Vintertid i haven – uge 44

Vintertid i haven. Sådan får du en gratis belægning i indkørslen. Sådan undgår du faldskader. Sådan gør noget mærkbart ved den cirkulære økonomi.

Det er vintertid. Havemøblerne skal stilles tilbage i skuret. Det samme skal uret. Der loves frost i den kommende uge. Derfor skal vi tale om belægninger i dag. Tag ikke fejl. Belægninger er vildt vigtige. Både økonomisk, i forhold til bæredygtighed og arkitektonisk. Jeg indrømmer, at jeg er fuldkommen besat af gamle belægninger (og gamle vinduer). Jeg kigger altid først på en belægning foran et hus, før jeg ser huset. Det er jo selve førstehåndsindtrykket!

Ofte bliver man skuffet. En ensartet, ny, grå beton-belægning med helt rene fuger, der vidner om kraftig brug af roundup, ligger foran arkitektoniske perler fra en anden tid og ødelægger helhedsbilledet. Det trækker ned i pris, hvis køberne kan deres materialehistorie. Desuden er det bare grimt. (Husets arkitektur skal passe til havens layout og flader).

Hvert eneste år er glatte overflader skyld i rigtig mange faldulykker med store menneskelige og økonomiske konsekvenser.

Men ulykker er altid kedelige at læse om. Så lad mig i stedet fokusere på penge og klima.

Det koster mange penge, at vi har forkerte belægninger i Danmark. Det koster rigtig meget på sundhedsbudgettet osv. med alle de brækkede lemmer. Det koster rigtig meget i de kommunale og statslige budgetter med udvidelser af kloakker. Og det koster store forsikringssummer og private midler, med oversvømmelser af kældre.

Det koster meget CO2-forbrug – store klimafodspor – at vi bliver ved med at tro, at vi skal have nyproducerede belægninger af asfalt og beton. Beton og cement er klimabelastende at producere/transportere og kræver meget vand i produktionen. Asfalt er slemt på mange måder – og desuden sort – det vil sige opvarmer byerne, hvorfor man i Californien er begyndt at male asfalt hvidt. Men det er en anden historie.

Vi er også glade for nye belægninger af sten i Danmark. Sten, der er en knap ressource, der er jo kun de sten, der er på jordkloden, og de sten, får vi så til gengæld transporteret hertil fra den anden ende af verden. I sommer hørte jeg om et eksempel på Bornholm. Hvor man havde – for offentlige midler – købt granit i Kina og fået sejlet det til Bornholm og lagt det få kilometer fra det lokale granitbrud.

Hvad med om vi lod de sten, der er i verden cirkulere. Aldrig smed dem ud. Men altid lod dem få en tur mere. Nu, hvor vi smider dem ud, så koster det os penge at komme af med dem – og det koster penge, at pulverisere dem og gøre dem til det værdiløse materiale, man lægger under motorveje.

Vi fået dumme uvaner i Danmark, når det kommer til belægninger. Vi laver ikke belægninger, der suger vand længere. Gamle brosten med grus i mellemrum suger vand. Nye typer af belægninger kan suge vand. Men vi bruger stadig asfalt og beton og cement. Det er meget dumt, set ikke mindst ud fra en økonomisk betragtning.

Asfalt og tætte fortovsfliser, som er kommunernes foretrukne overflade, gør, at vand enten bliver liggende og bliver til is lige om lidt. Eller afledes til underdimensionerede kloakker. Vi kan gøre noget andet. Vi kan gå tilbage til at lægge sugende belægninger, sådan som førhen.

Jeg holder somme tider foredrag for folk, der arbejder med byplanlægning og teknik- og miljø i praktisk ude i kommunerne og dialogen er god. Derfor besluttede jeg, at jeg ville lave et forsøg, som jeg kunne bringe ind i debatten. Et forsøg, som du måske kan få glæde af. Det er nemlig både gratis, forhindrer faldulykker og klimakorrekt.

Jeg vidste ikke, om det ville lykkes. Jeg ville lave en belægning som kun var sat sammen af skrald fra kommunale projekter – gratis fliser og afskær af sten – som jeg fik fat i via et godt anlægsgartnerfirma. Jeg sammensatte en indkørsel ud af granit-afskær fra en skaterbane i Gentofte Kommune og fortovsfliser med rustpletter fra Københavns Kommune. Jeg fik lavet store mellemrum, sådan at der kunne gro græs, bellis og timian mellem stenene. Hvorfor? Fordi planterne sørger for at stenene hele tiden er tørre, da de drikker vandet. Nu har belægningen ligger i præcis tre år og jeg kan virkelig anbefale denne løsning. Der kører biler på belægningen, det holder den fint til. Den kræver ingen pasning, da græsset i fugerne slides og holdes nede på den måde. Og jeg har aldrig oplevet, at belægningen har været glat.

I øvrigt. Jeg kan virkelig anbefale – og har anbefalet alle de år, jeg har skrevet om have – at man ringer efter nogen til det ”grå gartnerarbejde”. Sten skal lægges professionelt. Med viden og præcision. Med stabilgrus og en maskine, der stamper.

Hvis man lægger belægninger selv, kan det ofte ses, og de bliver ofte skæve og det samler vand, som gør belægninger glatte. Desuden skal de skiftes efter få år. For måske braser de helt sammen eller skaber store pytter. En godt lagt belægning kan holde i 100 år. Se bare på de få smukke gamle gader, hvor der ligger brosten, som er lagt af brolæggere fra en anden tid.

Flere hundrede år gamle klinker

I denne uge har jeg lavet et nyt projekt i haven. Jeg har genbrugt sten fra sommerens udstillingshave. Da jeg i sommer designede en have på haveselskabets store haveudstilling i København (#cphgarden) var mit tema ”Den bæredygtige byhave”.

Alt var genanvendt og alt havde en bæredygtig historie. Det var en sjov opgave. Jeg var meget heldig at møde nogle yngre kvinder, der har lavet et firma, hvor de har specialiseret sig i alt genbruge belægninger med historie (de hedder Klinker Outdoor og det bliver jeg ikke betalt for at sige, det er bare til orientering). Jeg fik således lov til at låne en belægning, som var særdeles kulturhistorisk interessant. Klinkerne er lavet af håndstrøget ler for 200 år siden. De har ligget i gaderne i Amsterdam. De er så blevet overhældt med asfalt over tid. Men er nu taget op. Og kan genbruges.

Stenene blev virkelig smukt lagt “på kant” af gutterne fra anlægsgartnerfirmaet Kirkegaard fra Lejre. Jeg nævner det, for det er langt fra alle anlægsgartnere, der bryder sig om at arbejde med kulturhistorie og gamle klinker og sten. Mange har den indstilling, at det er noget gammelt bras.

Det er præcis ligesom dengang, jeg forsøgte at overbevise tømrerne, der byggede mit hus, om at det var smukt at sætte gamle vinduer med historie i et nyt hus. De sagde ordene ”gammel lort” flere gange, men endte med at blive glade for resultatet. Det er en kamp, at arbejde med cirkulær økonomi i praksis. Og der er ekstremt meget modstand. Men når resultatet bliver godt, er alt jo godt, og hvis vi bliver flere og flere, der genbruger. Så bliver det mere og mere normalt. Og så forsvinder modstanden måske efterhånden.

Jeg kunne ikke modstå, at købe en del af klinkerne fra udstillingshaven med hjem til mit eget drivhus. Og nu hvor tomatsæsonen er overstået er de næsten kommet på plads i drivhuset. Jeg økonomiserer med dem ved ikke at lægge dem på kant, men på fladen. Se her.

Vil du også have en gratis belægning? Som den, jeg brugte i min indkørsel. Så smider jeg disse sten i puljen med cirkulær økonomi. Cirka 18 kvadratmeter pænt rensede sten med 50 års patina. Skriv en mail, hvis du vil afhente dem.

Denne uge i haven

Det er ikke bare en huskeregel for vintertid. Havemøblerne stilles virkelig tilbage i skuret – eller bare lidt væk.

Der kan stadig plukkes smukke buketter i det man i gamle dage kaldte ”skærehaven” og ”kålhaven”. Her er georginer, sankthansurt, et par hjulkrone og lilla kål.

Husk at bestille et læs grus. Man kan få det sendt – eventuelt sammen med brænde. Jeg bestiller på Silvan.dk og det har vist sig at fungere godt. Jeg har dårlig ryg og vil ikke slæbe grus selv.

Grunden til, at du har brug for et læs grus, er, at du bør efterse din belægning. Der skal altid mere grus i fugerne, for at holde fliserne stabile (så de ikke vipper). Desuden bør du strø grus i indkørslen og ude på fortovet. Det forhindrer faldulykker. Salt er ikke godt for hverken planter eller poter på hunde, så det bør ingen bruge.

Gå ud og nyd det sidste grønne i haven. Her artiskok.

Den 31.oktober om aftenen er det Halloween. Jeg elsker den skik. Jeg har mere Halloween-pynt end julepynt. Og jeg er super ked af, at det de sidste to år (på grund af drenges alder) ikke længere har været en er en del af mit have-liv, at lave tunneler af spindelvæv, lave grave med gravlys, få selvlysende skelletter til at komme farende henad tørresnoren og sætte farlige hekse i træerne. Mine drenge og jeg havde – kan vi godt sige uden at prale – den mest skræmmende indkørsel på hele den vej, vi boede på.

Nu siger du måske, at Halloween bare er noget amerikansk pjat. Næh nej. Halloween er egentlig det skotske ord for allehelgensaften, den første søndag i november, hvor man fejrer alle de helgener, der ikke har deres egen dag. I de engelsktalende lande fejrer man halloween (All Hallows Eve) den 31. oktober. I de katolske lande fejres både alle helgeners dag og alle dødes dag, hvor man mindes dem, der er døde i det forløbne år. Det er altså en gammel keltisk fest, som irske, skotske, walisiske og skandinaviske indvandrere har bragt med sig til USA. I Europa lavede man kartoffel- og roemænd med lys i og satte på gravene, i USA blev roen udskiftet med en græskarmand.

Halloween er alle tiders chance for at lave sjov, klæde sig ud og bruge de flotte græskar fra haven til noget skægt. Har du ikke græskar i haven, kan du finde flotte og billige græskar, bare du kommer en lille smule ud på landet til en gårdbutik. Efterhånden er supermarkedernes græskar også absurd billige, når man tænker på, hvor meget det alligevel kræver at skabe sådan nogle store balloner.

Husk at intet medieforbrug er gratis og her slipper du for betalingsmur

Kan du lide at læse med her? Hvis du er fattig, studerende eller pensionist, så læs med uden at betale! Nyd, at der er et sted, hvor du kan læse med uden betalingsmur. Du er velkommen. Omvendt, hvis du har råd til en pose tulipanløg og et medieforbrug, så må du gerne betale for at læse, da intet medieforbrug er gratis. Det ved vi alle sammen. Du kan sende opbakning og skulderklap på MOBILE PAY: 21 43 54 63.

Rulletekster

Fotokreditering: Alle billeder her er taget af mig og må ikke hapses uden tilladelse.

Foredrag kan bookes direkte af mig – kontaktinfo her: www.signewenneberg.dk

Her er link til alle tidligere ugentlige haveklummer – fra uge 1 og frem til nu. http://pov.international/author/signewenneberg/ Værsgo!

Følg med på Instagram, hvor jeg gør mig umage for at formidle årstidens blomster, haver og natur. www.instagram.com/signewenneberg

Og en lille ting efter rulleteksterne

I denne uge sås store partier af tulipaner og perlehyacinter i handlen. Men hvorfor? Det er da alt for tidligt. Løgplanter hører foråret til. Måske lidt røde tulipaner til jul. Og ellers knitrende forårsbebudere fra februar-marts og frem. Skal vi ikke vente? Og købe gode, danske, lokalproducerede geoginer, asters, krysantemum, sankthansurt og så videre lige nu? Hvor de er så smukke? Hver ting til sin tid.