Har du nogensinde hørt om Langelinieskuret? Det er de pakhuse, der ligger nede på den Langeliniekajen, der indtil for nylig bestod af outlet-butikker med tøj og tingeltangel til at servicere – ikke danskere – men alverdens turister fra krydstogtskibene. Jeg har ikke fundet anledning til at cykle forbi i årevis.
Nu vil anbefale alle at kigge forbi kajen
Hvis du ikke er københavner, men kommer til din hovedstad på besøg, så kig forbi! Og hvis du bor i byen, så skal du vide, at vi nu har fået et fantastisk sted. En gave!
Hvad er Langelinieskuret? Det er oprindeligt et langstrakt pakhus i tegl, jernbeton og ølandssten tegnet af arkitekten Vilhelm Dahlerup i 1893.
Den fredede bygning er nu blevet fuldkommen renoveret
Der er kommet nye lejere til i butikkerne og udskænkningsstederne, som vil højne niveauet. Er det så dyrt? Nej. Man vil kunne drikke vin til 60 kr pr glas og man vil kunne spise medbragt mad på taget og man kan også gå på Michelin-restaurant. Her kan alle være med.
Jeg har før skrevet rosende om Karberg-familiens take på historiske ejendomme. Senest i forbindelse med sagen om Smidstrupøre, hvor jeg fortalte, hvordan Andreas Karberg – modsat Smidstrupøre-ejeren, der ikke mener at man kan bevare – har overtaget en udbombet brandtomt på Lolland – slottet Christianssæde – og har valgt at bygge op, renovere og endda holde en non-profit festival i parken kaldet Whitsun.
Den tilgang med at ”give noget tilbage” når man har muligheden er jeg meget begejstret for
Karberg-familien har nu givet København en ny taghave og et historisk langt langbord kaldet Langeliniebordet (efter idé af Lendager arkitekter) tilgængeligt for ALLE på toppen af Langelinieskuets flade tag. Netop der hvor man for 100 år siden promenerede ved aftenstide eller vinkede farvel til skibene. Der var et vældigt leben her i gamle dage. Det var efter sigende også her man mødte kærester.
Tak for den flotte gave til København!
PS. Der er naturligvis nogle typer med havudsigt, som gør et stort nummer ud af, at de ikke vil have, at nogen i fremtiden bruger taget foran deres dyre lejligheder.
Tag en tudekiks til bourgognen!
Når New Yorkerne kan glæde sig over High Line-parken (som sine steder ligger lige op ad folks vinduer), så kan Østerbroerne også.
Jeg så tre mennesker spise på taget. Det var tre håndværkere, der nød deres madpakker. Det skal virkelig være dem vel undt at nyde udsigten!
Langbordsmadpakkespiseri
Og jeg ser ikke, at noget ophold på taget i fremtiden kan blive noget problem – der er ret forblæst, det kræver sol og varmt vejr for alvor at man bliver deroppe i lang tid – så det er ikke sådan at familier og unge vil flytte ind. Desuden er der skraldespande, der er opsyn, der er gartner til at passe på planterne og der er i det hele taget tænkt grundigt over at den her gave bliver en glæde for alle.
1 kommentar
Kære Signe Wenneberg,
Tak for mange gode artikler – og tillykke med prisen fra Foreningen for Hovedstadens Forskønnelse, den er vel fortjent.
En ting jeg dog ville anbefale er, at du i både dine tanker og tastende fingre sletter enhver idé om, at vi i Danmark skulle glæde os over eller finde os i noget, fordi newyorkerne gør det (således som du gør i artiklen om langelinieskuret)!
Min mand og jeg boede i New York fra 2008-2013 og så selvfølgelig mange lejligheder og kvarterer, både da vi flyttede derover og skulle finde et sted og bo og senere. Jeg kan forsikre dig om, at newyorkerne finder sig i så meget, vi aldrig ville (eller burde) finde os i i danske boliger, kontorer eller kvarterer.
Jeg ser nogle ting, der desværre sniger sig ind herhjemme i nybyggeri. Det skyldes, at vi i stigende grad – som det altid har været tilfældet i New York – har gjort byggeri og ejendomsudvikling til et spekulationsobjekt.
Og så er der jo også en masse snobberi i DK. Men vi skal huske, at det danskerne generelt opfatter som “newyorkerstil” osv. er baseret på film og ikke er dækkende for den generelle boligmasse og -standard.
Man kan sige en masse både godt og dårligt om både New York og København. Jeg ville ikke have været foruden vores fem gode år i New York. Men lad for guds skyld New York være New York og København være København!
Venlig hilsen
Anne Marie