Jeg er en tingfinder. En storskraldsroder. En genbrugstosse. En, der finder ting på lossepladser, genbrugsstationer og i kompostbunker. En pinlig mor, der altid lige må lave en u-vending, fordi der lige er noget skrammel, jeg må se nærmere på…

For tiden skriver jeg om at bygge et bæredygtigt sommerhus og indrette for ikke ret mange penge. En del af det at bygge bæredygtig er også at genbruge, genanvende og spare. Jeg har for eksempel lige sagt til håndværkerne, at vi da ikke skal have containere på grunden. For vi skal ikke have noget affald! Når der bliver brædder til overs, så finder vi noget at bruge dem til: Træpatchwork. Hønsehus. Hylder. Containere koster penge og det, der puttes i dem går tit til spilde i den store cyklus. Det er der slet ingen grund til.

For mig har det altid været fuldkommen naturligt at genanvende og genbruge og finde gamle ting, med en historie og en ny værdi. Jeg har en kjole på, som jeg købt i gymnasiet for 5 kroner i Kirkens Korshær. Den holder stadig. Jeg kigger mig rundt i mit køkken. Bordet er fra en kælder. Skabet fandt jeg nede ved stationen. De tre grønne skabe over mit hoved er fra min mors kælder og fra storskrald. Vaserne på bordet er gratis fund. Tallerkenerne er jernporcelæn fra en genbrugsbutik. Den store bunke kogebøger ovre ved vinduet skal videre på loppemarked, så andre kan få glæde af dem. Ovre på komfuret står den aftensmad, min søn med slet skjult sarkasme kalder ”genbrugsmad”. Vi skal have rester fra i går sammen med noget fra i forgårs. Også her er der en cyklus. Og regner vi dyrene og komposten med, så går der faktisk intet til spilde.

Jeg har tænkt over det her med at være en genanvendelses-nørd, fordi jeg for tiden hele tiden bliver spurgt om, hvordan man bærer sig ad. Det er lidt mystisk at blive spurgt om noget, der for mig er helt naturligt. Men lad mig give det et skud.

 

Hvis du vil være en rigtig god og årvågen og dygtig skralder, en der kan finde de fedeste, sjoveste, mest


værdifulde ting (for dig) så er det en stor fordel, at have været født som fattigrøv. Beklager, til alle jer, der er født med en guldske i munden: Livet er uretfærdigt og I bliver aldrig lige så gode til det her som os andre.

Det er også en god ide, at have lært nogle tricks hjemmefra. At kunne bikse noget sammen af et par æg fra hønsegården og et par urter fra køkkenhaven og skoven en endeskive bacon er noget husmødre har kunnet i årtusinder.  Og hvor sejt er det ikke, at kunne ”finde mad” og at kunne lave mad uden at bruge penge? I Afrika betragtes det som en væsentlig ”life-skill”, som generationerne lærer hinanden. Mens vi her i den rige verden var lige ved at lade den evne gå tabt. Evnen til at leve på en sten, er værd at give videre til børn og børnebørn.

Endelig vil jeg nævne evnen til at kunne SE. Det er noget man kan træne. Jeg har trænet hele livet, fordi jeg var et nørdet barn. Jeg kan finde anemoner på lang afstand og jeg kan finde genbrugsguld, som glimter. Du skal have øjnene med dig, når der er storskrald, når nogen river ned, når du ser en container på et gadehjørne, når du kommer forbi et industrikvarter, en villavej, et ikke for fancy loppemarked, en mystisk parkeringsplads, en strand, hvor noget er skyllet i land… Du skal have tændt for scanneren! Det var sådan jeg fandt en for vild marmorvask i en kælder under noget byggeri forleden. Jeg kunne bare ”lugte” at her var noget at komme efter. Jeg standsede bilen. Gik lidt rundt. Og bum. Der var den. Hvis man vil finde ting, skal man gide, at gøre den slags. Tage en omvej. Standse på cykel eller i bil. Gå forgæves mange gange.

Man lærer også sine steder at kende. Yndlingssteder kan også være i naturen eller i forladte haver. Mange af de planter,

jeg har i min have er gravet op, der hvor huse skulle rives ned og stauder ville gå tabt, hvis jeg ikke reddede dem. Derfor kører jeg også rundt med spande, sorte poser og en spade. Klar til at hente en forladt plante og redde den i sikkerhed. Oppe ved genbrugssommerhuset – som mine venner kalder stedet – er der allerede fyldt med genbrugsplanter og genbrugsstauder. Og gæt hvad: Alle rabarberplanterne var egentlig smidt på en kongelig kompostbunke. Men de blev fundet og reddet. God jagt!

Følg med i mine seneste fund her

Ovenstående er min seneste klumme fra ugebladet SØNDAG. Hermed online på opfordring fra en læser… 

 

 

 

 

Facebook kommentarer

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...