Hvis du går en tur ud i haven, ind i en park eller ud i en skov senere i dag, så vil du se, at lige netop i disse dage er der begyndt at falde blade til jorden. Bladene lægger sig i de kommende uger som en dækkende dyne over græsplæner og bede, og havefolk vil give sig til at rydde op.
Her vil jeg give dig en udfordring: Gå ikke af med bladene. Behold dem i haven – i naturens naturlige kredsløb. Gå heller ikke af med andet grønt affald. Behold det hele. Jorden har brug for det. Det er sådan det er udtænkt fra begyndelsen.
Græsplæner, bede, stier, indkørsler og sten-terrasser er ikke naturlige. De er menneskeskabte. Nedfald af blade og andet organisk materiale (frugt, nødder, kvas, blomster) er naturligt.
Det er naturens virkelig snedige system, der gør, at mulden, jorden hele tiden tilføres ny energi.
Behold bladene og alt andet organisk materiale. Flyt det gerne fra dine menneskeskabte terrasser og plæner og hen i et kompostområde, hvor orme og fugle og biller kan muntre sig og gøre deres del af arbejdet.
Når vi fjerner energien – bladene og også køkkenaffaldet – så fjerner vi jordens mulighed for at være i balance. Jorden – mulden – kommer til at mangle noget. Som så skal tilføres kunstigt. Som nu det livsvigtige grundstof fosfor.
Indholdet af dagens kompostspand fra køkkenet sammen med blade fra haven.
Fosfor er en central byggesten for alle planter, dyr og mennesker. Uden fosfor, intet liv. Det hele hænger sammen. Men nu er fosfor noget, som Danmark importerer. Fra ikke altid særligt vestlige lande med ikke altid særligt vestlige kodekser. Ak ja. Det er velbeskrevet, at Danmarks fødevareproduktion i dag er lagt i hænderne på Marokko (fosforminer i Vestsahara), og at det er en rimelig uholdbar situation, vi der har rodet os ud i.
Haveejere smider også importeret kunstgødning på jorden. Som madpakker til planter og blomster. Det hedder for eksempel NPK (NPK er en forkortelse for plantenæringsstofferne Nitrogen (nitrat- eller ammoniumkvælstof)), Phosphor (fosfat) og Kalium). Sådan forbedres jordens kvalitet og planternes levevilkår kunstigt. Man kan også gøre det naturligt og økologisk. Med hjælp fra oven. Fra bladene og fra komposten.
Da jeg kom op til min have på landet i går var der skiftet fra sommer til efterår på en uge. Det første jeg så var, at Kirsebærtræet ved hoveddøren smider sine gule blade lige nu.
Og disse blade bliver selvfølgelig i haven. Jeg kunne ikke drømme om at gå af med dem.
Det ville svare til at smide de bedste rester af god mad fra en dejlig middag i skraldespanden. I stedet for at gemme dem og lade dem danne grundlag for nye måltider. En have uden organisk affald er som en husholdning uden et ordentligt forrådskammer, uden gode rester i køleskab og fryser, som der kan bygges videre på.
Har du fået en spand af kommunen?
Alligevel tilhører du sikkert en af de mange borgere i Danmark, der for tiden opfordres til at gå af med dine rester. Du har måske fået tilsendt en eller anden grøn spand – stor eller lille, med eller uden låg – til køkken eller have – som har til formål at indsamle alt organisk affald. Din kompost. Hvorefter alt dit guld (ja, det er guld) i bæredygtighedens navn vil blive hentet og kørt i et motoriseret køretøj til et affaldsanlæg (din kompost er ikke affald, det er guld). Det er lidt gak-gak.
Kompost er guld. Smid aldrig brød og kød i komposten. Det tiltrækker rotter. En god kompost er en kompost, hvor orme gør arbejdet og de kommer af sig selv, hvis der er guf og væde og adgang fra bunden. Alternativt kan man købe kompostorme, men det har nu aldrig været nødvendigt i mine haver.
Jeg medgiver, at det kan synes smart, at få lov til at gå med på et stort kollektivt kommunalt komposteringsprojekt, hvis man bor på 4.sal, ikke har mulighed for at dyrke i baggården og ikke tilhører en af de 87 procent af danskerne, der har adgang til en eller anden form for have/terrasse.
Ligesom det er skønt, at der er blevet mulighed for at sortere affald i op til otte kategorier mange steder. Problemet er bare, at løsningerne – affaldsanlæggene – ikke er klar til omstillingen endnu.
Hvorfor vi ser, at det møjsommeligt indsamlede organiske affald enten bliver blandet sammen med det andet affald og brændt (det er der dokumenterede eksempler på fra mange kommuner).
Eller det vil blive kørt (muligvis over lange afstande, det ses i Københavns Kommune lige nu, hvor det organiske affald køres 140 km væk) til et anlæg, der måske, måske ikke, og muligvis i fremtiden, kan lave biogas til biler ud af dit guld, igen bæredygtighedens navn. Og så kan man spørge om biler er fremtiden? Ligesom man kan spørge om affaldsanlæg er fremtiden? Og om hvorfor der skal udskrives arkitektkonkurrencer til fremtidens affaldsanlæg, når fremtiden i grunden er cirkulær økonomi. I det offentlige og det private forbrug. Men det er en anden snak.
Nu hvor du har afleveret dit grønne guld til affaldsordningen (som du betaler for at være med i – det er renovationsafgiften), så vil du og alle andre, der har en stump jord og en altankasse, blive nødt til at købe – ikke alene den pottejord, du kunne hente gratis i din egen kompostbunke – men også kalk og fosfor og andre grundstoffer. Der er behov for i den jord, der efterhånden vil være så fattig og udvasket, fordi alle naturens madpakker, som simpelthen kommer ned fra himlen i form af organisk affald – som eksempelvis blade og æbler og ekskrementer – bliver fjernet fra jorden, fra jordlaget.
Ok. Så først betaler du for at komme af med det din jord skal bruge. Og så betaler du for at købe det din jord skal bruge.
Det er mærkeligt. Hvis man tænker over det.
En bog fra 1929 lærte mig om kompost
Måske skal vi skal have en lille personlig haveanekdote og et par bog-anbefalinger eller tre, for at det ikke bliver for natur-og-teknik-time-agtigt.
Så lad mig starte der, hvor jeg selv begyndte at forstå kompost og det at kompostere. Som minder meget om ordet komponere.
At kompostere er en kreativ handling. Det er noget, man bliver bidt af, noget man har med sig på samme måde, som når man skriver på en bog, arbejder på et projekt eller (vil jeg tro) komponerer.
Man oplever verden en lille smule anderledes og mere i en sammenhæng, vil jeg tillade mig at sige, når man går i ledtog med sin jord og sørger for at tilføre den godbidder hele tiden. Det er ligesom når man har gang i en god surdej, der ikke må dø. Det lever. Jorden lever. Surdejen lever. Resterne i køleskabet lever. Og de bliver tænkt ind i de næste dages måltider. Ligesom komposten tænkes ind i næste sæsoners bede.
Et billede på det, kan også være, når man hele tiden fodrer et bål, man ikke vil have til at gå ud, og hvor man sørger for tørt brænde og gode knuder til natten.
Eller som når man har et hønsehold, hvor man tænker over menuen. At der lige er lidt kalk (skaller), lidt grønt (græs) og lidt proteinrester (fra køkken).
Nuvel. Jeg var meget optaget af bøger og have som helt ung teenager. Jeg havde et stort hønsehold og nogle får og der var altid for lidt kompost til den enorme køkkenhave. Aldrig nok. Jeg læste med begejstring fra min mors bogreol John Seymour ”Den Selvforsynende Have” (en 1970er-bibel for havefolk) og Karel Capek (tjekkisk systemkritiker og journalist) ”Et år i min have” fra 1929. De to bøger ændrede verden for mig. Jeg har ingen af bøgerne ved hånden, da de står i lejligheden (sådan er det altid, når man bor to steder).
Capek, som har været død siden 1938, blev guru for mig, der er født i 1968. Han forklarede det fællesskab, som vi tossede haveelskere er en del af, det fællesskab, hvor vi altid går rundt og samler på organisk affald til vores jord. Han var helt ude i at se afklippede negle som kalk- og kvælstof-tilførsel til haven. Lidt skørt, kan man tænke, men lad anekdoten tjene til påmindelse om, at der skal noget fra dyr og mennesker ind i ”komponeringen” af den gode kompost.
En hovedregel er, at der skal laves en rigtig god blanding i komposten. Alt træagtigt materiale – herunder også blade – indeholder meget kulstof og lidt kvælstof. Blomster, græsafklip, bælgplanter osv indeholder mere kvælstof. Men. Man skal over i det ”dyriske affald” (negle, hud, hår, møg, tis, blod) for at få fat i affald, som er rigt på kvælstof. Her kommer høns og hestes møg behændigt ind i den gode jordforbedring, hvis man ikke kører den ind med muldtoilet.
Så nej, jeg klipper ikke negle i komposten. Men jeg er stadig lidt skør med min kompost. Fordi jeg er besat af, at min kompost skal tilføres materiale hele tiden, for at være omsættelig. Så tager alt organisk affald fra husholdningen på anden sal i byen i en spand med op til haven på landet. Jeg henter hestemøg på gården. Og jeg beder sommetider om at få udleveret indholdet fra skuffen med kaffegrums på cafeer. Kaffegrums er jo særligt godt. Man bruger kun cirka 10 procent af næringen ved kaffebrygning, resten skal da gøre nytte i haven… Hvor myrerne kan bekæmpes naturligt med kaffe, fordi de ikke kan tåle koffein.
Ja. Det kan synes skørt. Men er det egentlig ikke mere skørt, at vi havde et system, der virkede, og så ødelagde vi det? Ligesom da vi gav os til at bygge med limtræ vi selv klistrede sammen i stedet for det kernetræ, som Moder Natur, havde fundet på og som holder mange hundrede år som byggemateriale. Moder Natur har faktisk udtænkt det hele ret smart, det ved man, når man opholder sig meget i naturen, man er jo helt målløs over, hvor vildt det hele i virkeligheden er indrettet.
BONUSINFO: Hvorfor skifter bladene farve? Det gør de, fordi træerne omstiller sig til at leve af den næring, de har lagret i løbet at sommeren. Derfor forsvinder det grønne klorofyl fra bladede, det er det, der styrer fotosyntesen, bladenes måde at optage energi på. Det, der gør bladene gule, brune og orange, er stoffet karotin. Helt røde bliver bladene i koldt og klart vejr med sol, som sætter en ny kemisk proces i gang i et rødt farvestof i bladene, der hedder anthocyian-pigmentet. Der er nogle, som mener, at efterårsfarverne er så vilde, fordi det skal skræmme insekterne fra at lægge æg i træets blade og kviste, hvilket forretter skader.
Ud over det. At vi på kort tid i historien (en generation eller to) har ødelagt den økologiske balance og er gået væk fra rotationsprincipper og kompostbunker er et gigantisk globalt problem. Intet mindre. Jeg har set det med egne øjne i udviklingslande i Afrika og Asien, hvor tilrejsende landbrugseksperter har lært lokalbefolkninger at brænde alt organisk affald af (guld), for at gøde kunstigt i stedet. Ubalancen er til at tage at føle på og skaber sult, død og ødelæggelse. Mens alt organisk guld brændes af.
Vi har trukket det kort ud af korthuset i moderne dyrkningsmetoder, der hedder organisk affald og erstattet det af kunstprodukter, der aldrig kan mime naturens genialitet, og som efterlader os med talrige problemer – udvaskning, sygdomme, ufrugtbarhed. Det hele hænger sammen. Alt i naturen har en orden.
Bladene, der falder til jorden fra kirsebærtræet foran hoveddøren, er ikke ”grønt affald”. Det er en grøn ressource.
Ugens bog
“Klimakrisen er nok det mest tydelige eksempel på behovet for at skifte fra depottænkning til strømme. For dér er det så tydeligt, at man har et vist depot af olie, kul og gas, man brænder af – og at der bliver noget til overs, vi så lægger i et andet depot: et affaldsdepot. Hvis vi tænker mere i strømme, skal vi lære at blive meget mere opmærksomme på genbrug. I den nye civilisation er den enes affald altid en andens mad, og derfor er der hele tiden gang i kredsløbet. Så vi skal lære at tænke os selv ind som en del af en strøm – af klodens store kredsløb”. Tor Nørretranders, 2011.
Denne uge i haven
Riv blade væk fra plænen, så er den ikke så modtagelig for svampeangreb. Riv dem ind over bede og ind under buske, her vil de kompostere via regnorme og gøre nytte som en beskyttende dyne vinteren igennem. Alternativt – læg dem i et kompostområde i et hjørne af haven.
Mange mennesker smider bladene ud i grøntcontainere eller kører dem væk. Vær med i kompostudfordringen! Lad bladene blive. Haven har brug for bladene. En undtagelse er sure blade som fx dem på et valnøddetræ, pil og poppel. De er ikke gode i bedene.
Figentræet kan skæres tilbage senere, så hold øje med modne figner nu og kig lidt på, hvor du vil skære.
Besøg lokale parker i hele landet lige nu. De er aldrig smukkere end nu hvor bladene skifter farve. Jeg er blevet glad for at komme i en ny park, ved den nye lejlighed i byen (Øregårdsparken). Og ja, det er mig med de skøre sønner, der lige tror, de kan hoppe fire meter.
Der er modne vindruer i drivhuse nu.
Kongellige vindruer i drivhus i Bernstoffsparken.
Stæren synger kraftigt i haverne
Sensommerhonning slynges i disse dage – det har været et dårligt år for honning på grund af bidød og regnvejr
Georginerne blomstrer – men har det svært med de store regnmængder.
Det er tid til at sylte. Put sommeren på glas nu.
Saml valnødder – der er mange i år, men de er ganske snaskede på grund af regn.
Lyn og torden i september varsler hvid jul, siges det.
Så vinterafgrøder og grøngødning (planter, som holder på næring i jorden).
Læg kompost ud på jorden og gød jorden, få gerne fat i gratis hestemøg. Så er jorden klar til stikløg og blomsterløg, der lægges mellem september og december.
Klip lavendler ned, hvis du vil forme dem inden vinteren. Man kan også gøre det om foråret.
Sæt støtte under de grene, der vil blive tynget af tyngden fra frugt lige nu. Sørg for, at de ikke knækker, det er så ærgerligt, når et halvt gammelt blommetræ falder for tyngden.
Sommerens pletter af slid på græsplænen kan repareres nu. Rusk lidt op i græsset med en jernrive og drys eventuelt lidt muld på de steder, hvor du vil have græsset til at gro. Så græsfrø, gerne blandet med sand.
Lad være med at klippe toppe af stauder, selv om de er visne. De ser flotte ud med sne og rimfrost til vinter.
Drivhuset synger på sidste vers. Det er tidligt. Mange har stadig mange agurker. Mine gik til i rodhalsråd. Der er stadig tomater. Men varme og sol mangler. Det bliver anderledes næste år!
Tak for støtte til det videre arbejde!
Intet medieforbrug er gratis. Her er kun frivillige betalinger fra læsere. Du betaler, når du læser noget du synes om. Pengene kommer kun derfra. Til gengæld er her ingen larm fra reklamer, ingen smarte telefonsælgere, ingen betalingsmur.
Du kan sende opbakning til mit fortsatte arbejde på MOBILE PAY: 21 43 54 63. Jeg ser det! Og bliver virkelig glad.
Mine blogindlæg læses på www.pov.international. Foredrag kan bookes direkte af mig – kontaktinfo her: www.signewenneberg.dk
Her er link til alle tidligere ugentlige haveklummer – fra uge 1 og frem til nu. http://pov.international/author/signewenneberg/ Værsgo!
Følg med på Instagram, hvor jeg gør mig umage for at formidle årstidens blomster, haver og natur. www.instagram.com/signewenneberg
Fotokreditering: Alle billeder her er taget af mig og må ikke hapses uden tilladelse.
At leve er ikke nok. Solskin, frihed og en lille blomst må man have. H.C. Andersen
At leve er ikke nok. Solskin, frihed og en lille blomst må man have. H.C. Andersen
