“ALLE MÅ FINDE DERES EGEN HAVE” – sagde Nelson Mandela. Nu er Mandela død, 95 år gammel.
Jeg håber han nu er i den
Han var mit store forbillede – også som tænkende havemand (som jeg har skrevet i mine seneste bøger). At han dyrkede, er der ikke så mange der ved. Men det betød alt for ham, at bruge sine hænder til at dyrke (især grøntsager) og være udendørs og passe planter og hans mente, at man tænker bedre, når man dyrker.
Der er dem, der ligesom Mandela mener, at alle kan og må finde en have eller et have og haveprojekt at tage del i, hvis vi som mennesker vil være rigtig lykkelige. Og netop det viser Nelson Mandela’s havehistorie os.
Man behøver ikke have sin egen have. Man behøver bare jord, ilt, luft, vand og sol. Og lidt frø.
Da Mandela sad i fængsel i 27 år lykkedes det ham at få overtalt fængselsbetjentene til, at han måtte skabe en have. Det gjorde han på fængslets tag. Den første køkkenhave, han lavede, var en meter gange 25 meter. Det var et højbed eller det, der også hedder container gardening.
I denne taghave arbejdede han to timer hver dag og fik dermed motion og lys. Han brugte naturlig gødning (urin osv) og han overbragte sin grøntsagshøst til de andre fanger hver søndag, hvad der hjalp på deres sundhedstilstand. Indtil da havde fangerne udelukkende været på vand, grød og brød.
Frø fik han sendt i bunden af de breve, hvor alle ord blev slettet. Frøene blev tegn på liv. På at holde ud. Og skabe liv og mad og dermed overleve.
Mandela mente ikke, han kunne have bevaret forstanden uden havearbejdet. Han mener heller ikke, at han kunne have været så god en leder, som han var, for haven har lært ham alt, hvad han behøvede at vide om ledelse… Om at noget skal give plads, for at andet kan vokse frem, og at planter er nødt til at leve sammen i biodynamisk harmoni for at trives. Ligesom mennesker.
”Det er meget simpelt,” siger Mandela i sine seneste erindringer – ”alle må finde deres egen have”.
