Dette bliver den sidste af de ugentlige haveklummer. Tak til alle jer søde læsere, der har læst haveklummen fra første uge i januar og til nu, hvor det skal handle om haven i december.
Jeg stopper, et par uger før året rinder ud, af tre gode grunde. Dem får du efter vi har været i haven for sidste gang i år. Den ene grund er rar og hyggelig. Nummer to grund er praktisk. Den sidste grund er decideret trist.
Frostblomster november 2017
Denne måned i haven – december
Hvis du går tur, så tag en saks med. Brug den til to ting lige nu. Klip noget natur til din adventskrans. Og kig nøje på de træer, du går forbi. Hvis der er strips efterladt fra valgplakater, så klip strips af. Træerne kan ikke tåle de stramme plastikbånd. Så lad os sammen få dem væk.
Hvis du køber juletræ, så vælg et dansk økologisk og vælg rødgran. Det er mest bæredygtigt, har jeg forstået.
Hvis du ikke kan få et juletræ i potte med rødder, eller gerne vil have et stort træ, så brug træet efter jul i haven. Smid det ikke til forbrænding. Klip grene af og læg dem over sarte roser. Læg alt granaffald ind under rododendron, der elsker at have det skovagtigt.
Læg mærke til rødhalsen, der synger, fordi den vil forklare, hvor der er vinterterritorium.
Sæt lyskæder i haven. Heldigvis fås de nu som LED.
Vask tøjklemmer og havehandsker (også læder) i vaskemaskine med uldvask eller sæbespåner.
Sorter værktøj og smør med olie. Eventuelt cykelolie. Husk rosensaksen.
Køb hyacinter og amaryllisløg og sæt dem til drivning i vindueskarme. Det er så julehyggeligt.
Gør drivhuset klar til jul, vinter og forår (forspiring). Her ses mit drivhus i aftes, da min mor og jeg var færdige.
Drivhuset vinterklargjort. Og med ny gammel belægning.
Lav en adventskrans – pynt måske med stedsegrønt fra haven, der alligevel skal beskæres.
Lav også en krans til at hænge udendørs. Den kan fint være gratis.
Lav et bål ved enhver given lejlighed og i hvert fald, når der er gæster, det er så hyggeligt at få velkomstgløgg ved et bål.
Hvis der er rosenblade tilbage i haven, så læg dem i snaps nu – det har jeg lige gjort – det bliver flot på julebordet, hvor jeg vil servere flere forskellige slags hjemmelavet snaps.
Fugle fodres dagligt nu. De er så sultne. Giv dem noget.
Kig til dine pelargonier i kælderen, de må ikke tørre totalt ud, selv om de er i dvale.
Stil måske en klump persille og en potte med rosmarin ind i drivhuset, så du har, når der kommer et tykt snedække (som der selvfølgelig kommer i år!).
Er der dyr i haven – kaniner eller høns – så skal deres hus hele tiden tætnes med halm. Høns hader træk.
Hvis der er børn i haven, så er der også en nisse i legehuset, som har spist grøden, man stillede ud til den i går. Det slår aldrig fejl.
Lys er liv også i haven, hvor man mærker, at intet gror uden lys. Snart vender det. Og så kommer lyset tilbage og så begynder det hele forfra.
Lyset vender tilbage.
Læg fiberdug over sarte planter, hvis der kommer sne.
Hvis pæonknolde pludselig ses – så skal du lægge noget over dem for at beskytte dem, der er en lang vinter forude, før de skal buldre frem.
Læg en fuglebog og en kikkert klar i vinduet.
Lad endelig være med at smide salt, ikke godt for planter og dyrs poter. Smid grus i stedet.
Smid græskar på komposten, hvis der har været frost. De smatter hurtigt.
Brug altan og have som ekstra køleskab, men pas på frost og pas på dyr. Sæt elastikker om låget på gryden, hvis der står en madrest udendørs.
Tag pigeonerne af træet ude og brug dem som pynt på juletræet.
Husk at rode i haven. Det siger jeg altid. Og nu siger jeg det igen. Men det er, fordi det er vigtigt for biodiversiteten og de små dyr, der godt kan lide bunker af blade og steder at søge ly. Og det er godt for os, at vide, at vi ikke skal stresse os selv med ordensaktivisme derude.
Tag et af dine bedste billeder fra haven og få lavet til et julekort – skriv måske med udgangspunkt i haven. Det er min erfaring, at jeg selv bliver meget glad for at høre, hvordan det går i andre folks haver – men jeg vil selvfølgelig også gerne høre om børn og kæledyr.
Og endelig: Nyd, at haven nu er en pauseskærm, som vi kan kigge ud på. Den kan være både hvid, tåget og solbeskinnet. Men lige nu kræver haven slet ikke noget af os. Den er der bare. I dvale. Det kan vi godt lære noget af. Gå i dvale med din have med god samvittighed. Læg dig på sofaen med en god havebog og drøm om alt det, du kan sætte i værk i næste sæson. Haven har sit eget årstidshjul, og lige nu er det den eftertænksomme tid. Allerede til januar er freden forbi og der bestilles frøkataloger og planlægges og julerosen er fin og kejserbusken har flotte lyserøde blomster, og vintergækker og erantis kommer så småt frem. Der er så meget at glæde sig til! Men lige nu: Ro på!
Lige om lidt går det løs med forårsforberedelser igen.
Tips til bæredygtige julegaver til havefolket – billige og dyre
Giv et nap i haven. Måske på klippekort. Der er intet et havemenneske ønsker sig mere end praktisk hjælp. Og det er tilmed en gratis gave.
Antikvariske havebøger fås for småpenge. De rigtig gamle har tit smukke tegninger.
Nutidens havebøger er skrevet for at blive læst i nutiden. Køb dem – ikke bare for at støtte havebogsforfatterne (mig sagde hunden!) – men også for at dit havemenneske skal kunne gøre sig sine egne notater, og det kan man ikke i bøger fra Biblioteket.
Hjemmelavet syltetøj eller andet, der er hældt på glas.
Tørrede krydderurter.
Frø fra haven – med håndskrevne anvisninger.
Et kræmmerhus eller en dåse med hjemmelavede småkager.
En stor mistelten (+ et kys).
Hjemmestrikkede vanter, sokker, karklude eller grydelapper.
Den bedste rosensaks, der holder i hundrede år.
En virkelig god rive eller spade.
En kurv til brænde/ukrudt.
En brugt pænt patineret havebænk – der er aldrig nok bænke i en have.
Bænk set i park forleden.
Havehandsker kan havemennesker aldrig få nok af.
En rigtig god saks og en smuk vase til blomster.
Et abonnement på blomster.
Roser i potte eller barrodsroser (hvis der er tyk sne til jul, som forhindrer udplantning, så kan rosen starte tilværelsen i en stor potte i et hjørne af haven eller i drivhuset).
Skarp håndskovl, det mangler man altid.
En smuk notesbog, som havejeren, der måske er nybegynder, kan gøre notater i.
En god armyfarvet ud-i-et-skidragt – eventuelt fra husflid.dk
En dunvest – ikke jakke – men vest, som er nem at bevæge sig i og have på under havejakker. Jeg er glad for den fra Yeti, der er et dansk mærke.
Et par gummistøvler af god kvalitet. Jeg har dem fra Le Chameau. De er håndlavede af naturgummi fra en gummiplantage, der har været i den samme families eje i generationer. Støvlerne er lidt dyre, men mine har holdt i 10 år uden problemer, og jeg har dem på halvdelen af årets dage. Det er da meget godt, ikke?
Vilde redskaber fra den tyske butik Manufactum, som også findes som webbutik.
Et lille hønsehold med det hele. Det er der mange haveejere, der ønsker sig. Jeg kan anbefale at købe høns og udstyr tre steder: Hos Bangs Hønniker på Sjællands Odde, hos Maxoe i Rødovre og hos Stevns Racehøns. Du kan købe bogen om at holde høns af mig eller på Saxo (den hedder: Hvad jeg ved om at holde høns).
Kompostspand. 3 liter. 350 kr. Kan bruges til blomster og champagne i en snæver vending også.
En kompostspand til at have stående på køkkenbordet i metal. Denne holder evigt og har kulfilterlåg, så det, der er i spanden ikke lugter, og der ikke kan komme fluer til.
OBS: Find et fint julemarked og besøg det og køb eventuelt dine julegaver der, langt væk fra de store centre.
Kære venner og læsere,
God jul og godt nytår og tak for denne gang. Tak fordi vi har været i haven sammen.
Jeg har elsket at skrive hver søndag.
Jeg er virkelig glad for, at jeg fik den ide sidste nytår efter det på alle måder frygtelige 2016. Under overskriften ”hvorfor blive inde, når alt håb er ude” vendte jeg blikket, tankerne og kameraet mod haven og naturen og gav mig til at skrive om miraklerne derude. Det kan anbefales! At have blik for haven, naturen, blomsterne og dyrene – i stedet for ens egen navle og små dumme problemer – det hjælper på alt. Man kan endda ved hjælp af haven overkomme Trumpisme og desillusion på menneskehedens og planetens vegne. Haveterapi er den bedste kur mod alting.
Og jeg må sige, at det har været helt hyggeligt – foruden selvfølgelig også lidt hårdt – at stå tidligt op hver søndag (der har kun været undtagelser ved Folkemøde og BogMessse, men der arbejdede jeg også, bare med noget andet) for at skrive haveklumme og sætte billeder og links sammen.
Det tager tid og det kræver mere, end man lige tror, når man skal udkomme med digital tekst og resize billeder, som kan læses, også på telefon. For derpå at sende det ud på mange platforme, med korrekte links og henvisninger. Ofte er jeg startet på klummen i løbet af ugen. Det tager ti timer i alt at komme i mål med sådan et stykke arbejde. Det er dejlige timer. Jeg har gjort det frivilligt og I, mine læsere, har taget rigtig godt imod klummen og delt den med jeres venner, også dem, der er nybegyndere i haven, og i særlig grad tak for det.
Men nu skal det blive rart, at bruge søndagene i december på noget andet. På min søde familie, på at skrive håndskrevne kort (en skik jeg genoptager efter at være stoppet for nogle år siden, jeg indser nu, at det var en fejl at stoppe), lave kranse, bage småkager, læse og hygge. Og ja, så skal jeg skrive på noget andet. Et par bøger og nogle andre artikler. Jeg har vist aldrig skrevet så meget, som jeg gør for tiden.
Den anden grund
Noget andet er, at jeg ikke tror, at I har tid til at læse haveklummer i julemåneden, hvor der er så meget andet end drivhus og have, vi gerne vil bruge tiden på. Gå på julemarked eksempelvis. Jeg er at finde på Rabarbergaardens julemarked den 9.december. Kom endelig (jeg har oprettet en event på FB). Jeg har de der højt elskede køkken-kompostspande med (dem, jeg solgte dengang, jeg drev en havebutik i Kongens Have). Foruden bøger og smukt gavepapir. Så her er mulighed for bæredygtige julegaver. Indpakket.
Søde grise på Rabarbergaarden.
Den tredje grund
Den tredje grund er, at jeg ikke er lavet af sten.
Forestil dig et arbejdsliv, hvor man hver eneste dag får at vide, at man er en kraftidiot, skal lære at holde sin kæft, og det der er værre. Hvis man da ikke får et billede af kønsdele tilsendt. Et arbejdsliv, hvor man hele tiden skal passe på og være varsom. Jeg har jo været med længe, fra jeg var 23 år, og man kan spørge, om det her var bedre før sociale medier? Næh. Det var ikke så voldsomt, men der var stadig nogen, der sendte trusselsbreve, også til mig. Nogen, der hadede meget højlydt. En disciplin, jeg i øvrigt aldrig kommer til at forstå. Hvorfor sidde bag skærme og sige grimme ting om andre mennesker. Jeg begriber det ikke. Gå dog ud i haven!
Nuvel. Jeg melder mig ikke ud. Jeg stopper bare med min søndagsdeadline for nu.
Haveklummen sidste søndag handlede om hvordan vi sikrer, at vi foretager et bæredygtigt valg, når vi køber træ til en udendørs terrasse i dansk vejrlig. Lyder det som harmløs journalistik?
Tro om igen. Jeg er blevet kaldt de værste gloser. Jeg har været nødt til at forsvare mig, noget jeg ellers ofte afstår fra med henvisning til Dronning-Margrethe-finten (smil-og-vink). Men det gik tæt på, og der blev stillet spørgsmål.
Blandt andet kunne vi forstå, at jeg er skiderig, privilegieblind, åndssvag, en kælling, en wennebergkælling (i Ditte Okmans program på radio 24syv – ingen gjorde indsigelse), selvpromoverende, snobbet, en forkælet irmapige, en so, en klimarøv og så videre. Det sidste bliver jeg jo nødt til at svare på. For jeg arbejder så meget med klima, at jeg ikke kan sidde det overhørigt.
Som jeg skrev i min seneste bog, så kan ingen gøre alt, men alle kan gøre noget, når det kommer til klima og forbrug. Samme her.
Når det kommer til byggematerialer, så er det en rasende god ide, at tænke bæredygtighed ind, idet vores boliger og byggerier er der, hvor vi sætter vores allerstørste klimaaftryk. Derfor skriver jeg om det.
Men nogen mener så at vide, at jeg er en klimarøv, fordi jeg har to adresser. Men så er alle, der har både en arbejdsplads og en bolig på to forskellige adresser lige så store klimarøvhuller som jeg. Jeg har droppet at have et kontor ude. Sommerhuset er min arbejdsplads (have/drivhus) og andelslejligheden er min arbejdsplads (mødelokale/kontor). Jeg har ikke et sted ude, hvor der er varme og lys, hæve-sænkebord, printer og frokostordning og alt det andet, der belaster. Jeg har to steder, hvor jeg arbejder og sover. Det er selvfølgelig mere end en landsbyafrikaner, kan man sige. Men ikke mere end de fleste danskere.
Så er der den om, at jeg selvpromoverer max. Tja, ugens tekst handlede jo om, hvorledes man træffer det komplicerede bæredygtige valg i forhold til selvimprægneret træ af mindre kendte sorter fra den regnskov, som vi er nødt til at hjælpe med at få bevaret grundet global opvarmning, hvorfor vi må sikre fair handel med oprindelige folk (indianere) og sikre, at træet er certificeret, så vi ved, at der genplantes.
Er det ikke en meget god snak at have?
Alt dette her får mig til at tænke, at jeg skulle være født som mand. Bonderøven og Søren Ryge skal næppe igen og igen forsvare, at de bruger deres eget materiale derhjemme i formidling af det, de synes er vigtigt. Deres haver og deres byggerier. Plus deres hunde, kvæg, børn, grise, jord, køkkenhaver, kompostbunker, redskabsskure, høns, drivhuse… med mere. Som kvindelig formidler, skal man lære at holde sin mund. Ellers er man en selvpromoverende so. Man er ikke hverken flittig, generøs eller dygtig til sit arbejde. Man formidler kun for at være selvpromoverende. Omvendt mænd. Forstås. Mænd formidler for at formidle.
Man bliver nogle gange en smule træt.
En haveklumme. Tænk engang. Sådan en kan man ikke engang skrive uden at folk går agurk.
Det har været en hård uge. Også fordi jeg kom til at gå i Deadline og glemte, at det åbner for mere bræk i kommentarspor og i indbakke.
Så lige nu har brug for at gå i haven og for at hygge.
En opfordring til handling!
Jeg vil gerne slutte med at opfordre til, at vi passer på hinanden derude. Og siger fra, når vi hører hadefuld tale om andre. Om hvem som helst.
Skal vi egentlig ikke aftale, at vi i året, der kommer, gør en indsats for at sige fra overfor alle dem, der synes, at de gerne må svine andre mennesker i det offentlige rum?
Det er hverdagsaktivisme på den gode måde. Det er ligesom med de plastik-strips fra valgplakaterne, som jeg foreslår, at vi alle sammen hjælper til med at befri træerne for. De har egentlig ikke noget med os at gøre. De er egentlig ikke vores problem. Men de er skadelige. Og vi har muligheden for med en lille indsats at afhjælpe problemet. Så lad dette være en dobbelt opfordring.
Lad mig endelig understrege. Jeg stopper ikke. Jeg bliver ved med at skrive om det, som mine læsere er glade for at læse om. Jeg bliver ved med at udkomme på min blog. Min nye hjemmeside er langt om længe klar i løbet af den kommende uge. Hold øje! Her vil du kunne skrive dig op til at få en mail, der giver besked om nyt på bloggen, åbne foredrag og rabat på skrivekurser.
Desuden har jeg fået held til at få gang i min helt nye Facebookside, hvor jeg vil invitere dig ind, hvis du ikke allerede er med. Det handler om bæredygtighed og hverdagsaktivisme. Alt formidlet i en venlig tone. (Profilbilledet er med hvid sweater!).
Ligesom jeg dagligt udkommer på Instagram, der er mit foretrukne medie. Hurra for Instagram. Jeg har sagt det før, jeg siger det lige igen: Hvor er det vidunderligt at have et fællesskab med ligesindede, der er glade for formidling omkring de små ting i livet, som er værd at glædes over: Natur, blomster, små hverdagsfinurligheder, mad, hverdagsaktivisme og haven.
Rulletekster
Fotokreditering: Alle billeder her er taget af mig og må ikke hapses uden tilladelse.
Foredrag kan bookes direkte af mig – kontaktinfo her: www.signewenneberg.dk
Her er link til alle tidligere ugentlige haveklummer – fra uge 1 og frem til nu. http://pov.international/author/signewenneberg/ Værsgo!
Følg med på Instagram, hvor jeg gør mig umage for at formidle årstidens blomster, haver og natur. www.instagram.com/signewenneberg
Og en lille ting efter rulleteksterne
Stadig det bedste råd, når alle andre råd glipper…
https://www.youtube.com/watch?v=5giWfpANMac
