Når vi dyrker haven, skal vi begynde med det vigtigste: Jorden! I dag skal det handle om kompost i den hverdagsaktivistiske guide.
Men først: Hvor er det dejligt at opleve, at så mange af jer er gået ud i haven. I har søgt lyset og jordforbindelsen og nogle af jer, er kommet i tanke om noget have-noget, som I vil spørge mig om. Jeg har aldrig før – ikke engang dengang jeg lavede tv om have (og fjernsyn var stort dengang) eller dengang jeg havde en havebrevkasse i Ude&Hjemme (og der var virkelig mange som læste ugeblade dengang) – fået så mange spørgsmål om have. Tak!
Køkkenhavekasser efter no-dig princippet. Der graves ikke. Der tilføres meget kompost – og planter kan stå ganske tæt.
Før jeg svarer så godt jeg nu kan – for husk på, jeg jo ikke hverken botaniker eller gartner, jeg er jo bare en journalist og foredragsholder, der kommer fra landet og som ved et tilfælde kom til at skrive om min passion for have for cirka 20 år siden. Det blev så til en hel del bøger om have, tv om have og ikke mindst de foredrag om have, bæredygtighed og hverdagsaktivisme, som jeg sædvanligvis lever af.
Mit arbejde er vendt fuldkommen på hovedet for tiden. I denne uge skulle jeg have haft sådan en spændende arbejdsuge. Jeg skulle have været i Herning, Ringsted, Århus, København og Ærø for at holde foredrag og deltage i debatter. Der var Cph-dox, Food-Expo og Fair Festival. Alt er naturligvis aflyst. Så nu blogger jeg og sælger gin og havebøger og holder mig hjemme ligesom alle jer andre.
Det muntrer mig meget op at se jeres store grønne engagement og glæde ved at komme ud i haven, i drivhuset og på altanen. Jeg er så glad for, at I har fundet mig på Instagram og fundet vej til min blog (del gerne mine indlæg). Jeg er så glad for den respons, der er kommet på nr 1 og nr 2. Og ved I hvad? Jeg har aldrig haft så mange læsere før. 922.276 eksponeringer på Instagram i sidste uge.
Men man kan jo ikke ligefrem spise eksponeringer. Så i denne mærkelige tid, hvor gyngerne har mistet deres karusseller, tillader jeg mig at bede om at I betaler for at læse min journalistik, ved at bestille havebøger eller gin.
Jeg forsøger, at nå at skrive så meget ud som muligt dagligt. Og jeg forsørger at nå at svare på så mange af jeres spørgsmål som muligt (se også nedenfor). Samtidig med, at jeg med alt hvad jeg har i mig prøver at rekonstruere min lille virksomhed og prøver at holde skrækken fra livet.
Tilbage til jeres mange havespørgsmål: Det er næsten sjovt. Jeg har fået en arbejdsskade af at svare jer på telefon og har nu ligeså ondt i hånden, som dengang jeg var arbejdede fuld tid på cafe og lavede så mange cappochino’er, at min arm var ved at falde af. Tænk på det, hvis du synes, jeg er lidt kortfattet. I denne uge besluttede jeg at tælle spørgsmål. De kommer på mail, sms, bagom på Insta, i tråd på Instagram, i tråd på Facebook, i messenger og et enkelt i Whatsapp og et par stykker inde i Mobilepay, så har man set det med.
Jeg holdt op med at tælle, da jeg havde talt over 500 spørgsmål på under en uge. Kæmpe tak for jeres interesse for haven og for mine havebøger i denne svære tid. Tak for jeres søde hilsener. Særlig tak til hende, der skrev, at hun havde fulgt mig siden hun var barn. Det fik mig til at føle mig meget gammel og meget vis! Nye generationer er kommet til og vil være med til jordforbindelse, bæredygtighed og hverdagsaktivisme. Jeg er helt sikker på, at det er det rigtige for os lige nu.
Vi må skabe forbindelse med jorden. Lige her hvor vi bor. Vi må skabe forbindelse med alt det levende, planterne, næringen, komposten, årstiderne, sammenhængen, genopståen, som er det, der sker om foråret i haven… Vi må skabe forbindelse nu hvor vi oplever så svære tider. Og det hjælper altid at gå ud.
”Men hvad så hvis jeg ikke har en have” – vil nogen måske sige. Så vil jeg anbefale dig at få sol og luft alligevel og ikke blive sur over, at jeg skriver til haveejerne i dag. De er mange og der er meget, de gerne vil vide. 86 procent af danskerne har adgang til en eller anden form for have – kolonihave, gårdhave, taghave, sommerhushave (som mig), villahave, landhave, rækkehushave. Nogle har kompost på altan (se mere i min bog om altaner) og dyrker have på altanen (som Mark fra Verticalveg.org.uk på billedet). Og læs bare med selv om du for tiden drømmer om have uden at have en. Jeg bor også på 2.sal i andelslejlighed. Jeg samler kompost i kompostspand og tager med op på landet, hvor jeg har min kompostbunke. Så meget betyder det for mig, at det organiske affald ikke går til spilde. Fordi organisk affald er den livgivende ressource, som planterne og jorden i haven står og synger for at få, her hvor det er forår. Vi skal lytte til vores planter og give dem det, de gerne vil have.
Se en lækker levende velomsat kompost med regnorme.
Derfor skal det handle om kompost i dag. Min plan var ellers, at jeg i denne udgave af ”Hverdagsaktivistens guide til krisetiden” ville skrive om ”altanen – din have i højden”. Fordi ALTANEN er blevet en så vigtig del af de boliger, vi er låst inde i overalt. Der synges fra altaner! Der spises på altaner! Der leves på altaner! Vi bor på altanerne på en helt ny måde nu. Men I vil høre om kompost først. Et helt overvældende flertal stemte for kompost i en tråd på Instagram.
Nedenfor kommer en masse info om kompost. Husk, at læse opslag til ende (her og på Instagram) før du spørger om noget, som allerede står her.
Men først skal jeg lige forklare noget: Det med kompost er et brandfarligt politisk emne! Man skulle ikke tro det, men sådan er det fat. Der er mange holdninger til kompost. For mig handler det om genbrug af ressourcer. Og om sund fornuft. Og om at undlade at købe bras vi ikke har brug for. Mange vil være uenige med mig i dette. Måske især dem, som lever af at sælge grønne plastikbeholdere, som nogen mener, at man ikke kan leve uden, hvis man vil kompostere. Andre taler meget varmt for, at man skal aflevere alt grønt i en kommunal beholder, få det hentet i en dieselbil, få det kørt et par hundrede kilometer til et værk. Jeg mener, at komposten skal blive hvor den gør mest nytte. I haven. Hos planterne.
Vi har komposteret i langt længere tid end vi har haft adgang til grønne plastikkompostbeholdere. Selvfølgelig kan vi kompostere uden udstyr. Det kan man over hele verden. Kompost er genbrug og genbrug er cirkulær økonomi og det er præcis hvad vi får brug for i fremtidens mere nøjsomme, bæredygtige og eftertænksomme samfund, hjem og haver.
Desuden mener jeg, at en vellykket kompostering kræver, at det organiske materiale får adgang til vand (regn) og ilt (vind) og regnorme og kommer der også lidt dyr/fugle og roder rundt i komposten er det bare et plus. Så jeg bruger to andre oldgamle metoder til at kompostere: Fladekompostering og kompost i åbne trækasser, der står direkte på jorden (orme) og ikke er forede.
Ja, man kan sige, at jeg komposterer på no-shit-sherlock-måden. Jeg komposterer ligesom, jeg altid har gjort. Her ville jeg gerne bringe et billede, som jeg har liggende et eller andet sted, hvor jeg som ca 15-årig står oveni min kompostbunke hjemme på landet i vores to tønder land store skovhave iført gummistøvler og hestehale. Intet har forandret sig. Jeg komposterede i et hjørne af haven. Jeg havde 30 høns og nogle ænder, de åd alt køkkenaffald og deres husdyrgødning kom hen i køkkenhaven. Alt grønt affald som ikke blev spist af høns kom på komposten. Dog ikke græsafklip, for i en så stor have, lod vi det mere eller mindre bare ligge (græsafklip er ellers dejligt til at skabe varme i komposten). Jeg havde en trækasse med to rum. En til det grønne affald, der var vel komposteret. Og en til det der skulle til at komposteres.
Her ses en smart kasse – jeg aner ikke hvor jeg har billedet fra, plejer bare at bruge det til haveforedrag, hvis nogen ejer det, må de gerne melde sig – hvor man kan se tre rum. Det er en virkelig fin måde, at inddele kompost-kassen på. Min gamle nabo Axel havde også sådan en version. Men jeg har ikke lige et billede af den.
Fladekompostering. Denne form for kompost er om muligt endnu nemmere. Det er den metode, jeg praktiserer nu og har gjort siden jeg flyttede ind i sommerhushaven med en flok høns, der hjalp mig med at rode lidt rundt i det hele. Den kræver god plads. Man mimer naturens egen metode ved at lægge alt grønt affald ud på et større areal med 20-30 cm højde på. Her har ormene fantastiske betingelser og lys og luft og regn gør også en del arbejde. Det tager forbløffende kort tid, at få omsat grønt affald til kompost på denne måde. To måneder. Men det ser enormt rodet ud. Så denne metode egner sig ikke til ordensaktivister. Men nemt er det. Og naturligt.
Det ligger mig meget på sinde, at forklare, at komposten IKKE skal gøres til en videnskab. Alle de spørgsmål I stiller om kompost tyder på, at vi er ved at gøre noget, der er meget nemt og meget naturligt til noget meget svært. Men kompost er verdens nemmeste. Kompost er noget vi har i vores DNA. Mærk efter! Det er noget vi også gav os af med dengang vi var vikinger. Vi er et folk, der dyrker jorden. Sådan et folk har vi været i mange generationer (uden brug af plastikbeholdere). Vi har bare glemt det. Vi skal måske lige sætte os ned et øjeblik og tænke over det. Og tænke over det der med jord-til-jord og organisk-affald-til-jord. Vi har som mennesker altid lavet kompost. Tjek bopladser helt tilbage fra oldtiden. Vi har haft kompostbunker/affaldsbunker fyldt med aske, østersskaller, æggeskaller (kalk er vigtigt), organisk affald og køkkenrester, som vores høns (af gammel dansk landrace) har rodet rundt i. Vi har altid tilført noget til jorden og taget noget fra jorden. Det er den smukke vekselvirkning.
I haven er forfaldet smukt. Og brugbart. Det visne bliver til ny jord og nye planter. Når man dyrker jorden handler det om, at man hele tiden forbedrer sin jord, jordforbedrer, til de kommende måneder, til næste sæson, til næste generation. Det er en cirkelbevægelse. Man erkender, at intet kommer af sig selv. Man må GIVE noget for at FÅ noget. Her er jorden sådan en fin læremester for os. Man må tilføre næring til jorden, for at den skal blive frugtbar og give smukke blomster og gode grøntsager. Det er lidt ligesom i et kærlighedsforhold. Man må gøde jorden og passe og vande.
Vi kan ikke bare tage uden at give. Men i lang tid – måske to generationer – har vi fundet på den skøre ide, at vi vil have uden at give. Vi rydder helt skørt meget op i haverne. De skal ligne et støvsuget gulvtæppe. Men sådan er naturen ikke. Naturen er vild og rodet og forgængelig og har gang i komposteringsprocesser overalt hele tiden. Men vi vil have orden. Så vi rydder op. Og vi brænder de ressourcer af, som det næste sædskifte skulle leve af. Vi starter motoriserede køretøjer og kører hen til genbrugspladser med vores guld. I stedet for at beholde det hjemme i haven.
Men mange tror noget andet. I sidste weekend læste jeg en virkelig skør artikel. Et medie mente at vide, at vi skulle “udsætte havearbejde” fordi “genbrugspladser holder lukket” så vi ikke “kan komme af med” såkaldt affald. Jeg gentager lige:
Der er ikke noget affald i haven. Der er kun skønne ressourcer. Alt organisk affald er guld. Snask. Blade. Græs. Grene. Husdyrgødning. Visne planter. Æggeskaller. Frugt og grønt. Alt skal blive i haven. Det eneste, der skal smides ud er plastik fra indpakning af planter.
Meget tørre grene, småt afklip, visne stauder og ukrudt med frø/rødder kommer på et dejligt bål, hvor vi kan lave snobrød en eftermiddag. Andre grene og også gran, som var pænt i vinter, kan komme ind i “insekthegn” – som sikrer biodiversitet, som vi har stærkt brug for! Fugle, insekter, sommerfugle og kriblekrable har brug for levesteder og vi har nedlagt dem i ren og skær dumhed de seneste mange år. Hvor diger og hegn er blevet bortskaffet.
Her ses et insekthegn. Bestående af grene og haveaffald.
Alt skal blive på matriklen … alt kan bruges! Det er cirkulær økonomi. Inde i køkkenet må intet organisk smides ud/sendes væk – men skal ud i haven (brød dog på fuglebræt, væk fra skadedyr).
Her ses min autentiske kompostspand-tømning denne uge i sommerhushaven: Blade, kaffegrums, tegrums, skaller fra skaldyr, æggeskaller, æbleskrog, rabarberblade…
Lige om lidt bliver det til den fineste jordforbedring, som kan glæde bedet med rabarber og de andre bede, som har brug for at få tilført ny næring/kalk. Ligesom vi mennesker har!
CITAT: Klimakrisen er nok det mest tydelige eksempel på behovet for at skifte fra depottænkning til strømme. For dér er det så tydeligt, at man har et vist depot af olie, kul og gas, man brænder af – og at der bliver noget til overs, vi så lægger i et andet depot: Et affaldsdepot. Hvis vi tænker mere i strømme, skal vi lære at blive meget mere opmærksomme på genbrug. I den nye civilisation er den enes affald altid en andens mad, og derfor er der hele tiden gang i kredsløbet. Så vi skal lære at tænke os selv ind som en del af en strøm – af klodens store kredsløb.
Tor Nørretranders, forfatter – i interview med Nadja Pass 2010. Jeg bragte citatet i min bog Spis din have – klimakrisen set fra køkkenhaven. Og har fået lov til at bringe det igen af Tor Nørretranders.
Hvad kan du ellers putte i din kompost? Alt det grønne affald. Visne buketter, potteplanter, æggeskaller, slatten salat, kartoffel- og alle andre skræller, tegrums – og kaffegrums, som myrer hader pga koffein. Jeg har ikke så meget kaffegrums, fordi jeg kun laver kaffe til gæster, så sommetider får jeg lov til at få kaffegrums med hjem fra en cafe. Du skal også have en masse væde og snask i din kompost, den omsættes kun, hvis den er våd. Husk derfor, at ølsjatter, tesjatter og mælkesjatter (kalk) også kommer i kompostspanden. Her er i øvrigt sådan en spand, som er god at have stående på køkkenbordet. Den her er købt hos www.pulito.dk. (husk at støtte de små selvstændige!).
Spanden er så smart, fordi der er kulfilterlåg, som hindrer lugt og der kan være flere dages grønt affald i den. Den skal naturligvis tømmes i haven. Et godt job for et barn. Der sker ingenting nede i spanden. Den er bare til at opsamle på en pæn måde. Jeg plejer at have hele to spande på bordet i sommerhuset. En til kompostmateriale til haven – en til spiselige madrester til høns.
I din kompost skal du ikke tilføre ukrudtsfrø og ukrudstrødder (lad dem tørre henne på bålpladsen og blive brændt af). Citusskaller (som ikke rigtig komposterer), avocado (som fugle har det svært med), sprøjtede bananskræller (forsvinder aldrig), kød og brød (tiltrækker rotter). Kød, grød og madrester gives i stedet til høns, hvis man er så heldig at have denne mulighed for cirkulær økonomi. Brød gives højt oppe på foderbræt til fugle. Havens blade og græsafklip uden frø er en naturlig del af komposten. Dog er valnøddeblade ret sure i det og kan med fordel smides ind under rododendron i stedet.
Ukrudt og deres rødder og frø skal ikke på komposten. Kan evt. brændes af på bål. Eller lægges til at visne et sikkert sted. Eller smides i affaldsspand for grønt affald. Brændenælder, skvalderkål, mælkebøtter kan naturligvis også spises. Men ikke i de vilde mængder. Og rødderne er så slemme! Pas også på kvikgræs. De her fire ting er helt umulige. Og skal ikke på komposten.
Komposten ligger fint et skyggefuldt sted i haven. Fordi den så holder sig våd længere i skyggen. Hvis du vil have kompostkasser, kan du bruge den nemme løsning som her: Pallekasser sat oven på hinanden. Eller du kan få bygget flotte kasser i eg, lærk, tuja eller robinetræ. Men ikke nogensinde i trykimprægneret træ, fordi det er giftigt og komposten skal hen til noget, vi har tænkt os at spise.
Her ses min kompostkasse fra min gamle have. Den nemmeste løsning. Man tager rammer af efterhånden som man tømmer kassen for færdig kompost.
Kassen skal være cirka en kvadratmeter i grundareal. Højden kan være 70-80 cm. Lav gerne kassen sådan, så forsiderne kan tages af, eller undlad helt forsiderne. Kasserne skal stå på den bare jord, så regnormene kan komme op i bunken og ælte rundt. De gør et fantastisk arbejde.
Når den ene kasse er fuld, lader man den være i fred, men sørger for, at der er luft til, og at der er ’liv’. Jo mere kompostbunken kribler og krabler, des bedre. I kassen ved siden af, hvor komposten er ældre og mere velomsat, vendes alt det grønne snask rundt. Det kan også, hvis man orker, hældes over i endnu en kasse. Det kaldes omstikning. Endnu engang får massen lov til at stå i fred og blive til lækker kompost, der kan køres ud i haven og forbedre kvaliteten af jorden i bedene (mad til havens planter). Komposten er det bedste jordforbedringsmiddel overalt i haven. Brug den til roser, stauder, skovbund, frugttræer og køkkenhaven.
Den kompost, man kan hente på genbrugsstationen, er fin nok til brug i haven. Det er bare ikke så bæredygtigt at starte bilen for at hente noget, der er brugt energi og høj varme på at skabe. Genbrugsstationens kompost er varmebehandlet og dermed helt fri for ukrudtsfrø.
Man skal altid bemærke, at det at bruge kompost i haven ikke er det samme som at bruge havejord. Man kan eksempelvis ikke så og plante i ren kompost. Det er stærk tobak og skal blandes med almindelig havejord. Cirka 20 procent kompost blandes med 80 procent havejord.
Jeg har ofte skrevet om orme og liv i komposten. Jeg er så heldig, at jeg aldrig har haft brug for at importere arbejdskraft udefra til min kompost. Der har været masser af orme, biller, myrer og krible krable, som i en fart har fået sat gang i komposteringsprocesserne. Lige siden min første kompost har jeg hentet arbejdskraften rundt om i haven, hvis jeg har set nogle bænkebidere under en krukke eller nogle orme, som kunne gøre nytte i min kompost, så har jeg lige transporteret dem derover. Og været helt sikker på, at de var glade for løsningen, fordi orme elsker at omsætte snask til jord. Det er det smarte ved det.
LÆS også mit meget læste blogindlæg fra 2017 om kompost. Også om værdien af fosfor. Det er fra min serie, hvor jeg skrev om haven hver eneste søndag hele året, fordi jeg var så klimadeprimeret. Det hjalp i øvrigt. Det gør haven altid.
Vi tager lige et par af jeres kompostspørgsmål her:
”Hvad nu hvis man ikke har nået at lave kompost (nok) selv. Hvad kan man så bruge for at jordforbedre?”
Den situation er jeg også selv i, fordi (som nogen vil huske og som man kan se i en story på Instagram) har jeg anlagt et meget langt nyt bed og opført et langt hegn. Her vil jeg gerne jordforbedre. Og jeg har også tænkt mig at dyrke meget mere grønt på grund af krisen. Derfor har jeg som så ofte før fået fat i champost, som jeg har gode erfaringer med og som er godkendt til økologisk dyrkning.
Hvis du putter æggeskaller, østersskaller og muslingeskaller i komposten, bliver du så ikke ved med at finde dem i haven?
Østersskaller og muslingeskaller kan komme i bunden af krukker, hvor de dræner godt. Eller kan knuses og tilføre kalk til komposten. Æggeskallerne bryder dræbersnegle sig ikke om. Så jeg lever med, at jeg kan se dem rundt omkring. Ellers knuser jeg dem lidt eller vender dem lidt i jorden.
Jeg har lige overtaget en gammel have med to kompostkasser. Er sikker på at de er en gave til min have. Jeg skal bare lige finde ud af hvordan man gør. Hvor tit vendes det? Hvor længe skal det ligge? Må der komme avocado- og ananasskræller i?
Komposten skal være ”velomsat”. Det skal ligne muld. Hvis det er tørt, kan du vande det med haveslangen, så kommer der liv og orme og der vil hurtigt ske noget. Så kan du køre det ud i haven. Nej til avocado og ananas.
Jeg vil gerne starte en kompost, men er pivnervøs for rotter. Kan du skrive lidt om, hvordan de undgås på komposten?
Det er min erfaring, at rotter ikke gider at hjemsøge en kompost, med mindre der er noget virkelig lækkert i den. Jeg har aldrig nogensinde haft rotter i min kompostbunke/kompostkasse. Ligesom der ikke er rotter under buske i naturen – hvor kompostmateriale helt naturligt har samlet sig. Hvis der er kød/brød/pålæg/madrester på komposten så svarer det til at fodre skadedyr. Man kan sagtens undgå rotter. Jeg synes, at det er synd og skam, at så mange mennesker spørger mig om rotter hele tiden i forbindelse med høns og med kompost. Det er som om det forhindrer meget glæde og liv, at frygte noget, som vi faktisk ikke bør frygte, hvis vi passer lidt på.
Vi har sådan en stor plasticbeholder-kompost med låge forneden. Den er fyldt med meget tørt haveaffald fra forrige ejere. Hvordan får jeg gang i den?
Det gør du næppe. Smid den ud. Jeg bryder mig ikke om at lukke naturligt materiale inde i en plastikbeholder. Jeg kan lide, at det hele foregår i fri luft og med vandtilførsel for oven. Jeg vil holde fast i, at du skal smide beholderen ud. Og starte på en frisk. Det meget tørre indhold af beholderen skulle have været vandet, der skulle have været indkøbt orme, der skulle have været tilført kalk. Jeg synes, du skal gøre det hele meget mere ukompliceret. I et hjørne af haven. Glæd dig. Det bliver sjovt og meningsfuldt.
Støt gerne: Køb mine sønners og min fantastiske gin, det sætter vi også stor pris på og vil kunne leve af: Link til køb af rom og gin, som kan leveres til døren – spar portoen ved køb af 2 flasker. Kan holde sig i årevis. Flaskerne kan også afhentes i en af de butikker, som har dem på hylderne – se mere www.botaniskgin.dk.
Du kan også købe nogle af mine bøger her og få dem sendt hjem til dig.
FØLJETON
Næste gang skrive jeg om ”Tips til at arbejde hjemmefra”. Skriv til mig, hvis der er noget du vil vide om at overleve hverdagsaktivistisk i en krise. Så skriver jeg måske næste indlæg om det, du spørger om. Dette bliver en føljeton. Jeg tager udgangspunkt i, at jeg har holdt virkelig mange foredrag om, hvordan verden vendte sig mod ”urban gardening” og selvforsyning efter finanskrisen (Detroit blev en selvforsynende landbrugsby efter finanskrisen 2008) og under krakket i 1929 og under 2.verdenskrig (hvor der stadig er nyttehaver i parker rundt om i verden tilbage fra den tid). Hvad vil du vide om at klare krisen i køkken og have?
EFTER RULLETEKSTERNE
Her har jeg en lækkerbisken til jer! GODE NYHEDER! Jeg er begyndt at samle på gode nyheder – det hjælper på uroen i kroppen i en krisetid at fokusere på noget positivt. Det skrev jeg en del om i ”Hverdagsaktivistens guide til krisetiden nr.2” – som jo var et meget personligt indlæg om at gøre sig klar til at blive syg.
I enhver situation hjælper det, at fokusere på det positive. Nu får I så en fastgjort ”opslagstavle”, hvor jeg hænger alle disse gode historier op. Du finder den ved at gå ind på min profil på Instagram – de runde bullit-points under min profiltekst er fastgjorte stories. Denne her hedder GODTNYT. Se med der! Det hjælper. Her vil jeg også bringe link til køb af håndsprit meget snart (i morgen). Der er nemlig den gode nyhed, at det destilleri, der producerer vores botaniske gin har arbejdet i flere uger på at få tilladelse til at lave spritten om til håndsprit. Og nu er det lykkedes. De giver naturligvis et kæmpe læs til sundhedsvæsenet og sælger resten uden profit. Kan købes med når du fx alligevel bestiller vores gin.
