Efteråret er næsten den dejligste tid i haven. Der er så meget at nyde, når det bliver høsttid og efterår og arbejdet bærer frugt. I år har vi været heldige med frosten i foråret – selv om vi havde et koldt forår, så var der ikke frost, på de helt slemme tidspunkter. Vi kan – hvis vi er heldige og har gamle træer og buske – nyde en god høst af hasselnødder, valnødder, spisekastanjer, figner, brombær og en guds velsignelse af æbler og måske endda også pærer og andet godt.
Hvad skal man lave i haven på denne tid? I denne uge? I denne måned? Bliver jeg ofte spurgt – fordi jeg har skrevet så mange tekster gennem tiden om ”denne uge i haven”. Men i virkeligheden er det korte svar på: Ingenting! Nyd haven. Det er vigtigst.
Man kan ordne belægninger og feje sand ned i riller. Så de er stabile inden vinteren.
Man SKAL nemlig ikke lave noget som helst i haven. Faktisk kan man gøre større skade – i forhold til frodighed, biodiversitet og væresteder for insekter, pindsvin og fugle – ved at gøre for meget, end ved at gøre for lidt. Tænk bare på de haver, hvor nye haveejere er gået totalt hokus pokus amok og har fjernet alle træer, alle fuglehuse, alle gamle bunker af rod, alle buske, alle bakker, alle krat, alle huler, alle stier, alle små damme, alle minder (!), alle sten og har lagt en masse rullegræs. Det har været et kæmpe arbejde – og hvad de arbejdsomme nye haveejere ofte ikke ved, er, at det gør haven gold, kedelig og ikke-spiselig for dyr og mennesker.
En god have må gerne være lidt vild, den må gerne rode lidt. Den er perfekt, hvis den ikke er perfekt.
Men hvis man nu har LYST til at lave noget havearbejde i denne tid, så er der et par opgaver, som falder ligefor
Lægge forårsløg
Det er så hyggeligt, at forsyne sig med tulipanløg og andre blomsterløg, fordi de repræsenterer drømme om noget skønt og smukt, der skal ske i fremtiden (forårsblomstring). Forårsblomster lægges om efteråret – fra september og frem til frosten i november. Det er godt, at have noget at glæde sig til, det er det, der er så dejligt ved havearbejde. Så endnu engang vil jeg lægge løg i potter og i bede og gå og vente på at der kommer mirakler til foråret.
I gamle dage, da jeg var helt nybegynder, brugte jeg en ”løglægger”. Det er der ingen grund til, synes jeg. Måden jeg gør det på nu, hvor jeg har lagt løg i mange år: Jeg graver større huller og lægger mange løg på en gang ned i et hul. I en god afstand (ikke alle løg i en stor klump). Og med lidt organisk materiale – lidt blade eller lidt afklip – rundt om løgene, før den kolde og tunge jord kommer ned og presser på. Læs bag på pakkerne, hvordan du lægger løgene, der er forskel på hvor langt ned under jordoverfladen de skal.
Hønsene hygger i den rodede have.
Gøre vild med vilje
Rigtig mange har forsøgt sig med at gøre plænen mere vild i år. I takt med at vi er blevet mere bevidste om klima, miljø, bæredygtighed, vandforbrug og biodiversitet – plus insektdød – er vi nok også blevet mere opmærksomme på, at haven er et godt sted at starte med at sørge for mere mad til insekterne og mindre ensretning i beplantningen. Så der ikke er blevet slået græs så ofte som før mange steder (det gælder heldigvis også i grønne kommuners rabatter). Og der er blevet mere plads til vilde græsser og blomster til glæde for biodiversiteten.
Denne rive er vældig god til blade og løv – og til græs, der skal ruskes lidt op og hvor der endelig ikke må ligge græsafklip, som gøder græs og dermed kvæler de blomster, der er mere nøjsomme.
Det gav gode forhold for de vilde blomster i græsset – og mindre gode betingelser for græsset – og der kom derfor mere variation i de tidligere mere ensrettede græsplæner. Jeg har kun slået min (tidligere) græsplæne en gang i år – omkring Sankt Hans – og jeg havde håbet, at en gang var nok. Men fordi der er kommet så meget vand, så er der også kommet meget grønt græs og jeg må slå græsset/blomsterne igen.
Her er der et vigtigt råd, at give videre: Sørg for at alt grønt græsafklip rives sammen/samles op. Det er fyldt med vitaminer og gøder rigtig godt. Det betyder, at græsset vil vokse og de blomster, som vi gerne vil have flere af og som ikke kræver så meget næring, de vil blive helt overvældede af for meget næring. Vi skal udpine jorden lidt for at få biodiversiteten frem. Det kunne vi lære af sidste sommer. Tag i stedet græsafklippet og smid på tomatplanterne som gødning. Eller ind under buske og andre store planter, der gerne vil have lidt kærlighed. Kan du ikke finde på andet, kan græsset gøre gavn i kompostbunken.
Høstanemoner
Grave stauder
En tredje ting, jeg vil bruge lidt tid på er at dele stauder og grave stauder op, hvor de står forkert. Jeg har et ret rodet staudebed midt i haven – kaldet præriebedet – fordi dette meget vilde bed primært består af alt det, som havde overlevet på den meget tørre, solbrændte og forladte dødsbo-have, dengang vi kom til. Jeg satte alle de planter, der havde klaret sig her, uden vanding og kærlighed, ned i et nyt bed og sagde til planterne, at jeg respekterede at de var her først. Havetosser forstår det der med at tale med planterne, de er jo levende ligesom os.
Nu er det imidlertid som om, planterne er blevet lidt uenige indbyrdes om, hvem der skal fylde og hvem der skal være høje og hvem der skal tage saft og kraft fra de andre. Og der er også kommet frygtelige snerler til. Så jeg er nødt til at grave lidt – for at sørge for, at planterne kan stå hensigtsmæssigt i forhold til hinanden og ikke kvæle hinanden, sådan som det nemt kan ske. Efteråret er det tidspunkt på året, hvor man graver og rydder op og deler og man må gerne tage lidt hårdt fat og man må også gerne hakke en skarp spade lige ned gennem en staudes rødder, så der bliver to planter (en staude er en blivende, hårdfør plante med blomster, som kommer igen og igen).
PASSE PÅ REDSKABER
Det er bæredygtigt, at passe på de planter vi allerede har og give dem optimale vækstbetingelser. I stedet for at de går ud og vi skal ud og købe nyt og nyt. Det samme kan man sige om redskaberne. Det er bæredygtigt, at købe kvalitet og at investere i det rigtige fra start og passe rigtig godt på redskaberne.
Så når det bliver efterår går man en runde og sørger for, at alle redskaber, der er efterladt rundt omkring er under tag. Man bør også vaske de redskaber, hvor der sidder jord fast og måske give lidt olie og slibe yndlings-spaden skarp. I alle de år, jeg har arbejdet i haven – og det er så længe jeg kan huske – der har jeg haft et yndlingsredskab: Det er ”damespaden” eller ”staudespaden”. Den meget store fordel ved at bruge en damespade i stedet for en stor almindelig spade er, at den er mindre, lettere og så kommer der ikke så meget tung, våd jord op på bladet, og det gør, at man ikke får så ondt i ryggen af de tunge løft i haven. Den er rigtig god, når den er skarp – og jeg har flere af dem rundt omkring. Hermed anbefalet!
Her er de redskaber, jeg har rekvireret for at kunne tage et billede af dem, sådan at jeg kan forklare dig, hvad for nogle redskaber jeg mener, at man har brug for i haven.
FSC-certificerede redskaber. Kan du kende den her type redskaber? Jeg har haft masser af dem hele mit liv. Et eller andet sted i en kasse har jeg et billede af mig som 16-årig i min meget store kompostbunke hjemme på landet, med sådan en spade i hånden. Redskaberne har eksisteret i 150 år. Nu er der imidlertid sket noget nyt, som fanger min interesse: Fiskars Classic-serien bliver nu produceret i bæredygtigt FSC-certificeret asketræ. FSC-mærket på træ ligger mit hjerte nær og nogen vil huske, at mit hus er bygget af 100 procent FSC-træ (14 træsorter). FSC er en mærkningsordning, der handler om bæredygtig skovdrift – og mærket giver os forbrugere sikkerhed for genplantning af træer og ordentlige forhold for skovarbejdere og skolegang til deres børn. Andre FSC-regler: Der må ikke fældes mere træ, end skoven kan reproducere. Truede arter og udsatte områder skal beskyttes mod fældning. Der fastsættes et antal træer per hektar, der aldrig må fældes/fjernes heller ikke når træerne er døde, hvilket er godt for biodiversiteten og det skaber bedre vilkår for dyre- og planteliv. FSC er en verdensomspændende NGO-organisation og forkortelsen står for Forest Stewardship Council.
Man skal i hvert fald have en damespade. Den lille. Bruges til staudedeling og til at lave huller til forårsløg og alt muligt andet. Så skal man have to-tre river. Nogle bruges netop til at rive græs sammen med, som jeg skrev om overfor. Andre er gode til at lave riller inden man sår om foråret. Nye haveejere overser ofte, at der er brug for en god kost i haven og det er ikke bare for sjov. Her er der to koste. En, som er god til sand på klinker (som er den måde, man passer sådan en belægning på, så den ikke vipper). Og gode på en træterrasse, hvor smattede efterårsblade vil ødelægge træværket, hvis det bliver liggende. Den store er for grov til træ. Den er til gengæld uundværlig, når der lige om lidt kommer slud. Slud bliver til is, som man falder på, og det er meget vigtigt at have en god kost (og sneskraber), så man kan få ryddet. Man bruger ikke salt til den slags, for det er ikke godt for hverken haven, miljøet eller for dyrs poter.
Den orange saks har jeg 12 styks af. Jeg har engang haft 20 stk, fordi jeg også brugte dem til børne-have-workshop i haven. Den er helt uundværlig… Ved siden af ses to størrelser kultivator, sådan nogle skal man have til ukrudt om foråret, nemmere med kort skaft. Og jeg bruger mælkebøttejern, her et brugt og et nyt. Jeg kan godt lide mælkebøtter, men haven er af en sådan beskaffenhed at de skal holdes nede for at give plads til andre blomster også. Og haven er naturligvis giftfri.
Pæleboret er ikke kun til pæle – jeg bruger det også, hvis der er hård jord og hvis der lige skal graves dybt, det er en god hjælp, hvis man ikke lige har en supermand i nærheden.
Så er der den kæmpe store gamle drænspade. Jeg kunne have bestilt en ny til foto, men jeg vil gerne vise den gamle, for sådan en investerer man kun i en gang, man bruger den ikke så tit, men når den skal bruges bliver man simpelthen lykkelig, af at have den. Den bruges til kæmpe rødder, kæmpe opgaver, kæmpe flytninger af kæmpe planter og træplantningsprojekter.
Det er med vilje, jeg har blandet lidt ældre haveredskaber sammen med de nye, jeg havde lovet Fiskars at tage et billede af. For jeg vil gerne vise, at kvalitet holder. Og nogle af redskaberne har jeg haft i mange år. På nogle af skafterne er der rester af mit mærke, fra dengang jeg lavede have-tv og vi hver især have vores egne redskaber med på optagelse. Jeg kan anbefale, at man låner sine redskaber ud og deles lidt på den måde (deleøkonomi i haven), men jeg kan også anbefale, at man sætter farvet tape på sine egne kvalitetsredskaber, så man får dem retur og kan passe på dem hele livet.
God fornøjelse i efterårshaven!
PS. Da jeg skrev haveklummer en gang om ugen var der altid et “efter rulleteksterne” lille indfald. Det kommer naturligvis også her, hvor haveklummen er genoplivet for en kort stund.
Det her billede er fra bogen Den Første Have. Som var den første bog om have, jeg skrev – dengang for snart tyve år siden – før jeg vidste, at den bog ville blive den første af mange. Og af mange gode år med formidling om have. Jeg var en ung nybegynder – men jeg vidste en ting med sikkerhed – haven skulle være bæredygtig, den skulle være et fristed med haveterapi for børn og voksne og den skulle ikke være perfekt. Billedet viser alle de redskaber, jeg havde dengang og jeg kan se, at der er gengangere. Gode sager holder!
