I denne uge skete der et mindre mirakel. Magi findes. Venlighed findes.

Nogle af jer så det ske i en tråd inde på Instagram – ja, faktisk før jeg selv så det. Jeg fandt min taske. Den taske som jeg solgte på loppemarked for ti år siden.

En time efter jeg skrev et opslag om, at jeg ledte efter min gamle taske – noget af et skørt vildskuld – skrev Birgit, at det var hende, der havde købt den og at jeg gerne måtte få den tilbage.

Nogle gange må der gerne være lidt sjov i den lille gruppe – det lille fællesskab – som min Instagram-side består af. Vi deler stort (klimakrisen, biodiversitetskrisen, miljøkatastofer i drikkevandet og sådan noget) og vi deler småt (fødselsdage, loppemarkeder og så, ja, en savnet taske).

Den lille fjollede sag fik mig til at tænke over mit forhold til genbrug. Og at jeg måske – i al min iver efter at genbruge – har ageret en smule ubæredygtigt i fire årtier!

Det har jeg aldrig tænkt over før. Men nu vil jeg ændre vaner. Det skriver jeg om nederst. Men først skal du lige have den gode historie at lune dig ved.

Det gik sådan her for sig

Jeg skrev det her onsdag den 1.oktober – efter igen at have spildt timer på at lede på alle mulige online genbrugs-fora + DBA efter en taske magen til den, jeg ikke kunne holde ud, at jeg var gået af med. I øvrigt tankevækkende så utrolig meget der sælges videre på de fora. En tanke begyndte at melde sig... Men først får du min tekst fra Instagram nedenfor:

START // Efterlysning. Stor findeløn gives! Hvem har købt min gamle brune taske af mig på sommerloppemarked tirsdag i uge 29 i Holløse ved Tisvilde for ca 9-10 år siden?

Jeg vil meget gerne købe min taske tilbage. Det vil betyde meget for mig.

Efter jeg blev farmor før jul, så går det hele ligesom lidt i ring. Og jeg er kommet til at savne min taske noget så forfærdeligt – det var den taske, jeg altid gik rundt med dengang for 30 år siden – da jeg blev mor første gang. Jeg havde altid tasken på mig. Jeg havde sutter og alt i den taske da mine børn var små.

Jeg købte den sammen med Maria inde i Mulberrybutikken på Strøget i starten af 1990erne for min første rigtige løn. Den var i mørkebrunt kraftigt kernelæder. Ternet indeni.

Hvordan jeg kunne sælge den ved jeg ikke

Men jeg har sådan en regel, som jeg nu har fortrudt, om at jeg sælger alt muligt jeg ikke har brugt i et år (undtagen fine kjoler). Og den havde ligget på hylde og så måtte den ud.

Jeg solgte den på den store plads ude foran mit gamle træsommerhus – i Holløse. Jeg kan huske hvordan køberen så ud. Vi havde sådan et godt loppemarked. Det var så hyggeligt. Men jeg vidste ret hurtigt, at jeg havde begået en fejl. Kender du det derude?

I øvrigt er jeg også sur på mig selv over at jeg har solgt alle mine bukser. Jeg har ikke nogen bukser jeg kan passe for tiden, fordi jeg har fået styr på mit stofskifte (medicin) og derfor har tabt de kilo jeg tog på efter jeg blev opereret. Jeg solgte alle mine bukser, da jeg tog på og nu har jeg ikke nogen. Hold op hvor er det dumt! Kender du også det? Hvad gav du slip på og savner?

Jeg er gået væk fra min 1-års-regel. På årets @sommerloppemarked solgte jeg for første gang ikke mit tøj. Jeg er begyndt at gemme ting i stedet.

Meget bedre at finde noget i en gammel kasse på loftet end at købe noget nyt (selv nyt fra genbrug)

Har du købt min taske? Kender du hende, der købte den dengang? Mørkebrun – ikke krokodillepræget – kernelæder. Krydset over skulderen.

På forhånd mange tak for hjælpen! Del gerne!

PS. Jeg har vand i kroppen på billederne – og er to uger over tid // SLUT

Rigshospitalet oktober 1995

Og så skete dette

Hele denne historie har fået mig til at tænke over, at jeg i grunden har taget fejl

Jeg er 57 år gammel og har solgt/købt Genbrug i mere end 40 år. Jeg var en kæmpe genbrugsnørd i gymnasiet. Jeg købte alt mit yndlingstøj i Kirkens Korshær i Jernbanegade i Haslev (fine kjoler, gamle habitter, gamle skræddersyede smokingjakker, hvide herreskjorter – som jeg satte sammen med slidte Levi’s 501 jeans fra Roger (genbrugsbutik i Kbh). Også de jeans kunne holde virkelig godt dengang.

Førhen købte man VIRKELIG GOD KVALITET i genbrugsbutikker. I Kirkens Korshær var der tøj fra 1940erne- og frem – dengang i 1980erne. Haslev var en provinsby med et borgerskab og med folk, der gik i kirke hver søndag – her var kirkekjoler, skræddersyede sager, festkjoler, silkeunderkjoler, virkelig godt håndsyet tøj. Jeg har en enkelt kjole tilbage, som jeg købte dengang. Den er nok 80 år gammel nu. Og perfekt.

Sagen er – og det har min gamle taske fået mig til at tænke over – at der ikke bliver produceret tøj, tasker, sko og ting, som er lavet til at kunne holde 80 år længere. Og når man så er gået af med sit eget i god kvalitet – så har vi balladen. Det her har jeg ikke tænkt over før.

Birgit – der har haft min taske i ti år gik med den hver dag i fem år. Så fik hun den repareret og så holdt hun op med at bruge den pga noget med skulderen. Tasken er nok købt i 1992 af mig. Hun sagde “men den kan jo holde et helt liv” – da jeg talte med hende i telefonen. Og det vil jeg få den til.

Et års reglen holder ikke længere

Jeg har altid ment, at det var godt at sende ting videre – ud med det – og da jeg har flyttet rigtig mange gange de seneste otte år, har der været rig lejlighed til at sende ting og tøj videre. Kogebøgerne. Køkkengrej. Pladespilleren. Møbler. Tasker. Tøj. Jeg er ikke sikker på at det var verdens bedste ide.

Nu tænker jeg, at det var en rigtig dum ide. Men jeg troede, jeg gjorde noget godt og bæredygtigt – ved at sende videre. Men jeg skulle have beholdt mine ting og sager.

Genbrugsmarkederne bugner. Der er ekstremt mange genbrugsbutikker. Der kommer flere og flere. Der er et kæmpe marked. Genbrugsbutikkerne kan slet ikke følge med i alt det de får ind. Mange melder nu at de ikke vil tage imod bras fra Shein og Temu. Meget sendes videre… til Afrika! Hvor det ender på enorme tekstil-lossepladser. Det er alt andet end bæredygtigt.

Genbrugsbutikkerne er også et marked for forbrug (rebound effekt) – ofte forbrug af noget, som andre har købt ved en fejl – derfor er det også klimabelastende forbrug, selv om vi køber det som “genbrug” og det føles “godt”.

Hvad med om vi beholdt vores egne tasker og bukser?

Vores eget tøj? Vores egne ting, der har en historie – måske en lang familiehistorie? Hvad med om vi sætter vores tøj og ting væk en periode – hvis vi har plads på loftet – og finder det frem igen? Det tror jeg er en bedre genbrugsstrategi. Den vil jeg forsøge at forfølge fremadrettet.

Hvad tænker du om genbrug- og en genovervejet genbrugsstrategi?

Del gerne! Støt gerne Den lille grønne avis på MobilePay 580587 – eller på vores nye abonnementsordning

************************************

Bonusinfo: Jeg nørdede lige lidt baggrund på det her – se med her

Danmarks materialeforbrug stiger stadig: På trods af genbrugsboomet ligger Danmarks materialeforbrug pr. indbygger 75 % over EU-gennemsnittet og er steget 7 % på 10 år. Mere genbrug ikke automatisk sænker samlet ressourceforbrug. Vi bruger bare mere. Mere genbrug og mere nyt og mere ubrugt genbrug. (Danmarks Statistik).

Rebound-effekten: Forskning i ”circular rebound” peger på, at billigere/lettere adgang til brugt kan øge det samlede forbrug, så en del af de forventede klima-/materialebesparelser udhules. Det er dokumenteret både teoretisk (systematiske reviews) og i studier af tøjmarkedet. 

Aktører fremhæver rekorder i salget i danske genbrugsbutikker, men det siger intet om, at vi køber mindre ”nyt” — kun at mere omsættes gennem brugtkanaler.