Mine største fejl i haven

En trofast læser af haveklummen foreslog i sidste uge, at vi fortæller om vores største bommerter i haven. Det er en god ide. Mange på omkring 30 år læser med her, kan jeg se af data, og de skal vide, at vi alle sammen begår fejl, sådan er livet også livet i haven. Lad os dele alt det, vi har gjort forkert og alt det, der kan blive bedre. I andre kan måske skrive i tråden under delingen på min facebookside.

Det er ikke for ingenting, at mit motto udendørs længe har været:

Haven er perfekt, når den ikke er perfekt.

Derfor får du nu fra hoften nogle af de største fejl, jeg har begået i mit liv som haveejer. Jeg har sikkert lykkeligt glemt en masse. Jeg har haft tre haver – fire, hvis jeg regner min første sommerhushave med og fem, hvis jeg gerne må medtage min mors kæmpehave i skoven, som jeg var knyttet til i mange år. Jeg har haft have siden jeg flyttede fra lejligheden i Birkegade på Nørrebro i København i år 2000, det år, hvor jeg fødte min anden søn. Jeg havde ønsket mig have i mange år. Endelig fik jeg en. Og begyndte straks at begå fejl.

Mine største fejl – lad være med at begå de samme

Jeg har helt klart sået for meget græs i den have jeg har nu. Det kom sig af, at vi lavede tv og vi skulle være færdige med haven, der blev filmet oppefra af en drone. Det skulle se pænt ud i en fart. Men haven skal egentlig bestå af mange små rum, stier, bede, blomster, oplevelser. Men den slags tager tid og jeg arbejder på sagen.

Jeg tror igen og igen, at jeg lige kan fikse noget med brædder eller roser eller brombær uden handsker og har derfor altid torne i fingrene og forrevne hænder. Det er ikke særlig nydeligt. Handsker er en virkelig god opfindelse. Dem af skind bruger man, når man har med torne at gøre. Dem af gummi bruger man til mudder.

Jeg har et par gange, indtil jeg lærte lektien, plantet mynte og citronmelisse sammen med andre krydderurter på friland. Det breder sig helt vildt og tager livet af alle de andre krydderurter, man måske har sat dem sammen med.

Jeg har engang lagt jordskokker i en køkkenhavekasse. Jordskokker forsvinder aldrig fra det sted, man først sætter dem. Så her hvor jeg har have nu, har de fået et fredeligt hjørne. Naboen Svend har jordskokker inde på den anden side af hegnet, så alt er godt.

Jeg har engang taget for let på det med rævesikring omkring og under hønsegården. Det gør jeg ikke igen. Når man elsker sine høns, så koster det mange tårer, at komme ud til en flok døde venner.

Jeg har igen og igen – og vist nok også i år – plantet for tæt i staudebedet. I det tidlige forår tror jeg ligesom ikke rigtig på, at en storkenæb kan blive så store i omkreds.

Jeg har igen og igen brugt alt for mange penge på planter på planteskole. Den fejl kommer jeg til at begå igen.

Jeg har engang købt bobleplast på nettet. Jeg troede, st jeg købte en lille postkontor-rulle, bare til at lægge over tomaterne. Men der ankom noget der lignede en rulle gulvtæppe fra tæppeland. Jeg endte med at rulle den ud på villavejen, så børnene kunne hoppe på den og det sagde sjove pruttelyde.

Jeg har glemt at lægge låg på regnvandstønde, så havens to søde egern druknede.

Jeg har ladet mine børn lukke deres kaniner, som havde meget store personligheder, ind i drivhuset en hel vinter, fordi det var så synd for dem, at de skulle sidde i bur. Mine børn lavede en gymnastiksal til kaniner derude. Da foråret kom opdagede jeg, at hele den smukke murstensbelægning i drivhuset skulle lægges om. Den var undermineret af kaninbjerge og underjordiske gange.

Jeg har igen og igen ladet mine teenagere bruge min gamle have til fest. Haven var lige ved siden af gymnasiet. Det har igen og igen medført nogle lidt akavede situationer. Som da et tv-hold kom for at filme i den fine have, der nu mest af alt lignede et festivalområde efter lukketid.

Jeg har brugt trykimprægneret træ, dengang jeg ikke vidste, hvor giftigt og unødvendigt det er. Man kan bruge træsorter, der er selvimprægnerede (tuja, lærk, robinie).

Jeg har igen og igen og igen skåret forlængerledningen over med hækkeklipperen, når jeg har klippet hæk.

Jeg har engang – dengang vi stadig var en familie på fire – været med til at købe et håndværkertilbud. Vi var unge. Vi var dumme. Og vi brugte al for meget energi og alt for mange penge på det gamle lort. Energi og penge, vi kunne have brugt på at sejle jorden rundt i stedet. I går kørte jeg forbi. Det skal man heller aldrig gøre. Stor fejl. De gamle smukke originale kernetrævinduer, som kostede os, hvad der svarer til vores begges pensionsopsparinger at få kittet, malet med linolie og få sat opto-fortsatsruder på, så de var fuldkommen tætte, er nu smidt ud og erstattet af grimme polske termoruder, der kan holde max 15 år. Og haven, som jeg anlagde og elskede og skrev om i bogen ”Den første have” er et flisebelagt helvede.

Jeg har lavet mange fejl i min nuværende have. Til en start fik jeg fjernet swimmingpoolen og en rasende masse lamper fra grunden. Det var dumt. Nu er her mørkt. Og jeg kunne have lavet permakultur-dyrkning nede i hullet fra svømmepølen. Eller jeg kunne have lavet en naturlig selvrensende badesø. 

Jeg har igen og igen ladet mænd med forkærlighed for maskiner komme lidt for godt i gang i min have. Hvis jeg skal give dig bare et godt råd, så er det, at passe på, når mænd får fat i maskiner, der kan sige lyde. Min erfaring er, at de elsker det på sådan en barnlig måde, hvor de bare må have din store syrenbusk ned i flis-maskinen, fordi det siger sådan en god lyd.

Jeg har haft tre haver. Den ene var jeg med til at købe, da jeg var hormonel og gravid. Den var helt forkert vendt mod lyset og med meget høje grantræer, der hvor solen kunne have kommet fra. Den næste købte jeg nyskilt og ikke helt fattet. Den lå ud til banen. Den sidste, den jeg har nu, købte jeg en glad aften ude, hvor jeg så denne grund og straks gav et bud. Engang skal jeg måske prøve at være ikke gravid, ikke labil og ikke småberuset, når jeg køber en have.

Jeg har fortrudt mange ting og begået mange dumheder – og kommer sikkert til at begå mange flere. Men der har også været succeser. Her er tre.

1. Jeg har haft tre drivhuse i tre haver og de bliver større og større og jeg elsker dem højere og højere. I mit næste liv vil jeg have et drivhus med pejs, ligesom mine venner (se billede). 2. Jeg har lært at plante, så der er noget at glæde sig over hele året og ikke kun i rododendronsæsonen. 3. Jeg har haft høns i alle mine haver. Høns er gaven, der bliver ved med at give. De spiser rester, de giver æg, de spiser snegle, de er hyggelige og beroligende at kigge på for stressede mennesker og de kan på en nem måde vise børn, at æg ikke kommer fra køledisken og at madspild er en ressource.

Ugens bogudgivelse

I denne uge udkommer endelig langt om længe min bog om at holde høns. Den indeholder alt hvad jeg ved om høns – og den har også nogle af de mest læste historier fra tidligere med. Blandt andet historien om Maggie fra Burhønsenes Befrielsesfront, som jeg er blevet bedt om at fortælle igen og igen.

Bogen kan købes fra på torsdag i alle boghandler og på nettet. Den kan gøre ligesom mange andre allerede har gjort (fordi vi har snydt lidt) – du kan købe bogen signeret direkte af mig. Man sender sin adresse og betaler via mobilepay. Du kan vistnok se mig i morgen-tv på torsdag, når bogen officielt udkommer!

Her er forordet fra bogen. Værsgo! Haveklummen fortsætter med hvad vi skal gøre i uge 20 nedenfor det grønne forord, som du kan springe over hvis høns rager dig en høstblomst.

ALLE KAN FINDE UD AF AT HOLDE HØNS

Lad mig begynde med at fortælle noget, som jeg har erfaring for virker meget beroligende, og som jeg derfor forsøger at huske at indlede med at sige, når jeg holder foredrag:

Jeg kommer fra landet.

Når jeg har fortalt, at jeg kommer fra landet, ude til foredragene i alle egne af Danmark, så bliver der – det slår aldrig fejl – en lidt mere afslappet stemning. Det er nok fordi, jeg ligner en københavner og sikke et held, tænker folk, at jeg ikke er det. Og så griner vi lidt af det.

Når man vokser op så langt ude på landet, som jeg gjorde, får man en naturlighed omkring have, høns, planter, dyr og liv og død.

Jeg har gået til sådan noget om eftermiddagen, hvor man lærte at lave mad og passe have og slagte dyr (4H). Jeg har skoldet mine egne dyr med kogende vand, når de var døde, og jeg har plukket fjer af dem. Jeg har solgt æg ved stalddøren og brugt pengene til at hente mælk ved en anden nabos stalddør og grøntsager ved en anden nabos vejbod. Jeg har været en del af cirkulær økonomi, før det blev moderne. Og er således lige så gammel som alle mulige andres oldemødre. På en måde.

Derfor siger jeg sådan nogle oldnordiske ting. Som at ethvert barn kan passe høns.

Jeg kommer fra Sydsjælland. Mellem Tureby, Bregentved, Haslev, Køge, Herfølge. Ude bag Grevindeskoven, hvor Matthiesen havde sine køer og i kanten af Boholteskoven. Bag Terslev og Terslev Overdrev. Deromkring. Det var her jeg fik smag for landlivet. Det var her jeg lærte om alt hvad jeg ved om dyr og have. Det var her jeg havde mine første høns. Jeg havde op til tredive stykker ad gangen dengang – plus nogle ænder. Nu om dage har jeg flokke på mellem tre og otte stykker. Nok til en almindelig husholdning.

Man kan komplicere mange ting unødigt. Jeg ser, at det, at holde høns, kompliceres helt vildt rundt omkring. Jeg tror, det handler om land og by og viden, der gik tabt på ganske kort tid, så man (vi) skal lære alting forfra. Alt, hvad der handler om noget almindeligt hverdagsarbejde, noget der var helt naturligt førhen – dyrke mad, sylte, lave mad, passe have, kompostere, passe dyr, leve på en sten, fange fisk, fouragere og finde noget at spise i naturen – alt det gøres kompliceret for tiden.

Fordi vi ikke ved, hvad vi ikke ved, at vi ikke ved. Det har jeg skrevet en del om. Lige siden jeg arbejdede sammen med Claus Meyer for mange år siden. Dengang talte han om de gastronomiske analfabeter, og jeg lånte udtrykket og skrev om de botaniske analfabeter i min grundbog om Den første have.

Vi ved ikke, hvad vi ikke ved. Engang var alle disse sysler bare en del af ethvert menneskes ”life-skills” til brug i hverdagens liv. Det er de ikke længere. Så lad mig derfor begynde med at sige noget, som mange ikke ved. Nu om dage.

Høns er nemme husdyr. Måske de nemmeste man overhovedet kan komme i tanke om.

Alle kan holde høns. Om man kommer fra landet eller fra byen.

Høns er hyggelige og meget hjemlige. For mig er det ikke det samme at komme hjem, når der ikke er nogen høns. Jeg sidder og kigger på mine høns lige nu. De ligger ude i solen, det er oktober, men der er en solstråle, de har fundet det smukkeste og mest lune sted i haven, og de har lagt sig, så de ser godt ud i de røde blade. Sikke en livsglæde. Jeg falder lidt i staver ved at kigge på dem. På den måde er hønsene udenfor nærmest en slags meditation eller mindfulness. Haveterapi er klart bedst, hvis der er høns. Man bliver mindet om, hvad der er vigtigt i livet ved at holde høns.

Høns er nemme. Jeg siger det igen. Høns, der bor i haver, tager et par minutter om dagen at passe. Høns kan gode lide græs og frihed. De kan godt kan lide at færdes i flok og spise lidt af hvert. Man behøver ikke bekymre sig. Evolutionen har lært dem, at det er smart at spise meget om efteråret – og man ser dem gå til den med proteinerne og regnormene. De ved, at det er dumt at spise giftige planter og giftige bær, så dem holder de sig fra. De har for tusindvis af år siden regnet ud, at det er smart at gå i læ, hvis det er alt for koldt og blæsende, og de kan faktisk alting selv, hvis de har boet i naturlige omgivelser hele deres liv. Så ved de, hvad de skal gøre. Og selv dem, der har boet i meget unaturlige omgivelser, kan genfinde deres urinstinkter. Det så jeg med ex-burhønen Maggie i min have, og det fortæller jeg om længere fremme i bogen.

Høns kommer selv hjem. De ved, hvor de bor, og de kender klokken. De går selv går i seng om aftenen, og de står selv op om morgenen. Hvis de ikke er alt for irriterende typer, så lægger de pænt deres æg i de dertil indrettede reder og ikke under buske, i brændestabler eller i komposten.

Alle høns er forskellige og har hver deres særpræg. Nogle elsker flødeskum, mens andre er helt tossede med pasta. Nogle gider snakke – jeg savner stadig Tyttebær Maja, som altid kom hen og talte med mig, når jeg sad i haven – mens andre, som dem jeg har lige nu, er ret sky.

Nu har jeg lige skrevet det vigtigste her på de første sider. Jeg ved, at mange mennesker – mig selv inklusive – kun når at skrålæse i bøger og artikler nu om dage. Jeg oplever, også ude til mine foredrag, at der læses på en anden måde nu. Det har jeg forsøgt at imødekomme ved at lade det vigtigste stå på de første sider. Og jeg har prøvet at gøre det meget nemt og illustrativt i de følgende kapitler, så man kan læse det, der interesserer. Derfor er der nogle gentagelser rundt om i bogen. Jeg ved det godt. Men det er fordi, jeg håber, det bliver læst et af stederne.

Jeg er meget bevidst om, at vi lever i en tid, hvor en bog ikke længere er et opslagsværk. Er der noget specifikt, man vil vide, så googler man det øjeblikkeligt, eller man spørger hurtigt ud i grupper på sociale medier. Jeg har ikke tal på, hvor mange grupper om hønsehold, der findes, men det er mange. Jeg har lagt et par af de bedste links til videre søgning ind bagerst i bogen.

Er der så brug for en hel lille bog om høns? Når alt kan googles.

Nej, sagde jeg i lang tid. I mange år har jeg afvist at skrive en hel bog om høns. Jeg har skrevet så mange klummer, indlæg, opdateringer, holdt så mange foredrag og endda taler om høns og om Maggie. Jeg har deltaget i interviews og ja, sagt hvad der var at sige, tænkte jeg.

Jeg mente også, at høns ærlig talt er så nemme, at der ikke er noget at skrive om. Men jeg kunne godt se, at da jeg lavede en lille bitte pixibog om at holde høns, så blev den revet væk. Og kom i det ene oplag efter det andet. Den var skrevet til fordel for Verdensnaturfonden, så det var alletiders. Den lille pixibog og det meget længere blogindlæg, jeg skrev og lagde ud på nettet til fri afbenyttelse, blev meget læst. Det fik mig til at love mig selv – og andre – at en eller anden dag, skulle jeg nok se at få skrevet alt, hvad jeg ved om at holde (af) høns – samlet – i en lille bog. Det er nu.

DENNE UGE I HAVEN – UGE 20

Der kommer sommervarme i denne uge. Og har du ikke allerede fået tomaterne i drivhuset, så er det nu. Nu vil jeg sige, at nattefrosten må være endeligt forbi 

Nyd tulipanerne, de forsvinder nok med de høje temperaturer

Rabarber skal spises lige nu. Rabarbergrød er verdens nemmeste dessert. Man koger små stykker rabarber op med lidt vand eller lidt hyldeblomstsaft eller solbærsaft. Plus en stang vanilje. Søder med rørsukker. Og jævner med rabarberjævning fordi der er tilsat non-oxalsyre. Serveres med hakkede smuttede mandler og fløde.

Nyd de gule marker med raps

Syrenerne begynder så småt at blomstre og kan blive til fine buketter

Så græskar og squash – lad drenge tisse ved græskar. Så bliver de store!

Så bønner i potter inde i drivhuset.

Pas på at dine fuglekasser ikke hænger for varmt – på en sydmur. Det får fugleungerne til at dø af varme.

Har du sat georgineknolde? Jeg fik ikke gjort det i sidste uge og det var godt, for det blev så koldt. Måske når jeg det i denne uge.

Ramsløg blomster og kan spises. Husk, ikke plukke der hvor hunde tisser

Roser skal gødes for anden gang i år (med npk-piller eller hønsemøg)

Endelig er bregnerne oppe

Det er mors dag. Det betyder at alle mødre skal have gaver og blomster i dag. Sådan er det bare.

STØT JOUNALISTEN VIA CROWFUNDING: Kan du lide hvad du læser? Vil du gerne have flere haveklummer? Jeg er virkelig meget glad for støtte til det videre arbejde på MOBILEPAY: 21435463.

Jeg ser det! Jeg smiler og synes aldrig at det er pinligt, at modtage et beløb og en hilsen.

Foredrag kan bookes direkte af mig – kontaktinfo her: www.signewenneberg.dk

Her er link til alle tidligere ugentlige haveklummer – fra uge 1 og frem. http://pov.international/author/signewenneberg/ Værsgo – kan læses uden reklamer, uden betalingsmur og uden at du bliver ringet ned af abonnementsælgere.

Alle billeder er taget af mig. Billeder må ikke sakses eller bruges uden min tilladelse. Se flere billeder her.www.instagram.com/signewenneberg

Og en lille ting efter rulleteksterne

Vil du med til haveshow? Så sæt kryds i kalenderen omkring Sankt Hans.

Det foregår i Valby Parken i København.