Nu skal vi have en voksensnak. Vi skal tale om rettidig omhu. Vi skal tale om, hvordan man som en rationel hverdagsaktivist forbereder sig på noget absolut ikke-hverdagsagtigt: Sygdom, indlæggelser og isolation med sygdom.
I de næste numre af guiden skal vi hygge os med gækkebreve, blomsterpres og solskinssysler. Havespørgsmål, høns og højbede. Men denne gang kommer det til at blive uhyggeligt. Spring over, hvis du ikke kan holde det ud. Læs med, gerne langsomt og bid for bid, hvis du gerne vil være hverdagsaktivistisk forberedt på enhver tænkelig situation her i krisen.
Alt bliver godt igen. Vi kommer igennem det her sammen. Vi bliver hjemme. Vi aflyser alt. Vi holder afstand, når vi køber ind og går tur. Vi passer på hinanden.
Dronningen sagde “bliv hjemme”. Første gang en regent adresserer befolkningen i en spontan tale 75 år. Ikke sket siden 2.verdenskrigs slutning.
I enhver krisehåndtering må man forestille sig worst case scenarios. Det ved enhver kommunikationsrådgiver, enhver ansat i sundhedsvæsenet og enhver aktiv i militæret. Når soldater – og feltpræster – drager på mission, så efterlader de et brev til deres kære på kasernen. Hvis nu det går galt. Nu gør vi noget nær det samme. Forbereder os. Selv om det selvfølgelig kommer til at gå godt og krisen vi være overstået lige om lidt.
Lad os nu være hverdagsaktivistiske og rationelle: Hvordan forbereder man sig på at det værste sker i denne krise?
Hvad kan vi skrive i grønspættebogen om: Hvordan forbereder man sig på, at man bliver meget syg og får meget ondt i halsen? Hvordan man forbereder sig på, at man eventuelt kommer på hospital?
OBS: Der kommer en to-do-liste længere nede i teksten.
Det her ved jeg noget om. For jeg kan trække på de erfaringer, jeg har gjort mig de seneste halvandet år og give dem videre til jer. Jeg havde kræft i halsen. Skjoldbruskkirtlen. Var indlagt fire gange. Opereret tre gange på Rigshospitalet. Var syg hjemme uden at kunne gå ret meget ud. Var i isolation på Herlev Hospital. Og kunne på et tidspunkt ikke trække vejret. Jeg havde ikke troet, at det skulle blive nyttige erfaringer at give videre i et blogindlæg. Men der er meget, man ikke havde troet muligt i denne tid.
Jeg fortalte jer – mine kære læsere, som jeg kommunikerede med hver dag – en smule, mens det stod på. Men ikke alt. Jeg brugte aldrig K-ordet. Andre kan rumme at fortælle alt, mens det står på og det har jeg fuld respekt for. Jeg kunne ikke. Jeg var meget omhyggelig med at forsøge at se frisk ud på billeder. Med rouge og tørklæder, der dækkede plastre på halsen. Jeg postede aldrig et billede fra et hospital (men postede noget fra haven, når jeg lå der). Og I har aldrig set, hvordan jeg virkelig så ud dengang. De færreste har set, hvor syg jeg så ud. Jeg er stadig for genert til at vise jer et billede af det her. Havde ellers planlagt at gøre det.
Overfor ses min seng på Herlev. Jeg var alene på stuen. Efter at min med-isolerede medpatient, 29-årige Simone, var taget hjem og havde efterladt mig helt alene i isolation uden mulighed for menneskelig kontakt eller besøg eller udgang (noget af det værste, jeg har prøvet i mit liv). Det passer ikke, først tog vi afsked, men så kom Simone tilbage, med en bunke aviser fra den kiosk, som jeg ikke måtte besøge og en bamse, hun havde købt til mig, fordi hun synes, det var så synd for mig, at jeg skulle ligge der på vores stue uden hende og være helt alene.
Small acts of kindness
Jeg lærte i den vinter/det efterår med kræft, at når vi har det allerværst og er mest syge, så er det eneste der tæller ”small acts of kindness”. Det vi gør for hinanden. Den måde andre rækker ud til os. Den måde nogen sætter sig i vores sted. Den måde vi viser solidaritet med andre. Den måde vi viser venlighed på. Hvor småt det end er, så tæller det. Det er det eneste, der betyder noget, når det hele er allerværst. Small acts of kindness.
Det er også derfor – indskudt sætning – at jeg er så taknemmelig og rørt over, at I køber mine havebøger nu og bestiller vores gin. Tak!
Simone tog hjem. Det var min tredje indlæggelse efter de første to store operationer i halsen, der havde fjernet min skjoldbruskkirtel og mit stofskifte er derfor væk for altid. Jeg fik en kapsel med en bid af Tjernobylværket – radioaktivitet – det var derfor, der var ”fare”-skilte på min dør. Jeg var til fare for mine omgivelser, fordi jeg var radioaktiv. Derfor kunne ingen besøge mig og der var ikke stuegang eller kontakt med mennesker ud over på skærme. Jeg var isoleret og forgiftet og havde vanvittigt ondt i halsen og havde svært ved at trække vejret.
Alt det her har jeg for nylig – intetanende om, hvad der ville komme til at ske – skrevet om det i den bog, som har arbejdstitlen ”Om en hals”. Den bog, som I har set, at jeg arbejdede på i januar og februar i år, hvor jeg havde taget orlov for at skrive. Jeg havde tænkt at vente, give mig selv skrivero – men nu vil jeg i stedet fortælle en smule om indholdet af bogen her, fordi situationen inviterer til det.
I har sendt mange spørgsmål til haven og altanen og mange spørgsmål om hjemmeskoling af børn. Dem svarer jeg gerne på i næste guide. Men før jeg svarer, så synes jeg, med de italienske tilstande in mente, at jeg må svare på noget andet, som jeg desværre også ved noget om: At blive en af de syge, isolerede, hospitaliserede og kritisk syge.
Politiken i dag.
HER ER HUSKELISTEN til de rationelle hverdagsaktivister
Det kan faktisk være meget beroligende at tage forholdsregler.
Få styr på papirer. Hvis du er sådan en, der har papirer/digitale papirer liggende alle mulige mærkelige steder, så saml dem nu. Print ud. Lav huller. Sæt i ringbind. Gør det nemt at overskue. Læg på skrivebord. Ellers saml alt i særlig taske. Nemt for dine kære.
Print alting ud. Så det er nemt at overskue også for dem, der ikke kan få adgang til din NemID og din computer. Print bankpapirer. Print beviser på, hvad du egentlig ejer/skylder. Husk på, at der for tiden er ansigtsgenkendelse på næsten alt, vi skal ind på, så gør det nemt for dine kære, at danne sig overblik via udprint. Print også forsikringspapirer.
Tjek dine forsikringsordninger. Har du ”tab af erhvervsevne” og ”kritisk sygdom”-dækning? Er du dækket for 100.000 eller 200.000 tusind ved kritisk sygdom? Det skal du vide. I Kina og Italien er mange af dem, der er registreret som overlevende mærkede for livet – og lungerne fungerer ikke optimalt.
Få en sygeforsikring. Er du selvstændig og har du tegnet en sygeforsikring i Erhvervsministeriet ”Sygeforsikring for selvstændige”? Hvis du har tegnet den, kan du få sygedagpenge, uden at lukke firma, hvis du bliver syg.
Har du en privat sygeforsikring via dit arbejde? Værd at vide. Jeg havde en via mit gamle arbejde, hvor jeg var blevet ved med at betale efter jeg blev selvstændig.
Har du en livsforsikring? Få overblik over det. Find ud af hvem der er begunstiget. Print ud.
Tag stilling til testamente. Du kan næppe få dit testamente stemplet hos notar nu, da alle offentligt ansatte er hjemsendt af gode grunde. Men du kan sende en mail til din advokat med dine sidste ønsker. Husk lige at lave skilsmissesæreje til dine børn, kan betyde meget senere, skriv også, at evt arv ikke må stå på fælleskonto. Du kan skrive det hele ned og printe ud. Lægge i tasken med vigtige papirer.
Tag stilling til begravelse. Det her er ikke tabu at tale om. Vi må kunne tale om det, når vi ser, hvordan siderne i de italienske aviser er fyldt med dødsannoncer. Dødsfald, som er kommet virkelig meget bag på de efterladte i Italien. Gør det nemt for de efterladte. Forklar hvor du vil begraves. Brændes eller begraves. Ukendt eller eget gravsted. Ønske om hvilken præst og hvilke salmer og hvordan med blomster. Sig hvad du tænker om det, så dine kære ikke skal gøre det. Skriv en note om det, hvis du vil undgå at tale om det.
Tal med ældre. Benyt også lejligheden til at tale med ældre i din familie om begravelsesritualer og hvordan vi gerne vil herfra. Den viden kan ingen tage fra os, også selv om krisen er overstået om få uger og vi ånder lettet op.
Din sidste have. Jeg har engang – da jeg havde små børn – skrevet en bog, der hed ”Den første have”. Og derfor bed jeg nok særligt mærke i, at jeg engang læste en havebog, der hed ”Den sidste have”. Den handlede om gravsteder. Måske kan du også notere, hvad du ønsker dig af din sidste have. Jeg skrev lidt ned, da jeg var mest syg. Noget med at der skulle være noget at se på hele året, et æbletræ og en lille bænk til mine nærmeste.
Skriv breve. Som om du var soldat, der skulle i krig. De kan bare ligge som dokumenter på dit skrivebord på computeren eller printes ud og puttes i tasken med vigtige papirer.
SoMe. Udfyld hvad der skal ske med dine sociale profiler efter du er engang om meget, meget lang tid er død. Det gør man inde i indstillinger.
Pak en taske med det vigtigste. Medicin, oplader og lidt læsestof. Da jeg blev syg tilbage i august 2018 havde jeg en halvpakket taske stående, fordi jeg skulle have været på reportagerejse med Fairtrade til Afrika. Jeg pakkede tasken om til hospitalsophold nr 1. Og opdagede, at det var en beroligende syssel – noget, jeg havde kontrol over og hyggede mig med. Lige siden de fire indlæggelser har jeg haft stadig en halvpakket taske hængende i gangen. Det giver tryghed. Og vigtigt: Under denne krise er der ikke mulighed for, at pårørende kan komme på besøg på hospitalerne og de kan ikke komme med fornødenheder og opladere til patienterne på grund af smittefare.
Min taske pakket inden første operation. Tasken er stadig halvpakket ude i gangen. Man ved jo aldrig. Husk oplader.
Forbered dig på at undgå sygdom/ på at nogen er syge hjemme hos dig / på at du selv er bliver syg. Brug handsker. Jeg har købt sådan en kasse rengørings-engangshandsker i Rema, sådan nogle, man bruger, hvis man ordner madvarer. Kan bruges ved indkøb og smides ud. Vask hænder konstant. Vask gerne hænder med gammeldags fast koncentreret sæbe. Skift håndklæder. Rør ikke ved andre. Undgå gæster også for teenagere. Få et anfald af rengøringsvanvid.
Vask alt af som om du var din farmor med rengøringsvanvid. Gør hovedrent. Tør alle håndtag, toiletknap, vandhaner, mobiltelefoner og fjernbetjeninger med husholdningssprit. Brug i det hele taget husholdningssprit. Vask sengetøj ofte. Tiden er ikke til at afprøve om vaskebær fra regnskoven kan vaske tøjet rent (det kan det). Brug svanemærket vaskemiddel, som er udviklet af højt kvalificerede forskere med bakteriedræbende enzymer. Vask karklude, hovedpudebetræk, lagner og håndklæder meget ofte. Brug ikke morfar-lommetørklæder og stofservietter nu, brug engangspapirservietter (jeg plejer at sige noget andet). Luft dyner udendørs hver dag. Bor du i lejlighed, så smid dyner ud over altanen til luftning/ud af et åbent vindue og blæs på reglementet i ejendommen. Luft ud hver dag. Gennemtræk i hele huset/lejligheden. Vask toilet og håndvask hver dag med wc-rens, eddike eller sprit. Farvestrålende rengøringsmidler er ikke bedre end gammeldags eddike, citron, sprit, krystalsæbe og opvaskemiddel. Kommer der en frostnat – så er det ud med alle tæpper, uld, skind og sofapuder. Frost dræber også bakterier og frisker uld op.
Hav al den medicin du skal bruge hjemme. Uden at hamstre. Jeg har hentet stofskiftemedicin til mig selv og insulin til min søn. Håndsprit og masker er sikkert udsolgt, jeg har heller ikke fået købt.
Køb følgende: C-vitamin brusetabletter. Vitaminpiller. Gurkemeje i kapsler. Fiskeolie. Frisk ingefær. Citroner. Spiritus (jeg har opdaget, at det lindrer og fjerner bakterier i hals, at gurgle med gin). Æg, der kan holde i en måned og dækker os ind med protein, hvis vi ikke er veganere. Alle ingredienser til supper (kan holde længe på altanen): Løg, hvidløg, kartofler, porrer, græskar, knoldselleri, tomatkonserves, krydderurter, boullion, lidt vin og evt fond i fryseren. Så er du forberedt på at kunne få suppe, hvis du er syg. Køb også grovvalsede havregryn, kanel, nødder, æbler (du kan hakke over lind grød) – så har du morgenmad til sygelejet.
Skab netværk! Min dengang 75-årige mor var en stjerne, da jeg var syg og sørgede for mad. Men jeg fik den tanke, da jeg var syg, at jeg burde have dannet et suppenetværk. I stedet for gennem årene at have dannet flere forskellige videns-udvekslings-netværk, så tænkte jeg, at jeg burde have dannet et lavpraktisk vi-søger-for-suppe-til-hinanden-netværk. Et netværk, hvor jeg sammen med ti andre aflagde en ed om altid at bringe varm suppe til hinanden i tilfælde af sygdom (tanken var, at alle nok ikke ville være syge samtidig og at dem, der var raske/disponible, kunne levere suppe til den/de syge på tur, på dørmåtten). Jeg havde meget ondt i halsen og havde meget lyst til suppe hele tiden. Det får man efter sigende også af Corona/Covid 19. Et andet netværk, der kan være godt at danne i denne tid er et fagligt netværk. Jeg har ikke ord for, hvor heldigt det var, at jeg i december 2019 dannede en lille netværksgruppe for fagfæller. Vi skriver sammen hver dag nu og hjælper hinanden. Jeg ser, at rigtig mange finder sammen i alle mulige hjælpe-hinanden-netværk lige nu og det gør mig så glad.
Hvis du ikke er på Instagram, så kom med derover nu. Det gav mig megen glæde, at have Instagram-netværket, da jeg var syg. Folk er så søde på Instagram. meget venligere end på Facebook. Hvor er ellers også er meget hjælpsomhed at finde for tiden. Følg positive typer. Følg nogle, der taler pænt til andre. Nogle, der viser billeder fra naturen og noget glædeligt. Så føler man sig ikke alene og ikke isoleret. Jeg taler af erfaring.
Læs også opløftende historier. Guardian er god til at finde dem. Verdens Bedste Nyheder ligeså.
Gør gymnastik. Om det stå bare er at gå på trapper, stå på et ben ved tandbørstning eller gå op og ned fra en stol mange gange, sådan som jeg gjorde, da jeg var i isolation på Herlev. Del gode tips til dans, pilates og hjemmetræning på nettet med os andre, der er i hjemmekarantæne. Mange træningssteder sender live fra tomt lokale. Jeg skal hjemmetræne med andre på den måde i dag.
Læg honningdepoter ud i fremtiden, som du skal hente senere. Find på noget du kan glæde dig til. Skriv lister til dig selv om hvad du drømmer om at gøre efter krisen. Det er helbredende, at tænke på alt det gode, der skal komme. Jeg skrev lange lister om steder jeg ville besøge, udstillinger jeg ville se, ture jeg ville begive mig ud på. Jeg drømte om togture, havevandringer og Italien. Det hjalp!
Mens jeg var syg lovede jeg mig selv, at jeg ville til Italien igen og helst med hele min familie. Det lykkedes! Her ses vi i efterårsferien 2019 samlet omkring bordet i min venindes hus i Norditalien. Både min mor og min bror har boet i Italien og min bror taler flydende italiensk. Det er så surrealistisk, hvad der foregår i Italien nu.
Reflekter. Tiden er travl, hvis der er børn hjemme, arbejde hjemme, ældre at tage sig af. Men forsøg at finde tid til at reflektere over denne tid. Vi bliver generationerne, der har oplevet dette! Der er stor frygt. Og vi kommer måske til at opleve svære ting. Vi er nødt til at forsøge, at få sjælen med på rejsen, når der sker noget meget chokerende. Sluk for nyhedsstrømmen ind i mellem. Sluk for alting. Tænk over hvad det er for et bæredygtigt samfund vi skal bygge efter dette.
Lav en logbog. Det gjorde jeg, da jeg var syg. Og det hjalp mig meget at skrive dagbog. At skrive noter gør det nemmere at forstå, hvad det var, der skete, når vi vil forsøge at fordøje det bagefter.
Gør dig positive observationer. Fra overlevende fra koncentrationslejre har vi hørt vidnesbyrd om, hvad det betød at tænkte positivt. Det har jeg læst meget om, skrevet om i bogen ”Lev livet selv” og brugt meget aktivt i mit eget liv. Nævn fem ting hver dag, der er positive. Selv når det ser værst ud. Man kan godt. Man kan altid glæde sig over naturen, vejret, børn og dyr. Og andres venlighed.
De første mariehøns er fremme.
Gå ud i naturen og lær den at kende. (Så længe det er tilladt). Genskab kontakt med jorden og skoven og det levende. Foråret og anemonerne og den friske luft. Værdsæt det der er vigtigt. Tænk over hvad det er for et samfund, vi ønsker os efter dette. Jeg tror på, at alting bliver ændret efter denne pandemiske krise. Vi kommer til at have et helt andet kritisk forhold til mange ting: Forbrug, markedsøkonomi, amerikanske sundhedssystemer, hygiejne, fabriksfremstillet mad med ingredienser fra mange lande kogt sammen, hvordan-vi-spiser-dyr (covid-19 kommer fra dyr), globalisering, rejser og penge. Og hvorfor man egentlig skal flyve så meget, når man kan lade være? Hvorfor man egentlig skal have et så stort industrielt forbrug af fossile brændsler, svine så meget som industri, når man i denne tid kan se, hvilken forskel det gør for miljøet, at lade være? Jeg håber, at vi kommer til at få et andet forhold til naturen, hinanden, venskaberne, naboskabet, sammenhængskraften, solidariteten og samfundssindet. Efter dette. Jeg håber, at vi kommer til at holde fast i kærligheden til hinanden og til vores medmennesker, venligheden overfor andre og vores forhold til den store moder natur. Naturen er vigtig som læremester. Naturen er uforfærdet. Naturen giver os skønhed, forår og sol midt i det mest rædselsvækkende.
Lysterapi og frisk luft. Hvis du har en have eller en altan, så sørg for at få lysterapi og haveterapi. Ellers sid i et åbent vindue en gang i mellem. Vi kan ikke holde humøret oppe uden lys.
Har du dyr, så er du heldig. Hvis du har børn hjemme – og de ønsker sig noget at glæde sig til efter krisen – så er det måske nu, de kan få et dyr? Høns eller en kat eller en lille hund? Hunde er ikke klimavenlige som katte og høns, men de er meget dejlige væsener og holder os raske med deres krav om gåture.
Vis taknemmelighed til dem, der skabte vores samfund. De ældre og de rigtig gamle. Vi har et af verdens bedste samfund – og noget af verdens bedste sundhedspersonale – og det har vi, fordi ældre, der havde oplevet krig og knaphed forsøgte at skabe et samfund, der var bedre for de næste. Nu skal vi tage os af de ældre ved at passe på dem, så de ikke bliver smittede. Og vi kan købe ind for dem og spørge dem, om der er noget de har brug for. Vi kan ikke være andet bekendt.
Skriv ned, hvis du oplever noget i sundhedsvæsnet, som skal roses. Vi skal finde dem, der skal have fortjenstmedaljer efter denne krise. Vi har verdens bedste sundhedspersonale, men vi har også et sundhedsvæsen, der lider under at skriftende regeringer har drevet rovdrift på personalet, der allerede inden denne epidemi var stressede, søvnløse, underbetalte i underbemandede afdelinger. Det har jeg oplevet på egen krop. Efter denne krise må det blive klart for enhver, at vi skal rose, hædre og belønne sundhedspersonalet og prioritere vores sundhedsvæsen over Samsøbroer og skattelettelser.
Gør noget godt for andre. Small acts of kindness. De små ting tæller. Kan du dele noget for nogle af de pressede små virksomheder på sociale medier? Er der nogen i din egen familie, du kan ringe lidt oftere til? Nogen i opgangen, du kan hjælpe med noget? Vi ved, at mennesker der hjælper andre, er lykkeligere.
Det kræver overskud at gå i underskud
Således opmuntret glæder jeg mig til at vende tilbage til optimismen og hverdagsaktivismen i næste blogpost nummer 3. Samt Tante Signes naturskole. Tak fordi du læser med.
Støt gerne bloggen: Køb gerne mine sønners og min fantastiske gin, det sætter vi også stor pris på og vil kunne leve af: Brug link til køb af rom og gin, som kan leveres til døren – spar portoen ved køb af 2 flasker. Kan holde sig i årevis. Flaskerne kan også stadig afhentes i en af de butikker, som har dem på hylderne – se www.botaniskgin.dk. Kan også afhentes hos os direkte fra lager i Hellerup.
Havebøger. Du kan også købe nogle af mine bøger her og få dem sendt hjem til dig.
Send mig spørgsmål om have, husmortips og hverdagsaktivisme i en krisetid
I næste udgave giver jeg mig til at svare på dem. Jeg stiller mig til rådighed med alt det, som jeg har skrevet om i mine bøger gennem årene. For nu er der brug for at vi dyrker køkkenhaver, holder høns og holder hus på en gammeldags måde. Og det træffer sig så heldigt, at jeg har skrevet 13 bøger om det (18 bøger i alt medregnet dem om andre emner).
Efter rulleteksterne
Irene Vella er en italiensk freelancejournalist, som jeg fandt på Facebook, fordi jeg ville tjekke kilden til billedet overfor. Det viser sig tilsyneladende, at både Deepak Chopra og andre, har ladet ordene tilfalde amerikanske Kitty O’Meara, der selv mener, at have skrevet noget lignende, mens ordene tilsyneladende er skrevet af italienske Irene Vella, som vi nu giver credit.
Her er endnu et opløftende digt fra Italien (det bliver opløftende til sidst)
Irene Vella – The Power of Life
It was March 11th, 2020
the streets were empty
the shops were closed
and the people were no longer outside
But the Spring knew nothing about it.
And so the flowers continued to bloom
And the sun still shined
And the swallows returned
And the sky hinted a pink and blue color.
In the morning, the bread was being kneaded, and the donuts were being baked.
It was getting darker later at night, and early morning the sun rays shined through half-open windows.
It was March 11th, 2020; the students studied remotely
And the afternoons were filled with card games and chitchat.
2020 was the year when you could only go out for groceries and emergency shopping
After a while, everything closed down
The offices too;
The army began to guard circulation and borders
Hospitals had reached capacity
And people got even sicker
But Spring didn’t know about it, and so it sprung.
It was March 11th, 2020; everyone was placed in mandatory quarantine
Grandparents, adults and young people
Entire families
That is when the fear became real
And the days all looked alike
But Spring didn’t know, and the roses kept blooming
Meanwhile, we rediscovered the joys of eating together
Of letting imagination free
Of traveling while reading a book.
Some took the time to learn a new language
Students passed last exams and got ready for their final thesis.
People began again to understand that they loved life
Some stopped coming to terms with ignorance
And then there are the people who closed their offices and opened a tavern with only eight seats
And the people who left their girlfriend to scream to the world their love for their best friend
Some others became doctors to help anyone in need.
2020 was the year where the importance of true health and affections was understood
The year where the world seemed to stop
And the economy went down
But Spring did not know, and trees produced fruits.
And then came the day of liberation
The prime minister announced on TV that the emergency was over
And that the virus had lost
That the Italians all together had won
And so we went out on the streets
With tears in our eyes
Without masks and gloves
Embracing our neighbor
As if he was our brother
At that precise moment, Summer came
Because Spring didn’t know
And it had continued to be there
Despite all
Despite the virus
Despite fear
Despite death
Because Spring didn’t know
And it taught everyone
The power of life!
