Nu skal I bare høre. Her er en kæmpe nyhed, som jeg har glædet mig vildt til at dele! Mit arbejdsliv har taget en helt ny uventet drejning her under Corona: Jeg er 52 år og jeg har rynker og grå stænk i håret og jeg har tre store synlige ar på hals og i ansigt… Og ved I hvad?
Jeg har simpelthen indledt et samarbejde med det økologiske, eco-certificerede, veganske beauty-brand N.A.E – og skal således være deres “talsperson” i Skandinavien i året der kommer… Det gør mig glad!
Dels kan jeg få lov til at tale om mine stofområder natur, biodiversitet, certificeringer, økologi, bæredygtighed og naturlighed – også i skønhedsprodukter…
Men jeg kan også sende et bæredygtigt signal til alle kvinder – unge og ældre – om at skønhed kan være mange ting. Man kan sagtens bære sine rynker, sine ar og sin alder med stolthed og glæde. Man kan sagtens bare tage det roligt og være naturlig. For måske er skønhed også at have det godt i egen krop og at være glad for dét sted i livet, man nu er… Og jeg er stolt af mine ar – det i panden er fra en trafikulykke og dem på halsen er fordi jeg har overlevet kræft og nu er rask. Livet sætter sig sine spor og jeg bærer dem som en kriger, jeg har trods alt er vikingenavn, der betyder “Sejrvinderske”.
På billederne har jeg vådt hår, fordi jeg netop har afprøvet den velduftende N.A.E. Shampoo-bar Riparazione, der giver mulighed for 30-50 hårvaske i et lille bitte stykke sæbe, der er nemt at have med på ferie. Det er bæredygtigt, fordi vi sparer enorme mængder plastikemballage og fordi vi sparer meget sæbe/hjælpestoffer i afløbet.
Læs mere om shampoo-barerne på N.A.E. (De 3 bogstaver er en italiensk forkortelse for noget i retning af “naturlig historisk urtekram” – og det er lige mig!
Hvad siger I til det?
PS. Jeg har lige set, at man kan få produkterne med 20 procent rabat her hos Matas.
Billeder af super-fotografen Camilla Stephan.