I weekenden var jeg som altid til Folkemøde på Bornholm. Jeg plejer at være der som journalist, moderator og deltager i debatter. I år var jeg der i en helt ny rolle.
Det blev et meget overraskende Folkemøde for mig – jeg har været så overvældet, at det tog mig flere dage, at få takket for al den venlighed, jeg blev mødt med (jeg takkede på sociale medier).
Man hører tit om, at politikere bliver udsat for hård behandling – jeg oplevede alt det modsatte på Bornholm. Jeg ved ikke hvad jeg havde forestillet mig.
Men jeg havde ikke forestillet mig, at alle dem jeg mødte fra byggebranchen (arkitekter, ingeniører, nedrivere) ville vide, at nogle af de ord, der står i regeringsgrundlaget om bæredygtighed og byggeri kommer fra mig.
Jeg havde ikke troet, at nogen ville gå op i det. Jeg havde aldrig forestillet mig, at ordet “regeringsgrundlag” ville blive nævnt så mange gange og med så megen glæde.
Og jeg kan stadig ikke komme mig over, at der var så mange, der kom og takkede mig for min stille skrivebords-indsats her i foråret, hvor jeg blandt andet skrev på et nyt boligudspil (som du kan læse her).
Sådan havnede jeg i en leder i Ingeniøren
Da jeg var på vej hen til min første debat torsdag fik jeg en meget overraskende mail fra en redaktør og redaktionschef, Henning Mølsted, på fagbladet Ingeniøren. Han skrev ”denne leder vil måske interessere dig”.
Overskriften var: ”Signe Wennebergs triuf”. Forestil dig det! På vej til første debat. Men det var bare begyndelsen…
Jeg havde planlagt næsten alle mine debatter, så de tog udgangspunkt i at jeg nu er Boligordfører. Vi skulle tale byggeri, arkitektur, transformation, ressourcer, råstoffer, bevar-eller-forklar og nedrivninger.
Alle steder skete der det uventede – for mig – at jeg blev takket og krammet. Arkitekt- og byggebranchen omfavnede mig! Alle er så glade! Jeg blev genert og meget overvældet. Jeg kunne slet ikke sove den første nat. Jeg var helt væltet omkuld og måtte have mit hoved omkring det. Det er et meget stort skifte for mig.
Grov chikane og masser af ulønnet aktivistisk arbejde
Du, der læser med her, ved det her: Jeg har i årevis kæmpet mod nedrivninger – mod ressourcespild i byggeriet – mod tab af bygningskulturarv. Det har været en ensom kamp. Men jeg har ikke kunnet gøre andet end at fortsætte, fordi det er så vigtigt. Vi er blandt dem i Europa der river mest ned, vi passer ikke på bygningerne (ressourcerne, kulturarven) for næste generation og vi har tilsyneladende ikke fattet at byggeriet er det mest klimabelastende af alt forbrug.
Jeg er blevet groft chikaneret af stærke kræfter i byggebranchen (der er store penge at tjene i byggebranchen, så ingen skal komme og lægge forhindringer i vejen).
Jeg har fået hemmelig adresse efter at være blevet chikaneret herhjemme. Jeg har fået tilsendt alt muligt. Fået sat mit hus til salg. Fået håndværkerhold ud jeg ikke har bestilt. Alt muligt.
Men jeg er blevet ved og ved med at afdække de faktiske forhold i byggebranchen på trods af en ensom kamp og på trods af modstand.
Hvad med at søge fondsstøtte – har mange sagt
Jeg har UDEN held søgt en del fonde med fokus på bæredygtighed (!). Mange af dem, der sidder i fondene har sagt ja til at holde talrige møder med mig (det er tidskrævende og brødløst for en freelancer). Jeg har leveret masser af evidens og information. Altid ulønnet.
Men ingen af de fonde, som er sat i verden for at støtte bæredygtighed og også digitale medier, har fundet anledning til at støtte arbejdet. Det afdækningsarbejde, som jeg – og heldigvis også mine læsere – synes er så vigtigt i en tid med klima-, ressource- og biodiversitets-krise. Hvor vi ved, at vi intet sted belaster mere end med nedrivninger og nybyggeri.
Alle de fonde, som jeg har været i kontakt med, har afvist at støtte projektet med formidlingen her på Den lille grønne avis på trods af høje læsertal (som også har haft slagkraften på Instagram, hvor opslag bliver set af op til syv millioner om måneden).
Fondene har ikke ønsket at støtte det krævende/kostbare arbejde med at foto-dokumentere i hele landet til artikler på Den lille grønne avis. Som du ved, fordi jeg har skrevet om det her, kom der også afslag på Mediestøtte tre gange i 2025 til Den lille grønne avis (hvilket forhindrede at vi kunne ansætte en dygtig ung journalist, vi havde i kikkerten og dermed lave mere afdækkende arbejde).
Til gengæld har der været masser af læsere – rigtig mange læser med – og læserne har støttet på MobilePay 580587.
Og derfor kan det lade sig gøre at drive avisen. Tak for det! Det koster at drifte en avis også selv om den er digital.
Jeg har også selv – indtil nu – haft mulighed for at sponsorere formidlingsarbejdet via foredrag/moderator-arbejde rundt om i landet.
Fordi det er SÅ VIGTIGT at forklare, at vores største CO2-udledning stammer fra nybyggeriet og vi må ændre kurs!
Nu trækker vi i arbejdstøjet
Al den modgang. Al den kamp. Al den køren rundt i landet for at tage billeder af nedrivninger og dokumentere at det virkelig sker.
Jeg har før fortalt om, at der er billedrettigheder, så jeg kan kun bringe billeder, som jeg enten selv har taget og har rettighederne til eller jeg kan i få tilfælde bringe gode billeder, som læsere har stillet til rådighed. Derfor er der mange sager, jeg ikke får skrevet om, fordi jeg ikke har de dokumenterende billeder, som lederskribenten i Ingeniøren anerkender er kraftfulde.
Nu fortsætter arbejdet. Både her. Og i Folketinget. Det skal nok blive bøvlet. For hvad vil ske, når den sorte del af byggebranchen opdager, at der blæser nye vinde? Og godt nok er der kommet meget med i regeringsgrundlaget – men det er først nu arbejdet med at få alt implementeret begynder. Vi skal jo have lavet lovgivning.
Tak til alle for alle anerkendelserne. Jeg er meget rørt!
****
Tegn meget gerne abonnement på Den lille grønne avis til det fortsatte arbejde. Man kan også støtte med engangsbetaling på 580587.