Der er kommunalvalg lige om lidt. Og det er værd at tage en overflyvning over hvilke kommuner der egentlig river mest ned? I går var jeg i Varde. Det er ikke Varde. I morgen er jeg i Herning. Det er ikke Herning. I dag var jeg i Rødovre. Det er ikke Rødovre.
Forleden var jeg i Frederikshavn, hvor jeg endte med at få et lift med en sød kommunalpolitiker fra Venstre.
Jeg ville i foredraget komme ind på hvilke byer der danner en top ti over dem, der river mest ned i følge Danmarks Statistik. Jeg bad hende gætte. Hun troede det var København. Eller et sted i Nordsjælland. Men nej. Der rives meget ned i København og Nordsjælland og ja, alle steder. Men mest i Jylland.
Horsens topper listen over de kommuner i Danmark, hvor flest ældre villaer er forsvundet siden 2020
På bare fem år er hele 1.176 huse væk fra Horsens. Jeg kendte Horsens, det gør jeg ikke mere. Jeg må – ligesom i mange andre byer – sætte GPS på for at finde rundt. Pejlemærker og gamle bygningsværker er væk. Aarhus er nummer to.
Hillemænd hvor er der bygget meget i Aarhus og revet ned i Aarhus. Og det samme i Aalborg.
Husk den her liste til kommunalvalget
Og huske det i alle byer og kommuner – læg mærke til hvordan jeres politikere har forholdt sig til nedrivninger.
På landsplan er mere end 12.000 ældre villaer og parcelhuse forsvundet. Læg dertil fabrikker, butikker, erhvervsbygninger, landejendomme, lader, skoler, hospitalsbygninger, lægehuse, etageejendomme og så videre.
De er ikke blevet transformeret (læs min historie om at transformere her).
De er forsvundet. Og fordi alle de kvadratmeter er forsvundet, så taler vi om at bygge nyt, nyt, nyt og klimabelastende.
Og det forsætter og Folketinget sætter ikke ind mod vanviddet.
Vi mister bygningskulturarv, ressourcer og materialer, som i stedet kunne have været genbrugt lige der hvor de var – som huse til de næste generationer.
I stedet bygger vi nyt. Ofte grimt. Næsten altid ekstremt klimabelastende. Der er intet mere klimabelastende end at bygge i nye jomfruelige materialer – beton, cement, stenuld, glas – er der hvor det virkelig belaster. Man fjerner kulturarv for at bygge for eksempel dette…
Vi lever midt i en ressourcekrise
Vi bruger enorme mængder jomfruelige råstoffer som sand, sten og grus – samtidig med, at vi sender brugbare byggematerialer til nedknusning. Fyld under motorveje. Skrammeljord ned ved Lynetteholm.
Hver gang et hus rives ned, taber vi ikke kun minder og håndværk, men også muligheden for at reparere, genbruge og bygge videre på det, vi allerede har.
Nuværende generationer stjæler fra de unge generationer
Og det har vi faktisk aftalt – siden 1987 – at vi ikke må… Vi skal derimod, har vi besluttet, tænke på næste generationer i alt hvad vi gør. Se definitionen på bæredygtighed nedenfor. Vi har tilsluttet os FN’ bæredygtige verdensmål.
Læg dertil at Danmark har tilsluttet sig Parisaftalen og har forpligtet sig til markant at reducere sit carbon footprint frem mod 2030.
Derfor er det paradoksalt, at vi fortsat accepterer unødvendige nedrivninger, som både udleder CO₂ og spilder værdifulde materialer.
Vi har brug for ny lovgivning. Boligminister, vi venter på dig. Vi har brug for lovgivning, der bremser nedrivninger og i stedet fremmer genbrug, renovering og cirkulær økonomi. Vi skal væk fra den lineære tankegang om at rive ned og bygge nyt og ind i en praksis, hvor det at passe på bygningskulturarven ses som en del af løsningen.
Hvad siger tallene?
Ifølge Concito er Danmarks forbrugsbaserede CO₂-udledning omkring 13 ton CO₂e pr. person pr. år.
For at overholde Parisaftalens ambitiøse mål og 1,5 °C-banen (som ikke længere holder) så kræves det, at gennemsnittet pr. global borger ligger under ca. 2-3 ton CO₂e pr. år senest omkring 2030.
For rige lande som Danmark er nødvendigheden af at reducere endnu større
Danmark har desuden forpligtet sig via Klimaloven til at reducere sine drivhusgasudledninger med 70 % i 2030 sammenlignet med 1990.
Danmark har i dag et forbrugsbaseret CO₂-aftryk på ca. 13 ton CO₂e pr. person om året – langt over det niveau på 2-3 ton, som eksperter vurderer vil være nødvendigt i forhold til Parisaftalen. Hvis vi vil nå Klimalovens mål om 70 % reduktion i 2030 (i forhold til 1990), kræver det, at vi både ændrer praksis og lovgivning og stopper unødvendige nedrivninger, genbruger materialer og bevarer bygningskulturarv som en ressource frem for affald.
Tak fordi du læser med. Del meget gerne artikler herfra – sådan får vi spredt budskabet om, at vi er rykket fra Instagram til Den lille grønne avis på website. Skriv dig op til nyhedsbrevet.
Støt meget gerne arbejdet på MobilePay 580587 eller med abonnement
PS. Flere kilder for de meget interesserede. Tilføjet 21.9.2025. Her fra Teknologisk Institut. Og her en deling på LinkedIn
5 kommentarer
Kære Signe Wenneberg
Jeg har fulgt dig i mange år – og været enig med dig lige så længe. Tak for din indsats og for din artikel om nedrivning af huse og tab af kulturarv. Den er mere end nødvandig. Men det står desværre lige så slemt til på landet som i byerne. For næsten 10 år siden besøgte jeg det lille egnsmuseum i Give/GEM. Årsag: Jeg have sendt dem to kopier af 2 afsnit i mit projekt “27 bosteder i Danmark i perioden 1937 – 2020” som jeg er ved at færdiggøre til mine 6 børn, 13 børnebørn – og med tide også til mine 5 oldebørn. Men et sidste når jeg næppe at opleve, for jeg er 87. Jeg er opvokset på den lille skole i Stilbjerg, ca. 5 km. nv. for Billund/LEGO – hvor den magre hede egn blev omdannet til en husmandskoloni sidst i 1800-tallet. Min fars skoledistrikt var fuld af smukke gårde og husmandsbrug, der alle var præget af “Bedre Byggeskik”, ligesom Stilbjerg skole. Museet brugte min beskrivelse af “Julen i Stilbjerg skole i 1940.erne” som forlæg for året Juleudstilling – og jeg var blevet inviteret over til åbningen. Dagen efter kørte museets tidligere leder mig en tur i min fars gamle skoledistrikt. Det var for at glæde mig, men den tur fik mig ti at græde. Alle de smukke bygninger i det åbne land var blevet ombygget/fornyet/moderniseret på det grimmeste, ja, helt uden tanke for de oprindelige bygningers kvalitet. Og Stilbjerg skole med de hvidkalkede mure og sit store smukke røde tegltag, var blevet omdannet til en slags minihotel med et skinnende sortglaseret tag – og så nu ud som en dårlig udgave af en stor strandvejsvilla, man havde anbragt ude på heden…. Årsagen til den forringelse af bygningskulturen i det åbne land er, AT DER OVERHOVEDET INGEN LOVGIVNING FINDES OM BYGNING OG/ELLER OMBYGNINGER ELLER NYBYGNINGER FINDES FOR DET ÅBNE LAND Det betyder at alle ansøgninger om nedrivning, ombygning og nybygninger i alle landets landkommuner går lige igennem når bare det tekniske er i orden. Det er så sørgeligt, at det ikke er til at holde ud – men som altid beskyttes landbruget, og politikkerne er, som altid, ikke til at råbe op.
Ja, det var altså et lille hjertesuk.
Mange venlige hilsner.
Kirsten Kidde
persioneret landskabsarkitekt.
Hej Kirsten – JA – det er helt bestemt også slemt på landet. Det er helt galt i hele Danmark. Nu er denne opgørelse over villaer og parcelhuse – og som jeg skriver, er der meget andet, der rives ned. Det giver mening at det er “villabyer” der er på listen her… fordi det er en liste over villaer og parcelhuse 🙂 Tak fordi du læser med.
Desværre er det også , hvad vi oplever i Allerød , byen er blevet uigenkendelig , grimme høje bygningskasser skyder op alle vegne i bymidten i iveren efter at tiltrække flere beboere til kommunen . Dernæst går det ud over grønne områder , hvor de nuværende beboere har stor glæde af de rekreative og fredelige områder . En kommune , der fremhæver sig selv som værdende grøn går i sort , det er så trist
Tak for interessant og inspirerende læsning. Meget vigtig information for den tid, vi lever i.
Enig mht Horsens. Har boet der for år tilbage, elskede byen. Var forbi for et par år siden, kunne ikke genkende den.
Tak for dit store arbejde.