Vandet og varmen har fået alting til at vokse vildt her på vej ind i uge 24. Lad os nu endelig ikke forfalde til at dvæle ved, at det giver arbejde: Græs, der skal slås, hækken, der skal klippes og ukrudt, der skal nappes. Lad os nyde det! Se nu her. Roserne er endelig sprunget ud og det er et godt år for roser. Tomaterne er vokset en meter siden sidst. Dronningebusken blomstrer og hyldeblomsterne er lige ved at være klar til saft.
Skvalderkålen er gået i blomst og hvis det ikke var fordi, at planten er så pokkers invasiv og overtager alt, så er den jo ganske køn. Der er ærenpris i min græsplæne og blomstrende honningurt ved komposten. Der er endelig valmuer, kamille og kornblomster i kanterne af de marker, der ikke er skæmmet af alt for meget monokultur (helt ensfarvede marker, hvor ikke en rapsblomst eller et strå er uens fra andre og man tænker, at det der, det kan jo ikke være naturligt og nej, det er det heller ikke). I byen ses den nye tilgang til arealerne og der plantes træer og rabatter tilsås nu med markblomster og det er en fryd for øjet. I parkerne kappes roser, iris og pæoner lige nu om opmærksomheden. Åh, det er så fint alt sammen.
Rose de recht
Den bæredygtige byhave
I dag skal denne lille haveklumme handle om en bunden opgave, som du måske kan relatere til, hvis din have er ganske lille.
Om under ti dage skal jeg – heldigvis sammen med stærke gartnere – forsøge at have en showhave klar på CPH-garden i Valbyparken. Det er Danmarks første og største festival for havemennesker. Vi kender den slags fra England. Hvem har ikke hørt om Chelsea Flower Show? Haveselskabet står bag. Og kronprinsesse Mary åbner udstillingen. Og jeg skal fortolke hvordan man skaber den ”Lille Bæredygtige Byhave”.
Bæredygtig byhave med højbede og høns. Billedet er taget i min have nr.2
Jeg blev så glad for at få netop den opgave, fordi jeg i de seneste mange år har beskæftiget mig med ”urban farming” og ”urban gardening” og ”new nordic gardening” i bøger og foredrag for danskere og udlændinge. Og det er historisk set rigtig meget mere i dette fænomen end den lyserøde intagrammable livsstilsromantik, som udenforstående beskylder os havefolk for at være tilhængere af i alt hvad vi foretager os (dem om det). Her et af min slides fra foredragene…
1. Kongens have der engang var en køkkenhave. 2. Farmers markeder er ikke noget nyt fænomen, engang var de på alle pladser i København (Amager var spisekammer, her blev dyrket grønt til byens folk). 3. Når folk sultede afgav kongen jord til dyrkning = mad. Jorden har været vores redning altid. 4. Kolonihavebevægelsen stammer fra Danmark.
Det ligger mig på sinde, at vi ikke er historieløse i haven. Vi skriver os ind i en lang historie. At dyrke mad og blomster og holde bier og høns på et lille bitte stykke jord i eller omkring byen har rødder lige så langt tilbage i vores historie som andre former for finere kultur som fx gastronomi, talekunst og teologi. Der var byhavedyrkning i biblen og andre religiøse skrifter. Der var byhavedyrkning i de første byer. Vi har altid dyrket. Ser vi bare indenfor de sidste par hundrede år, så lad mig nævne, at kolonihavebevægelsen (the allotment movement) stammer fra Danmark, fra Aalborg, hvor den første kolonihaveforening blev etableret af navnkundige Jørgen Bertelsen, der selv kom fra små kår og siden udtænkte hvordan ”frihaver” til arbejderne ville forbedre deres vilkår betragteligt. Det var med Bertelsen at kolonihaverne (der var set før, men døet hen) virkelig fangede an og blev til en international bevægelse.
Og tænk engang. Min morfars mor, min oldemor, der var skrædder og mor til fem og gift med en snedker, havde en nyttehave netop i Aalborg. En ganske lille en. Her havde hun høns og køkkenhave nok til at være sommer-selvforsynende med grønt, æg og kyllinger til suppegryden. De var en familie på syv, der skulle have mad på bordet hver dag, i fattige tider. Haven gjorde husholdningen bæredygtig = det kunne bære og børnene blev sunde og livskraftige og en enkelt så gammel (96), at hun kunne fortælle mig, oldebarnet, om denne have. Det er vigtigt. Det giver jordforbindelse.
Under 2.verdenskrig satte kloge mennesker som Eleanor Roosevelt byhavedyrkningen i system i Victory Garden bevægelsen. Vi i de allierede lande gik sammen om at få skabt så meget mad lokalt som overhovedet muligt, så der ikke skulle transporteres og produceres mad i en ikke eksisterende infrastruktur. Mænd var ved fronten. Kvinder iførte sig smækbukser og gravede græsplæner op og lavede køkkenhaver overalt. Også i parker. Hvor køkkenhaverne var byhavefællesskaber (community gardens). Fællesskaberne var meget vigtige i de haver. At dele. At spise sammen. At dyrke sammen. Der ser man stadig som en helt central del af de urbane havefællesskaber, jeg har besøgt rundt om i verden.
To høns pr. person i husstanden!
Enkelte fælleshaver fra den tid eksisterer endnu i England og USA. Børn passede skolehaver. Kvinder passede køkkenhaver. Alle havde høns. Der var ligefrem plakater i gaderne, der tilsagde at alle skulle have to høns pr. medlem af husstanden for at være selvforsynende med protein på egen matrikel. Man forstod, at man var u-patrotisk, hvis man ikke dyrkede grøntsager og holdt høns. Sådan en ånd kunne jeg ønske mig tilbage. Vi har ikke krig nu. Men vi har klimakrise. Og vi kunne bruge samme løsningsmodel. Selvforsyning overalt.
Nutidigt opråb fra urban-farming-bevægelsen.
At arbejde med så meget liv som muligt i en lille bitte have har været min virkelighed det meste af mit haveliv. Min allerførste have var ganske lille.
Den have var i øvrigt også bagtæppet for min allerførste havebog (som blev en bestseller og som stadig er i handlen uden nogensinde at have været på nedsættelse, den hedder Den Første Have). Jeg blev engang interviewet til tv af Søren Ryge om denne første have og programmet har netop været genudsendt og derfor kan jeg lige nu vise dig, hvordan den så ud. Min første lille bitte bæredygtige byhave.
Det er ganske sjovt, at der er så mange fællestræk mellem den første have, jeg designede, og den seneste – den du kan se på CPH Garden Showet i næste uge. Haven derude er på 50 kvadratmeter og før man tænker, at det er jo ingenting, så tænkt omvent. Tænk, hvis man boede i en to-værelses og pludselig fik en have på halvstreds kvadratmeter. Hvilket eventyr! Det er min tilgang til det.
Nu må vi se om vi lykkes med det hele, men det er planen, at jeg gerne vil inspirere til flere bæredygtige byhaver (taghaver, altaner, kolonihaver, nyttehaver, villahaver, fortsæt selv listen) ved at vise følgende:
- Drivhus lavet af genbrugsvinduer – så er der mulighed for tomater på bordet.
- Langbord af genbrugstræ fra danske færgelejer. En fin form for cirkulær økonomi.
- Bænke, hvor der er plads til mange, fordi fællesskabet er historisk vigtigt i have-bevægelsen. Det er vigtigt at dele ud og vigtigt at spise sammen.
- En stor buket blomster midt på bordet, skabt af den økologiske blomsterproducent ”Vilde Violer”. Blomster på bordet er vigtige og en del af vores kultur og egenomsorg. Det har jeg skrevet så tit.
- Sugende belægning, fordi klimaforandringerne og ekstremregn er noget alle jordejere må tage højde for.
- Opsamling af regnvand til bæredygtig vanding.
- Højbede. Kasser af genbrugstræ. Her har jeg genanvendt træ fra mit sommerhusbyggeri til kasser, der stilles op i showhaven i Valbyparken. Træet er selvfølgelig ikke imprægneret.
- At dyrke i kasser sikrer stort udbytte på lidt plads. Rødderne kan vokse vertikalt fremfor horisontalt (som på friland).
- Høns. Selvfølgelig bliver der også plads til høns i den lille have, så der er æg, hønsegødning til kasserne og således at madspild kan minimeres.
- Fordi intet organisk affald må forlade en bæredygtig husholdning.
- Miljøsortering af plast, glas, papir og metal.
- Krydderurter, tomater, æbler og andet spiseligt alle steder, hvor det kan knibes ind.
- En vejbod! Fordi det er en del af nabo-skab og fælles-skab at dele ud af det, der er for meget af. Noget af det gratis, det kan være bøger og køkkensager. Andet – blomster og æg – ganske billigt.
- Insekthotel for at sikre biodiversitet i haven.
- Alle træer bliver spiselige – så der både vil være blomster og frugt at glæde sig over.
- Bålsted.
- Tøjsnor. Fordi tøj tørres ude i den bæredygtige husholdning.
- På tegningerne ses også en garage, det var en bunden opgave. Alle der har en lille bygning i en lille have må bruge taget. Måske til dyrkning og solceller.
- Haven er selvfølgelig giftfri, fri for roundup og med så megen biodiversitet som muligt.
Jeg håber virkelig, at mange af jer faste læsere af denne haveblog vil kigge forbi (uge 25) og hilse på mig i denne lille showhave. Jeg er der hver dag. Og jeg holder sørme også Sankt Hans Aften-båltale klokken 21.
Jeg håber, at mange vil blive inspirerede i deres egen lille oldemor-nyttehave derhjemme haven. Jeg kan ikke lade være med at tænkte på, at når Kronprinsesse Mary kigger forbi haveudstillingen, så er vi nogen, der stadig kan huske hendes børns oldemor; Dronning Ingrid. Og huske hendes haveglæde. Hun havde store haver til rådighed. Mange af os andre – og vores oldemødre – har haft ganske små haver. Men haveglæden er ens, om man har store eller små haver.
Tegning: Erika Simonsson
NB. Haveselskabet er en almennyttig non-profit forening med 30.000 medlemmer og over 800 frivillige. Haveselskabet udgiver magasinet Haven og arrangerer og inviterer til haveaktiviteter ud over hele landet. Se mere her: www.haveselskabet.dk
De kommende uger i haven – uge 24 og 25
Hylden blomstrer. Det er så nemt at lave hyldeblomstsaft og hyggeligt at plukke skærmene, så hvorfor egentlig ikke bruge en dejlig sommereftermiddag på det?
Roserne er overvældende i år. Fyld vaserne med roser
Roserne gødes lige inden næste regnbyge, så det synker godt ned. Brug hønsegødning eller NPK eller begge dele
Husk, at hælde brændenældegødning til tomaterne (brændenælder står i vand et par dage
Nyd de lange lyse aftener – lige om lidt vender det igen
Nip tomaterne og nyd al den ilt, der er i drivhuset, fordi der nu er megen vækst i drivhuset. Det er vigtigt, at vi husker at nyde drivhuset, tag en kop kaffe med derud (eller te)
Hækken har vist aldrig vokset vildere. Skal efter gammel skik klippes inden Sankt Hans
Tag cyklen ud og nyd, at der endelig er kommet valmuer og kornblomster i kanten af markerne. Pluk hyldeblomstskærme steder hvor der ikke er bilos og læg dem i store rene poser (skærmene må ikke vaskes inden de skal i sukkelage).
Sørg for støtte (stativer og pinde) ved de tunge hoveder på pæonerne
Rødkløver blomstrer
Vinbjergsnegle parrer sig
Kig efter dræbersnegle efter regnvejr og sæt ind med ferramol og spade
Sørg for at der er en lille bestand af brændenælder tilbage i haven, når du rydder op. De er føde for sommerfugle
Når du klipper hasselgrene, så behold dem. De er gode til snobrød og som støtte for stauder og bønner
Husk, at have spande med vand klar, når der er bål
Falsk jasmin blomstrer nu. Dufter fuldkommen fantastisk og skal derfor opleves hvert år
Ugens bog
Camilla Plum skrev for år tilbage bestseller-kogebogen Mors Mad. Nu har hun skrevet en helt ny fantastisk kogebog, Mors Sommermad. Med helt nye vidunderlige billeder af den dygtige fotograf Ann-Li Engstrøm. Her er alfabetiske sommeropskrifter fra Asparges til Æblecider. En bog, der vil stå rigtig godt på hylden i ethvert dansk sommerhuskøkken.
Valmuer ses endelig i grøftekanterne nu.
Tusind tak!
I sidste uge skete miraklet. Jeg kom for første gang lige over 1000 kr i honorar før skat for at skrive denne haveklumme. Tusind tak! Det er jer læsere – og I er rigtig mange og tak for det også, tak for at læse med – der betaler for festen her på POV. Vi har ingen betalingsmur, ingen reklamer, ingen larm, ingen smarte telefonsælgere, ingen statsstøtte. Kun frivillige betalinger fra jer læsere, der betaler, når I læser noget I synes om. Tusind tak for at I betaler mig! Det er virkelig værdsat. Du kan sende din opbakning til det fortsatte arbejde på MOBILEPAY: 21435463. Jeg ser det! Og bliver virkelig glad.
Foredrag kan bookes direkte af mig – kontaktinfo her: www.signewenneberg.dk
Her er link til alle tidligere ugentlige haveklummer – fra uge 1 og frem til nu. http://pov.international/author/signewenneberg/ Værsgo!
Følg med på Instagram, hvor jeg gør mig umage for at formidle årstidens blomster, haver og natur. www.instagram.com/signewenneberg
Og en lille ting efter rulleteksterne – måske verdens pæneste insekthotel?
Se lige hvor flot! Maison des Insects. Begrebet insekthotel har en særlig betydning for os her i det journalistiske kollektiv Point of View International, som i dag består af 55 faste skribenter og op mod 200 freelanceskribenter og otte redaktører. Alle bosat over hele verden, over hele Danmark. Alle ulønnede, alle med af lyst og flyver ind og ud og skriver her på vores blog, når det er muligt. I de første uger kom jeg til at sige, at vi er som et insekthotel – hvor insekter flyver ind og ud – og hvor der er alle typer af nyttige summende væsener med. Siden har det hængt ved. Jeg tænker på POV som et insekthotel. Og jeg smilede, da jeg i den forgange uge, på en arbejdsrejse, så dette smukke et af slagsen i Luxenbourg-parken i Paris centrum.
