Endelig er det blevet så varmt, at tomaterne kan komme ud i drivhus og ud på friland. Nu tør vi godt. Nu tror vi på det! Derfor har jeg brugt rigtig meget tid på tomater i den forgangne uge.

Jeg bliver ofte spurgt, hvorfor jeg dog orker at dyrke have. Det tager jo tid. Det er sommetider koldt og meget ofte besværligt, og beskidt er det også. Der er dage med regn.

Men haven er mit fristed. Det er der, jeg slukker for telefoner og alt muligt andet. Jeg er udendørs. Jeg er i gang med noget med hænderne. Jeg får tankerne andre steder hen. Det giver mening. Som det er sagt så klogt:

Gardening is cheaper than therapy and you get tomatoes!

Det gør mig glad, ja, virkelig glad, at dyrke mad på sådan en bonde-knoldagtig urmenneske-måde. Jeg elsker, at et lille frø til en tomatplante kan vokse frem og blive til en tre meter høj busk med røde eller sorte eller gule tomater i løbet af en sæson. Det er et mirakel hver gang, og det gør mig glad at opleve.

Forleden spurgte en af mine venner, der er opvokset helt inde i København K, om hvorfor jeg ikke bare bruger tomatplanterne fra sidste år. Hvorfor jeg ikke bare lader dem overvintre. Her må ikke grines.

Da jeg forklarede, at tomatplanter visner ned om efteråret, når frosten kommer og sår sig selv i naturen eller i haven, eller sås af os, indendørs, i det tidlige forår, så sagde min ven: Det er da alt for besværligt, hvorfor køber du ikke bare tomater, der er så mange flotte, og man kan få dem allerede nu. Hvorfor dyrke, og hvorfor vente så længe på, at der kommer noget ud af det? Og drillende sagde han: Det er da ikke særlig bæredygtigt, at du bruger så meget tid på tomater.

Ja, jeg bruger måske nok meget tid på tomater. Men det giver mening. Tomaterne smager virkelig godt, når man dyrker dem selv. De smager bedre end alle de tomater, man kan købe. Og det er helt særligt dejligt, at man kan plukke en varm tomat direkte fra planten. Direkte fra jord til bord. Og hvis jeg nu ikke dyrkede tomater, hvad skulle jeg så gøre af min frie tid. Se tv? Spurgte jeg drillende min ven.

Billede taget i august, når der er masser af tomater og sommeræbler at høste.

Det er muligvis ikke særligt meget billigere at dyrke sine egne tomater, hvis man regner sit tidsforbrug med i regnskabet. Det tager ganske rigtigt – som min ven påpegede, han har nemlig hørt på mig hvert år i denne tid i mange år – ret meget tid, at så, passe, vande, omplante, udplante, gøde og passe tomater. Og ordne drivhuset og jorden.

Det tager også tid, at køre hen og hente helt særlige tomatplanter, hvis man har fået den vane, som jeg nu har haft i de 17 år, jeg har haft have. Hvert eneste år i starten af maj tager jeg ned til Lene Tvedegaard på Gartneri Toftegaard. Det er hjemme på landet, hvor jeg kommer fra. Det er syd for Køge, jeg kommer fra Tureby-Terslev-området, Gartneriet ligger i Vedskølle ved Herfølge, meget tæt på. Men de sender også planter, hvis man bor langt væk.

Jeg synes ikke, det er en rigtig sommer, hvis jeg ikke har været dernede og hente helt nye og for mig ukendte sorter af tomater, der skal eksperimenteres med. Hvert år nye planter. Med tiden er Lene og jeg også blevet havevenner, der lige får en kop te og vender verdenssituationen over en omgang citronkage enten hos mig eller hos hende. Således også da jeg var dernede forleden. Og her får du lige et tip, og det er ikke noget Lene har bedt mig om at sige: Alle kan tage en kop te eller kaffe og få en dejlig citronkage på gartneriet nu, for der er blevet bygget en drivhus-cafe siden sidst. Det er meget fint alt sammen, og jeg bliver så glad, når ildsjæle får den slags til at ske langt ude på landet.

Værd at vide om tomater 

Tomater kan høstes hver eneste dag i sæsonen. Og tomatplanter er ret nemme. I drivhus, på friland op ad en sydmur, i krukker, på altanen uden for megen blæst eller i et varmt køkkenvindue på femte sal.

På italiensk hedder tomater pomodora/pomodori (flertal). Det betyder guldæbler. På andre sprog hedder tomaten noget, der er afledt af det mexicanske tomate. Tomaten kommer nemlig fra Sydamerika. Frøene til tomaten er kommet til Europa med Columbus i år 1498 og derefter.

De kongelige familier og adlen rejste og tog tomatfrø med hjem, hvorefter tomater blev udbredt til den almindelige befolkning.

Tomatfrø er stadig sjove at tage med fra rejser. Et lille brev frø vejer ingenting og vækker minder om smage fra andre lande.

Tomatplante i mit drivhus lige nu.

Når du dyrker tomater

Så skal du huske, at plante dine yndlingssorter, men også nogle nye. Du får, hvad du sår. Så flere slags og flere farver. Kodeord: Biodiversitet. Så noget nyt hvert eneste år.

I år har jeg blandt andet valgt: Toftegaards sortstribede. Toftegaards miniblomme (en klassiker i mit drivhus). Toftegaards gule cherry. Rosii Marunte – cherrytomat. Toftegaards vildblomme (busktomat). Rosada – miniblomme. Kreta – græsk bøftomat, valgt fordi Sarah Skarum skulle have den og hun er kvart græsk. Alle øko-planter. Andre år har jeg været glad for: Piccolino – skøn kryddertomat. Brandywine – gammel bøftomat fra USA med vandmelonaroma (god til salat sammen med vandmelon). Wild Goldy – gul vildtomat, på størrelse med glaskugler.

Husk at plante i ny jord og ny kompost. Hvert år. Jorden skal skiftes i krukker og bede. Også når du planter direkte ned i jord i drivhus. Øverste lag skal af og erstattes af god plantejord og kompost. Også gerne staldgødning. Jeg har lagt gødning fra høns og hest i bunden.

Jeg var nødt til at lave et ekstra bed til tomater på friland i år. Mine egne tomatplanter var blevet lange og ranglede i det kolde forår indendørs. De har nu fået luksusbehandling med staldgødning i bunden af nyt bed.

Jeg har prøvet at plante i plantesække. Jeg syntes det var virkelig kedeligt. Det er bedre direkte i jorden, hvis man har mulighed for det. Det virkede sådan lidt plastikagtigt at have planter i en pose.

Inde i drivhuset har jeg tomater i en hjemmelavet kapilærkasse bygget ud af rester fra træterrassen. En kapilærkasse vil sige, at der er vand i bunden og at planterne kan trække vand op på den måde. Jeg har kassen fordi der kan være perioder, hvor jeg ikke er i sommerhushaven og ikke kan vande hver aften.

Det er meget kedeligt, men drivhuset skal være rengjort til hver sæson, ellers overlever de spindemider og andet utøj, vi ikke vil have i vores tomater. Det gør en kæmpe forskel, at pudse vinduerne. Fordi foråret har været så koldt, har jeg ikke fået det gjort før nu.

Tomatplanterne skal have masser af vand. Vandingsanlæg kan hjælpe med drypvis vanding. Jeg kan bare ikke lide vandingsanlæg. Jeg er altid bange for, at der går noget galt og store mængder drikkevand vil gå til spilde.

Husk flydende øko-gødning i vandet, det fås i store grønne dunke. Ellers kan man bruge hønsemøg og brændenælder i vand, det skal trække et par dage, så bliver det rigtig godt og næringsrigt. Hvis man ikke gøder, smager tomater af ingenting.

Tomater skal have et lunt og solrigt voksested med læ. Jorden skal være over 15 grader (derfor kan de plantes fra midt i maj og frem). Der må ikke blive over 30 grader i drivhuset. Så skal der skygges og åbnes vinduer og døre. Ellers får tomaterne grønskjold.

Drivhuset før rengøring.

Drivhuset efter rengøring og med tomater i dertil indrettet bed med vand i bunden og ny jord hvert år.

Klip sideskuddene af de små planter, allerede før du planter dem ud. Alle sideskud skal nippes af, bare gør det med fingrene. Jeg gjorde det også forleden, da jeg plantede, selv om det føles som at gøre vold på de små ihærdige skud. Jeg har også nippet de planter, jeg har dyrket fra frø.

Bemærk, at det nu godt kan lade sig gøre, at spise tomater uden at være omhyggelig med at nippe og klippe. Men der kommer flere tomater, hvis man klipper og napper, når man alligevel går forbi. Pas på ’baby-grene’ og lad være med at såre planten unødigt. Klip i øvrigt topskud sidst på sæsonen, så planten kan nå at få de sidste tomater færdige inden frosten. Fjern de blade, der skygger for tomaterne.

Bind planterne op efterhånden som de vokser til. Med snore, der ikke skærer i planten. Bind planter op ad bambus, væg, espalier – eller op mod loftet i et drivhus.

Sidst på sæsonen: De sidste tomater, som måske er grønne, kan bruges til chutney, tomatpuré og de kan fryses. De smager også godt i pastaretter, fordi de har et godt bid og god smag.

Tomatplanter er selvbestøvende. Ryst dem når blomsterne er udsprungne, så de kan få støv ned i støvfanget.

Spis masser af tomater. Tomater var oprindelig en dessert. Og de bliver meget bedre af et lille skvæt rørsukker – oven på de tynde tomatskiver i tomatsalaten – før den får en god olie, salt, peber og lidt balsamico.

Ugens citat

Nelson Mandela dyrkede have før han kom i fængsel. Og han havde et meget stort ønske om at få lov at dyrke, selv da han sad i sin celle i fængslet på Robben Island. Han var i fængsel i 27 år. Og i langt de fleste år fik han efter mange ansøgninger lov til at dyrke et lille bed på en meter gange 25 meter. Bedet lå på tagterrassen på toppen af fængslet. Her dyrkede han grøntsager – og i særdeleshed tomater. Han gødede med naturlig gødning. Han fik frø fra folk udefra – sendt ind i de breve, som var fuldkommen overstreget. Han brugte havearbejdet i det lille bed, som en metafor, for arbejdet med ANC – og kom også efter sin løsladelse med mange sproglige billeder, der stammede fra havearbejdet.

“In some ways, I saw the garden as a metaphor for certain aspects of my life. A leader must also tend his garden; he, too, plants seeds, and then watches, cultivates, and harvests the results. Like the gardener, a leader must take responsibility for what he cultivates; he must mind his work, try to repel enemies, preserve what can be preserved, and eliminate what cannot succeed”. Nelson Mandela.

Denne uge i haven – uge 21

Kirsebærblomsterne farver cykelstier og fortorve lyserøde.

Endelig er pæonerne og bonderoserne på vej. Husk at bruse dem over med vand, hvis vi får flere tørre, varme dage.

Vild gulerod skal plukkes nu i store flotte buketter, som gerne stilles udendørs, da de har det med at drysse.

Pluk masser af syrener i denne tid.

Nap hoveder – men kun hoveder – af afblomstrede tulipaner og påskeliljer, så bruger planten ikke energi på at sætte frø.

Lupiner bliver betragtet som en invasiv art af Miljøstyrelsen. Men den må gerne invadere lidt mere her i min have. Jeg elsker lupiner. Hold øje med dem. De er lige på trapperne.

Forglemmigej blomster gode steder som ukrudt.

Anemoner er normalt fuldkommen væk nu og står med frø i skovbunden, men de koldeste steder, kan anemoner, især de gule ses endnu. Det er meget sent.

Natteravnen ankommer – den har en særlig snurrende sang.

Blåmuslinger gyder op til en million æg hver.

Havesnegle parrer sig i mildt vejr efter regnvejr – og graver æg ned.

Æbletræerne blomstrer. Det ser ud til at blive et fantastisk år for æblerne, der er virkelig mange blomster. Tynd lidt ud i dem og brug i buketter. Du kan også tage blomster af grene, hvis du ikke vil klippe grene af.

Så bønner – måske har du allerede et hold på vej, så kan du så andet hold. Men er du bagud, som jeg er, vil varmen gøre underværker for bønnespirer.

Paradisæbletræerne står som lyserøde skyer i heldige haver. Her sender jeg en tanke til den tidligere ejer, der satte et mørkerødt paradisæbletræ i indkørslen. Nu blomstrer det smukt ud over hønsegården, så hønsene både kan glæde sig over magnolia og æbleblomster.

Ugens buket

Ugens bog

Inde i en af mine yndlingsboghandler i Borgergade i København – Trankebar – faldt jeg tilfældigt over denne helt vidunderlige nye kogebog. Det bliver sommerens kogebog for mig. Det er gartneren – Aaron Bertelsen –  i The Great Dixter-haven, som viser, med smukke fotos og stor opfindsomhed, hvad sæsonens råvarer fra haven kan bruges til. Sjældent har jeg lavet så mange æselører i en bog.

Ugens invitation

Rundvisning og samtale om bæredygtighed i haven i Bakkehusets have.

KOM MED TIL FREDERIKSBERG DEN 30. MAJ – Jeg har fået lov til at vise rundt… 

***** 

Her er link til alle tidligere ugentlige haveklummer – fra uge 1 og frem. http://pov.international/author/signewenneberg/ Værsgo – kan læses uden reklamer, uden betalingsmur og uden at du bliver ringet ned af ivrige abonnementssælgere.

STØT JOUNALISTEN VIA CROWFUNDING. Kan du lide hvad du læser? Vil du gerne have flere haveklummer? Vi får ikke løn her på POV og det tager aldrig under en arbejdsdag at sætte ord, billeder, redigering og koder sammen. Derfor: Jeg er virkelig meget glad for støtte til det videre arbejde på MOBILEPAY: 21435463. Jeg ser det! Jeg smiler og synes aldrig at det er pinligt, at modtage et beløb og en hilsen.

Foredrag kan bookes direkte af mig – kontaktinfo her: www.signewenneberg.dk

Alle billeder er taget af mig. Billeder må ikke sakses eller bruges uden min tilladelse. Se flere billeder her.www.instagram.com/signewenneberg

LÆS MERE OM DRIVHUSE HER:

Dyrk dit drivhus: Bo Bedre http://bobedre.dk/uderum/dyrk-dit-drivhus

Drivhuse er dejlige at være i: Politiken http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/udeliv/art5620875/Signe-Wenneberg-»Drivhuset-er-en-pause-fra-det-hele«

Næste uge handler det om at tilplante et nyt staudebed – uge 22  

Og en lille ting efter rulleteksterne

Se lige et fint initiativ. Jeg kørte tilfældigt forbi og så denne mark, der er udlagt til fælles biodynamisk have. Der skal både være blomster, køkkenhave og terapihave. Til glæde for borgerne i Køge. Sådan et smukt projekt.

Facebook kommentarer

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...