En nordsjællandsk fond har sagt til en tidligere minister + til Folketingets finansudvalg, at de vil varetage sårbare børns interesser og de har derfor gjort et vanvittigt røverkøb. De har fået lov til at købe 14 hektar fantastisk beliggende grund med skovbeplantning og et 35 år gammelt fungerende feriecenter i hjertet af Tisvildeleje af staten til langt under markedsprisen.
Men der er mere.
To måneder efter købet blev gennemført – og fonden, med nogle af de oprørte Tisvilde-borgeres ord, havde “snydt staten og os alle sammen” – ja, der ændrer fonden formål. Og den er nu pludselig sat i verden for at bygge et kæmpe luksusretort med plads til tusind overnattende luksusgæster i døgnet midt i det engang så fredelige fiskerleje, der ikke kan rumme så mange champagnetyper i tøfler på en gang.
Gribskov Kommunes kommunalbestyrelse skal vedtage en ny lokalplan for området – så det kan konverteres til luksusresort med alt hvad dertil hører af af infrastruktur. Det skal blive spændende at se, om lokalpolitikerne i Gribskov Kommune formår at holde fast i lokalområdets egenart. Til slut i artiklen kommer svar fra en kommunalpolitiker, der giver håb.
Her er hvad vi ved
Naturstyrelsen ejede indtil for nylig de 14 hektar jord, hvor Fonden Sankt Helene Centerets bygninger ligger. Der er tale om et attraktivt sommerhus-område nær skov og strand i Danmarks dyreste område, Tisvildeleje, der ligger på Sjællands nordkyst.
Salget omfattede statens jord og statens del af bygningerne på ejendommen. Det samlede areal er omkring 14 hektar, og den samlede bygningsmasse er cirka 6.200 kvadratmeter.
Naturstyrelsen ejede hele grundarealet og omkring 1.200 kvadratmeter af bygningerne. Den selvejende institution havde ved en tidligere anledning købt den øvrige bygningsmasse, herunder ferieboliger, restaurant, mødelokaler, administration, butik og køkkener.
Markedsprisen er 250 millioner for 14 hektar i Tisvilde
Hvis en hektar er 10.000 kvadratmeter, så er 14 hektar 140.000. Det svarer til 116 sommerhusgrunde med god beliggenhed. Med fradrag af veje og vendepladser, kan så er der, efter den lokale ejendomsmægler Lene Pedersen fra EDC tale om 100 grunde af 4 millioner kroner stykket. Hun påpeger, at der med fradrag af vejanlæg og byggemodning til 20 millioner vil nå ned på cirka 380 millioner i markedspris.
– “Lad mig give et forsigtigt skøn” siger Lene Pedersen. “Lad mig sige, at de 14 hektar i hvert fald ville kunne sælges for 250 millioner. Det vil sige, at staten – og dermed du og jeg, er blevet snydt for 246 millioner kroner. Det er dine og mine penge”. Slutter den lokale ejendomsmægler.
Bygningerne havde siden 1990-1991 været stillet til rådighed af Naturstyrelsen for Fonden gennem en aftale, som var uopsigelig frem til 2039. Institutionen Sankt Helene betalte ikke husleje, men skulle som udgangspunkt fjerne de bygninger, som institutionen selv havde opført, når lejemålet ophørte.
Vurderingsstyrelsen godkendte salgsprisen og vurderede, at prisen på 4,4 millioner kroner lå inden for den usikkerhed, som ejendommens handelsværdi kunne fastsættes med under de konditioner, der fulgte med.
Blev minister taget ved næsen?
I marts 2023 anmoder daværende miljøminister Magnus Heunicke Folketingets Finansudvalg om at godkende et direkte salg af jorden til fonden uden offentligt udbud efter ønske fra bestyrelsen i Fonden Sankt Helene, der har været i dialog med ministeren (se hvem der sidder i bestyrelsen længere nede i teksten).
Prisen for 14 hektar med bygninger, gammel beplantning, folde og skov fastsættes til et helt utroligt lavt beløb: 4.4 millioner kroner.
Begrundelsen for prisen og den usædvanlige salgsform er tydelig. I aktstykket fremgår det, at salget skal sikre, at Sankt Helene Centeret:
“…kan fortsætte sine socialøkonomiske formål på ejendommen“
Det er netop centerets socialøkonomiske formål, der fremhæves som det centrale argument for salget.
I aktstykket, som Finansudvalget godkendte, står der:
“Et salg af ejendommen til foreningen uden offentligt udbud vil sikre, at foreningen kan fortsætte sine socialøkonomiske formål på ejendommen.”
Aktstykket henviser til centerets vedtægter, hvor det fremgår at centret:
“…udvikler ferietilbud til familier i sårbare positioner”
Samtidig henviser miljøministeriet til, at Arbejdsmarkedets Feriefond tidligere har støttet opførelsen af feriehuse på stedet til:
“…ferieophold for vanskeligt stillede familier og børn“
På netop den baggrund godkender Finansudvalget salget, og i maj 2023 overtager Sankt Helene Centeret ejerskabet af de 14 hektar fra Naturstyrelsen. På det tidspunkt hedder fonden, som køber ejendommen, “Den Selvejende Institution Sankt Helene Centeret Tisvildeleje”. Det er en ikke-erhvervsdrivende fond.
Fra sårbare børn til ressourcestærke turister
Hold lige fast i bordkanten, for nu bliver det voldsomt: Få måneder senere ændrer fonden sine vedtægter. Den formulering, som Miljøministeriet havde fremhævet som den centrale begrundelse for det usædvanlige salg, findes ikke længere i fondens registrerede formål.
Den 23. juni 2023 overgår fonden fra en ikke-erhvervsdrivende til en erhvervsdrivende fond. Fondens formål ændres den 8. september 2023 og fondsmyndigheden godkender ændringen den 14. september 2023.
Det nye, registrerede formål lyder, at fonden skal:
“Drive Sankt Helene Centeret Tisvildeleje og tilbyde aktiviteter for alle aldersgrupper indenfor frilufts- og ferieområdet,” med vægt på naturaktiviteter, samarbejde med fritids-, handicap- og idrætsorganisationer, en naturskole, et vandrehjem og udstillingsvirksomhed om natur- og miljøforståelse”
Det kan fortsat karakteriseres som et socioøkonomisk formål, men formuleringen er en anden end den, som Miljøministeriet specifikt henviste til i aktstykket få måneder tidligere:
“Af foreningens formålsvedtægt fremgår, at […] den udvikler ferietilbud til familier i sårbare positioner, f.eks. børn eller forældre med en diagnose eller socialt udsatte”
Året efter indgår fonden et samarbejde med en ejendomsudvikler
I 2024 indgår fonden en aftale med Ejendomsudvikler Falk-Rønne & Kirkegaard – som drømmer stort.
I 2026 præsenteres en helt ny vision for området: Nu skal der være “et ambitiøst luksus resort på internationalt niveau” med plads til tusind overnattende gæster pr nat.
Ved præsentationen for Gribskov Kommunes kommunalbestyrelse i foråret 2026 (lukket møde) vises projektet i følge anonyme kilder på stedet som et nyt nordisk byggestil-projekt. Stadig med samme formål og nogle politikere oplyser, anonymt, at de er meget venligt stemt, indtil de efterfølgende ser, at der er helt andre planer med området via den nye salgs-hjemmeside som hedder sankthelenetisvildeleje.dk
Ved præsentationen for inviterede borgere og lokale politikere – som fandt sted den 15. juni 2026 – oplyser bestyrelsen for fonden nu, at målgruppen er “det ressourcestærke øvre segment“.
Fondens nye projekt “Sankt Helene Spa & Wellness Resort” beskrives som “et moderne skandinavisk retreat”
Og et:
“ambitiøst luksusresort på internationalt niveau,” hvor kvalitet, wellness, gastronomi, sanselighed og underspillet luksus skal danne rammen om gæsteoplevelsen året rundt“.
Visionen omfatter spa- og wellness faciliteter, restauranter, chalets og hotel på samlet 22.600 m² med en kapacitet på 1.000 overnattende gæster.
Lokale borgere i oprør
Efter orienteringsmødet er beboere i Tisvildeleje oprør. Det er en lille by med en blind vej som hovedgade – og naturlige pladsmæssige begrænsninger – og byen er allerede mærket af sin populariet.
De inkarnerede Tisvilde-borgerne har stærke følelser for deres sted og deres områdes egenart. De vil gerne værne om det. Og de spørger nu:
“Hvordan kan et salg, der blev begrundet med ferietilbud til familier i sårbare positioner, nu pludselig danne grundlag for planer om et luksus resort målrettet et købestærkt publikum?“
En lokal tømrermester spørger, da han ringer mig op:
“Hvorfor vil man rive bygninger ned, der har mange år i sig endnu? De kan sagtens istandsættes og fortsætte med at være et dejligt ferietilbud. De er kun 35 år gamle”.
Her er bestyrelsen – tre mænd, som nu vil have luksus-resort i stedet for hjælp til børn
Hvem sidder i bestyrelsen for Fonden Sankt Helene Centeret? Det har mange spurgt i debatten om sagen på Facebook. Svaret kommer her. Her er de bestyrelsesmedlemmer, der har haft det ædle formål at skabe et ferietilbud til sårbare børn – men som nu pludselig har slået kontra og nu vil skabe et ferietilbud til champagnedrikkende luksusturister? Ingen af de tre herrer bor i øvrigt i Tisvildeleje.
Formand er: Torben Nyegaard Olesen, Annisse, 3200 Helsinge.
Næstformand er: Palle Whittard Duemose, 3200 Helsinge
Desuden: Erik Nørgaard Sørensen, 3000 Helsingør
Torben Nyegaard Olesen oplyser til Netavisen, at økonomien ikke er stærk nok til både at fortsætte den nuværende drift og finansiere en omfattende modernisering og han siger: – “Vi kan se, at der er udfordringer økonomisk. I år har vi godt nok sorte tal på bundlinjen, men humlen er, at vi har en bygningsmasse, som er omkring 40 år gammel, og som er teknologisk utidssvarende,” siger han.
Sankt Helene Feriecenter blev opført i 1991. De nyere bygninger er dermed ikke 40 år, som formanden oplyser, men 35 år gamle. Der er ikke noget, som hedder at en bygning er “teknologisk utidsvarende”. Det er, for nu at sige det som det som det er, en form for “bygnings-bullshit” – ligesom når ældre huse beskrives som “noget gammelt lort”.
Bestyrelsen skriver i det seneste årsregnskab fra 2025 at:
“Fondens aktiviteter og formål er at drive ”Sankt Helene” – Hotel, Konference, Selskabs og Lejrskolevirksomhed i Tisvildeleje, med særligt fokus på samarbejde med NGO’er. Fondens stiller faciliteter til rådighed på særligt økonomiske fordelagtige vilkår for NGO’er i forbindelse med afholdelse af konferencer, workshops o. lign, ligesom Fonden også bidrager til velgørende formål, primært ved at afholde alle udgifter forbundet med ophold og ferier for særligt udsatte børn og familier, gennem samarbejde med udvalgte NGO’er…
Driften indebærer også vedligehold af naturarealerne omkring Sankt Helene, herunder dyrehold – som bidrager til almenvældets forståelse og oplevelse af naturen omkring Tisvildeleje”.
Kompliceret sag med fire afgørende temaer
Dette er ikke en simpel sag. Det er en sag, som både omhandler unødvendig nedrivning af eksisterende bygningsmasse – som ofte er slemt nok i sig selv at berette om. Det handler altså om bæredygtighed. Både den, som har at gøre med at vi passer på ressourcerne – men det handler også om den sociale bundlinje.
For sagen handler også om en socialøkonomisk fondsbestyrelse, der før eller efter de fik mulighed for at indgå en ekstremt lukrativ handel af en potentiel byggegrund i Danmarks dyreste ferieområde fik en god ide.
Den handler om, at en minister og finansudvalget i Folketinget er blevet misledt til at sælge noget af det fineste natur i Danmark under falske forudsætninger.
Og så handler den om en lokal befolkning, som ikke ønsker den form for “udvikling” af deres by og område, som der lægges op til.
Det kan heldigvis forhindres fra politisk side. Og det kan det ved, at Gribskov Kommunes politikere undlader at godkende en ny lokalplan for området, som vil tillade byggeriet.
Jeg har spurgt en af dem, der skal stemme, hvordan han vil stille sig, nu da der er kommet så mange nye informationer frem. Claus Bidslev sidder i kommunalbestyrelsen for Radikale Venstre erklærer, at han vil stemme imod en ny lokalplan for området og siger:
Sagen rejser flere spørgsmål – lad os prøve at få svar på dem i fællesskab i tiden fremover – kommenter gerne!
Del gerne denne artikel i dit netværk – og skriv dig op til nyhedsbrevet her (gratis).
Hvilke oplysninger om fondens formål og fremtidige aktiviteter blev forelagt Naturstyrelsen, Miljøministeriet og Folketingets Finansudvalg, da salget af de 14 hektar blev begrundet med, at fonden skulle kunne fortsætte sine socialøkonomiske formål på ejendommen?
Indgik planerne om et luksus resort i det materiale, der lå til grund for fondens ændring af formål få måneder efter salget?
Hvis ikke, blev fondsmyndigheden senere bedt om at tage stilling til, om projektet ligger inden for fondens vedtægtsbestemte formål?
Hvis ikke projektet ligger inden for fondens formål, hvilke retlige konsekvenser kan det i givet fald få for fonden og dens ledelse?
Bør spørgsmålet om projektets forenelighed med fondens vedtægter være afklaret, før Gribskov Kommune bruger betydelige ressourcer på at udarbejde en lokalplan?
Og endelig: Ville Folketingets Finansudvalg have godkendt salget uden offentligt udbud, hvis udvalget i 2023 havde kendt de planer for området, som fonden nu har offentliggjort?
Bevar eller forklar: Hvorfor har ingen tilsyneladende budt ind med ideer til hvordan de 35 år gamle og nedslidte feriehuse, fælleshus og feriekoloni kan renoveres? Hvorfor tales der kun om at jævne ressourcer med jorden? I stedet for at bevare og forklare, at det godt kan lade sig gøre – også i pagt med Fondens oprindelige formål.
For at få svar på disse spørgsmål har en beboer-gruppe fra Tisvildeleje – som jeg har kontakt med – sendt aktindsigtsanmodninger til de relevante ministerier og myndigheder. Den lille grønne avis vil vende tilbage med nyt, når der er kommet svar.
STØT* arbejdet på Den lille grønne avis – på MobilePay 580587 eller som Abonnent her. Del gerne artikler. Send gerne artikler videre. Fortæl folk, at de kan abonnere på nyhedsbrevet (artikler uden betalingsmur)
Du kan læse mere her:
—
Miljøministeriets anmodning til Folketingets Finansudvalg om godkendelse af salget uden offentligt udbud:
https://www.ft.dk/samling/20222/aktstykke/aktstk.78/aktstykke/1939073/2675550.pdf
Fondens projekt “Sankt Helene Spa & Wellness Resort”: https://sankthelenetisvildeleje.dk
Fondens præsentationsmateriale til borgere og politikere d. 15. juni 2026:
https://sankthelenetisvildeleje.dk/wp-content/uploads/2026/06/2026_06_15_Sankt-Helene-
Fondens præsentation af deres socialøkonomiske virke her:
https://www.helene.dk/sankt-helene
Erhvervsstyrelsens oplysninger om fondens registreringshistorik, herunder omdannelse og formålsændring:
https://datacvr.virk.dk/enhed/virksomhed/15150904
OBS. Jeg er blevet kontaktet af en del kilder fra området, som jeg har haft tilknytning til i 40 år og hvor jeg derfor har et stort netværk. Mine kilder ønsker alle at være anonyme, derfor nævner jeg dem ikke her. Jeg har ved flere lejligheder besøgt Sankt Helene Feriecenter og kender derfor til stedet og bygningerne gennem en årrække. Billeder til denne artikel er taget af mig i juli 2026.
*Når arbejdet på Den lille grønne avis støttes, så går pengene ene og alene til drift – til website mm og til studentermedhjælpere, der gør det muligt at udkomme med vigtige historier.