Højdepunkter fra Helsingborg

Vi skal tale mere om lokale ferier. Om ”staycation”. Om at blive her i Norden. Det handler selvfølgelig om bæredygtighed. Om at flyve mindre og tage mere på tur med færge, tog, gå-ben, bus, bil og cykel. Men det handler også om at kende vores rødder og den del af verden, vi selv kommer fra. Så da jeg blev spurgt, om jeg ville lave en historie om at tage på en lille overnatningstur i Helsingborg – i stedet for at flyve langt væk for at holde et par fridage – sagde jeg straks ja. For hånden på hjertet: Er vi ikke et par generationer, der i al vores iver efter at flyve ud (før klimakrisens alvor gik op for nogle af os) glemte at se, hvad der var lige henne om hjørnet?

Og henne om hjørnet ligger til eksempel Helsingborg. Man sejler jo bare lige over på den anden side af sundet. Helsingør-Helsingborg. Og jeg har aldrig været der! Ikke noget særligt i hvert fald. Jeg er måske kørt igennem på vej til en Ødegård, på vej til at besøge min svenske familie – min mors søster har boet i Sverige siden 1940erne – og den del af familien er derfor svensk. Men jeg har aldrig sovet så meget som en nat i byen lige ovre på den anden side. Til gengæld har jeg sovet i både Rom, London og Paris. Er det ikke lidt underligt, når man tænker over det?

Bedre sent end aldrig. Jeg inviterede min søde mor med på turen. Hun taler svensk og elsker Sverige – hvor hun er kommet hos sin 16 år ældre søster hele sin barndom – og vi trænger til at have lidt god tid sammen. Vi havde talt om en weekendtur. Men tilfældet ville, at jeg kunne tage en forsinket weekend mandag-tirsdag og det vil jeg faktisk anbefale. For hvis man tager en weekend på hverdage, så viste det sig, at der ikke var kø ved færgen eller ved nogle af de seværdigheder, hvor der er helt fyldt med folk i weekenderne. Så prøv om du kan tage af sted på hverdage.

Min mor har en lang tradition for at købe køkkengrej i Sverige. De er gode til kvalitetsting af stål og træ. Så vores første stop var et helt vidunderligt køkkentøjs-outlet, som mange har spurgt om adressen på, efter jeg kom til at vise en masse billeder i min ret begejstrede story (link) fra Helsingborg (bemærk, det var ikke noget, jeg var blevet bedt om at lave, jeg blev bare virkelig glad for mit besøg i byen, så jeg ville gerne dele mere derfra). Her er adressen. Omtalte outlet – som nægter at sælge teflon og plast (dem kan vi lide!) ligger i et område med andre outlets med nordiske kvalitetsmærker. Vi købte paletknive i træ og nye pander i 2. sorterings kvalitets-støbejern. Det er bæredygtigt, fordi det holder i mange år og kan recirkuleres. Man får virkelig meget for pengene ovre på den anden side – den svenske krone står i 68 for tiden.

Et par minutter fra outlet-området i Högarnäs tog vi til det vildeste sted – Höganäs Saluhall – det er lidt svært at tro, at der virkelig ligger et så cool sted i en lille by udenfor Helsingborg – og i en gammel fabriksbygning, hvor der før er blevet produceret mursten og lertøj. Det er en skøn food court i to etager – hvor der i nederste plan er madboder, restauranter, kvalitetstøj og sko – og øverst er der vildt lækker restaurant ved de gamle kæmpe lerovne og gallerier og kreative kontorer og endda også en hip frisør. Hold nu op et sted. Bemærk, at der kun er åbent til frokost for spisning. Når du parkerer bilen eller cyklen, må du ikke snyde dig selv for at smage Johans is og chokolade – hans butik (vaniljochchokolad.se) ligger udenfor saluhallen og han har den bedste hjemmelavede lakridsis, jeg nogensinde har smagt.  

Fra Höganästog vi videre til Mölle – hvor vi selvfølgelig kørte en tur forbi det legendariske hotel, forbi havnen og ud til skoven på den anden side af den lille by – før vi tog frokost i det hyggeligste kombinerede keramikværksted-restaurant-drivhus. Maden var dejlig og stemningen afslappet. Og sjovt nok kan man få Johans is her i fem varianter. Prøv også at smage rabarbertærten, hvis du kommer forbi.

Nu kørte vi en tur hen til et svensk vineri og gæstgiveri . Her mødte vi Jonas, ejeren, der var ved at gøre klar til ”glamping”. Han forventer mange gæster denne sommer og bygger derfor en ret lækker teltlejr. På stedet serveres den hjemmelavede vin og spiritus – men man kan pga lovgivningen i Sverige ikke købe flasker med.

Efter vandring i svenske vinmarker kunne vi godt spise mere kage (på svensk fika) og tog turen til det legendariske kagested ”Flickorna Lundgren”. – her nåede vi frem lige inden de lukkede og fik dejlige kager. Vi mødte Mats, der er søn af Ella – en af søstrene Lundgren, der i 1938 grundlagde den lille fine cafe i et fiskerhus med udsigt over vandet. Bemærk: Man får god te fra Perch til kagerne. Snyd ikke dig selv for at smage et vaniljehjerte. Endnu engang fik vi lejlighed til at tale om, at det var smart at ankomme en mandag fremfor en travl lørdag – vi kunne sidde i ro og mag i Lundgrens have og nyde udsigten, staudebedet og de blomstrende kastanjetræer ved indgangen.

Vi kørte den korte tur tilbage til Helsingborg og fandt nemt vores hotel, der lå virkelig godt placeret lige i centrum, så vi kunne gå til alting derfra. V Hotel har parkering i gården og er placeret i et gammelt, charmerende bindingsværkshus. Bed om at få et værelse mod gården med altan: Der er sen aftensol og her kunne vi lige sidde lidt inden vi gik ud i byen.

Vi gik en tur på det fantastiske havneområde – hvor der før var godsbane. Tænk, om København havde udnyttet sine havnearealer på samme rekreative måde. Der er en meget bred promenade hele vejen langs byen mod vandet. Vi så unge, der spillede basket på baner med udsigt over Øresund og børn, der legede på store legepladser og mennesker, der bare sad i områdets stole og nød solen. Der var restauranter og barer hele vejen langs vandet. Vi spiste på et sted der bliver anbefalet vidt og bredt –  Sillen ock Makrillen. Vi havde et sent bord efter al den kagespisning – og det er et tip, jeg vil give videre. For det passede perfekt med solnedgangen. Vi fik bordet klokken 20.00 og sad og spiste (fisk) og solen gik langsomt ned ovre mod Danmark undervejs. (se billeder i story på Instagram her).

Der var gode senge på hotellet og vi sov godt. På dag to havde vi sat god tid af til at tage til Sofiero – hvor vi har været flere gange før. Men først tillod vi os at gå lidt ud på opdagelse i Helsingborgs gader. Vi spiste morgenmad på en lille øko-bæredygtig-cafe – Bruket Kaffebar (Bruksgatan 9) der serverer hjemmelavet yoghurt/granola med rabarberkompot og ”overnattende gryn” – som der sjovt nok stod på kortet.

Lige ved siden af det frygteligt gode morgenmads-sted var der en meget farlig butik: En lakridsbutik! I Skåne er man om muligt endnu mere tosset med lakrids end i Danmark – og der viste sig at være flere virkelig gode lokale lakrids-mærker håndlavet kvalitetslakrids. Meget farligt. Meget vanedannende.

Vi slenterede lidt rundt i gaderne. Gav os god tid til at læse, hvem der havde boet i hvilke huse og hvor de danske flygtninge gik i land. Der er masser af historisk information sat smagfuldt op på husfacader i Helsingborg. Vi shoppede også lidt andet end lakrids: Jeg købte et par løbesko, som man også kan få i Danmark, de viste sig bare at være meget billigere her, på grund af den svenske krone. Man skal naturligvis ikke købe noget som helst, man ikke har brug for, det er ikke bæredygtigt, men det, man har brug for, kan man godt kigge efter i Sverige.

På vejen mod Sofiero standsede vi ved ”Brödkultur 2.0” – en meget dejlig brødbutik og cafe med mad i en lade ved en gård. Der var fyldt med mennesker på en tirsdag. Gårdbutikken og den nærliggende gård-have-butik havde dog ikke åben mandag og tirsdag, men det var faktisk det eneste vi oplevede som lukket på hele turen. Så man kan roligt tage af sted mandag og tirsdag. Vi sparede appetitten til Sofiero, hvor der er så dejligt at spise med udsigt over parken.

Sofiero skal du næsten læse lidt om, hvis du ikke kender til stedet – og så skal du straks tage af sted. Det er vores Dronning Ingrids barndomshjem – det var familiens elskede sommerslot, hvor den lille prinsesse voksede op med sine fire brødre – og det er meget tydeligt, at familien kom her meget og anlagde en vidunderlig have og park efter engelsk forbillede. Dronning Ingrids mor var engelsk – Kronprinsse Margareta – og hun anlagde haven. Familien var højst utraditionelt på den tid sammen om at grave og plante og de var meget involverede i projektet sammen. Det var en tragedie, at Kronprinssen døde, mens hun ventede sit 6.barn – hendes datter Ingrid var kun 11 år. Men havde lært så meget, at hun tog det med sig altid og i Danmark blev kendt for sine fine haver ved både Fredensborg og Gråsten.

På vej hjem fra Sofiero og Helsingborg sagde vi til hinanden: Vi må snart tage sådan en tur igen.

Dette indlæg er sponsoreret af Visit Helsingborg. Jeg har selv bestemt hvad jeg ville skrive – og hvilke billeder jeg ville dele – og ingen har redigeret i min tekst. 

Se flere billeder og links i story – som ligger fastgjort på Instagram – tryk på den story, der hedder Helsingborg. www.instagram.com/signewenneberg