Hver dag sine nye nedrivninger. I alle byer i Danmark. Ingen byer, landbyer og storbyer går fri. Det går meget, meget stærkt lige nu. Jeg får tilsendt nye tips hver eneste dag. Tak til alle jer, der sender opråb – jeg beklager, at jeg langt fra rykke på det hele. Men i dag vil jeg endnu engang vise et eksempel.
Her er et rigtig godt hus. Dejlig have. Solgt til 5.450 mill kr. 111 m2. Plus fuld kælder. Alt rives ned i disse dage. Se billedokumentation nedenfor. Der viser den enorme krise vi står i.
Klimakrisen er real. Intet sted belaster vi mere med vores carbon foot print end når vi river ned og bygger nyt. Det er her vi skal sætte ind – hvis vi mener det alvorligt med Paris-aftalen og forstår at de planetære grænser er overskredet
Jeg viser disse huse, fordi jeg håber, at råbe både huskøbere og politikere op
Det er bydende nødvendigt, at vi bevarer den eksisterende bygningsmasse. Den repræsenterer ressourcer – og vi har opbrugt ressourcerne – og den repræsenterer kulturarv.

Vi har huse til låns
Men vi passer ikke på dem. Vi river dem ned. Tilsyneladende helt uden omtanke. Og med falske drømme om “noget vedligeholdelsesfrit” – noget stort, mange kvadratmeter, megen komfort, mange skærme, mange vinduer.
Og så den store løgn – som bygningssagkyndige og ejendomsmæglere (der dermed bliver fritaget for ansvar) deler samvittighedsløst. Det handler om, at det er dyrere at renovere end at bygge nyt. Det passer ikke. Det viser ny forskning.
Desuden: Et nyt typehus har en levetid på 25-30 år. Hvad vil folk så sælge, når børnene flytter og man skal videre? Et hus som det vi ser nedenfor ville kunne sælges om 25 år – og beholde værdien – fordi det er bygget i ordentlige materialer.
Vi skal bare holde dem varme
Vi er sat til at passe på husene af de tidligere generationer, der har gjort sig umage med at bygge dem af gode materialer. Husene er udført i godt håndværk. Sådan at de kunne holde mange, mange år. Vores job – os, i de huskøbende generationer – er, at holde husene varme og vedligholde dem og passe på ressourcerne for de næste generationer.
I stedet river vi ned og erstatter med hurtigtbyggede, kulturløse kasser i elendige materialer med ringe holdbarhed og ofte uden sans for naboskab (se nederste billede).
Ingen kvaler. Næste generation betaler. På klimakontoen
Mens nogle andre europæiske lande – som vi elsker at valfarte til – har meget stramme regler hvordan man må renovere og hvordan man nærmest ikke må rive gamle huse ned, så er Danmark det vilde vesten.
Her river vi ned. Og bygger nyt. Uden at skele til hverken klimakrise, ressourcekrise, biodiversitetskrise – tab af kulturarv, tab af bevoksning, tab af træer, tab af godt naboskab og tab af alle de ressourcer, som eksisterende materialer repræsenterer.

Gamle mursten der allerede er i verden bør blive der hvor de er
Mursten bør bevares som mursten i huse, der allerede er her. Når vi river ned fjerner vi meget sunde huse af ægte mursten. Og vi laver mursten om til affald og pulver.
Vi river ned. Alle kommuner river ned. Meget få kommuner gør det eneste de kan gøre – laver bevarende lokalplaner og kategoriserer flere huse som meget bevaringsværdige. Det er dyrt og besværligt for kommunerne og mange kommuner ønsker sig, at der var bedre muligheder for at sige nej til nedrivninger.
Men det kan de ikke – fordi vi stadigvæk går og venter på at en dansk boligminister skal skabe det helt nødvendige – og gennem flere år lovede – lovarbejde, der skal forhindre de mange nedrivninger.
Kom nu Boligminister Sophie Hæstorp Andersen! Vi skal passe på vores bygninger – både dem i byerne og også dem på landet.
I dag forsvandt et hus i Hvidovre.
Her er dagens nedrivning fra Hvidovre – Poppel Alle
En anonym kilde fra kvarteret skriver: “Det er det tredje hus på vejen, der ryger på kort tid. Alle fine bungalows og murermester-villaer – de rives ned, blot for at blive erstattet af hvidt kønsløst nybyg med ligegyldige græsplæner og et hav af grå fliser. Jeg forstår simpelthen ikke at det er lovligt og i min frustration har jeg besluttet mig for at tippe dig!”.








Se her. Fremtiden. Genbo til det nedrevne hus. Biler ud mod vejen. Igen deltagelse i det sociale liv på villavejen

Dette er ikke en garage. Det er et hus. På en vej. Hvor nogen har revet ned og bygget en ny hvid kasse. Fjernet træer. Fjernet blomster, bede og græs. Lagt betonsten. Og ud mod vejen: To sorte garagedøre. Ingen interaktion med lokalsamfundet. Ikke noget med at stå i køkkenvinduet og vinke til naboerne. Ikke noget med at tage imod børn, der er ude og rasle til Halloween. Ikke noget med at have en venlig facade mod omverdenen, der viser at man har forstået, at vi alle sammen er en del af et fællesskab og indgår i en “social kontrakt” med vores naboer og omverden. At vi har stedsans.
OBS: Prøv – også hvis du er en af de mange lærere eller arkitekturstuderende, der læser med – at lave en billedanalyse på det her foto. Det her hus. Det er så vildt.
Del meget gerne!
Støt meget gerne arbejdet på Den lille grønne avis – på MobilePay 580587 – eller på vores nye flotte abonnementsordning…

6 kommentarer
Det er så trist med alle de lukkede forhaver. Man går bare forbi mur efter mur, uden tegn på lys og liv. Det gør både villavejene kedelige og utrygge at færdes på.
Ja manglen på fornemmelse af at man indgår i et fællesskab er utrolig!
Tak for at dele, tak for at skabe opmærksomhed på denne meget vigtige blinde vinkel. Der er skabt en falsk historie om at det kan ‘ betale sig ‘ at rive ned og bygge nyt, men vi kan jo se alle de nye bygninger / kasser af dårlig kvalitet ser så triste ud, efter bare få år. Huse har sjæl ! Både en indre og ydre. Hvilken stemning vi skaber indenfor, og hvilket aftryk vi sender ud i verden, med det ydre. Vi ‘co-creater’ med verden, når vi bygger.
Som min nabos far sagde: de ligner Rema 1000 alle de huse der bliver bygget. Så nu tænker jeg Rema 1000 hver gang jeg ser sådan en trist kasse.
Ikke alene er det et hus helt uden personlighed. Forhaven er decideret problematisk, fordi alt det regnvand, der falder på den, løber i kloakken i stedet for at blive absorberet af en græsplæne.
Jeg tror du mener det nederste hus – det nybyggede… Ja, det er slemt.