UGE 16. Der er koldt i haven. Der er sne i Instagram-feedet. Og det ser ud til nattefrost på tirsdag. Så det var godt at vi blev enige om, at tage en slapper lidt endnu, i sidste uges haveklumme.
Den 12.april gav Fødevarestyrelsen endelig lov til at alle Danmarks havehøns kunne få lov til at komme ud i haven. Sikke en lykke! Jeg fik straks tre nye høns, unge damer, der ikke lægger æg endnu. En Maran, der lægger mørke æg. En Grønlægger, der lægger turkisgrønne æg. Og en Isa Brown, brun med hvid krave, præcis som en for længst afdød yndlingshøne, som hun nu er opkaldt efter: Rosa. De kom hjem i hønsegården på dagen. Fordi leverandøren, som jeg har kendt i de sidste 17 år, eller lige så længe, som jeg som voksen har haft høns, var så venlig at komme herhjem med dem på min fødselsdag.
De tre nye unge høns
Vores gamle høns forsøgte jeg også at hente nede på Fogedgården, hvor de har været på en lang luksus-vinterferie under tag. Men de gad ikke komme med. Så enden på det blev, at Ida (gammel dansk landrace, kendt siden vikingerne) har fået lov til at blive dernede permanent, hun er så gode venner med dværghønsene. De tre andre – Selma, Elvira og Flora – fangede jeg ind med et torskenet og puttede ned i en flyttekasse (der er kun fem minutters transport). Ved den lejlighed kunne jeg mærke, at de har taget gevaldigt på og jeg hørte da også, at de simpelthen har spist deres feriemor Sanne ud af huset.
Sammen med min lille hjælper i haven – genboens 9-årige Chili – fik vi samlet alle seks høns hjemme i hønsegården, der er fyldt med ukrudt, biller, orme og andet godt, efter lang tid uden høns. De hygger sig. De unge tør lidt mere nu de gamle er kommet. Men de gamle er stride og retter de nye unge til og lader dem for eksempel ikke spise af den gode madskål med rester. Emil-hunden er på den anden ende over igen at have høns at passe på, men han husker heldigvis, hvad han har lært helt fra lille: At selv om han er en jagthund, så bider han ikke høns.
Hvad ellers? Jo. Havebloggen her har været live et par gange siden sidst. I løbet af ugen i SåDanmark på TV2 – lokalstationer her er link. Lørdag eftermiddag holdt min nabo Louise og jeg et lille foredrag om høns på Rabarbergården. Kun afbrudt et par gange af et af Louises får, der var ved at føde og skulle have hjælp af Louise. Sådan er det hele tiden på landet. Og i tirsdags fik Bodil hele 12 små grise oppe på marken og de større søskende (grise) flyttede ned i mosen, ikke langt fra Fogedgården, for at æde alle brændenælderødderne. Det har de en fest med.
Påskelam i stalden på Rabarbergården
Hvad er der ellers sket? Har jeg nået noget i haven? Ikke meget. Jeg har end ikke nået de få ting, jeg havde planlagt (se sidste uges 27 ting, man skal gøre i haven i påsken). Jeg har heller ikke fået vasket drivhuset ned. Til gengæld er der røget en rude. Det ser ud som om et skudhul, men er nok bare et stenslag fra grusvejen.
Mit drivhus i denne uge. Solen skinnede. Og man kan se, at der er tulipaner i den kapilærkasse, som senere kommer til at indeholde tomaterne. Der er også en del spirer og rod. Sådan er det jo.
Siden sidst har jeg har festet og været i køkkenet i stedet for i haven. Man kan ikke alt.
På den måde er alt som det plejer i påsken, når man som jeg er født langfredag og har en søn, der er født en uge tidligere og har en familie, der elsker at samles omkring mad i påsken.
Her vil jeg minde om et haveråd, som jeg plejer at give, når jeg holder foredrag og også har skrevet i flere bøger: Kig på din families havehistorie. Den er en del af din kulturhistorie.
Min familie i haven engang i 1960erne før jeg blev født. Min mor er i midten. Min mormor og morfar er der også. Mad har altid været centralt i min families havehistorie.
Da jeg skrev min første havebog kiggede jeg derfor alle gamle familiealbum igennem. Også dem med sort/hvid billeder. For at se hvad vi egentlig var for nogle havetyper i min familie. Min oldemor var en selvforsyningstype i sin kolonihave i Aalborg. Og hun og alle andre synes at have været spise-meget-mad-ved-haveborde-typer. Derfor synes jeg, at det er en vigtig kulturarv at tage med mig og give videre. Vi vinder ikke præmier for flot afstukne kanter og høns, der kan gå på line. Men vi spiser godt i min familie. For resten, når jeg giver rådet om at kigge på havehistorien, så handler det også om at jagte sanseindtryk, om at få smagen og duften af mormors og Faster Grethes have tilbage i sin egen have. Der er en stor rigdom i at forsøge at genskabe det, som man har smagt og duftet i tidligere livsfaser, i familierelationers haver. Nuvel.
Denne påske har vi spist – eller spiser lige om lidt – følgende. Måske kan du få lyst til noget af det:
Lammekølle og lammeculotte
Madtærte med rester af lam, løg, forårsløg, timian, tomat, cremefraiche, rosmarin, hvidløg og fetaost
Speltkernesalat med citronsaft, citronstrimler, hvidløg, persille og hakkede tomater/asparges
Spidskålssalat med faste kartofler og ravigotte-sennepsdressing med sukker, olie, hvidløg og æbleeddike
En rørt eksportfetaost med tyrkisk yoghurt, hvidløg, tabasco, mynte og andre krydderurter
Frisésalat med god olivenolie og citron, kræver ikke andet – måske lidt pinjekerner
Virkelig gode æg på mange måder. Blandt andet i æggesalat. Æg er traditionelt en påskespise for både jøder og kristne. April er æggesæson! Gammeldags høns lægger jo ikke æg om vinteren, deres produktion er først i gang nu, hvor lyset er tilbage
Tre slags sild. Også røgede sild med purløg og æggeblommer
Fiskefrikadeller af grov fiskefars med krydderurter og mørkegule æg
Min mors citronkage, som er en sikker vinder og påskegul er den også. Pæn med citronmelisse ovenpå
Rabarbertærte med dej med mandler og rigeligt smør. Dertil fed cremefraiche
Bananabread, som altid er god til te, og ser fin ud med spiselige blomster. Ligesom salaterne gør. Jeg bager ofte banankage, når der er grimme bananer til overs, så bliver de brugt. Husk øko-bananskræller ud til roserne (kan lige vendes i jorden).
Salat med spidskål, kartofler og sennepsdressing
Denne uge i haven
Dronningen har fødselsdag den 16.april og det er huskeregel for at klippe roser (hvis man har lyst, man kan også bare forme dem let)
De første svaler er set i Danmark. Det er meget tidligt. Tænk, at det lille væsen har rejst helt fra Afrika
Der er allerede summende insekter og myg
Har du magnolia og tulipantræ, der blomstrer nu, så skal der klippes lidt i dem til buketter, ingen grund til først at klippe, når grene bare smides ud
Klip også gerne lidt i frugttræerne, hvis de trænger og tag grene ind
Den lille kålsommerfugl er på vingerne
Lærketræet har røde hunblomster
De første rabarber kan trækkes i haven
Det fine ved violer er, at jo flere du plukker, jo flere kommer der
Få fat i gødning til køkkenhaven – fra høns eller heste
Så sommerblomster i regnen – glem ikke solsikker og tallerkensmækkere langs hegn
Tjek tomatplanterne (stadig indenfor i vindueskarm). Måske skal de pottes om?
Pluk smukke buketter i naturen og sæt på bordet. Husk, at bordbuketter er lave.
Gratis buketter i april
Ugens spørgsmål
Jeg kan ikke svare, måske kan du? Send dit svar. Så sætter jeg det ind her (endnu en stor fordel ved at udkomme digitalt). Det træffer sig nemlig sådan, at jeg overhovedet ikke har forstand på bambus. Havde godt nok en masse bambus i min have nummer to. Men det havde ligesom overtaget haven og blev fjernet. Det fyldte ligeså meget som en bus, da det lå ude på vejen, kan jeg huske. Så kunne jeg starte forfra og få en god have, til mine dengang små drenge. Ane vil gerne beholde bambus og endda have mere af den. Men hvordan gør man det?
Kære Signe,
Nu har jeg både spillet fodbold og drukket kaffe i min sommerhushave, men lidt skal jo også gøres – og mon du ved noget om bambus? Vores naboer har fældet stort set alt på deres grund, så nu er det hele meget åbent. Og jeg savner hulefølelsen, som var der før. Vi har nogle bambus rundt i kanten af grunden, som skærmer godt. Mon jeg kan tage stiklinger af dem og plante nye steder i stedet for at købe nye planter? Jeg håber, du nyder påsken. Og selvfølgelig kun svarer, hvis der er tid og lyst for fødselsdagsfejring og anden hygge – tillykke med dagen i øvrigt. Den lyder til at have været skøn.
Kh. Ane Halsboe-Jørgensen
Bambus i Ane’s have
Ugens bog
Herunder ses forsiden af Tagtomats bog om grønne fællesskaber i byen. Den er en kollektiv-bog – mange har bidraget med tekster og historier. Og der er samlet ind til bogen via crowd funding. Man må også gerne låne teksterne og bruge i sit grønne fællesskab i byen. Find mere info på www.tagtomat.dk
Crowd Funding: Kan du lide hvad du læser her i haveklummen? Jeg er virkelig meget glad for støtte til det videre arbejde på MOBILEPAY: 21435463.
Foredrag kan bookes direkte af mig – kontaktinfo her: www.signewenneberg.dk
Her er link til alle tidligere ugentlige haveklummer – fra uge 1 og frem. http://pov.international/author/signewenneberg/ Værsgo – kan læses uden reklamer og uden betalingsmur!
Alle billeder er taget af mig. Billeder må ikke sakses eller bruges uden min tilladelse. Se flere billeder her.www.instagram.com/signewenneberg
Og en lille ting efter rulleteksterne
