Kære Signe – du er jo retoriker og jeg engang haft dig som gæsteunderviser på mit gymnasium. Du kom og gav en forelæsning om retorik og talte om, hvordan man kan aflæse semiotiske koder – også ud af noget, der ikke bliver sagt. Det har jeg ofte tænkt på siden. Så da jeg så nytårstalen kom jeg på, at jeg vil spørge dig om, hvad din analyse er – ikke af talen – men af alt det andet Mette Frederiksen forsøger at kommunikere med sin tale? Kh Katrine
Den retoriske situation
Kære Katrine – sikke et interessant spørgsmål. Jeg var lige i gang med at svare på et havespørgsmål her i brevkassen – men det må vente til senere, for det her er så aktuelt.
Der var et meget spændende stilskifte i Statsministerens nytårstale 2026.
Hun gav sig selv efterkritik – og hun var hård ved sig selv. Hun gjorde derfor alt for at være mere nærværende og i øjenhøjde med de vælgere, der siden før kommunalvalget har oplevet hende som mere optaget af udenrigspolitik (og det er der virkelig også brug for, siger jeg lige for egen regning) – end af danskernes kvaler med blandt andet mistrivsel, sundhedsvæsen og de stigende fødevarepriser. (Som jeg har skrevet utroligt meget om her på kanalen – se fx historien om, at slikafgifterne blev fjernet, i stedet for at vi fik billigere økologi eller frugt og grønt).
Sort tøj som symbol
Nuvel. Under Corona – og det tror jeg måske, jeg har nævnt i den forelæsning du har hørt på dit gymnasium – kunne man aflæse aftenens budskab i det daglige pressemøde med statsministeren ud fra hvad hun havde på. Var der en god nyhed, så var hun i hvid eller farve. Hvis det var meget patriotisk, så var det hvid, rød og måske blå blandet sammen (som under 2.verdenskrig). Var det dårligt nyt – og det var det ofte – så var statsministeren i sort tøj.
Jakke og sweater – hvad signalerer det?
Ved fremførelsen af nytårstalen var Statsministeren i jakke og sweater. Ikke silkeskjorte, ikke kjole. Hun kunne have været hjemme i Aalborg på besøg på et plejehjem tirsdag formiddag, finere var hun ikke.
Med det ville hun signalere “nede på jorden”. Vi ved hun skal ræse ind i de tilstødende lokaler og iføre sig gallakjole (der viste sig at være en grøn genbrugt gallakjole) – men her ved fremførelsen af talen havde hun brug for ikke at være fin. For at være i øjenhøjde.
Noget der også kunne aflæses i talens indhold. Som jeg ikke skal komme så meget ind på her.
Lad mig i stedet henlede opmærksomheden på fremførelsen
Tempoet var meget højere og mere naturligt end tidligere. Der var ikke disse staccato-punktummer som Mette Frederiksen ellers elsker. Statsministeren er meget bedre til at læse op fra manuskript end Kongen (hans stab kan ikke være bekendt, at de ikke giver ham professionel retorisk hjælp – man kan sagtens lære ikke at læse op som et skolebarn i 3.klasse, der siger alle bogstaver “oGså” – det er en pinsel at høre på, hvor sympatisk Kongen end er).
Statsministerns sprog var også i øjenhøjde og uden fremmedord og det store lix-tal. Hun vil forstås og vil ikke lægge afstand. Hun har lagt sig fladt ned efter den voldsomme kritik og de dårlige meningsmålinger.
Meta kommunikation
Hun meta-kommunikerer ofte med kunst, blomster, beklædning og også med bøger, som vi ser i baggrunden, når hun taler. Her er det ikke tilfældigt, at der er fokus på en grønlandsk kunstner i baggrunden.
Beklager billedkvaliteten
Bøgerne
Vi kunne ane bøgerne. Der er en bog om “Abortfortællinger – 50 historier om den frie abort” – hvad passer til, at der blev talt om fødsler og kvindesygdomme i talen.
Der var en bog om hvad børn skal se i naturen inden de fylder 12 år i baggrunden. Det skal måske opveje, at natur, klima, vild natur, miljø, vandmiljø, bæredygtighed, biodiversitet, svinefabrikker, gylle, forurening – ja, sådan set alt det, der står til at udslette vores verden, som vi kender den – ikke blev nævnt.
Vi kunne også se et velplaceret ukrainsk flag. Som skal veje op for, at der ikke blev talt om Ukraine (som vi nok havde forventet, men Mette Frederiksen gjorde ret i at fokusere på det nære, i denne retoriske situation).
Jeg synes, at det var en fremragende tale
Men jeg savnede naturligvis personligt fokus på alt det grønne – men talen er ubestrideligt en god tale.
Og hvis man er socialdemokrat – og det var jeg faktisk også engang – og påstår, som Mette Frederiksen indledte talen med at sige, at hun blev socialdemokrat fordi hun er optaget af retfærdighed (det gjorde jeg også engang).
Så er det alt andet lige meget uretfærdigt, at en generation frarøves deres muligheder for at dyrke en ren jord og drikke rent drikkevand og fange fisk i vores have og bo i huse uden oversvømmelser
Fordi to andre generationer har smadret det hele for dem. Det er dybt uretfærdigt og det er jeg optaget af og skriver ofte om.
Det synes ikke, som noget, der bliver en del af valgkampen, der med al tydelighed allerede er i gang. Selv om vi har haft tre på hinanden følgende klimavalg – hvor KLIMA – har været det, som flest vælgere ønskede fokus på.
Men det kan nås endnu. Lad os håbe på, at der kommer grønne budskaber – og grøn meta-kommunikation – og hvem ved, måske også grøn påklædning vi kan analysere på.
Støt Den lille grønne avis på Mobilepay 580587 eller med abonnement.
PS. Her får et billede jeg bruger i undervisning. Sådan så Zelensky’s Instagram ud før og efter invasionen. Meta-kommunikation i praksis med beklædning. En mand i krig.
