Nu er det rigtig sommer. Sol. Varme. Regn. Blæst. Mørke skyer. Lyse nætter. Lune eftermiddage. Og en pludselig kulde, der giver sommerforkølelser.
Der er travlhed for de fleste lige inden sommerferien. Slet ikke tid til haven. Det bliver noget med at pukke en buket, vande tomaterne og hive de værste snerler af stauderne.
Da jeg tilbragte tre dage på Folkemøde sidste weekend (og derfor ikke skrev den ugentlige haveklumme) havde alt groet vildt. Jeg glæder mig til sommerferie i haven. Ro. Fred. Tid.
Men nu videre. Planlægning. Huskesedler. Arbejde. Arrangementer. Sådan er det inden sommerferien. Skoler, der skal siges farvel til med børnene, kammeraterne, vennerne. Afslutningseancer. Vi sagde farvel til den fine efterskole, hvor min søn har været på outdoor-linjen dette skoleår. Nu er begge mine drenge på vej på Roskilde. Udendørs i en uge. Man tjekker vejrudsigter døgnet rundt med mange formål nu. Det regner i dette øjeblik. Men det ligner en byge. Og jeg er på vej ind til sidste dag af CPH Garden. Kom forbi! Og hvis du ikke kan nå det eller bor for langt væk, så kan du læse om alt om tankerne bag haven i min seneste haveklumme – og du kan se billeder fra haveshowet på min Instagram-profil. Jeg lægger flere op i dag. www.instagram.com/signewenneberg.
Du kan søge under tagget #cphgarden2017 – mange havemennesker har generøst delt billeder.
Ligesom du kan se mere på Haveselskabets side.
Sankt Hans
Midsommer. I fredags holdt jeg båltale i Valbyparken, ved søen, lige ved siden af Rosenhaven (besøg den endelig!) og lige ved siden af haveshowet. Ved et stort flot bål med efterfølgende fyrværkeri.
Jeg er uddannet retoriker, men det er vist flere år siden, jeg har skrevet et talemanuskript. Jeg plejer at tale uden papir. Men båltaler er vigtige. Båltaler er en fin gammel tradition. Her har man noget vigtigt på hjerte. Her har man ordet foran et bål og en gruppe mennesker i en lys nordisk sommernat. Det forpligter. Så jeg skrev min tale ned og havde egentlig ikke tænkt at udgive den. For det er rart at sige noget mundtligt, der ikke deles skriftligt. Men mange har spurgt efter den. Så jeg vover pelsen. Den kommer her.
Alt hvad vi skal gøre i haven i juli følger næste søndag.
Og nedenfor kan du se billeder.
Båltale 2017
Tak fordi I er kommet. Tak fordi jeg må holde båltale. Tak fordi jeg blev inviteret til at vise, hvordan man kan lave ”en maksimalt bæredygtig byhave med cirkulær økonomi” lige herovre på haveudstillingen.
Det har været en stor fornøjelse at være med. Ikke mindst fordi, der har været så meget venlighed og så meget rart fællesskab mellem os, der har været aktive, jer fra haveselskabet og så de besøgende.
Havefællesskabet er et godt fællesskab.
Havefællesskabet bygger også på tillid. Vi giver hinanden planter og frø. Vi hjælper hinanden. Og jeg har en vejbod ved min have herovre: Det er et ægte dansk symbol på tillid, synes jeg.
Haver er vildt vigtige. Haver er samlingspunker. Fællesskaber og måltider ved langborde i haver er vigtige. Det kan I se, at jeg har prioriteret ovre i min lille showhave.
Har du en have og et bibliotek, da mangler du intet, sagde Sokrates.
At plante er, at tro på i morgen. Sagde Audrey Hepburn.
Nelson Mandela sagde, at han i tiden i fængslet – hvor han fik lov til at dyrke en taghave – så havearbejdet som en metafor for arbejdet med fredsbevægelsen. Haven lærte ham om rummelighed og tilgivelse – biodiversitet og plads til forskelligheder.
Andre har sagt så sandt, at det, at dyrke have er billigere end at gå til psykolog og man får endda tomater ud af det.
Svenske Lotte Møller har sagt: Først når man tager haven alvorligt, begynder den at blive rigtig morsom.
Endelig er det er sagt, at hvis man har tid til at lave drama i sit liv, så er det fordi man ikke går nok i haven.
For at blive i havesproget: Lige om lidt er det agurketid. Så bliver der brug for en rask shitstorm i spinatbedet. Og det vil jeg tale om her i min båltale. For vi skal ikke bære ved til bålet. Det her ”shit” ikke ment som den livgivende gødning og kompost, der altid er velkommen i ethvert bed. Det er nærmere frø af ugræs!
I gamle dage brændte man hekse. Shitstorme er vor tids hekseafbrændinger. Heksene kan være begge køn. Det synes dog som om, at der stadig er flest kvinder, som brændes af, mens det også synes som om, der er flest mandlige trolde, som jagter heksene: De såkaldt internet-trolls.
Se nu bare her: I disse dage får 100 år gamle Lise Nørgaard en ordentlig tur, fordi hun har sagt noget, som nogen synes var lidt misforstået om afrikanere.
I sidste måned fik Hella Joof en kæmpe omgang, fordi hun havde sagt noget, som nogen synes var lidt misforstået om indianere.
For et par uger siden var det Ninka Bernadette Mauritson. Hun havde sagt noget om autister, som nogen synes var misforstået.
Og det er bare tre eksempler. Der er mange flere. For i Danmark brænder vi hekse. På sociale medier. Det bliver værre og værre. År for år. Det er på tide at holde op.
Tænk over det. Hvad havde disse tre kvinder gjort? Er de onde? Nej vel? Har de slette intentioner. Nej vel?
Havde de stået for den store skatteskandale hvor milliarder forsvandt? Har de forsøgt at tage patent på grundvandet, sådan som nogle firmaer gør? Vil de bebygge Danmarks fredede kyster? Havde de lavet forårets store affaldsskandale, hvor kemisk affald blev dumpet? Har de trukket et helt land ud af Paris-Aftalen? Har de undladt at lave brandsikring på en bygning i London for at spare penge? Har de været skyld i at halvdelen af Danmarks bi-familier er gået bort denne vinter, så vi mangler bestøvere? Se, det ville være værd at bruge tid på.
Men vi går efter de forkerte.
Vi følger med, når andre starter en mobning. Vi glemmer at tænke os om. Et lille like. En lille deling. En lille kommentar. Det bliver pludselig til en storm. Der bæres ved til bålet.
Lad os gætte. Hvem mon bliver offeret denne sommer? Bliver det vores skønne Annette Heick, der synger for i aften? Det har det været før.
Vi ved det ikke. Men jeg ved, at sidste sommer blev mig.
At blive udnævnt til heks i vor tid – hvor sociale medier er aktive 24 timer i døgnet – er vildt. Man kan ikke forestille sig det, før man har prøvet det. Det vildeste var ikke dødstruslerne fra troldene. Det vildeste var at opleve medløberiet.
Og som journalist – for det er jeg jo – var det også vildt at se, at medier, som man respekterer, som nu Information (jeg nævner med vilje ikke personnavne), gik med på personnedrakning for sjov, i stedet for at gå efter magten for alvor.
Men nok om det.
Nu skal det handle om os. Og hvad vi kan gøre, når ilden tager fat og sommerens shitstorme raser.
Det gælder om, at vi holder os for gode til den slags. Det handler om værdier.
Hvert et like tæller. Hver en deling tæller. Alt er med til at bære ved til bålet, der brænder under heksen.
Lad være med at puste til ilden. Hent en vandkande i stedet. Man kan få nogle virkelig pæne nogle lige herovre på haveshowet.
Vær venlig. Det er så nemt at være venlig, vær det endelig.
Vær god. Vær god ved andre mennesker. Vær rummelig. Vær tilgivende.
Vær dig dit ansvar som forbillede bevidst, hvis du er voksen. Lær ikke børn at mobbe.
Vær modig. Lær af verdenshistorien. Lad være med at vandre i takt. Gå den anden vej. Gerne i gadedrengehop.
Lad være med at dømme. Du ved ikke, med mindre du har afhørt en person personligt, hvad der foregår. Du ved det ikke.
Lad være med at tro, at du ved. Du ved ingenting. Med mindre du har førstehåndsinformationer fra begge sider.
Lad være med at sige noget grimt om navngivne personer nogensinde!!! Det er mobning. Det koster liv hvert år.
Lad også være med at like noget der ser sjovt ud. Som billedet af en skinke og Inger Støjberg og den slags. Lad være med det. Gå efter politikken. Gå efter det vigtige. Gå efter magten.
Hvis du er et menneske, der interesserer dig for verden, for bæredygtighed, for klima, for politik, for etik, for et være et forbillede for unge mennesker, for at vores civilisation skal fremad, bæredygtigt, så hold dig til det.
Hvis vi vil en bæredygtig verden, så kræver det alle vores kræfter.
Det kræver også, at vi kommunikerer, liker og deler bæredygtigt. Det er ikke bæredygtigt – undskyld mit sprog – at like lort og være en del af en shitstorm. Det fører jo ikke til noget godt.
Og. Hvis du er en af troldene, en af dem, der står op om morgenen for at hælde bræk ud i kommentarspor, så kom herop og få et kram. Måske kan vi finde ud af at du bruger dit krudt på noget andet? Blive frivillig i skolehaver? Skabe en sansehave på et hospice? Gøre noget godt for nogen?
Og så mit sidste råd. Som jeg af indlysende grunde afprøvede sidste sommer.
Sluk!
Sluk elektronikken hele sommeren. Sluk de sociale medier. Gå offline. Køb en fastnettelefon med en stor udendørs ringeklokke, der kan høres nede i baghaven. Gå ud i haven. Ind i drivhuset. Ned i køkkenhaven. Op i hønsegården. Hen i staudebedet. Op i læsehjørnet eller ned i hængekøjen med en stak bøger. Og gå over til naboen og dyrk noget ægte fællesskab. Inviter mennesker, du er enig og uenig med til te og kaffe ved havebordet. Tal sammen. Fællesskab. Tillid. Venlighed.
Dyrk haverne. Dyrk fællesskaberne. Vær søde ved hinanden og ved heksene.
God sommer!
På forhånd tak
Vi beder dig og de andre læsere om at betale en lille smule. Direkte. Via mobilepay. Her er ingen reklamer, ingen larm, ingen smarte telefonsælgere, ingen statsstøtte. Kun frivillige betalinger fra jer læsere, der betaler, når I læser noget I synes om. Du kan sende opbakning til mit fortsatte arbejde på min MOBILE PAY: 21435463. Jeg ser det! Og bliver virkelig glad.
Foredrag kan bookes direkte af mig – kontaktinfo her: www.signewenneberg.dk
Her er link til alle tidligere ugentlige haveklummer – fra uge 1 og frem til nu. http://pov.international/author/signewenneberg/ Værsgo!
Følg med på Instagram, hvor jeg gør mig umage for at formidle årstidens blomster, haver og natur. www.instagram.com/signewenneberg
Fotokreditering: Alle billeder her er taget af mig.