Sådan tilplantes staudebedet

Nu er det endelig sommer. I haven blomster alle træerne om kap lige nu på tærsklen til uge 22. Når jeg kigger ud, så ser jeg det hvinende pink paradisæbletræ ovre ved hønsegården. Kun en meter derfra ses det gamle lilla magnoliatræ, som næsten er vokset sammen med de enorme rododendronbuske – en pink, en lilla – som er store nok til, at små børn kunne have en lille verden for sig derinde. Jeg har lyst til at skrive en masse om træerne, for igen i år er jeg ramt af taknemmelighed over, at den afdøde tidligere ejer af haven har ladet mig arve så meget rigdom, så gode træer.

Blomster fundet i haven i denne uge.

Men jeg venter til næste uge. For jeg har lovet mange læsere at skrive om stauderne lige nu.

Der står læsere klar på planteskoler og spørger efter hvilket stauder de skal købe. Køb med hjertet. Køb det I kan lide. Køb det, der passer til lysforhold. Og køb ikke en lille plante af mange slags, men flere planter af få slags. Brug eventuelt min liste nedenfor til inspiration.

Du har grønne fingre

En læser ønsker sig noget nemt. Noget der ikke vil kræve pasning. Mange vil gerne have blomster, der er rigtig gode til at klippe til naturlige buketter. Og rigtig mange læsere skriver til mig, at de ”jo ikke har grønne fingre”.

Men lad os en gang for alle lige tage den: Alle har grønne fingre. Ja, der er nogen, der ikke har ret meget selvtillid, når det kommer til alt det med planter og have og jord og kompost og vanding og lys og skygge og fotosynteser. Men det handler ikke om grønne fingre. Det handler om øvelse, om opdragelse og om, at et par generationer holdt op med at tillægge alt det med de hjemlige sysler (i køkken og i have) værdi. Derfor blev viden herom heller ikke viderebragt næste generationer som værdig viden. Det har jeg altid ment var en utilsigtet skadevirkning ved tresseroprøret, der gav os så meget andet godt.

I dag er der rigtig mange mennesker, som er vokset op uden at få erfaring med det, som vi mennesker har haft meget erfaring med i et par tusind generationer eller mere: Nemlig at dyrke mad og blomster. At fornemme jorden, planterne og vejret.

Derfor er der nogen, der tror, at de ikke kan. Men alle kan dyrke. Og alle kan dyrke blomster – og stauder er blomster. Det er endda de nemmeste, for det er de ”blivende blomster”. Som kommer igen år efter år.

Lad mig understrege: Man skal passe på med at komplicere det med have unødigt. Det er ikke svært. Og det, der er lidt svært, det lærer man hen ad vejen. Og laver man fejl, ja, så lærer man også af dem. Husk, som jeg altid siger, når jeg holder foredrag om have:

Haven er perfekt, når den ikke er perfekt.

Staudebedet midt i haven maj 2017.

Mit uperfekte staudebed

Lige nu er jeg på randen af en veritabel sommerforelskelse i mit eget staudebed. Jeg må lige hen og nusse i tide og utide. Jeg synes det er så vildt, at de små bitte planter kan folde sig så storslået ud nu. Det er jo egentlig uforståeligt, uforklarligt, magisk.

Mit bed – det store staudebed – er endda slet ikke planlagt ordentligt. Det er på mange måder en rodebunke. Det står midt i haven med en beskyttende jernkant rundt om. Planen er, at dette bed er det første af mange, som skal have jernkanter og små stier imellem sig. Men da mine drenge stadig bruger græsset til bold, så kan jeg ikke sløjfe mere græs lige nu.

Stjerneskærm. Nem og god i buketter.

Staudebedet blev til på denne måde: Det var et ”fredet område” under byggeriet af huset. Det var et stedet, hvor jeg satte alle de planter, jeg indsamlede på grunden og forsøgte at holde liv i. Herunder pæoner og bonderoser, som dog stadig lider under at være blevet flyttet (de hader forstyrrelser og straffer ved at udelade blomster).

Jeg valgte, at forsøge at redde alt. Jeg var jo så taknemmelig for den afdøde gamle ejers valg af træer. Så jeg følte på en eller anden måde, at jeg måtte vise respekt, ved at redde resten af det liv, der var på grunden. Altså blev alle blomster og buske reddet. Også dem, der var lidt grimme. Mine høns er også glade for de grimme buske midt i bedet, som de bruger til at ligge under og sidste sommer var det favoritgemmested for æg.

Sammen med spiseligt

Mine stauder og pæne blomster står sammen med diverse spiseligt: Løvstikke, hjulkrone og purløg, der lige nu har flotte lilla blomster, som sagtens kan pynte på salater og i buketter. Der er enorme mængder af rabarber og en god salvie. Begge dele bruges også i buketter i en snæver vending.

Løvefod

Jeg kan godt lide at bedet er afvekslende og helt tæt pakket af blandt andet sæbeurt, margeritter, løvefod, sankthansurt, liljer, høstanemoner, roser, asters, stokroser, løjtnantshjerter og storkenæb. Der er frøblomster her og der. Endda geoginer. Det står i store partier alt sammen, sådan som det burde gøre. Der er for mange pæoner, som er sat alene. Ting sker. Og inde i midten er der et par underlige buske, noget der engang har været en syrenhortensia og en gammel haverosebusk plus en hvid tingest. De er lidt grimme, men de skal være der. For de var her først. Rigtig mange planter i bedet har deres egen historie og var her før, er med fra gamle haver eller er kommet som gaver fra naboer. De hører til her. Jeg må bare tage på mig, at jeg skal passe dem nu.

Pæon

Men hvis du nu vil gøre det rigtigt. Altså modsat mig. Og plante et perfekt – eller måske bare harmonisk staudebed – så kan du gøre det nu. Tænk på jorden, du har foran dig, som et lærred. Som du kan male på. Du kan bare male med blomster. Og blomsterne kan siden blive til maleriske buketter. Tænk på højder. Tænk på det lave forrest og det høje bagerst. Tænk på, at der skal være noget som blomster hele sæsonen. Og husk, at plante det, der skal i sol i sol og så fremdeles. Her er mine samlede råd om stauder. Jeg har sikkert glemt noget. Så skriv det i tråden og jeg føjer det til.

Staudebedet i Kongens Have

Sådan gør du med stauder

Tænk over sol og skygge. Hvordan vender dit staudebed. Det er rigtig godt, at du ved det, når du møder op på planteskolen og vil have hjælp til at finde de perfekte planter til bedet.
Hvordan er jorden? Tør, sandet, leret, fugtig, muldet? Sæt dig ned på hug og kig på din jord. Mærk på den. Stik en spade i den. Rør ved den. Se hvad der gror godt i din jord allerede. Sådan bliver du meget klogere. Tilsæt organisk materiale til dit staudebed hele vinteren. Kompost, te, kaffegrums, staldgødning uden frø. Sørg for at jorden er et godt spisekammer for dine planter. Man kommer ind i en vane med det, så det er helt naturligt og ikke besværligt.
Tænk over, hvilke stauder du bedst kan lide (se dig omkring i parker, haver og i haveblade og havebøger). Gå endelig i Kongens Have i København, hvis du får muligheden. Her ligger Nordeuropas største staudebed. Det er så smukt, så smukt. Her er meget inspiration at hente. Skriv navne i en notesbog. Anfør også højde og krav til voksested.
Tænk over, hvilke blomster der minder dig om din barndoms staudebede (det kan være mormors?) og andre gode staudebede, du har oplevet i din tid: Lav en liste som du kan tage med på planteskolen.
Planlæg dit bed. Vælg hellere få slags og flere planter af de samme end vildt mange. Det er godt at plante i store partier af ens planter.
Vælg stauder, der er gode at plukke af. Blomster som afløser hinanden i blomstringen, sådan at bedet blomstrer hele sæsonen.
Bemærk: Et staudebed under en birk har det tørt, da birken sluger vandet.
Tag hellere på planteskole end i supermarked. Få god hjælp fra uddannet personale. Jeg har givet dette råd mange gange: Tag derhen på et tidspunkt, hvor alle andre ikke er der, så du kan få rigtig god tid til at blive vejledt. Kig på etiketter på planteskolen. Og køb dansk! Støt et dansk erhverv og få gode planter, der er beregnet til vores kolde nætter.
Få alle stauder hjem på en gang og læg dem på det klargjorte bed for at få overblik. Husk at de kommer til at fylde meget i omkreds. Plant dem med tanke på højde og omfang. Gerne på en regnvejrsdag. Der skal vandes meget den første tid.
Sæt lidt løg ned i mellem, hvis du har dem liggende. Udplant frøblomster – for eksempel frøkenhat, hjulkrone, ærteblomster og tallerkensmækkere – i staudebedet. Sæt også krydderurter som salvie og purløg ind i staudebedet. Det ser også flot ud med rabarber, høje artiskokker og høj kål – som palmekål og rød og grøn grønkål i et parti i staudebedet.
Sørg for, at de højeste er bagerst – eller i midten – og de små lave er forrest.
Lav meget gerne en sti (med grus eller belægning i en smal stribe) ind gennem staudebedet, sådan at det også bliver en slags urskov for mindre børn og nemt for dig, hvis du skal plukke.
Hvis der er mange bolde i haven, hvis børn slår græs eller kører i motoriserede ting på græsset op mod staudebedet er det godt at lave en meget robust kant. Det kan være runde sten, mursten, brosten, jern – eller det kan være en lavendel- eller buksbomhæk, der kan tegne en streg i græsset: Hertil og ikke længere.
Husk, at der også er mulighed for at lave dejlige bede med skygge eller halvskygge. Plant græsser, løvefod, sølvlys, hortensier og hosta, der fås i mange grønne nuancer og endda med striber på bladene og med fine violette og hvide blomster.
Pluk blomster fra dit staudebed til daglige buketter, der får dig til at se på dine blomster hele tiden, også når du er indendørs. Giv endelig også buketter fra dit eget bed væk og oplev, hvor glade folk bliver for at få noget hjemmeproduceret.
Når du planter planterne, så skal hullerne være store nok og du skal vande i bunden. Rødderne fra planterne skal frigøres med fingrene. Det er godt at have gummihavehandsker på til dette mudrede arbejde. Jorden rundt om hver plante skal stampes let med hænder eller fødder, alt efter størrelse på plante.
Sæt eventuelt stativer eller bambuspinde for at støtte. Pæoner skal eksempelvis altid have stativ. Du kan også bruge gratis hasselgrene som støtte.
Hvis du ser dræbersnegle under udplantning, så skal der strøs jernvitriol – de små grønne korn – som man køber på Planteskolen (jernvitriol er jernsulfat, som er det aktive stof i sneglegiften Ferramol, som jeg kalder for grønne korn). Snegle må ikke få has på nye planter. Hold også øje med snegle, hvis du får stauder i gave eller køber ved vejbod, så du ikke får andre havers dårligdomme ind i din have. Snegle er særligt vilde med geoginer, som de kan guffe på en nat.
Dagene efter plantning er vigtige: Der skal vandes.
Husk at nyde dit bed. Det er derfor du har det.

Lupiner som de ses i naturen.

Men hvornår gør man hvad?

Man kan tilplante staudebedet om foråret og man kan trimme sit staudebed om efteråret, når man ser, hvilke stauder, der skal deles eller begrænses. Er der stauder, som er blevet for store? De deles med en spade, og den tiloversblevne klump plantes et andet sted i haven eller byttes væk, men en, der har noget godt at bytte med. Sådan kan staudebedet hele tiden forny sig.

Lige nu, her i pinsen, hvor det kolde forår endelig er lagt bag os og vi kan komme i jorden, er det ganske udemærket, at skabe et staudebed. Det kunne have været tidligere. Men det kan også være nu.

Mit gamle staudebed med stenkant.

Men er staudebede ikke meget besværlige?

Er det besværligt? Nej, overhovedet ikke. Et blomstrende staudebed er noget af det nemmeste, man kan have i sin have.

Mange mennesker tror, at det er nemmere med græs end med staudebede. Men det passer ikke. Hvis et staudebed er planlagt godt og tilplantet korrekt, behøver man (næsten) ikke at luge eller nappe ukrudt. Ok, man må tage en ukrudts-dag om foråret, før stauderne har udviklet sig, og tage alt hvad der ligner skvalderkål, tidsler og kvikgræs. Men man behøver kun at gøre det en gang for hurtigt vil stauderne dække af og tage alt lys og dermed al mulighed for liv i staudebedet.

Lyserøde rølliker.

Nogle af de stauder, jeg holder mest af er:

Akeleje – som så sig selv og er så smukke og gode i buketter hele sommeren. Asters til sensommer og helt hen på efteråret. Astilbe – en landhavestaude. Kan hurtigt dække alt af, så skal nok tøjles lidt. Brudeslør – så fine pletter i bedet. Dagliljer er nemme og frodige fra det tidlige forår til november. Digitalis – giftig, men utrolig smuk og høj. Engblomme – trives på fugtig vokseplads. Echinacea purpurea – eller purpursolhat, er tørketålende og fin i buketter. Engletrompet trives i danske haver om sommeren, men er ikke vinterhårdfør. Floks – nem sommerstaude i mange nuancer. Gudeblomst – fin lille staude. Høstanemoner lyser op i skygge og klarer sig fint i sol, breder sig meget og er meget nemme også gode i buketter med roser – kan blive meget højre. Hjortetrøst, en fantastisk to meter høj staude, der er smuk i sensommeren. Hosta – god i skygge. Judaspenge – som ofte dukker op af sig selv. Julerosen blomstrer om vinteren – som regel senere en jul, er meget bemærkelsesværdig og til stor glæde, når der ikke er meget andet i staudebedet. Katteurt – flotte lidt støvede blå. Kattehale trives både i et sumpbed og et staudebed med en fugtbevarende jord, og den tiltrækker sommerfugle og andre insekter. Knopurt – stærkt lilla hårdfør sommerstaude med godt gråligt løv. Krybende læbeløs er en meget fin blå bunddækkestaude, som blomstrer i begyndelsen af maj måned. Kærminde og kærmindesøster – knaldblå blomster i april og maj, god i buketter, sol og halvskygge. Lammeører må der være i et staudebed, hvor børn kommer – de mærker på bladede og regner ud, hvor planten fik sit navn fra – fint gråligt løv og blomster. Lungeurt er en skovbundsplante, der blomstrer om foråret og er ideel i havens skyggefulde hjørne. Lupiner – skal tøjles lidt, nogle steder betragtes den som ukrudt og kan nemt overtage et bed (eller en grøftekant). Løjtnantshjerte – fine hjerteformede blomsterranker om sommeren. Løvefod kommer frem tidligt om foråret og står flot sommeren igennem. Det er glimrende bunddækkeplanter, som trives i næsten al slags jord. Matrem – minder om bitte små margeritter, god i buketter, kan stå i over en uge. Sår sig selv. Margeritter er nemme og hårdføre kræver sol, gode i buketter. Martsviolen tiltrækker insekter og er så fin. Moskuskatost – i slutningen af juli står moskuskatosten i fuldt flor med sine hvide eller rosa blomster. Mælkeklokke – blå og fin. Pragtrøllike lyser op i staudebedet med sine gule blomsterstande sidst på sommeren – glem ikke andre rølliker i hvide, rosa og røde nuancer. Primula er velegnet til skyggebede, altan og krukker. Pæoner er fantastiske – blomster i tre vidunderlige uger i maj-juni og så er det slut, skal stå i sol. Riddersporer er giftige og smukke, kan næsten ikke undværes. Regnfan – egentlig en grøftekantsplante, men god som staude i et begrænset område. Riddersporer – kan blive mandshøje. Sankthansurt blomstrer fra august og har læderagtige blade og er spiselig, også de tidlige skud. Staudefennikel, ligner dild, god i buketter, meget høj. Solhat trives bedst i fuld sol og er god i buketter. Stolt kavaler skal med alene pga navnet men også for sine fine blomster. Stokrose, nem og spiselig – skal have sol. Stjerneskærm er nem og god i buketter. Storkenæb (Geranium) er en favoritstaude, der passer til at blande med roser, den vokser som skidt og fylder godt – er meget nem og fås i alle højder og nuancer. Sæbeurt – forstås mange steder som ukrudt, breder sig og bør begrænses, dufter dejligt. Treblad – fin lille hvid forårsblomst. Tidselkugle – står fra midt juli til september med flotte runde blå blomsterstande. Valmuer – store. Kæmpe Verbena – har jeg haft i mange år nu og den giver god højde inders i bedet, god i buketter. Vinca er den almindelige bunddække, der er stedsegrøn og har fine lilla blomster, skal holdes i ave. Violfrøstjerner til høje lilla pletter inde i staudebedet. Meget høj. Vinteradonis fortæller, at forår er på vej. Ærteblomster – som staude, de dufter ikke, men kommer igen og igen. God på stativ.

Astilbe kan fylde rigtig meget som det ses.

Brudeslør

Denne uge i haven

I sidste uge kom tomaterne på plads i drivhus og på friland, nu er det tid til agurkeplanterne. Plant dem lidt højt, så de ikke drukner og får rodhalsråd.

De første kartofler graves op i haven – eller tages ud af spande

Bønnerne gror helt vildt

De første blade fra klitroser er plukket til gele og saft i Københavns-området ser det ud til på Instagram. Det er sørme tidligt!

I den kommende uge vil der springe roser ud mange steder – det er bare om at nyde det

De første bonderoser er sprunget ud i min have

Akelejer er alle farver er sprunget ud – hvis der er nogle du særligt godt kan lide, så husk, at du skal tage frø fra disse senere

Nyd de blomstrende træer – de blomster kort her i varmen

Pluk mindst en buket syrener og en buket lupiner, ellers har det ikke været rigtige uge 21-22

Hver uge skal nydes maksimalt lige nu – der er så mange dufte og sanseindtryk derude

Sæt tørresnore op – gerne flere end du allerede har, så mere kan komme ud og lufte og tørre

Bleg hvidt sengetøj i hård forårssol

Husk solcreme

Pas på din kat – der er fugleunger, som gerne vil overleve ude i haven

Gå i skoven

Skoven som den ser ud lige nu ved Salten Langsø.

Ugens bog – om de nordiske haver

Denne bog er en guldgrube af inspiration om skønne nordiske haver. Man får lyst til at plante alt det, der er på altid produktive Claus Dalbys vidunderlige fotografier fra skandinavernes haver. Det eneste bogen måske kunne bruge i næste udgave er kort, så man kunne se hvor vi er henne i Norden og følge med på den måde.

Der er mange læsere af denne klumme. Tak for det. Så støt meget gerne arbejdet!

Foredrag kan bookes direkte af mig – kontaktinfo her: www.signewenneberg.dk.

Her er link til alle tidligere ugentlige haveklummer – fra uge 1 og frem. http://pov.international/author/signewenneberg/ Værsgo – kan læses uden reklamer, uden betalingsmur og uden at du bliver ringet ned af ivrige abonnementssælgere.

Nogle billeder overfor er arkivbilleder fra 2012 taget af fotograf Bjarni B. Jakobsen for Flora Dania.

Alle andre billeder er taget af mig. Billeder må ikke sakses eller bruges uden min tilladelse. Se flere billeder her.www.instagram.com/signewenneberg