Velkommen tilbage kære læser! Det er en stor glæde, at sende dette nyhedsbrev og at skrive artikler indenfor mine stofområder. Direkte til jer læsere, som er så gode til at holde kontakt og kommentere under indlæggende.
Tak for det! Tak fordi vi stadig har dette fællesskab.
I dag skal vi have fokus på bevaring i det byggede miljø. Vi taler meget ofte om bygningsbevaring – og det talte jeg også om i min Bevar-eller-Forklar-tale på et pressemøde i denne uge som du kan læse her . Ligesom jeg igen i denne uge har holdt møde med Boligministeren om det. Vi er på rette vej.
De befæstede arealer
Men noget vi ofte overser i talerne og tankerne om at bevare i det byggede miljø er alle de udendørs – i fagsprog kaldet – “de befæstede” arealer.
Hvad med alle de tonsvis af materialer, som går til spilde her? Hvordan kan vi bevare dem mere klogt? Hvordan kan vi genbruge dem kreativt? Ja, det skal du se i denne artikel, som viser hvordan en tegnestue har tænkt cirkulært i byrum i Middelfart.
Siden sidst har jeg også været på farten – forbi Middelfart og videre til Brandbjerg Højskole og videre derfra til Egesvang og retur over Odense. Jeg har været ude og holde foredrag igen. Og for en gang skyld fik jeg lejlighed til at tale om haven – som jeg talte meget om i gamle dage – dengang jeg var aktuel med havebøger, havebrevkasse og haveudsendelser i tv.
På højskolen fik jeg lov til at tale om haven og de udendørs rum. Jeg talte uden slides. Jeg havde bare ting og sager og materialer med. Men jeg kiggede i min forberedelse på nogle af de billeder, jeg tidligere har vist, når jeg har fortalt om bæredygtighed i haven.
Noget af det, jeg gennem tiden har været meget optaget af – og som jeg har skrevet om i en hel del bøger, også den første, som udkom for snart 25 år siden og som slet og ret hed “Den første have”, er, at vi skal tænke over bæredygtighed i belægninger.
Det har aldrig været vigtigere end nu, at vi tænker os grundigt om, når vi har ansvar for nogle udearealer. RHS (Royal Horticultural Society) har for nylig opgjort, at 42 % af britiske havearealer nu er belagt, heraf 55 % af forhaver – og peger på, at dette forstærker “urban heat island”-effekten og øger risikoen for oversvømmelser.
Så nu viser jeg lige et par billeder, så du kan se, hvad du selv kan bruge den her snak til i din egen have. Eller på de arealer, som du har medindflydelse på.
Vi kan alle sammen tænke over, at belægninger skal 1. Suge. 2. Genbruges. 3. Indgå i en ny form for æstetik – en ny genbrugsæstetik.
Sugende belægninger i en tid med ekstremt nedbør
Det er virkelig ikke særlig klogt, at vi i en tid med høje temperaturer og meget nedbør “befæster” byerne med sort asfalt som varmer det hele op – og som ikke tillader vand, at trænge igennem.
Det er heller ikke smart, at vi lægger belægninger ud over det hele i private haver og i parker og på torve og på andre offentlige arealer, når vi netop har brug for, at der er sugende flader. Vi har brug for ikke at overbelaste kloakkerne. Bare se på hvordan der så ud meget tæt på min hoveddør ved sidste oversvømmelse.
En ny genbrugsæstetik – her kunne have været en ny belægning i stedet kom der en ny gammel belægning
Giv det videre
Du skal lige se endnu et eksempel på bæredygtighed og belægninger. Da jeg flyttede til min nuværende have (du kan finde den på @studiehuset på Instagram) var der utroligt meget “befæstet areal”. Man havde været glade for “herregårdssten” tilbage i 1980erne. Og der var lagt mange, mange sten i hele haven. Mange flere end haven kunne bære, syntes jeg.
Jeg kunne naturligvis ikke smide dem ud. Så ville jeg gøre mig skyldig i et stort, tungt materialeforbrug – i en tid med ressource- og klimakrise. Så jeg havde en bunden opgave: Jeg måtte få dem genbrugt, ikke nedknuset, men genbrugt i samme funktion, som de havde hidtil (ellers ville det være downcycling, og det skal vi væk fra).
Jeg satte stenene til gratis afhentning på både Facebook, Instagram og DBA. Jeg satte gratis-skilt op ude ved vejen. Og det lykkedes at få alle beton-stenene genbrugt. De sidste røg med en vognmand til min gamle studiekammerat Sofies have.
40 år gamle betonfliser har faktisk en fin patina. De passede fint til Sofies sommerhus og haven.
Hvad fik jeg så i stedet?
Efter devisen: Har du brug for noget nyt, så køb noget gammelt – fandt jeg en ny belægning, som havde været brugt før. I 200 år.
Jeg fandt vejbelægning gennem firmaet Harris Tegl (ikke reklame) som har specialiseret sig i at finde partier af genbrugstegl (de sælger også nye). Her fandt jeg belægning fra Amsterdam, som havde ligget i flere hundrede år, før de mange gamle hårdtbrændte teglsten blev taget op.
Jeg fik fat i næsten nok i samme størrelse og blandede med nogle andre, i en anden størrelse. Jeg lavede forhave, sti rundt om huset og belægning i det meste af drivhuset (jeg har tomater direkte i jorden). TIP: Jeg fandt billeder af min have, fra den blev anlagt af den overgartner, der var husets første ejer – på Danmark Set fra Luften. Derfor kunne jeg se, at haven var tænkt med meget mindre belægning – og det tilbageførte jeg.
Derfor: Har du et befæstet areal så sørg for:
- At begrænse arealet – brug mindre belægning end der var før, ikke mere.
- Sørg for at din belægning kan suge – lad være med at belaste kloakker.
- Har du brug for nye sten – så få fat i gamle sten.
- Har du en gammel belægning du skal af med- så sørg for at sende den godt videre. Genbrug er ikke nedknusning, hvor den tidligere belægning bliver til pulver under motorveje.
Se nedenfor. Når de kunne finde ud af det i gamle dage – så kan vi også finde ud af det nu.
Tak for at læse med på denne lidt nørdede interesse for belægninger og befæstninger.
Støt Den lille grønne avis – enten på MobilePay 580587 (alt går til drift) – eller på fast abonnement her (du kan få kvittering, hvis du er et firma). Du kan også støtte ved at udbrede kendskabet – dele artikler, også de gamle – eller fortælle folk, at de kan abonnere på Nyhedsbrevet. Tak!