Bud på grøn bolig- og bygge-politik

Det er meget tydeligt, at vi mangler ny og opdateret lovgivning på bolig, bygge og fredningsområdet i Danmark. Nedenfor vil jeg komme med mine konkrete bud på, hvordan sådan en grøn bolig- bygge og nedrivnings- og frednings-politik kunne se ud.

Smadremænd

Vi har i de senere år måbende set, at de såkaldte ”smadremænd” har frit løb til at rive ned. Også bevaringsværdige ejendomme og bygningskulturarv ryger i svinget. Huse, der betyder noget for naboer og lokalmiljøer i hele landet. Nedrivninger, der betyder ekstremt meget for vores overtræk på naturens ressourcer.

Byggeriet står for 40 % af vores CO₂-udledninger. Der er længe blevet efterspurgt tidssvarende lovgivning på bolig- og byggeområdet, som sikrer, at vi overholder Parisaftalen.

I Danmark genanvendes under 1 % fra nedrivninger (Rambøl siger 0,17 %) – i Holland er tallet hele 24,5 % i følge Circularity Gap Report. Vi river ned og bygger nyt. Og den nuværende lovgivning har ikke mulighed for at forhindre ødelæggelserne. Det skal ændres!

Siden sidst er jeg blevet boligordfører for Alternativet i Folketinget. Og i de seneste uger har jeg opsøgt gode råd og ideer fra de klogeste i den byggebranche, jeg er kommet til at kende ret godt, og hvor rigtig mange aktører virkelig gerne vil den grønne omstilling af byggeriet.

Og nu inviterer jeg dig lige med ind i maskinrummet, så du kan følge med i arbejdet bag de lukkede egetræsdøre på Christiansborg.

Det er meget spændende: Danmark er på vej til at få en ny regering – og det kan blive en regering, der vælger at have nye grønne målsætninger for arkitektur, bolig- og byggeri med i sit regeringsgrundlag.

Næste generations ressourcer – etisk byggeri

Der er over fire millioner bygninger i vores land. Det skulle give gode muligheder for at transformere de allerede eksisterende bygninger efter devisen: ”Hvis du har brug for noget nyt, så udnyt noget gammelt”. Men vi køber og smider væk.

Det er alle mulige slags huse med potentiale, der rives ned i øjeblikket: Parcelhuse, villaer, etageejendomme, industribygninger, sommerhuse, præstegårde, arbejderboliger, slotte og borgmestres nabohuse – alle får med den store hammer. Fordi ingen lovgivning beskytter de gamle huse. Og fordi nogen vil bygge nyt, nyt, nyt. I nye klimaskadelige materialer. Beton, stål, glas, plastik (olie), tagpap (olie), glasuld og så videre. Jomfruelige materialer, som driver rovdrift på naturen.

Selv når vi bruger noget så ”naturligt” som grus og sand, så er det problematisk, fordi vi er ved at løbe tør. Der er snart ikke flere grusgrave. Og sand kommer nu fra sandsugning, som ødelægger havmiljøet.

De nye klimaskadelige materialer (som ikke kan genanvendes) – og det klimabelastende nybyg – er ofte billigere end at renovere, bevare og bygge bæredygtigt. Det er virkelig uhensigtsmæssigt. Og det er også uetisk.

Ingen kvaler, næste generation betaler, som jeg ofte skriver.

Bevar eller forklar

I en tid med klima- og ressourcekrise kan vi ikke tillade os at blive ved med at understøtte ”brug og smid væk” i byggeriet. Vi må have opdateret vores lovgivning til nutidsforhold. Sådan at lovgivningen tager udgangspunkt i at vi skal bevare eller have en meget god forklaring på, hvorfor der ikke kan bevares. Populært omtalt som ”bevar eller forklar”-modellen.

Vi er endt et sted i vores forbrugssamfund, som ingen tidligere lovgivere (de gjorde med garanti deres bedste) havde fantasi til at forestille sig, fordi det er så skørt, at nogen river fine bygninger ned, der intet fejler, bare fordi de har råd og fordi de har lov. Loven giver dem lov.

Byggeriet kan derfor være stærkt medvirkende til, at vi kan nå ambitiøse klimamål – og da der ikke er nogen tid at spilde i den grønne omstilling, er det bare om at komme i gang.

Bygningerne bærer på vores historie

Som det er nu, så mister næste generation ikke alene kulturarv og byggede miljøer, der vidner om historie og håndværk og hvem vi var som mennesker, når der rives ned.

Næste generation mister også de rigtig gode ressourcer, der er bundet i bygningerne. Mursten. Tegl. Vinduer. Døre. Trapper. Træ. Spær. El. Sanitet. Køkkener. Grus. Træer. Haver. Belægninger. Hække. Planter. Det er ubestrideligt et enormt tab af ressourcer, som en generation ikke burde påføre en anden generation.

Derfor skal vi have indført lovgivning, der passer på ressourcerne – og vi skal derfor videre med ”Bevar eller forklar-modellen”.

I dag er det sådan, at forvaltninger og kommunalbestyrelser ikke har nok redskaber i værktøjskassen. Hvis de nu gerne vil være med til at bevare i deres bymiljøer – så kan de give et §14 forbud mod nedrivning af et fint hus. Men den holder kun et år og forslår ingenting.

Alle – også ”ejendomsudviklere” med ejerskab over bevaringsværdige boliger i bevaringsværdige lokalplaner – slipper afsted med at rive ned (et eksempel på dette er sagen om herskabsvillaen Smidstrupøre i Hørsholm, som mange vil huske). Den eneste mulighed for at sige nej til nedrivning er, hvis en bygning er reelt fredet. Men alt for få huse fredes. Og de nedskæringer på området, som er sket/er på vej, bør derfor rulles tilbage (se nedenfor).

Grøn boligpolitik

Mere bæredygtigt byggeri og mere vægt på transformation i et differentieret bygningsreglement. handler ikke kun om klima – selv om det ellers er stort nok. Det er handler også om kulturarv, forsyningssikkerhed, ressourceeffektivitet, strategisk robusthed og dansk innovationskraft.

Danmark har mulighed for at positionere sig som foregangsland inden for transformation, genbrug og ressourcebevidst byggeri – med kloge og biogene materialer. Ja, det kan være noget vi kan positionere os på udadtil og tjene penge på. Vi er allerede kendt i hele verden for at kunne noget med bæredygtighed, grønne løsninger og design.

Her følger nogle forslag til ny grøn boligpolitik:

1. Etablering af Bygningsreglement for Transformation (“BR-T”)

Der bør lovgives om et særskilt reglement for eksisterende bygninger. I stedet for at tvinge gamle bygninger ind i standarder designet til nybyg, så skal BR-T baseres på funktionskrav.

Målet må være at gøre det lovmæssigt muligt at bevare eksisterende konstruktioner ved at lempe på rigide krav til fx loftshøjder eller specifikke isoleringstykkelser og overdimensioneringer, så længe sikkerhed og sundhed (indeklima) opretholdes via alternative løsninger.

2. Indførelse af en “Genbrugsbonus” i LCA-beregninger

Når man beregner en bygnings klimaaftryk (Life Cycle Assessment / Livscyklusvurdering), så skal værdien af bevarede materialer modregnes som en CO₂-gevinst.

Målet er at skabe et regnskabsmæssigt incitament for bygherrer til at lade beton- og stålkonstruktioner stå fremfor at knuse dem. Transformation skal belønnes i de lovpligtige CO₂-grænseværdier.

3. Nationalt Materialepas og Statslig Garantifond for Genbrug

En af de største barrierer for genbrug er usikkerhed om reststyrke og forsikringsansvar.

Der bør derfor lovgives om at oprette en national database (Materialepas) for byggekomponenter og en statslig garantifond, der dækker risikoen ved at indbygge dokumenterede genbrugsmaterialer. Dette fjerner den juridiske barriere for ingeniører og forsikringsselskaber.

4. Skærpede krav til nybyg

For at mindske ressourceforbruget skal der indføres en progressiv CO₂-differentieret byggetilladelse, en trappemodel, der er væsentligt strengere for nybyggeri end for renovering.

Grænseværdien for nybyggeri skal sænkes hurtigere end før planlagt, hvilket i praksis vil gøre biobaserede materialer (som træfiberisolering) til standarden i nye projekter.

5. Omlægning af afgifter fra arbejdskraft til ressourcer

Det er i dag ofte billigere at købe helt nye materialer end at betale for de arbejdstimer, det kræver at nedtage og rense gamle materialer.

Det er nødvendigt med en politisk omlægning, hvor der indføres højere afgifter på jomfruelige materialer (fx beton og tegl). Der kan samtidig gives skattefradrag eller momskompensation for arbejdstimer brugt på selektiv nedrivning og transformation.

6. Del husene

Lad os dele husene op. Over 50 % af danske husholdninger er single-husholdninger. Parcelhuset er en af Danmarks største uudnyttede klimaressourcer. Det gennemsnitlige parcelhus bebos i dag af kun 2,1 person – mod 3,2 i 1960erne.

Boligarealet per person er vokset markant. Vi har bygget os ind i en situation, hvor enorme gulvarealer ikke bruges. At dele et hus i to boliger fordobler ikke ressourceforbruget – det fordeler ressourcerne mellem flere mennesker.

Men lovgivningen følger ikke med. Planloven giver i dag ikke kommunerne en klar hjemmel til at tillade opdeling uden fuld lokalplanrevision, og mange lokalplaner indeholder stadig formuleringer om “én bolig per matrikel”. Bygningsreglementet mangler et realistisk “renoveringsspor” for opdeling af boliger – i dag kan en opdeling formelt udløse krav om totalrenovering til næsten umuligt nybyggeriniveau. Og realkreditmarkedet mangler klare vurderingsregler for den nye boligtype. Løsning: Giv kommunerne magt i Planloven, indfør differentierede tekniske krav i BR18 og giv realkreditmarkedet de vurderingsregler de mangler.

7. Tiny Houses

Mange ønsker sig en bæredygtig og ressourceøkonomisk livsstil i et Tiny House. Men de hyper moderne Tiny Houses eksisterer ikke som kategori i dansk lovgivning. De er for permanente til at være campingvogne og for små og utraditionelle til at opfylde kravene til en permanent bolig.

I landzoner, hvor grundpriserne er til at betale for unge nybyggere, kræver en permanent bolig landzonetilladelse, og kommunerne er tilbageholdende fordi Planloven historisk har haft til formål at forhindre spredt bebyggelse. I byzoner er grundpriserne omvendt så høje, at formålet med et Tiny House – en billig, lille og bæredygtig bolig – er væk.

Bygningsreglementet stiller de samme minimumskrav til et hus på 30 kvm som til et på 200, og der findes ingen skaleret godkendelsesprocedure for denne boligtype. Uden byggesagsbehandling og BBR-registrering kan man ikke engang få en folkeregisteradresse – man kan altså ikke lovligt bo i sit eget hus. Tiny Houses må anerkendes som selvstændig boligkategori – og der må være et skaleret teknisk spor i BR18 og en mulighed for at kommunerne kan udlægge arealer til denne boligform.

8. Flere fredninger – ikke færre

Her til slut skal det handle om vores fredede bygninger. Hele byggebranchen skal i langt højere grad arbejde med eksisterende bygningsmasse. Det er en vigtig brik i den grønne omstilling af byggebranchen. Bygningsfredningsområdet er en nøgle i denne omstilling. Området har over 100 års erfaring, viden og metoder for hvordan man på den mest skånsomme og arkitektonisk hensigtsmæssige måde restaurerer og ombygger eksisterende bygninger.  

Der er ca. 7000 fredede bygninger fordelt på ca. 4000 fredninger (nogle ejendomme har flere bygningsfredninger). De seneste ti år er området strammet markant op og moderniseret med formålet at gøre det lettere at gennemskue, hvad man må og ikke må, samt at skabe mere rimelige vilkår for både ejere i storbyen og på landet og for ejeren med og uden gode advokater.

Denne indsats er desværre nu ved at blive tilbagerullet. Det er ikke godt.

Der bliver i vid udstrækning bygget om i de fredede bygninger. Det har jeg selv gjort i en fredet købmandsgård i Nysted på Lolland, som nogle opmærksomme læsere vil huske.

Ombygninger af kulturarv kan selvfølgelig kun ske, hvis det sker under kyndig vejledning af en faglig stærk forvaltning, så årsagen til en fredning (fredningsværdierne) ikke forsvinder. Men i løbet af de seneste par år er den faglige forvaltning halveret, så der i dag kun er ca. otte fagpersoner i alt til at varetage de ca. 1000 ansøgninger om ændringer, ejerne hvert år ønsker at foretage på bygningerne. Det er sket, forstår jeg, som en del af beslutningen om at nedskære unødvendigt bureaukrati. Men her er der ikke tale om folk, der flytter papirbunker, men om meget vigtig faglig vejledning.

Endelig: En fremtidig revision af bygningsfredningsloven bør også handle om at beskytte nyere tids arkitektur og industrianlæg på en hensigtsmæssig måde. Men det er et helt afsnit for sig.

Endelig: Dem, der belaster, bør betale og tage tilbage

Vi skal have ændret magtbalancen, så dem, der producerer de meget klimaskadelige materialer skal til at budgettere med, hvad det reelt koster at håndtere deres affald i fremtiden. Det vil gøre deres produkter dyrere i indkøb sammenlignet med i dag. Fordi forureneren betaler uden at efterlade regningen til næste generation.

En producent af hamp- og træfiberisolering eller af træmoduler har intet “affaldsproblem”, da materialet kan komposteres eller brændes som ren energi. De kunne derfor slippe for afgiften og pludseligt blive det billigste og mest attraktive valg for bygherren.

Hvad hvis nu vi her i LEGO’s hjemland designer byggematerialer med henblik på adskillelse?

Man kunne indføre en affaldsafgift på “lineære” produkter. Det vil sige materialer, der ikke er designet til adskillelse eller genanvendelse (det kan være limede kompositmaterialer eller produkter med skadelig kemi). Så vil producenter igen begynde at designe produkter, der er lette at skrue fra hinanden, fordi det gør det billigere for dem selv at tage materialerne tilbage og sælge dem igen.De skal pålægges en høj “deponerings-afgift” allerede ved salgstidspunktet.

Vi skal arbejde for et udvidet producentansvar for byggevarer. Loven kunne tage højde for at indføre producentansvar for alle byggematerialer solgt i Danmark. Det kan sikre, at ansvaret for materialets hele livscyklus – inklusiv bortskaffelse – er producentens hovedpine.

Man kan indføre det som ”tilbagetagnings-ordninger”. Hvor producenter enten selv skal kunne tage deres udtjente materialer tilbage og genanvende dem – eller de skal indbetale til en kollektiv ordning, der finansierer miljømæssig forsvarlig genanvendelse.

Hvis producenten ved, at materialerne kommer tilbage om 20, 30 eller 50 år, så får de en direkte økonomisk interesse i at bruge færre ressourcer og skabe materialer med højere holdbarhed og renhed. Altså arbejde med bæredygtighed.

Grønne ambitioner – der er ingen tid at spilde

Som du nok kan læse, så er der nok at tage fat på. Og nok at arbejde med inde bag egetræsdørene på Christiansborg, hvor vi – og resten af Alternativet – går og håber på, at den nye regering har grønne ambitioner.

Tak fordi du læste med hertil. Kommenter endelig nedenfor!