Sponsoreret / Hvis du tror, at det er det perfekte, smukke, fejlfri liv som følgere på Instagram reagerer positivt på, så kan du godt tro om igen.
Men først får du lige en rabatkode, hvis nu du kun gider have rabat på noget, og ikke gider læse, noget jeg har opdaget vedrørende billed-formidling på nettet 🙂
Fra i dag og til og med torsdag kan du få 25% rabat på Desenio’s hjemmesiden hvis du bruger rabatkoden “SIGNE”. (Rabatkoden gælder ikke rammer og handpicked).
Jeg har gjort mig en iagttagelse: Mine mest sete billeder på min Instagram denne sommer handler om nogle lidt nederen autentiske situationer, som de fleste nok kan genkende.
Altså, et billede handlede om (endnu en af) mine kæmpe fejltagelser i livet. Et andet illustrerede med et røntgenbillede at jeg i lighed med rigtig mange andre danskere har dårlig ryg og slidgigt (det kan jeg så bruge som undskyldning for tilgroet have).
På et andet billede sås mine store fejl i drivhuset (det vokser mig altid over hovedet og jeg er en følsom drivhusgartner, der ikke nænner at klippe armene af tomatplanterne).
Og så var der et billede, der til min meget store overraskelse var var ganske særligt populært. Det viser kaos ved anneks-oprydning i sommerferie. Jeg i nattøj med støvsuger og bare tæer og vildt hår. Rod overalt. Jeg var kommet til at rode for meget hen over vinteren, fordi vi var flyttet tre-fire gange i 2016, børn var pludselig på efterskole/startet på studie, vi havde haft vandskader i flertal i den nye lejlighed og sådan nogle andre småting. I hvert fald var der… skal vi sige… for loftsrumagtigt til at vi kunne tage imod alle de mange unge sommergæster, der inden den lokale musikfestival, havde meldt deres ankomst på matriklen.
Jeg postede billedet fordi, jeg godt kan lide autenticiteten. Jeg kan det realistiske ved at føre visuel dagbog på Instagram – ligesom da man kunne følge mit umulige byggeri i lejligheden i vinter, hvor meget gik galt (men det endte godt). Og så fordi det var et sjovt kaos og pyt være med, at jeg lignede en idiot. Det er først bagefter, jeg har set sammenhængen.
Det er således ikke kalkuleret. Jeg går ikke rundt og leder efter ”skodsituationer” i mit liv for at tage billeder af dem og høste visninger og likes. Jeg har bare (nu her ved en efterfølgende analytisk tilgang til formidlingen), noteret mig – med glæde faktisk – at det ikke (modsat hvad mange kommentatorer siger) er det perfekte liv, der hitter på sociale medier.
Jeg skal måske lige forklare noget. Grunden til, at jeg kan se trafik og statistik på min IG-side er at jeg har lavet en firma-adgang (privatpersoner kan ikke se den samme statistik). Det har jeg gjort, fordi jeg fra årsskiftet – og nogenlunde samtidig med at jeg kom over 20.000 abonnenter (jeg ved godt, at det hedder følgere – af og til åbner op for sponsoreret indhold. Således også i dag.
Baggrunden var, at jeg blev fyret efter ti år som columnist på det sidste gamle trykte medie, som jeg havde kontrakt med. En æra sluttede. Jeg har haft kontrakt med et gammeldags medie uafbrudt siden 1992 og så altså til årsskiftet. Desuden er jeg i de sidste år gået mere og mere digitalt. Gået over til at blogge. Det har været for Huffington Post og for www.pov.international for at nævne nogen. En enkelt af mine blogposter (artikler på nettet) er læst af over 250.000 mennesker fra ende til anden. Den handlede, nu jeg tænker efter, heller ikke om noget ”perfekt liv”. Men om madspild og om, at jeg havde været ude at skralde en nat i julen (det er ikke livsstilslækkert at stå på hovedet i skraldespande natten mellem første og anden juledag. Men det var noget læserne ville have, kan vi konstatere).
Nuvel. Da jeg stoppede på det sidste medie (Ugebladet Søndag), som jeg havde kontrakt med, tænkte jeg, at nu skal pengene jo komme et andet sted fra. Så jeg gjorde – sammen med min nye fine agent (for sådan en fik jeg) – en indsats for at omsætte det, at der var mange læsere af mine ”posts” (billeder og tekster) på nettet, til at blive ”influencer” (det kalder man det nu. Før i tiden var man mere sådan noget som kommentator, anmelder, colunmnist eller mode- mad- eller arkitekturskribent (mfl) med indflydelse i forhold til de ting, man omtalte).
Altså, må man indhente viden. Man må have en ide om, hvem der er målgruppe og hvor mange, der læser med. Præcis som på andre medier, der har kommercielle samarbejder. Når der er økonomi inde over, skal der facts på bordet. Måske skal jeg lige nævne, at jeg engang for længe siden har arbejdet på et mediabureau, så lige den del ved jeg lidt om.
Jeg kan således se, at jeg følges af 16 procent mænd og 84 procent kvinder og at hovedparten af mine følgere er unge mennesker i 30erne, som potentielt er forældre til små børn og førstegangs-hus-og-haveejere, interesserer sig for mad og bolig og er meget aktive på Instagram. De bor primært i Danmark og primært i store byer. Det er god viden, at have for enhver publicist.
Nuvel. Her er mit skur. Som blev til en slags føljeton. Det er et anneks fra Silvan. Jeg købte det over nettet en aften, mens jeg byggede det rigtige sommerhus på grunden, fordi jeg havde virkelig brug for at have et sted, hvor jeg kunne være under tag i byggeprocessen. Og jeg kunne have kontor og opbevaringsrum for materialer derinde. Der er rafter på siden og rester af planker fra byggeriet på væggene. På den måde er det ”customized”. Jeg mangler stadig at rulle bambus ud som loftsbeklædning. Nu har du set, hvordan skuret har set ud, da det var på Instagram denne sommer. Det blev en lille serie. Jeg kan godt selv lide fortløbende formidling om emner. Det var mit sommerhusbyggeri også – over en lidt længere periode.
Og nu skylder jeg, at vise et ”efterbillede”. Sådan ser der ud derinde nu. Hvor jeg har fået ryddet op.
Jeg lavede huset klar til piger og drenge med et enkelt lille trick: Plakater. Jeg fik nogle plakater tilsendt fra Desenio. Jeg elsker plakaten med det gamle folkevognsrugbrød, og tænker, at man kan ligge i sengen og drømme om, at rejse ud i verden på en roadtrip. Desuden fandt jeg nogle andre gamle plakater i rodet. Dem satte jeg op på væggen og nu synes jeg, at der er så hyggeligt i annekset, at jeg selv har lyst til at være derinde.
Dette indlæg er sponsoreret. Af et plakatfirma. Plakat betyder ”et opslag, ofte med information eller reklame. Der er mange steder opsat plakatsøjler til plakater. Plakater kan enten være tegnede, malede eller trykte. Ordet kommer af hollandsk “plakkaat”, som er forbundet med “placken”, dvs. klæbe eller klistre (jf. den franske “plakat”)”. Plakater var i gamle dage en af de eneste muligheder for at lave visuel marketing – altså sende et billede ud i verden til kunderne – i dag er der takket være nye medier talrige muligheder. Ved at læse om ordets oprindelse, fik jeg lyst til at grunde lidt over, hvad der hitter på visuelle sociale medier i dag. Tak fordi du læste med hertil. Nu får du en præmie.
Hvis du også har lyst til at få fat i plakater fra Desenio, så kan du bruge denne rabatkode SIGNE, når du bestiller. Så får du rabat.
Du kan eksempelvis finde botaniske plakater her.
Eller du kan finde plakater med naturmotiver her.