Læs dette indlæg, hvis du vil have svar på alt det med nordisk, træ og FSC – som mange ofte spørger mig om. Jeg har forsøgt at svare kort…
Lidt baggrund: Når jeg er ude for at holde foredrag om bæredygtighed, så bliver jeg ofte bedt om at tage udgangspunkt i mit hus. Huset som mange har hørt om. Huset, som er verdens (vistnok) første 100 pct FSC-certificerede træhus på pæle. Bare lige kort: Det er et hus, der står på pæle af træ (der er ingen klimabelastende cementfundament), det er småt (hvorfor belaste med mange kvadratmeters energibehov) og det består af 98 procent træ (selv tagspån, dampspærre og isolering er lavet af træ) og der er 14 træsorter, flest fra Danmark, men også flere fra hele verden – og alle er FSC. Døre og vinduer er genanvendte ligesom al interiør i huset. Når jeg lavet lidt sjov med processen omkring huset og indrømmet nogle af de utallige fejl, jeg gjorde i byggeprocessen, så kommer der ofte spørgsmål fra salen om FSC. Det samme oplever jeg, når jeg poster noget om træ og FSC på Instagram. Senest i sidste uge, da jeg byggede lidt om på huset og viste billeder.
Instagram i sidste uge. Der blev bygget lidt om på huset. Og vi talte igen om FSC-træ.
Jeg har længe haft lyst til at tage nogle af de ofte stillede spørgsmål (FAQ) omkring FSC, bæredygtighed, og ”nordisk økologi” op (det formulerer jeg sådan, fordi der sommetider er et udenlandsk publikum, som synes at vi er mægtig hippe her i norden, med alt vores natur og bæredygtighed).
Nu har jeg lejlighed til det, fordi jeg har lovet Fiskars, der producerer Norr-knive i FSC-træ, at skrive lidt om FSC. Lad mig starte med at takke for muligheden. I kender mig godt nok til at vide, at jeg ikke anbefaler noget, med mindre jeg virkelig har hjertet med.
Ikke alene kan jeg anbefale funktionaliteten af disse knive, som jeg har testet i en måned. Det er de bedste og skarpeste knive, jeg nogensinde har haft. De ligger så rart og varmt i hånden, fordi skaftet er lavet af ahorntræ. Dejligt træ. Og her kommer den historie, jeg er særligt glad for at kunne fortælle: Træet er FSC.
At vælge FSC handler om at sætte sin stemme på bæredygtighed. Hvis vi er mange nok, der køber træ og kræver FSC-mærke på alt i træ – fra knive, til papir til huse, så kan vi skabe den forandring, vi ønsker at se i verden.
Fiskars kniv. Skærebræt ud af FSC-genbrugstræ fra byggeriet.
FAQ nummer 1: Hvad står FSC for?
FSC er den eneste globale mærkningsordning til træ, der har bred opbakning fra grønne organisationer som WWF, Greenpeace, Verdens Skove, organisationer som BAT-kartellet1 og fra virksomheder verden over.
FSC står for Forest Stewardship Council, og er en sikkerhed for ansvarlig skovhugst samt forbedrede levevilkår for lokalbefolkningen – ofte oprindelige folk – i skovene – lige fra de tropiske regnskove til de danske skove.
Eksempler på træ med underlige navne – det er mindre kendte sorter fra regnskoven, som vi skal efterspørge, fordi det er Fair Handel med oprindelige folk + FSC. Skoven genplantes dermed.
FSC varetager både miljø, mennesker og økonomiske forhold. Principperne bag FSC er: Der må ikke fældes mere træ, end skoven kan nå at reproducere. // Truede arter og udsatte områder skal beskyttes mod fældning. // Der fastsættes et antal træer per hektar, der aldrig må fældes – eller fjernes, når de er døde. Dette skaber bedre vilkår for dyre- og planteliv. // En producent skal certificeres af FSC, så sporbarheden af produktet kan garanteres. Dermed sikres der en klar differentiering af certificeret og ikke-certificeret materiale. Troværdigheden af FSC-mærket sikres ved en CoC-certificering2 – og garanterer kunden, at FSC-mærket reelt indebærer bæredygtighed.
Følgende regelsæt skal overholdes af FSC-certificerede træproducenter
*Der må ikke fældes mere træ, end skoven kan nå at reproducere.
*Truede arter og udsatte områder skal beskyttes mod fældning.
*Der fastsættes et antal træer per hektar, der aldrig må fældes – eller fjernes, når de er døde. Dette skaber bedre vilkår for dyre- og planteliv.
*En producent skal certificeres af FSC – internationalt – sådan at sporbarheden af produktet kan garanteres. Dermed sikres der en klar differentiering af certificeret og ikke-certificeret materiale.
FAQ nummer 2: Hvordan kan det være bæredygtigt at anvende udenlandsk træ? Hvordan kan det træ FSC-mærkes, når det skal transporteres så langt?
Det her var noget, som jeg havde virkelig svært ved at forstå selv i starten, da jeg begyndte at arbejde intensivt med træ omkring mit husbyggeri.
Jeg ønskede, at bygge maksimalt bæredygtigt. Jeg ønskede, at bygge med nordiske designprincipper. Nordiske. Sådan tænkt helt tilbage fra Vikingerne og op til stolt, nordisk tømrerarbejde, som vi ser i kirker, tårne, bindingsværkhuse og lader. Desuden tænkte jeg, at det mest klima-frelste, jeg kunne gøre nok var, at bruge genanvendt træ. Eller i det mindste træ fra lokalområdet og omegn. Jeg blev klogere – selv om det lige skal siges, at jeg brugte 90 procent dansk træ. Men altså også noget udenlandsk.
I processen lærte jeg, en meget vigtig lektie, der i dag forekommer indlysende. Klimaforandringerne er globale. Vi har brug for skov. Vi har brug for regnskov.
Der er brug for, at vi melder os som kunder hos dem, der sælger bæredygtigt træ. Netop fordi klimaforandringerne er globale, så er der brug for, at vi er kunder i den globale butik. Der er brug for, at vi er kunder hos de oprindelige folk, som forsøger at bevare skove i fjerne egne som det nordlige Canada, Lapland, Sydamerika. For hvad sker, hvis vi nægter at købe træet, fra de skove, hvor der er bæredygtig skovdrift? Jamen så bliver de permanent fældet og arealerne lagt ud til palmeolie- og soyaproduktion – foder til dyr – og så har vi et endnu større problem end om noget træ bliver sejlet til Danmark med skib (som i øvrigt sejler med halv hastighed, når det er bæredygtig transport af FSC-træ).
Foto: Ditte Isager til bogen Byg Bæredygtigt.
FAQ nummer 3. Hvordan kan det være bæredygtigt, at fælde træerne og bruge dem?
Hvert år forsvinder der 13. millioner hektar skov fra kloden. Det svarer til 36 fodboldbaner i minuttet. Selv om der også plantes ny skov, så udgør det kun omkring halvdelen af det areal, der forsvinder. Og dette sker fortrinsvis i den vestlige verden – der hvor tingene gror langsomt og klimaudbyttet derfor er ringe.
Fældning (udryddelse) og forringelse af verdens skove står for op til 20 procent af den samlede årlige menneskeskabte CO2-udledning. Det er mere, end der udledes fra den samlede transportsektor af køretøjer og fly! Derfor er vi virkelig nødt til at gøre noget.
Træ giver et positivt CO2-aftryk, både når træerne gror, og når træerne lever videre som byggematerialer. Så længe træet ikke er væk eller brændt af, så tæller det med.
En kubikmeter træ har efter forarbejdning et CO2-regnskab på minus to tons. Det vil sige, at mit byggeri af huset for altid vil give mig et grønt fodaftryk.
Til sammenligning bruger man 14 tons CO2, når man laver en kubikmeter mursten. Og så isolerer træ endda bedre. En 2,5 cm tyk trævæg isolerer lige så godt som en 11,4 cm mursten. Mursten leder kulde – det gør træ ikke.
Om man bruger træ til et skaft på en kniv, om man bygger et lille hus, eller om man køber ind til et stort offentligt byggeri, så er det virkelig vigtigt, at man tænker FSC.
FSC-kniv fra Fiskars. FSC-skærebræt fra Skagerak.
Derfor er økologisk tænkning vigtig i vores køkkener
Det oldgræske ord for hjem, hus og husholdning er ”eco” (eller i ældre stavemåde ”oikos”). ”Eco-logy” eller på dansk ”økologi”. Det et simpelthen et ord, der blev opfundet af den danske botaniker Eugenius Warming i slutningen af det nittende århundrede.
Warming var foruden en berejst eventyrer, forsker og professor også naturfredningsaktivist. Hans opfindelse af ordet var legendarisk og det blev forstået som sammenhængen mellem levende væsener og omgivelser og miljø. Det synes jeg er enormt spændende. Sammenhængen mellem os levende mennesker og vores miljø og vores hjem og køkkener. Det vigtige i tænkningen er, at vi ikke bruger vores hjem som tankstationer på vejen. Men at vi bebor verden via hvordan vi bor og hvad vi anvender af materialer i vores huse og i vores indretning (ja, herunder også knive med træskafter!). Det handler om, at vi tager aktive valg. Vi bebor verden via den måde vi bor på, er der mange filosoffer der har ment, herunder den tyske Heidegger.
Mit køkken i lejligheden. FSC overalt. Også bordplader (Horn Bordplader) og skabe fra Square Leaf.
Men hvad skal vi så mene om, at det i dag er sådan, at vores huse, hjem og bygninger er de største miljøforurenere på denne planet? At de er ansvarlige for en langt større udledning af kuldioxid (CO2) hvert år end alle biler, lastbiler og fly tilsammen? Det er ikke særligt ”eco”. Private husholdninger står i mange lande for op til en tredjedel af udledningen. Klima-forandringerne er massive. De går ud over os og vores efterkommere.
Men vi kan stoppe op her og nu og gøre en positiv forskel. Vi kan bygge og bo anderledes, vi kan forbruge anderledes og mere ”eco”. Sådan at vi ikke belaster jordkloden med vores hjem. Vi kan gøre vores eksisterende hjem grønnere – via grønne forbedringer, grøn livsstilsomlægning og grønne holdninger til husholdning.
Her var tre af de ”ofte stillede spørgsmål” jeg får, når jeg er ude at holde foredrag om bæredygtighed. Hvis du har andre spørgsmål, så stil dem endelig nedenfor, så svarer jeg!
Læs mere her: Bogen Byg Bæredygtigt. Diverse blogindlæg – blandt andet her om terrasse.
Disclaimer: Jeg har aldrig modtaget penge i mit samarbejde med FSC-Danmark. Jeg er ambassadør for sagen, fordi jeg synes FSC er en helt vildt vigtig miljømærknings-ordning.
Dette indlæg – min løn – er betalt af Fiskars. Jeg har selv valgt ordene og fået frie hænder.
