I dag har jeg trukket stikket. I dag er der mig-tid. I dag er der tid til selvforkælelse, som jeg synes er så vigtigt…
For mig er dagen i dag den vildeste luksus. Jeg har taget fri. Jeg arbejder ikke. Jeg holder fri for første gang i en måned. Jeg har arbejdet syv dage om ugen. Jeg har arbejdet non-stop morgen-til-aften, med sjove projekter, med foredrag og møder i hele landet og så med det helt nye lille (og skægge!) familiefirma, der har taget alle ledige stunder.
Det betyder, at der ikke været tid til at få plantet i staudebedet. Sat tomater i drivhuset. Eller få kørt kompost rundt i haven og få ordnet nok skvalderkål og få plantet flere roser. Der har heller ikke været tid til at få læst alt det, jeg gerne ville læse (mange bøger ligger og venter på mig). Der her heller ikke været tid til at tage på havetur med min mor til Sofiero og Rungstedlund og heller ikke Chelsea Flower Show nåede jeg. Der har heller ikke været nok tid til mine veninder, der har ringet forgæves mange gange. Der har heller ikke været tid til at skrive på min bog. Og det er ikke godt sådan. Og når noget ikke er godt, så må vi stoppe op, trække stikket, tænke, lade op og prioritere om.
Det sidste – det med at jeg ikke har fået skrevet på min bog siden før jeg tog på ferie med drengene og før jeg fyldte rundt – er jeg særligt ked af. For jeg var så godt i gang og jeg elskede at skrive på den bog. Men en god skriveproces – og alle andre gode arbejdsprocesser – kræver, at man er lidt nede i gear. Og det forsøger jeg så at komme i dag…
Det er godt for os, at tage pauser. Det ved jeg med sikkerhed. Jeg ved, at hvis jeg – og du – ikke prioriterer ”mig-tid” og ro og fordybelse og rolig motion (måske bare gå-ture med hunden) og meditation og haveterapi, så kan vi ikke blive ved med at huske, have overskud, lære nyt, sove om natten og være de nærværende glade mennesker, vi gerne vil være i vores travle liv… Så jeg kan ikke anbefale nok, at du også lige trækker stikket, holder hovedet koldt og putter fødderne i et varmt fodbad, der har den fordel for os, der ikke kan sidde stille, at vi ikke kan bevæge os i en stund.
Dette er et sponsoreret indlæg. Matas ønsker at sætte fokus på #mymoments #metime og #sommerfødder… og det kan jeg kun være enig i!
Jeg sidder her med fødderne i lunt vand, salt og rosenblade (fordi det ser flot ud) og skriver det i den skønneste duft. Prøv selv at snuse ned i bøtten, hvis du kommer hen i Matas. Denne badesalt og fodcremen, der hører til, består af rene naturlige og så vidt muligt økologiske ingredienser og så er den ikke særligt dyr. Det er tre ting, der er meget vigtige for mig.
Og lad mig så høre, hvad selvforkælelse er for dig? Er det også, at tage en fridag med bøger, aviser, havearbejde og fodbad? Eller har du andre gode ideer? Jeg her med fødderne i vand og glæder mig til at læse dit svar…
#mymoments #metime #sommerfødder
https://www.matas.dk/stories-forkael-dine-foedder