En læser har stillet et rigtig godt spørgsmål – som jeg selv har tænkt meget over. For jeg har jo også haft sommerhuse og gjorde mig en del tanker i den forbindelse.
Kære Signe
Allerførst: Tak for din store indsats på bæredygtighedsfronten!
Jeg er nysgerrig efter, hvad brevkassen mener om at have sommerhus.
Netop hjemkommet fra en skøn weekend i en venindes sommerhus i Odsherred, er drømmen om et sommerhus igen blevet vakt i mig.
Tanken om alle de gode stunder og sommerminder, der ligger foran en med sådan en oase i sommerlandet…
Omvendt er der også noget der stritter i mig. Er der ikke noget overflod i at have to huse? Som skal opvarmes. Som man skal transportere sig hen til i ferier og weekender (for hvis jeg endeligt skulle have et, ville jeg gerne bruge det tit). Og i en verden med masser af fattige virker det også, nærmest vulgært med to boliger.
Dem, jeg kender, med sommerhus, siger, de slapper mere af, end hvis de bare tilbragte weekenden hjemme. Men er det ikke noget pjat, at man partout skal bevæge sig væk for at kunne hygge sig og slappe af?
Skulle man ikke kunne det i sit eget hus, især når vi i forvejen har have?
Jeg er spændt på, hvad dine tanker er. Du har jeg selv prøvet forskellige løsninger!
Kh den vægelsindede, det elsker sommer Ursula
PS. Vi flyver ikke på ferie, men lejer eller bytter os til sommerhuse/boliger i Danmark og Skandinavien. Så der er ikke noget argument at hente der!
Hej Ursula,
Tak for din respons og tak for dit meget relevante spørgsmål. Du kan tro, at jeg gerne vil svare
Jeg vil gå udenom diverse beregningsmodeller – dem kan du let finde – der viser, hvor meget CO2 der udledes ved at have et sommerhus (der er beregninger, der tager højde for om det er et stort hus, et vinteropvarmet hus, et hus med swimmingpool, et lille gammelt træskur osv).
Jeg vil give dig mine egne tanker om sommerhus versus ikke sommerhus.
Jeg vil virkelig meget røg – og nogle trykkede på unfollow i protest – da jeg selv havde sommerhus. Så jeg har tænkt over det her i mange år. Der er helt klart for og imod, som jeg ser det. Men der er meget, der taler for, at man passer på et gammelt sommerhus i en periode.
Ferie skal vi have. Og sommerhusferie er helt klart ikke den værste ferieform. Set i det store perspektiv. Der kan være ganske lille udledning forbundet med et sommerhus i Danmark og Sverige
Du får lige lidt historik. Jeg har haft tre sommerhuse i mit liv. Så du kan se mit perspektiv.
Det første købte jeg, sammen med min daværende kæreste, fordi jeg var gravid og boede i en gammel lejlighed i Birkegade, hvor der blev virkelig varmt om sommeren. Jeg havde en fire-årig og fik så et til barn i april. Jeg ønskede mig et sted at være på barsel – være i en have – med børn tæt på vandet. Det var perfekt. Et gammelt dødsbo igen ville have i Holløselund.
Sådan et gammelt hus, som man passer på og som bliver passet, så det ikke forfalder, er ikke belastende.
Vi blev skilt. Jeg havde en stram økonomi. Jeg havde ikke råd til sommerhus eller til at tage på sommerferie, mine børn kom altid kun ud at rejse med deres far om sommeren. Vi har ikke rejst væk på sommerferie sammen siden 2003 (det var bilferie til Italien hele familien).
Lånte sommerhuse
Så jeg lånte og lejede folks sommerhuse – ofte mod at jeg også fiksede deres haver – det var faktisk lidt hårdt at være enemor på ferie med børn og så også skulle fikse ting for andre, for at de gad låne mig deres sommerhuse. Men sådan måtte det være. Og det er da virkelig en bæredygtig ferie, at låne andre folks huse, så de bliver brugt.
Senere, i 2013, da børnene var teenagere, købte jeg ved et kæmpestort tilfælde en grund. Det var i Holløse ud til en mark – og lang historie kort: Jeg byggede et maksimalt bæredygtigt hus på grunden ud af biobaserede materialer, der lagrer carbon. En ingeniør på Twitter regnede ud, at med alt det træ, der blev brugt, var jeg klimaneutral de næste 50 år eller mere. Men sådan kan man jo ikke se på det.
Det var verdens første FSC-certificerede træhus på pæle
Der var intet fundament. Ingen beton. Og det bestod af 98.7 % træ og genbrugsvinduer og døre + alt var genbrug inde i huset, ikke så meget som en kop var ny (madrasser var nye, som det eneste). Dermed var det virkelig et bæredygtigt hus og der var tænkt over alt i forhold til bæredygtighed. Jeg skrev en bog om det og viste det i en programserie på TV2, som vist desværre ikke længere kan ses på Play. Men man kan se huset ved at gå efter hashtagget #signessustainablehouse.
Jeg ville ikke bygge i dag – klimakrisen er nu så slem, at jeg går ind for et totalt byggestop. Men i 2013-2014 så jeg det som en del af løsningen, at få formidlet hvordan vi kunne bygge mere bæredygtigt.
Jeg havde ikke dårlig samvittighed over det hus
Selv om jeg fik røg i kommentarspor. Nogle mente, at det var for dårligt at jeg kørte mellem den tre-værelses lejlighed og sommerhuset. Andre mente, at to boliger var slemt. Jeg havde app til mit strømforbrug og kunne tracke, hvad jeg brugte, det var virkelig lidt. Jeg argumenterede, at jeg ikke længere havde kontor ude i byen – et sted, der også opvarmes, hvor der er lys tændt, hvor der er møbler indkøbt måske fra nye osv. Jeg havde nu kontor hjemme og i sommerhuset – og havde dermed ikke mere end de to locations, de fleste mennesker har. Men alligevel var nogle sure.
Jeg endte med at sælge huset. Jeg havde var meget uenig med min grundejerforenings værdier. Og jeg trængte til at se noget andet end Tisvilde under Corona – det var ikke rart, at være i så priviligerede menneskers narrativ, når man selv var ved at redde sin lille virksomhed fra den visse død, mens alle talte om hvor skønt det var at blive sendt på ferie på fuld løn. Jeg kunne ikke holde det ud. Og jeg trængte til at skrifte miljø.
Desuden var jeg på en eller anden måde endt med – i mit professionelle liv – at være sådan en fortaler for nybyggeri, noget jeg overhovedet ikke kunne se mig selv i.
Jeg havde lavet et forsøg, et projekt, en prototype for hvordan man kunne bygge et tiny-house mest muligt bæredygtigt og med mindst mulig belastning af planeten til følge og så endte jeg som en, der skulle tale om nybyg på byggemesser, det måtte jeg væk fra.
Så jeg gjorde noget andet bæredygtigt, synes jeg
Jeg fandt en fredet købmandsgård på Lolland, som skulle sættes i stand – og det tog jeg på mig at gøre på den rigtige måde (med linoliemaling mm), så den kan leve mange år mere.
Det blev mit tredje og sidste sommerhus / flexbolig. Her fik jeg endnu mere røg for at have et sommerhus, fordi min vej derned nu var længere. Omvendt, synes jeg, at jeg forsøgte at give virkelig god gratis PR til en egn, som er underkendt – men som er helt fantastisk – og jeg ved at mange, mange mennesker har holdt ferie på Lolland og Falster, fordi de har læst om hvor vidunderligt der er i mine opslag og har skrevet til mig. Hvem ved, måske var de taget længere væk på ferie – måske fik jeg dem til at blive i Danmark, ved at blive ved med at skrive om glæderne ved at holde ferie i Danmark og vise masser og masser af billeder fra livet på Lolland (se #signesflexhus).
Jeg endte også med at sælge dette hus
Jeg havde tænkt, at jeg ville have det i fem år – før jeg ville finde et rækkehus tæt på min gamle mor og mine voksne børn, så jeg kunne være noget mere for dem også i weekender og ferier. Men jeg endte med at sælge efter kun to år pga krigen i Ukraine (ville gøre det sværere at få lån, som nu også skulle hjemtages inden jeg fyldte 55 år) og fordi, dem herhjemme (jeg boede hele tiden i Hellerup i lejlighed) havde brug for mig på grund af det ene og det andet.
Jeg havde også selv brug for at grounde. Kun være et sted. Kun have et sted hvor jeg skulle lede efter briller og oplader
I det rækkehus jeg købte – se @studiehuset – var der plads til 1. Bolig. 2. Kontor / erhverv – jeg har ikke et kontor andre steder, belaster ikke andre steder. 3. Lager for mine to virksomheder (jeg havde lager ude før). 4. Udlejning – jeg kan leje noget ud. Og jeg kan engang, når jeg bliver gammel leje en hel etage ud.
Summesummarum
Ja. Man belaster mere ved at have to boliger end en bolig.
Hvad ville man gøre i stedet for at tage på ferie i sommerhus? Tage i andres sommerhus? Tage ud at rejse? Du skriver, at I i forvejen har foretaget bæredygtige valg her.
Jeg tror, at jeg hvis jeg var dig – og var yngre end mig – og havde børn og havde lysten til et sommerhus, så ville give efter. Jeg ville finde noget, der skulle reddes fra nogle smadremænd, der ville finde på at rive ned eller opgradere med alt muligt klimabelastende. Jeg ville redde et gammelt hus. Sørge for at vinduerne blev bevaret og malet. At det fik lov til bare at være et lille sted uden store badeværelser og spa og swimmingpool. Den slags.
Fællesskab ved stranden
Og så ville jeg nyde ferierne der og nyde, at det ville tiltrække venner og børns venner og alt det fællesskab, som man få ud af det. Og det fællesskab og alle de overnatninger får man ikke, når man bliver hjemme i sit eget hus, i sin egen have, i sin egen lejlighed. Man skal ligesom flytte sig hen til sommerlandet og gerne tæt på stranden.
Sommerferier? Siger du. Ja, man slapper måske mere af i et sommerhus. Jeg ved det ikke, for jeg sidder sjældent ned og mine sommerhuse, bortset fra det allerførste, har været byggeprojekter og haveprojekter. Så der var nok at gøre og ikke særlig meget afslapning.
Men jeg tror, at mennesker, der er gode til at slappe af, har nemmere ved at slappe af i et sommerhus. Jeg havde en enorm ro i træsommerhuset i Holløse, som jeg godt kan savne. Jeg savner især vinter-weekender. Der var en morsø-brændeovn som eneste varmekilde og der var det rareste indeklima.
Jeg savner vores sommerferieuger med fuldt hus af mine børns venner – det har jeg jo ikke her, i et helårshus i udkanten af København, der kommer jo ikke en flok unge på sommerferie eller weekend.
Jeg savner også mine lokale venner, som jeg fik deroppe i Tisvilde – efter jeg er kommet i området siden jeg var 19 år. Men jeg kommer jo op på besøg, så det er fint. Jeg savner også huset i Nysted og mine venner der. Jeg savner haven. Og jeg savner igen de weekender, hvor der var masser af unge mennesker i huset.
Jeg ville nok få et sommerhus, hvis jeg var dig. Jeg ville sørge for, at det blev brugt af mange. Måske også låne og leje det ud, så rigtig mange fik glæde af det (mere bæredygtigt).
Og jeg ville tænke på, at “ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget”
Du ville holde alle ferier der og være glad og blive ladt op – det er også bæredygtigt. Til gengæld, så ville du for en tid have to boliger, og det er der, i det store perspektiv, når vi kigger på verdens tilstand, alle dem, der ikke har noget, alle dem der er fattige, alle dem der lever på gaden rundt om i verden, jo ikke noget godt at sige om. Men vi kan ikke gøre alt. Vi må handle her hvor vi er. Og gøre det så godt vi kan. Og bare det, at du ikke rejser ud og fyrer flybrændstof af og at du ville påtage dig at passe på et gammelt hus, er også noget.
Jeg håber du kan bruge mine lidt sludrende svar. Jeg var meget glad for dit spørgsmål. God sommer!
Kære alle – støt meget gerne Den lille grønne avis på 580587