Hvad med landdistrikterne?

Hej Signe, super godt arbejde! Jeg er nysgerrig på, om du har en holdning til, hvad man skal gøre med de mange faldefærdige huse, som kommer som følge af affolkning i landdistrikterne?

Holdningen blandt de fleste jeg kender er, at de gerne vil have husene væk, så de ikke skæmmer i bybilledet eller udlejes til en meget billig husleje, som kan invitere nogle uheldige typer ind i lokalsamfundet.

Jeg har et tilhørsforhold til Vesthimmerlands kommune

Her kan man få 50.000 kroner i støtte til nedrivning, hvis huset er fra før 1960 og kan ses fra kommunal vej.

Jeg synes, at det er trist med nedrivning. Lokalhistorie og ressourcer går tabt og til sidst er der ingen by tilbage.

Der må være andre løsninger?

Hvis nogle ønsker at købe og renovere, så er det meget svært at få det finansieret. Jeg går derfor og tænker på, om man kunne have statslån til renovering af gamle huse (evt. fra før 1960). Udført af lokale håndværkere. Suppleret med adgang til billige naturlige materialer.

Dbh. Jonas Haugaard

Kære Jonas – jeg er enig!

Jeg har det fuldkommen som dig. Jeg synes det er så ærgerligt, når lokalhistorie og ressourcer og kulturarv går tabt på landet.

Jeg er også utrolig træt af den falske historie om at vi skal rive “gammelt lort” på landet ned. Vi hører det hele tiden. Bare tænk på Viborg Kommunes motto:

“Gør byen fed – riv lortet ned!”

Og jeg forstår ikke, at Landdistrikternes Fællesråd igen og igen taler om, at vi skal rive landdistrikterne ned. De burde vel beskytte kulturarven i landdistrikterne. Hør bare her:

“Hvis vi vil skabe bedre forudsætninger for at bo og leve i alle dele af Danmark, skal vi også sikre en nedrivningspulje, der kan hjælpe kommunerne med at fjerne faldefærdige huse og andre bygninger.” — Steffen Damsgaard, Landdistrikternes Fællesråd 

I virkeligheden, så rives der også rigtig gode huse ned. Det er gået helt amok med nedrivninger. Vi burde bevare de gamle huse på landet og i landsbyer. Mange er smukke, repræsenterer kulturværdi, historie og ressourcer

Husene på landet er med til at fortælle vores historie.

Vi skal i stedet bruge de huse. Sammen. Som fælleshuse. Eller som boliger. Eller som flex-bolig-sommerhuse (det var sådan et hus jeg havde i Nysted på Lolland). Jeg ved godt, at det er problematisk, at nogen ikke bor fast i deres huse og ikke betaler skat i landkommuner, men det er trods alt bedre, at husene bliver passet og sat i stand og at der lægges penge i lokale butikker fra dem, der kommer i weekenderne. Bedre end tomme huse, der ikke varmes op og forfalder.

Jeg er jo fra Tureby ved Haslev og jeg har et tilhørsforhold til Lolland og Falster

Her har jeg også set rigtig mange fine huse gå tabt.

For her kan man også få 50.000 kr i tilskud til nedrivning og jeg har set vidunderlige skovløberhuse eller skomagerens fine lille hus blive revet ned. For slet ikke at tale om alle de fine stationsbygninger. Herunder den helt vidunderlige Tureby Station, som blev revet ned for ti år siden, men som kunne være blevet et kraftcenter i den lille by. Jeg kan stadig huske, hvordan den så ud indendørs og de fine klinker på gulvet. Virkelig kvalitetsbyggeri.

Længere sydpå er der enorme tab af bygningskulturarv. Der findes 54 godser og herregårde på Lolland og Falster og det kan selvfølgelig være bøvlet at sætte små gamle huse i stand og udleje dem for de gamle godser. Jeg har set, hvordan de indkasserer pengene og river fine huse ned. Det er synd og skam.

Jeg synes din ide om at genindføre statslån er rigtig god

I det hele taget, så har vi behov for, at der fra statens side – fra regering og boligminister (Sophie Hæstorp Andersen) og minister for landdistrikter (Morten Dahlin) – skabes et helt nyt lovgrundlag for at bevare og renovere. Ikke bare rive ned.

Det er også en god ide at tænke det sammen med håndværk, som du påpeger.

Vi har brug for en helt ny måde at tænke nedrivninger sammen med ressourcespild og 2030-målene og verdensmålene og Parisaftalen og hele pivtøjet.

Vi kan ikke rive ned som vi gør nu og samtidig – som land – sige, at vi agerer bæredygtigt og står midt i en grøn omstilling. For så længe vi river så meget ned, fjerner så mange ressourcer, så vil vores “Country Overshoot Day” igen og igen flytte sig tilbage. Nu er den i marts. Det kan blive værre.

Hvis vi ikke straks sætter bremsen i og laver lovgivning IMOD nedrivninger og for bevarelse af de ressourcer, som vi sådan set kun har til låns og skal passe på for kommende generationer. Ligesom vi passer på kulturarven – selve husene – vi låner dem bare.

Det var min mening her i min personlige brevkasse.

Nu spørger jeg lige dig og andre tilbage – hvad synes I at vi skal gøre for at få det her på dagsordenen? Landdistrikterne er en del af vores DNA. Husene er en del af vores kulturhistorie. Hvad gør vi for at bevare dem?

Tak for enhver støtte til arbejdet her på Den lille grønne avis – det er læserne, der betaler for driften – på MobilePay 580587 eller på abonnement.