Her kommer en positiv historie. Kenya er et af de få lande i verden, der har to nationale dage dedikeret til naturen: Mazingira Day den 10. oktober – hvor miljø, biodiversitet og klima er i centrum – og National Tree Growing Day den 13. november.
Det er en kæmpe folkesag at få plantet en hulens masse træer i en vis fart.
Regnskoven har ikke fået regn siden august – og næsten ikke noget i tre år
Kan bedre betale sig at investere i kvindeprojekter
Lige lidt forhistorie. Forskningen viser, at den mest effektive og succesfulde måde at hjælpe med nødhjælp på det afrikanske kontinent er at støtte kvinder direkte. Med små lån. Med små konkrete donationer. Får en kvinde hjælp så forsøger hun seks børn i gennemsnit, viser undersøgelser (egne og tilløbende børn).
Hvis en mand får støtte, så vil der i overvejende grad ske følgende (det siger jeg ikke for at fornærme nogen, vi må kigge på fakta): Han vil ikke bruge pengene på udvikling og på at få børn i skole -men vil købe en cykel, et armbåndsur eller det, der er værre for at glæde sig selv.
Kvinder er mere tilbøjelige til at plante små frø, der kan give afkast senere. De er sparsommelige og sørger for at pengene komme til gavn i lokalsamfundet, blandt børn og ældre. Og de starter små projekter, som vil kunne blive levedygtige for den støtte de modtager.
Besøg hos nogle af dem, der skaber alle de træer, der skla udplantet. Det er kvinder har ændret deres verden
Nu skal du med ud at se et af de små ”gartnerier”, hvor kvinder kan tjene penge på at lave stiklinger til denne udplantning af mere skov. De skaber de små træer ud af frø, som de – og det er meget vigtigt – samler fra hjemmehørende træsorter, som er i stand til at klare den barske virkelighed i den regnskov, som ikke har fået regn siden august.
Her onsdag deklarerer The Standard på forsiden, at der er national krise på grund af tørken og at folk vil dø. Vi kan nå at redde nogen. At få plantet flere træer er essentielt.
Vand er liv
Den eneste kilde til vand her på stedet – brønden – er løbet tør. De er helt afhængige af vandleverancer med lastbil udefra og samarbejde med Plan International.
Kvinderne gør endnu mere end at sørge for at Kenya kan blive grønnere med en masse nye træer
De sætter de bistader op – og det er udelukkende til vilde bier, der kommer af sig selv og kan bestøve omkring sig. Honningen kan kvinderne høste og tjene lidt til projektet.
Kenya er fødestedet for Green Belt Movement. Grundlagt i 1977 af Wwangari Maathai – som jeg har været stor fan af i årtier (og engang mødte jeg hendes datter i Stockholm , som heldigvis driver organisationen videre efter Wangaris for tidlige bortgang).
Bonusinfo: Hun var fra fattige kår – men endte som den første kvinde der opnåede en PhD-grad i Østafrika, hun blev professor i veterinær anatomi ved University of Nairobi, miljøforkæmper, demokratiforkæmper. Og i 2004 modtog hun Nobels Fredspris for sit arbejde med bæredygtig udvikling, fred og kvinders rettigheder.
Wangari Maathai gjorde noget revolutionerende enkelt:
Hun forbandt træplantning med kvinders selvstændighed, lokal fødevaresikkerhed, menneskerettigheder og modstand mod politisk magtmisbrug.
Træer blev et konkret redskab til både økologisk genopretning og social forandring – nedefra og op
I dag lever arven videre. I 2025 besluttede Kenya at plante 15 mia træer frem mod 2032 – svarende til omkring 2 mia træer om året – som led i kampen mod klimaforandringer, jorderosion og tab af biodiversitet.
Hvad siger du til det?
Støt her – det nytter – MobilePay 469881
Mit mål er at vi sammen får samlet 50.000 kroner. Det vil vi kunne komme rigtig langt med her. Vi er allerede oppe på 44.555 kr i skrivende stund (onsdag). Med din hjælp kan vi nå i mål!
PS. Jeg er på vej hjemad – og dette bliver den sidste uge med Afrika-tema her på Den lille grønne avis. Tak fordi I har været med på at vi også har det globale udsyn.
2 kommentarer
Kære Signe
Hvor er det opløftende og inspirerende at læse om alle dine håbshistorier fra Kenya og særligt den handlekraft, der nærer håbet, handlekraft blandt de unge, blandt kvinder og også fra regeringen med plastikforbud og nationale træplantedage mm. Tak!
Jeg får så meget lyst til at besøge Kenya – og så til udfordringen, som en tidligere kommentar også er inde på:
Hvordan rejser man til Afrika som turist på en måde, der bidrager bedst til lokalbefolkningen og med mindst klimaaftryk? – gode ideer ønskes delt, for der er netop dilemmaet med at mindske flyrejser og så komme til Afrika på en overkommelig måde.
Jeg ønsker ikke luksus som turist, som der nævnes i artiklen med fremtidsforskeren, men måske er det en kenyaner vil betragte som luksus noget andet end det, jeg vil betragte som luksus?
Jeg ville også blive glad, hvis du eller andre har gode ideer til hvordan man kan bidrage som “seniorvolontør”, der har stort hjerte for Afrika, børn og miljø.
Kærlig hilsen
Jytte fra Kolding
Kære Jytte – tak for din gode og konstruktive kommentar. Jeg er glad for, at vi også her på kanalen kan tale om dilemmaerne ved alt vores forbrug – også det forbrug vi har, når vi transporterer os. Der er ikke noget, der hedder bæredygtig transport (bortset fra at gå eller cykle på en gammel havelåge) og der er ikke noget, der hedder bæredygtig turisme. Men hvad er konsekvenserne af, at vestlige rejsende bliver helt væk fra de områder, der har virkelig brug for kapital udefra? Hvad er værst? At de dør af sult – for at andre kan have god samvittighed? Eller at nogen får mad på bordet – men er ankommet med et belastende fly? Jeg har ikke nøglen. Det er et dilemma. Jeg rejser mest med arbejde – som her – og så bliver jeg et par dage ekstra – for at udnytte at jeg har været ombord på en flyvemaskine. Jeg promoverer aldrig det, at tage ud og bliver aldrig sponsoreret – og vil naturligvis ikke lave nogen form for fossile reklamer, heller ikke inddirekte. Det, jeg før har beskrevet, at jeg selv har gjort privat – er at flyve meget mindre end de otte gange om året, der er blevet normalen for en dansk familie. Mine børn og jeg tog med fly på ferie hvert 4 år – og vi har stadig en rejsetradition og taler om at se steder, men har ikke været ude med fly sammen siden 2018. Vi har aldrig prøvet at flyve på sommerferie – vi holdt den altid i nærområdet. Man kan lave sådan nogle regler. Ligesom man kan med alt andet forbrug. Tøj. Ting. Bygge nyt i klimaskadelige materialer. Osv. Angående dine overvejelser – jeg ved ikke hvordan du kan bidrage, sådan konkret, du må nok ringe lidt rundt. Men tager du afsted, så bliv meget længe på stedet og sørg for at være til nytte. Det er alle mnange mange mange unødvendige korte rejser og ferierejser, som folk foretager, der skal skæres meget ned på. Det er blevet en uvane, som vi ikke havde før i tiden, da det at rejse var dyrt og meget værdsat og sjældent.