Hej Signe – jeg er så imponeret over din vedholdende ihærdighed både med den grønne dagsorden og nu også børns vilkår i Kenya.
Jeg er selv opvokset i Nigeria og har et ønske om at komme tilbage til Afrika, mærke varmen, lugten, stemningen, men helst ikke blot som turist (og ikke til Nigeria, der er alt for farligt). Så giv lyd hvis du ser en mulighed- ud over selvfølgelig det med at donere penge, som jeg har gjort.
Må jeg stille et spørgsmål: Hvor ser du håb dernede? Ser du tiltag i Kenya, som kan inspirere os i forkælede Danmark?
Jeg tænker selv på mange afrikaneres smil og latter, livsglæde og fællesskab på trods af mangel på, hvad vi betragter som helt basale goder.
Kærlig hilsen
Jytte fra Kolding

Kære Jytte – jeg er utroligt glad for din mail og også for, at du har støttet indsamlingen. Tak for det!
Jeg fik din mail for en uge siden, så jeg har haft tid til at planlægge ugens indhold med dig i baghovedet.
Derfor er her en håbefuld artikel med en fremtidsforsker – som ser håb i den unge generation. 70 procent er under 35 år her. De vil frem i verden. De vil lære.

De unge seje mennesker inspirerer mig meget. Der er motiverede, arbejdsomme, initiativrige. Og de kræver deres ret. Det skal nok blive en fest at følge dem.
Og så ser jeg håb i de tiltag, der trods alt er her – det er et demokrati med fejl og mangler og korruption – men der sker gode ting. Som at der kom forbud mod plastikposer – totalt forbud siden 2017 0g forbud mod engangsplast i beskyttede områder siden 2020. Det gør en forskel! Det gør også en forskel, at der fokuseres på at få plantet en hel masse træer. Det har jeg skrevet om her i denne uge – hvor du kan læse med.

Jeg håber, at ugens indhold give håb og fortrøstning. Midt i at her er klimakrise og tørkekrise og bestemt også meget, der ikke går den rigtige vej.
Noget, der også gør mig glad og håbefuld, er, at mange af jer faktisk har valgt at støtte min indsamling, der nærmer sig målet på 50.000 kr. Mange vil gerne hjælpe. Især når man ved at støtten kommer direkte frem til konkrete projekter – som involverer kvinder og børn.
Tak for jeres støtte på 469881
Plan Børnefonden får pengene direkte videre til dem, der har mest brug for dem. Tak!

2 kommentarer
Tak for at minde om indsamlingen igen. Nu er der kommet lidt penge afsted fra mig også.
mange tak!