeservice.html
