Her kommer et tip. Det er november. Der er Black Week. Der er med Folketingets hjælp kommet feriepenge i omløb for at få danskerne til citat ”at svinge dankortet”. En sætning – som jer, der læser med her, ved skurrede rigtig meget i mine ører. Fordi klimakrise. Fordi grøn omstilling. Fordi 2030 reduktions-mål.
Det sidste vi – og klimaet – har brug for, er at dankort bliver svunget til at købe lort på tusind måder. Undskyld mit sprog. Vi har ikke brug for, at der bliver købt mere billigt bras, mere fast fashion fra Kina, Indien, Bangladesh. Mere brug-og-smid-væk. Mere importeret halløj. Mere luksus. Flere flyrejser indkøbt til fremtiden. Vi har heller ikke brug for at der bliver købt mere elektronik (og det blev der – straks efter feriepengene kom til udbetaling – desværre).
Det vi – og klimaet – har brug for er, at vi energirenoverer vores boliger. Og at vi gør det på en fornuftig, grøn og bæredygtig måde.
Dette blogindlæg har jeg skrevet i samarbejde med Energistyrelsen, der for tiden kører en kampagne, som sætter fokus på fordelene ved at vi energirenoverer vores huse, sommerhuse og lejligheder.
Husk på: Hvordan vi bygger og bor – offentlige byggerier og private byggerier – er der, hvor vi over en livstid belaster mest med vores carbon foot print. Det står for 40 procent af vores samlede aftryk. Til sammenligning: Al vores transport inklusive fly står for 2 procent. Derfor giver det max mening at tale om bæredygtigt byggeri – og at tale om offentlige investeringer i bæredygtigt byggeri.
FN’s klimapanel IPCC vurderer, at hvis den globale opvarmning skal begrænses til under 2 grader, skal vi globalt ned på en udledning, der svarer til ca. 2-3 ton CO2 pr. verdensborger i 2050.
Og CONCITO har jo altså beregnet, at hver dansker årligt i gennemsnit udleder ca. 19 ton CO2.
Ifølge Det Internationale Miljøagentur står bygninger for omkring 40 procent af det samlede energiforbrug og 36 procent af den samlede CO2-udledning i EU. Markante tal der understreger netop bygningsområdets potentiale i forhold til at reducere vores klimaaftryk.
Det er muligt, at halvere en husstands CO2-udledning og spare omkring 65 procent på varmeregningen ved at udskifte oliefyret og erstatte det med en varmepumpe.
Det er lig med en årlig besparelse på op til 20.000 kroner og er desuden tilskudsberettiget.
Lad det ikke være nogen hemmelighed, at jeg grundet ovenstående facts elsker, at Energistyrelsen går ud med al den power de har (!) og sætter fokus på bæredygtighed og bæredygtigt byggeri – et emne, som har ligget mit hjerte så nær i mange år. Energistyrelsen skriver:
”Alt for ofte nedprioriteres de grønne renoveringer, fordi det som husejer kan virke dyrt og det kan være svært at se en direkte økonomisk gevinst eller besparelse. Men ved at energirenovere kan man sænke sit daglige forbrug og forbedre boligens energimærke, hvilket betyder, at man sparer penge på varmeregningen fra dag et og samtidigt øger boligens værdi. Derudover bidrager energirenoveringerne til den grønne omstilling med et mere klimavenligt hus, hvilket er et vigtigt fokus for mange danskere. Energirenovering er således en god investering på mange måder – det er både en grøn investering i klima, en fornuftig økonomisk investering og en sund investering i et bedre indeklima”.
Energistyrelsen har indledt et samarbejde med en lang række lokale banker og forsøger ad den vej, at gøre danskerne opmærksomme på de fordele, der er ved at energirenovere boligen. Bankerne vil rådgive danskerne direkte om de økonomiske besparelser. Det viser sig heldigvis, at det rigtig godt kan betale sig at udføre energirenoveringer.
Et gammelt ordsprog siger, at man skal ”bruge penge for at tjene penge” og det gælder også når det kommer til energirenoveringer.
Hvad er en energirenovering? Ja, det kan være at kigge meget nøje på varmesystemet. Er der et gammelt oliefyr, som skal udskiftes til varmepumpe eller fjernvarme? Trækker det ind ved gamle vinduer – så de måske skal have en god fortsatsrude (smid aldrig gamle kvalitetsvinduer ud – skriv til mig, jeg har et navn på de bedste forsatsruder). Skal rørføringen og installationerne kigges efter? Er huset så godt isoleret, som det burde være? Kunne man få pustet noget træfiberisolering ind i hulmure? Hvordan har indeklimaet det – kunne en energirenovering hjælpe på indeklimaet?
Du kan undersøge lønsomheden i de energirenoveringer, som du har tænkt over at lave på din bolig på https://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/find-dit-energimaerke eller bare SparEnergi.dk/byg-om. Du kan også se hvordan energirenoveringer vil påvirke din boligs energimærke. Siden er et godt værktøj til mere bæredygtighed. Og den er skabt til at undersøge din og min kommende (jeg er jo ved at flytte fra sommerhuset – måske til noget af ældre dato?) boligers potentiale for energirenovering.
Så spar på pengene. Brug dem på energirenoveringer. Og brug endelig Energistyrelsen hjælpende hånd.
Og nå ja, jeg skrev at det næstbedste du kan gøre med dine feriepenge er er investere i boligen. Så hvad er det bedste?
Det er jo naturligvis at købe træer! De kommer også næste generation og klimaet til gode ligesom energirenoveringerne gør.
