Kejserbusk. Blomstrer lige nu i januar.
Haveåret har 52 uger. Årstidshjulet kører rundt og rundt. Uge 1 er nyorienteringsfasen. Tid til at gøre notater. Hvad skal der ske i år? Hvad gik godt sidste år? Hvad gik mindre godt? Hvad skal flyttes rundt til foråret? Hvor skal der sættes en kejserbusk, som kunne have blomstret nu, hvis man havde været forudseende nok til at plante sådan en i tide?
Der er en dejlig rytme i det, for os, som elsker årstider. Og som holder af, at naturen med sit letforståelige billedsprog viser, at noget nyt altid spirer frem efter alt er visnet væk. Viser, at det altid, altid, altid bliver forår igen. Sommer igen. Efterår igen. Vinter igen. Nytår og nyorientering igen.
Der kommer altid blomster, lys og solskin igen. Efter vinter, mørke og frost.
Ladybird Johnson har engang sagt, at ”where flowers bloom so does hope” (og jeg har længe haft det som beskrivelsen af, hvad der foregår inde på min Instagram-profil). Dette citat får vi nok brug for at
hive frem mange gange i 2017. På grund af den retning verdens ondskab og de politiske strømninger har taget lige nu. Men haven og naturen – og Ladybirds blomster – minder os netop om, at det er en fase. Der er ofte en slem vinter inden der igen kommer et dejligt forår.
Jeg har tit tænkt, at haven er den perfekte analogi at vende sig imod, når alting er noget møg. Ja selv møg har jo en stor værdi i haven. For mig er der trøst at hente derude. Altid. Naturen, haven, skoven, markerne, engene, fuglene, træerne, dyrene, køkkenhaven, blomsterhaven og selv kompostbunken kan minde os om at livet går videre. Alene derfor anbefaler jeg at gå derud. Havemenneske eller ej.
Analogierne er virkelig ligefor. Sommetider bliver et stykke dejlig jord ramt helt uretfærdigt. Af enten tørke, oversvømmelser eller en græshoppesværm (her kommer man måske til at tænke på Trumps vælgere). Eller af vildt umulige invasive arter som er svære at få bugt med (her kommer jeg tit, mens jeg arbejder med kvikgræsset, til at tænke på de folk, der råber grimt på sociale medier, og som er svære at få luget væk, ligesom i staudebedet). Der kan være en forkert eller for tæt sammensætning af planter/stauder som gensidigt forhindrer hinanden i at gro frem mod det fulde potentiale (som på en arbejdsplads, hvor medarbejderne ikke er placeret rigtigt i jobs eller sidder for tæt i storrumskontoret til at kunne være optimalt kreative). Eller der kan være mangel på sædskifte (som handler om at planter roterer i en turnus og gror bedst sådan). Eller der kan være udpining af jorden og dermed af de ressourcer, man har fået stillet til rådighed af de højere magter, der gerne ser, at vi mennesker altid efterlader jorden/mulden i en bedre forfatning til vores efterkommere end vi modtog den fra vores forfædre. Men det er god landmands- og gartnerskik fra gammel tid. Og det er værd at ihukomme.
Man kan således tænke over, om der er et stykke land eller et blomsterbed – i ens eget liv – der skal have mere vand og mere næring her i det nye år, for at få den gode frugtbare balance igen (dette kan bruges som metafor i alle livets forhold – og også om ens egen krop). Og den vigtigste lære fra årstiderne i haven går lige i lykkehormonerne: Alting går over. Det bliver altid forår igen.
Januar-udsigt fra min have på landet. Haven er min have nr. 3 og er en sommerhushave på 1200 m2. Her er jeg begyndt forfra med alt. Jord, drivhus, belægninger, bede og jeg er slet ikke færdig. Men tredje sommer i denne have nærmer sig og jeg glæder mig.
Nytår er at sætte sig nye mål. Et af mine mål for 2017 bliver at skrive denne klumme hver uge. Nogle gange kort, nogle gange langt. Men jeg tænker, det altid skal være med faste elementer: Denne uges haveklumme, denne uges bog, denne uges spørgsmål, denne uges tip og denne uges havebillede.
Der er masser at skrive om ude fra naturen og haven. Og alt dets væsen. Som også går helt ind i køkkenet og ned i gryderne og op i bogreolerne og ud i skoven og ned i undergrunden og ud i hønsegården og også helt ind i sjælen, som ved, at haveterapi hjælper på alting. Jeg glæder mig. Jeg håber du vil læse med og sende mig spørgsmål, som jeg vil forsøge at svare på. Jeg vælger spørgsmål ud hver uge. Og hvis der er noget, jeg ikke kan svare på – husk på, jeg er jo ikke hverken landskabsarkitekt eller gartner, jeg er bare en haveinteresseret journalist – så spørger jeg de vildeste eksperter: Naboerne. Min mor. Eller de ældste mennesker jeg kender, for de ved alt.
DENNE UGES SPØRGSMÅL
Spørgsmål: Kan man stadig nå at få blomsterløg i jorden? Hvis man nu har glemt dem et sted. Ja. Hvis jorden er frostfri, så gør det bare (jeg har prøvet, selv om man ikke må, blomsterløg skal lægges frem til december). Eller tag store krukker og fyld dem godt op med visne blade og god jord og se at få løgene ned der. Det skal nok gå fint.
PS. I næste uge – uge 2 – handler det om frø. Du får den komplette liste af gode steder at købe frø. Vi er i
gang med research og du kan være med på min Facebook-profil… Se her.
PPS. Hvis du har ideer, forbedringer, forslag, tanker om samarbejder eller ønsker om at få et foredrag om have eller bæredygtighed ud til din kreds af mennesker, så send endelig en e-mail.
DENNE UGES BOG – SENGELÆSNING FOR HAVEELSKERE
Januar – måske den eneste måned, hvor haveelskere har tid til at læse en hel masse. Anbefaler denne hyggelige sengelæsning. Selv om den er uden fotografier, så fremmaner det gode sprog mange billeder.
DENNE UGES TIP – GENBRUG JULETRÆET SOM DYNE FOR ROSERNE
Hellig Tre Konger er forbi og juletræet skal ud. Klip grene af og læg dem over de frysende roser. Så er der klar, når der kommer sne og mere kulde.
DENNE UGES MEST POPULÆRE HAVE-BILLEDE PÅ MIN INSTAGRAM
Frost på ruden i drivhuset her i uge 1, hvor der kom rigelig frost. Mit drivhus er ikke isoleret og der er ingen varme og på heldige morgener er der de smukkeste isblomster på ruderne.
FOTO: Alle billeder er taget af mig. Billeder må ikke sakses eller bruges uden min tilladelse. Se flere billeder her.
Og sådan begyndte det. 1. januar 2017.
