På utallige opfordringer kommer her min guide til at holde høns i haven igen her på min blog. Værsgo!
At holde høns er nemt, givende og lærerigt. Hvis man kun skal være selvforsynende med én ting fra sin have, så må det være
Høns er bæredygtige, fordi de leverer mad (proteiner) næsten gratis lige der, hvor vi bor og fordi de spiser vores skrald. Det er jo mad-skrald, som ellers bliver smidt ud og som skulle have været afhentet i skraldeposer, som skulle køres væk i skraldebiler – motoriserede køretøjer – for derpå at blive brændt af . Der koster alt sammen energi. Der ligeså godt kan blive til god energi hjemme i haven.
Lad os tage den med madaffald. Det er et meget stort problem, at vi smider så meget mad ud fra de private og offentlige husholdninger. 40 procent af al den mad der er dyrket, forarbejdet, emballeret, kølet, kørt, fløjet og hentet hjem fra supermarkeder… bliver slet ikke spist. Det er fejlkøbt mad. Og så er der den mad, som bliver til overs på tallerkenerne. Det er ikke til at bære, at smide god mad direkte i skraldespanden. Det er slet ikke til at bære, at vise børn, at det mad, som andre har gjort sig umage med at producere, bare kan ryge lige ned i skraldespanden. Det sker ikke desto mindre i private husholdninger hver dag. Og det sker ikke mindst i de store offentlige husholdninger. Det er ikke til at holde ud.
Hvis man ikke passer på bliver man sådan en mor eller far, der taler om de små børn i Afrika hen over middagsresterne. Hvilket sådan set er fuldt ud rimeligt. Men ret abstrakt for børn. Det er meget mindre abstrakt, at vise børn – og sig selv – at både resterne fra tallerkenerne og madkasseresterne kan genbruges. Og at de på næsten magisk vis kan blive til de fineste æg i løbet af natten.
Det, at holde høns, er en meget fin anskuelighedsundervisning. Man viser simpelthen, hvor maden kommer fra ved hjælp
Via høns kan man vise børn og alle andre, der er interesserede, at maden ikke opstår henne i supermarkeder. For hønsene leverer æg hjemme på matriklen – lige omme i baghaven eller nede i gården, hvis man bor i en by – og de gør mere end det: De leverer også gødning til haven. Og så er de virkelig hyggelige at have gående omkring og ofte spiser de også et par skadedyr i havens bede (de er kødspisere, de nakker alt fra biller til mus). Det opvejer selvfølgelig ikke, at det ikke er dyr med den store ordenssans: De roder. Når de går frit rundt. Men pyt med det. Der er så søde, at man ikke rigtig lægger mærke til det.
I forhold til det med at holde høns, har jeg fra begyndelsen haft den fordel, at jeg vidste en del om det. Jeg har haft rigtig mange høns, da jeg var barn. Når vi havde flest var vi oppe på 30 stykker, plus ænder og gæs. Så får man lidt rutine. (Plus gode lommepenge fra æggesalg ikke mindst). Og jeg har som voksen haft mine egne høns i al den tid jeg har haft have. Det vil sige, at mine børn også har haft høns, så længe de kan huske.
Når man først er kommet ind i en gode vane med at aflevere alle sine madrester i hønsegården og hente æg med orange blommer med ind retur, er det noget, man får meget svært ved at undvære.
Her kommer alle mine bedste råd om at holde høns. Det er et indlæg, der har været delt mange gange og jeg har opdateret det her i foråret 2016 og igen forår 2018. Noget af teksten (under halvdelen) er også udkommet som en lille bog i samarbejde med WWF tilbage i 2013, da vi satte fokus på bæredygtighed sammen. Og jeg skrev den lille pjece, som kom i mange oplag og blev revet væk.
PS. I 2017 udkom min seneste bog – “Hvad jeg ved om at holde høns” – den kan du finde på biblioteket eller i boghandler eller købe af mig (kig under “shop”).
Hvordan gør man og kan vi finde ud af det?
Alle kan finde ud af at holde høns. Børn kan lære at tage sig af en hønseflok og de kan passe hønsene fra en meget tidlig alder.
Arbejdet med hønsene er meget begrænset. Det tager to minutter om dagen at passe høns i et lille hønsehold. Læg dertil den tid, man for sin egen fornøjelses skyld bruger på at kigge på hønsene og tale med dem og om dem. Høns er virkelig god underholdning for børn – også børn som sidder og stener i klapvogn og er lidt trætte. Her er høns faktisk bedre end Teletubbies…
To minutter. Det er virkelig den tid, det tager at holde øje med om der er vand i vandingsautomaten, foder i foderautomaten og gå ud med rester til hønsene – samt lukke dem ud af deres hus.
Hvad så med at muge ud? Nu er høns jo nogle små dyr og derfor kommer der heller ikke så voldsomt meget igennem dem. Og det der er, er guld for havens bede…
Jeg renser det bræt, der er under sove-pinden måske tre gange om året. Resten af tiden smider jeg bare halm på, så der ser lidt ordentligt ud.
Jeg muger grundigt ud i hønsegården hvert forår, men det er ligeså meget fordi jeg har brug for deres velomsatte kompost-jord og gødning til mine køkkenhavekasser, der skal have ny næring.
Det tager en times tid at lave den store forårsrengøring med spade, skovl og trillebør, men det er hyggeligt og det lugter ikke. Og det er bedre end at gå til fitness eller noget.
Hvor ulækkert er det? Lugter det og kommer der rotter og mus?
Modsat hvad mange tror, så lugter en hønsegård ikke. I hvert fald ikke, hvis der er strøelse nok (halm). Der skal være flere halmballer halm inde hos høns, der har det godt. Jeg kan huske, at jeg en gang som barn har været på en gård, hvor hønsegården lugtede, men der var også mudret og ulækkert og alt for mange dyr samlet på et sted, som nappede hinanden. Det kan høns nemlig godt gøre, hvis de ikke har halm at buldre rundt i. Eller hvis der er for mange. Høns trives i mindre flokke.
Høns kan godt være alene hjemme i to dage – ja, helt op til tre-fire dage, hvis der er gode naboer. De skal selvfølgelig være forsynet med foder, vandautomat og rævesikret indhegning.
Det er min erfaring, at naboer meget gerne vil passe høns, fordi der følger dejlige æg med i præmie. Hjemmelagte æg er virkelig som små guldklumper. Når naboerne først har prøvet dem, vil de meget gerne have fingre i flere.
Jeg får tit bekymrede spørgsmål om høns. Har de lopper? Er der rotter? Er der mus? Er hønsene ikke ulækre? Og jeg svarer så godt jeg kan og ud fra mine egne erfaringer. Høns er meget, meget renlige dyr som elsker at tage støvbad og som bruger lang tid på at passe fjerdragten. Mine høns – alle de høns jeg har haft i hele mit liv og det er mange – har aldrig haft lopper. Vi har enkelte gange haft problemer med en rotte. Men det har man også når man har en kanin. Eller når man slet ikke har dyr. Vi har cirka hvert tredje år ringet efter en rottefænger fra kommunen, det er gratis og man finder sådan en via kommunens hjemmeside. Sagen er, at der altid er rotter i kloakkerne, der hvor mennesker bor. Hvis man har problemer med den slags nær hønsegården, så må man fodre en eller to gange dagligt og ikke have mad i skålen. Man må også passe på med at have brød og madrester liggende fremme. Hav heller aldrig madrester – undtagen grønt – i komposten.
Jeg har aldrig set en mus i den hønsegård, jeg har nu, men høns er faktisk også kødædere og de har nogle ret skarpe næb. De kan sagtens fange en mus. Og ellers gør min kat det. Det er han virkelig god til. Alt i alt vil jeg sige, at rotter, mus og lopper og anden snak ikke må afholde nogen fra at få høns.
Hvor mange skal man have?
Under krigen, da køkkenhaver og høns var en nødvendighed for husholdningerne i de allierede lande, sagde man, at alle familier skulle have det dobbelte antal høns, af hvad der var mennesker i husstanden. En familie på fire skulle således have otte høns. I dag kan vi få proteiner mange andre steder fra og de færreste af os, der har hygge-høns slagter heller ikke en kylling, når der skal laves søndagsmad.
Selv kan jeg ikke bære at spise nogen jeg kender, så vi spiser ikke vores egne høns. Det her er helt forkert, for hvis man vil være
Jeg vil foreslå, at man har mellem fem og otte høns, hvis man er en familie. Vi er tre i min familie og vi har faktisk seks høns, sådan som de gamle krigstids-råd foreslog (to høns pr menneske pga anbefalet proteinindtag).
Men er man en familie på fem, skal man ikke begive sig ud i at få ti høns i en lille bitte have. Man må heller ikke. De fleste steder må man have otte høner og ingen hane. (De specifikke regler ser du på din kommunes hjemmeside, det varierer fra sted til sted). Hanen galer og det kan man ikke byde naboer – jeg har ikke selv noget imod haner, men mange har. En flok klarer sig fint uden en hane: De små damer indretter sig og finder et naturligt hierarki. Som man skal respektere. Man kan fx ikke bare putte en ny høne ind i en eksisterende flok uden at regne med ballade.
Hvis man sætter nye høns ind til gamle høns er det under alle omstændigheder en god ide at gøre det om aftenen. Her er der ro. Og bum, når det bliver morgen, så er der pludselig en ekstra eller to ekstra på pinden…
Hvad for nogle høns man skal vælge afhænger af temperament. Jeg har to gamle brune landhøns, en stor new hampshire, som har været kylling her i hønsegården, to unge brune landhøns og så Maggie, en tidligere burhøne, jeg måtte overtage efter hun havde været med i et tv-program. Man kan se meget mere om hønseracer på nettet. Men jeg vil virkelig anbefale at holde igen med de ”sjove og nuttede” høns. Få nogle, der er gode til at lægge store æg. Det er det sjoveste i længden. Lige nu pønser jeg på at få to hvide sussex med sort krave, fordi de er gode til at blive skruk. Og jeg har lovet min yngste søn, at vi skal prøve at have kyllinger igen.
Man kan læse mere om hvad reglementer er for hønsehold på sin kommunes hjemmeside. Alle kommuner har reglementer vedrørende høns. Jeg tænker, at det er fra gammel tid, hvor rigtig mange familier i by og på land holdt høns. Hvor skulle de ellers få æg fra? Høns har været et af vores vigtigste husdyr helt op til 1960erne, hvor det gik af mode, i takt med at man kunne købe konserves, papæskemad, buræg og alt muligt andet dødsmart. Og i takt med, at der ikke var så mange husmødre hjemme til at tage sig af husholdninger og høns mere. Der skete et skred. Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, begyndte at købe æg og høns kom hen på kæmpestore hønserier. Nu håber jeg, at vi kan få hønsene tilbage til familierne igen (uden at få kvinderne hjem til kødgryderne, forstås).
Hvad spiser hønsene?
Høns spiser alt. Tænk bare på de høns som man møder på rejser i Afrika, Asien … eller bare i Grækenland. De går rundt og finder føde i rodebunker og i rester. Høns spiser alt.
Mine høns får alle mulige rester som jeg samler i en spand med låg, som altid står på køkkenbordet. Den tømmes hver morgen. Det er min erfaring, at hvis man ikke har en nogenlunde pæn spand til formålet, så får man ikke gemt resterne. Hvis maden bare gemmes i en åben skål bliver det for grimt at se på. I hønsespanden er der alle slags rester fra køkkenet. Det eneste, mine ikke får, er kyllingekød og fisk. De elsker spegepølsemadder, og mine drenge ved, at de ikke må smide madpakkerester ud henne i skolen, men skal tage alle rester med hjem til hønsene. De får også grød, ris, frugt, grønt, gammelt brød, kager, rester af middagsretter, endda rester af æg, de får alt det grønne, der bliver skåret fra, eller som bliver til overs, og de får også alt fedt, der bliver til overs fx på en pande. De har brug for fedt om vinteren til at holde varmen.
Resterne smides bare ud fra tallerkenerne som de er. Vi gør ikke meget ud af at skære maden i småstykker til høns. Hvis der er et hårdt gammelt rugbrød lægges det i blød og brydes op, men ellers kan hønsene selv hakke i maden. De skal ikke have alt serveret for fint… de skal bruge sig selv og få underholdning ud af, at spise. Det virker naturligt sådan.
Det er vigtigt, at fodre med andet end rester. Der er dage, hvor jeg har så mange rester og hvor de er så varierede, at et voksent menneske ville kunne leve fint af det, der er i spanden. De dage undlader jeg at give fuldfoder og korn. På andre lidt mere magre dage (hvor der ikke er så meget i spanden) ja, der får hønsene både økologiske korn, som kommer i en stor sæk, økologiske fuldfoderpiller fra en stor sæk og somme tider får de endda også skaller. Det er, hvis jeg synes, at æggeskallerne har brug for lidt ekstra. (Jeg får det bragt, da sækkene er tunge. Man kan nemt finde foder på nettet).
Ud over det elsker mine høns de lidt fede fuglefrø, som jeg fodrer de vilde fugle med om vinteren, så vi har lavet den aftale,
Ud over at få mad hver morgen, så får hønsene også vand. Når det er frost, må jeg ud to gange om dagen med en kande vand. De får bare koldt vand eller lunkent vand. Ikke varmt vand. Om sommeren skifter jeg vandet i deres vandautomat cirka hver tredje dag. Men hønsene vil tilsyneladende helst drikke af potter og kar i haven og kender deres yndlingsvandingssteder, hvor der er regnvand.
Man kan se på æggene, at høns har det godt. Høns, som får varieret kost har orange blommer og hårde skaller.
Mine nuværende høns er flinke til at gå ind i rederne og lægge deres æg. Men er høns meget ude, kan de finde på at lægge æg de sjoveste steder. Vi har haft æg i legehuset. Æg oppe i kompostbunkens varmeste hjørne eller oppe i myntebedet. Æg bag ved Astrid Lindgren-rosen. Æg i ølkasser. Æg i gamle kurve. Det er ikke så sjovt, for man har jo hønsene for at kunne bruge æggene.
Når det bliver efterår, holder de fleste høns – ikke alle – op med at lægge æg. De holder en æglægningspause i anledning af, at det er så mørkt. De vil begynde at lægge æg igen, når det bliver lysere til foråret. Min høns lægger æg om vinteren. Lidt færre æg. Men æg kommer der. I hvert fald så længe hønsene er unge og friske.
Hvordan skal hønsene bo?
Prøv at undgå, at gøre hønseprojektet for kompliceret. Brug et gammelt cykelskur, legehus eller et andet haverum til hønsene. Køb evt. et billigt skur til dem, hvis du ikke har et gammelt, der kan bruges. Eller byg et af nogle gamle brædder. Høns er ikke for fine til at bo i noget bæredygtigt.
Jeg har hørt om folk, der får bygget hønsehuse, som koster mange, mange penge. Et sted står et hønsehus til 80.000 kroner. Mindre kan gøre det. Man kan også godt vælge en nem løsning, hvis man har travlt med noget andet, og få en hønsegård-startpakke leveret. Det fandtes så vidt jeg ved ikke, da jeg fik høns første gang som voksen for 12 år siden. Dengang brugte jeg et gammelt cykelskur til høns. I den have jeg har nu, bruger vi et skur, som vist er et redskabsskur. Hovedsagen er, at det hus som hønsene skal være i om natten er fuldkommen vindtæt om vinteren. Høns kan ikke tåle træk. De kan sagtens – som andre fugle – tåle bidende kulde. Men ikke træk.
Sæt redekasser op inde i skuret. Sammen med en firkantet pind til at sove på om natten. Der skal være et bræt til opsamling af husdyrgødning under den pind. Vores bræt er en skabslåge, vi fandt til storskrald. Redekasserne kan være gamle øl- og vinkasser af træ sat op på væggen. Foruden pind og redekasser skal der også være en lille lem i hønsegården. Skær et hul ud med en stiksav nede i fodhøjde. Sæt to lister op i hver side af hullet. Lav en lem ud af det stykke træ, du har skåret ud. Eller et andet mere robust stykke træ. Sådan kan du lukke hønsene helt inde i
Det var huset. Så er der hønsegården. Hjemme hos os går hønsene frit rundt i haven (selv om det er en lille smule forbudt) store dele af året. Haven er fint hegnet ind og vores hund, som er en jagthund, er trænet til at lade hønsene være i fred. Katten, som ellers er meget stor, gør heller ikke hønsene noget. Hønsene ødelægger til gengæld alt, når der lige er sået. De tror, at de små spirer af salat kommer op ad jorden for at de skal spise dem og rode i dem. Derfor må hønsene være lukket inde i deres hønsegård om foråret og noget af sommeren. Eller også må køkkenhaven hegnes ind. Sammen med de blomster, som hønsene har smag for. Inde i hønsegården er der halm, sand, skaller og vand og mad. Og mine drenge graver orme til hønsene derinde et par gange om ugen. Desuden smider vi mælkebøtter og græsafklip ind til dem, så de får masser af grønt de uger eller måneder, de ikke er ude i haven.
Hønsene er også lukket inde i hønsegården året rundt, når vi ikke er hjemme. Så er vi på den sikre side.
Hønsegården skal være stor nok til det antal høns man har (tænk i m2 pr høne, hvad synes du de skal have?). Lav den så stor som muligt. Den skal frem for alt være robust under jorden. Pælene skal graves dybt ned. Der skal lægges cement eller sten eller gamle mursten, net eller plader hele vejen rundt i kanten af hønsegården i hvert fald 30-40 cm ned og så jord ovenpå. Det skal fungere sådan, at ræven ikke kan grave sig ind. Ræven skal man tage alvorligt. Også i byen. Jeg har haft mine kampe med rævene – og jeg har mistet mange høns til ræven.
Når sten er gravet ned og søjler er sat, skal der net på indhegningen. Hønsenet. Nettet skal gå fra under jorden og mindst to meter op. Det er en god ide at lægge tag (plader) eller net på hønsegården. Et tag sikrer, at der ikke kommer regn ind og gør hønsegården mudret, og halmen klam. Net og tag sørger også for, at fugle ikke flyver ind. Der bør altid været et tørt hjørne, hvor hønsene kan tage støvbad.
Grav jorden lidt op, så den ikke er helt stampet til inde i hønsegården. Hønsene skal kunne grave efter regnorme. Står der et træ i hønsegården, er det dejligt. Høns har brug for både sol og skygge.
Sæt pinde op, som hønsene kan sidde på. Det kan være grene eller et gammelt kosteskaft. Men det er vigtigt, at der også er firkantede pinde, dem sover høns bedst på. Og så måske en bænk til børn og alle andre, der har lyst til at kæle med høns og lige sidde en stund inde i hønsegården og se, hvor dejligt det er, at følge med i hønsenes liv.
Held og lykke med hønseholdet!
OBS OM HØNS
Vær med i Burhønsenes Befrielsesfront, hvor der hver dag udveksles tips og tricks om høns, æg, mad og dyrevelfærd. www.facebook.com/gooooook
Du kan læse mere om urban farming og om høns i min bog “Spis din have”.
Se flere hønsebilleder på min Instagramprofil:
Dette indlæg er gratis – uden betalingsmur – og du er velkommen til at dele. Du må gerne støtte mit arbejde med hønseoplysningen på mobilepay 21435463. Du må også meget gerne købe min bog til 200 kr. Og du må meget gerne sprede ordet om at jeg kan bookes til foredrag om bæredygtighed, cirkulær økonomi, høns, historien om at bygge en bevægelse som Burhønsenes Befrielsesfront og have og meget andet.
