Bygningskulturarv

God nyhed – København vil bevare mere

København har en intention om at bevare mere og rive mindre ned med nyt værktøj til bygherrer. Men harmonerer det med alle nybyggerplanerne?

Nyhed: Der skal lyde stor ros til Københavns Kommune for endelig – og eksplicit – at sætte bevaring og transformation øverst på dagsordenen i byudviklingen med en helt ny publikation, som sætter fokus på at bevare mere.

Gammelt lort eller nye muligheder?

Udgivelsen er et nyttigt værktøj til dem, der ikke bare vil rive “gammelt lort” ned – som det hed i det gamle paradigme i byggeriet. Men som vil se muligheder i eksisterende bygninger – især gamle industribygninger – med patina og historie.

Må jeg foreslå, at udgivelsen sendes til alle landes kommunalbestyrelsesmedlemmer og borgmestre, der er helt tossede med at rive ned for tiden – på trods af deres skåltaler om klimamål og arkitekturpolitik. Send den også til Michael Fenger fra Gentofte, der torsdag forsvarede nedrivningen af Arne Jacobsen-bygningen i Gentofte (læs om den sag her). Send også publikationen til Ringsted.

Overskrift fra Ringsted i går i den lokale avis. Man vil rive et historisk og bevaringsværdigt meninghedshus ned, fordi det blot anses som “en bunke mursten” og “noget gammelt lort”.

Til dem, der er involverede i nedrivninger og nybyg

Det er meget velkomment, at der nu er kommet denne trin-for-trin-guide – som er blevet til i et samarbejde mellem Københavns Kommune og Over Byen Arkitekter med bidrag fra en række bygherrer. Guiden henvender sig til bygherrer, rådgivere og sagsbehandlere, der skal i gang med – eller er i den tidlige planlægningsfase – for udvikling af en erhvervsejendom med henblik på omdannelse til boliger.

Det handler altså om at omdanne eksisterende erhvervsbygninger til boliger

Guiden er konkret og anerkender det, som forskningen, klimaregnskaberne og den internationale erfaring har vist i årevis – men som mange byrådspolitikere og Folketingspolitikere benægter i deres iver efter, at være med på et byggeboom. Som ofte er begrundet i opskruede forventninger til befolkningstilvækst – tjek altid politikernes tal – op mod de fremskrivninger, som Danmarks Statistik kommer med. Der er sjældent sammenhæng. Politikere kommer meget ofte med ret skøre tal for hvor mange fiktive fremtidsmennesker, der skal bygges boliger til i lige netop deres kommune. Mens vi ved, at vi burde bygge markant mindre. Og det, der skal bygges – må og skal bygges ud fra eksisterende byggerier i meget højere grad. Fordi vi ved, at:

Den mest klimavenlige bygning er den, der allerede står. Og de mest bæredygtige kvadratmeter er dem, som allerede er bygget

Det er derfor, at vi må rose og fremhæve denne nye publikation fra København. Hvor borgmester Line Barfoed udtaler:

”Vi skal tage udgangspunkt i de bygninger, vi allerede har, når vi udvikler byen – både af respekt for byens historie og af hensyn til bæredygtighed. Vi har allerede mange bygherrer, som foretrækker at udvikle eksisterende byggeri, og ved det seneste budget fik vi afsat midler til at understøtte det. Og det er vigtigt, for hvis vi skal lykkes med målsætningerne i Klimastrategien, skal vi alle lære at tænke nyt og inspirere hinanden,” siger Line Barfod, klima-, miljø- og teknikborgmester i Københavns Kommune i pressemeddelelse vedr. publikationen.

Liv i eksisterende ejendomme

Over Byen Arkitekter ved Esben Thorlacius (partner/arkitekt), siger om arbejdet med guiden:

Det er tydeligt, at alle involverede parter virkelig ønsker at skabe liv i de eksisterende ejendomme i stedet for at rive dem ned, men arbejdet har også afsløret, at det er en kompleks verden at navigere i, for både bygherre og forvaltningerne. Guiden er derfor en hjælp til at få belyst relevante forhold, der som minimum skal være styr på.”

For mange holder sig tilbage

Jeg var lige forbi Realdanias website, for at se, hvad de siger til guiden. Her har Simon Kofod-Svendsen, projektchef følgende kommentar:

”Alt for mange holder sig tilbage fra at transformere eksisterende bygninger til boliger, fordi processen opleves som uoverskuelig og risikofyldt. Trin-for-Trin-guiden adresserer den usikkerhed ved at give et klart og systematisk overblik over, hvad der faktisk skal afklares – og hvornår. Guiden er udviklet i et tæt samspil mellem Over Byen som transformationsspecialister og Københavns Kommune, der med et stort antal bygge- og transformationsprojekter har en særlig, praksisnær erfaring med de udfordringer og muligheder, der opstår i arbejdet med eksisterende bygninger”.

Nybyggeri belaster mest

Nybyggeri er – som vi ofte har talt om og som jeg er meget motiveret til at blive ved med at sætte spot på- noget af det mest ressource- og klimabelastende forbrug der findes. Både i Danmark og globalt.

Ifølge internationale livscyklus-analyser står opførelsen af nye bygninger typisk for:

  • 500–1.000 kg CO₂ pr. m² alene i opførelsesfasen (materialer, produktion, transport, byggeplads)
  • Op mod 50–70 % af en bygnings samlede klimaaftryk ligger før den tages i brug
  • Beton og stål – to af de mest anvendte byggematerialer – er blandt verdens mest CO₂-tunge materialer

Til sammenligning viser studier, at bevaring og transformation kan reducere CO₂-udledningen med 50–80 % pr. m², afhængigt af projektets karakter.

Derfor giver det mening, at Københavns Kommune siger: Vi skal tage udgangspunkt i de bygninger, vi allerede har.

Men netop derfor rejser der sig et uomgængeligt spørgsmål:

Hvordan hænger denne strategi sammen med, at København samtidig planlægger voldsomt meget nybyggeri?

For på samme tid som Københavns Kommune ved borgmester Line Barfoed lancerer denne guide til bevaring og transformation i den eksisterende by, så kommer vi jo ikke udenom, at der ligger planer om titusindvis af nye boliger og millioner af nye kvadratmeter klimaskadeligt nybyggeri.

Voldsomme tal

  • Kommuneplanen åbner for omkring 40.000 nye boliger frem mod 2036
  • Fremskrivninger peger på et samlet behov på 70.000–77.000 nye boliger frem mod 2060
  • Store byudviklingsområder som Nordhavn, Sydhavn, Ørestad – og ikke mindst Lynetteholm – udbygges fortsat
  • Det svarer samlet set til mange millioner nye etagekvadratmeter, hver med et betydeligt indlejret CO₂-aftryk

Klimaaftrykket fra opførelsen af de nye bygninger vil være enormt

Den generation der bygger nu – det er os – kan aldrig nogensinde nå at “betale af på” den sorte klimagæld vi efterlader: På det klimaaftryk, der skabes ved at bygge Lynetteholm – og alle de andre nye “sorte” kvarterer i Københavns Nordhavn, Sydhavn og på Amager (for slet ikke at tale om resten af landet, hvor byer som Horsens og Aarhus bygger som vilde).

Her skabes ikke nye boliger ved at genbruge eksisterende strukturer. Her bygges fra bunden. Der bygges på (ofte ekstremt) overdimensionerede fundamenter, med kæmpe opfyld af det grus, som vi har for lidt af og i materialer, der ligemeget hvor meget greenwashing man har gang i ikke på nogen måde kan kaldes grønne.

Nye jomfruelige materialer er aldrig bæredygtige – kun genbrugs- og biogene materialer kan have et klimaaftryk og biodiversitetsaftryk, som vi kan holde ud. Men man bygger ikke i genbrug- og biogene materialer i stor skala i de kæmpe skalerede byggerier der er på vej i København.

Den indbyggede klimakonflikt

Her opstår en grundlæggende spænding i Københavns klimastrategi:

På den ene side:

  • En erklæret ambition om at bevare mere
  • En ny guide, puljer til rådgivning sætter fokus på transformation
  • Anerkendelse af, at nybyggeri er klimabelastende

På den anden side:

  • Et byudviklingsspor, der fortsat baserer sig på meget store mængder nybyggeri
  • Politikere og embedsfolk, der stadig taler om at vi skal bygge os ud af krisen
  • Pumpede befolkningstal – i forhold til de befolkningsfremskrivningstal, som Danmarks Statistik regner med
  • Nye bydele, nye kvadratmeter, nye infrastrukturanlæg
  • Et samlet klimaaftryk, der risikerer at opsuge gevinsterne fra bevaring

Naturligvis skal København udvikle sig. Det er hele Danmarks hovedstad og en af de bedste byer at bo i. Men vi må have en god snak om hvor meget nyt byggeri byen reelt kan tillade sig, hvis klimamålene skal tages alvorligt.

Er bevaring et supplement – eller en undtagelse?

Guiden til bevaring og transformation er et vigtigt værktøj. Men uden klare prioriteringer risikerer den at blive et grønt lag oven på en grundlæggende nybyggerilogik, ikke sandt?

Trappe i nedrevet hus. Vi har tabt så mange huse allerede.

PS. Mere godt på vej

Der er mere på vej fra Københavns Kommune i forhold til at bevare. Udover guiden igangsætter Københavns Kommune i 2026 en række initiativer, der skal fremme transformation og bevaring.

Blandt andet har Københavns Kommune fået midler til at styrke klimahensynet i myndighedsbehandlingen af byggerier og fremme bedre udnyttelse af den eksisterende bygningsmasse i byen. Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen lancerer i 2026 også en ny pulje, hvor bygherrer og boligforeninger kan søge støtte til privat rådgivning med henblik på at undersøge potentialet for nye boliger i eksisterende bygninger. Både ved fx at ombygge uudnyttede erhvervs- eller loftarealer, ved at bygge nye etager på eksisterende bygninger og ved omdannelse eller opdeling af større boliger.

Med indsatserne ønsker kommunen at fremme transformation, fortætning og renovering frem for nybyggeri for at reducere klimaaftrykket fra byggeriet og udnytte byens kvadratmeter bedre.

Den nye guide kan downloades her: Bevar og transformér bygninger til boliger – Trin for trin-guide | Københavns Kommune hjemmeside. Januar 2026.

Det nye værktøj er støttet af Bevar Mere – en indsats drevet af Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden, Dreyers Fond og Realdania. Guiden er ét af i alt 17 projekter, der udvikler ny viden og konkrete værktøjer til at skabe fremtidens boliger i eksisterende bygninger.

Støt Den lille grønne avis

støt via MobilePay 580587 eller på abonnement – husk at skrive dig op til det gratis nyhedsbrev, så du får alle nyhederne.

1 kommentar

  1. Bæredygtighed kan også måles på balancen ml by og land. Den får det værre når storbyen vokser, hvis tilvæksten sker med folk fra provinsen, som udhules.
    Men hvorfra kommer Københavns nye borgere egentlig? Bor der mennesker i alle de nye boliger eller er mange af dem reelt en slags ferieboliger?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *